S-Posten Socialdemokratiet Slagelse. Korsør og Skælskør Nyhedsbrev August 2022 1
Bladet indeholder: Indhold Side Indlæg Formanden fra Slagelse partiforening har ordet 3 Indlæg John D. Paulsen, Britta Huntley, Jørgen Andersen 4 Indlæg Folketingskandidat Frederik Vad 5 Indlæg Sørby Markedet 6 Indlæg Mindeord Marianne Brender 7 Indlæg EU-parlamentsmedlem Marianne Vind 8 Indlæg Pilip Sebastian 9 Indlæg Søren Horn 10 Indlæg Markvard Hovmøller 11 Indlæg Tur til Femern Belt 12 OBS OBS: Alle medlemmer er meget velkomne til at sende indlæg til S - Posten. Næste udgave er sat til ultimo oktober. Deadline til dette nr. er den 12. oktober 2022. Indlæg bedes sendt til Anne Knudsen mail: [email protected] Udgiver: Socialdemokratiet – Slagelse – Korsør og- Skælskør 2
Ved Anne Knudsen formand Socialdemokratiet Slagelse Sommer - sol og ferie. Partiforeningen har holdt ” sommerferie” under varmebølgen, men er nu i gang med planlægning af de kommende aktiviteter hen over efteråret. Herunder også tiltag i den kommende valgkamp til støtte for vores folketingskandidat Frederik Vad. Vi vil i Slagelse partiforening sætte fokus på at arrangere flere spændende arrangementer for vore medlemmer, men vil også i et tæt samarbejde med Skælskør og Korsør partiforening forsat på skift afholde Cafemøder samt evt. andre arrangementer. Aktivitetsudvalget i Slagelse partiforeningen modtager meget gerne forslag til nye og anderledes aktiviteter. Hvis du som medlem af partiforeningen har lidt tid og har lyst til at deltage aktivt i deres planlægning, så kontakt formand for aktivitetsudvalget Jan Henriksen mail [email protected] Hvornår kommer valget- kun statsministeren ved dette? At den kommende valgkamp er skudt i gang, må konstateres. Hen over sommeren har det summet med rygter om snarlig udskrivning af valg via pressen samt blandt debattører på Facebook. Beskyldningerne flyver rundt om Mette Fredriksens regering skulle være magtfuldkommen, men ingen af de borgerlige partier var interesseret i at tage det fulde ansvar under Corona epidemien. Jeg orker personligt ikke at høre mere om minksagen. Sagen er for mig at se ført langt ud af proportioner i forhold til den situation, som den centrale fejl blev begået i – og i forhold til konsekvenserne af fejlen. Vi har en statsminister som har vist sig handlekraftig i den til værd tid givne situation herunder også krigen i Ukraine mm. At vi i Slagelse Kredsen har været så heldige, at Frederik Vad har sagt ja tak til at stille op som folketingskandidat - er som at vinde i lotteriet. Frederik er et stort politisk talent og er allerede i fuld sving med at gøre sig kendt i vores område. Det må konstateres, at valgkampen vil blive kaotisk og hård og til tider skinger. Der bliver brug for alle gode kræfter til at støtte op om vores folketingskandidat. Derfor en kraftig opfordring til vær med i gruppen omkring Frederik Vad, fortæl hvad du kan hjælpe til med som frivillig, og hvordan du kan kontaktes på http://eepurl.com/40y C5. God valgkamp! 3
Ved John Dyrby Paulsen, Britta Huntley og Jørgen Andersen fra A-gruppe i Slagelse Byråd M/F Broen er dansk kulturarv Motorfærgen Broen, som et enigt byråd besluttede at tage hjem, ligger på land i den gamle Halsskov Færgehavn. Broen har den seneste tid været genstand for en noget besynderlig behandling fra det nye flertals side i byrådet. Formålet har tilsyneladende været både at miskreditere byrådets beslutning om at købe færgen og skabe skræmmebilleder. Det har resulteret i en meget negativ omtale af Slagelse Kommune i de nationale medier. Sandheden er dog noget mindre dramatisk. Vi mener, at M/F Broen er med til at bevare en dansk kulturarv på samme måde som Fregatten Jylland er det. Modsat fregatten er færgen dog tiltænkt en aktiv rolle i udviklingen af færgehavnen som maritimt samlingspunkt, og færgen skal bruges af foreningerne i færgehavnen og som samlingspunkt for de mange besøgende i alle mulige sammenhæng. Det har aldrig været meningen, at færgen skulle føres tilbage til sin oprindelige tilstand. Den skal i sit ydre tydeligt fremstå som den gjorde, da den betjente rejsende på Storebælt. Som et symbol på alt det Korsør var og kommer af. Tanken var at M/F Broen skulle være et levende kultursted for foreninger og borger, som over tid skal være med til at skabe udvikling af selve kerne i færgen. Endvidere ser vi at vedligehold skal udføres med udgangspunkt i frivilligt arbejde og i samarbejde med områdets erhvervsskoler, og der skal søges sponsorer til fx skibsmaling o. lign. Mening har heller aldrig været, at der skal bruges mange penge på færgen, og derfor er flertallets forsøg på at miskreditere færgen ved bl.a. at indregne 50 års fulde driftsudgifter i opgørelsen af færgens omkostninger for kommunen langt ud over, hvad vi nogensinde har set. Vi er aldrig tidligere blevet præsenteret for 50 års udgifter; det er meget mere end ”fuld skrue”, og vi undrer os over, hvem der ønsker at skabe den historie? Det hører ingen steder hjemme, hverken at få udarbejdet den type beregninger eller forsøge at ”sælge skandalen” til den danske presse og tale vores kommune ned. Vi bør tværtimod søge løsninger, og lade færgen fremstå, som det den er: en kulturarv, et vartegn og en unik del af et maritimt miljø, der har et meget stort potentiale. Lad os se løsninger i stedte for kun at se problemer - lad os udvikle frem for at afvise! 4
Ved folketingskandidat Frederik Vad Vi skal være mere udadvendte, venner! Det summer af valgtrommer og kampagneliv i disse dage og uger. Vi havde en fantastisk valg- kickofflørdag d. 13. august, og både før og siden har vores mange unge frivillige banket døre i hele Slagelsekredsen. På 2 måneder har vi banket små 1500 døre i Korsør og Slagelse, og fra næste uge af bankes der også døre i Skælskør, Vemmelev osv. Jeg er så imponeret af vores indsats – og ikke mindst det stærke kampagnehold, under Ingrid og Astrids ledelse, der frivilligt leverer et brag af en indsats. Dørtrinnet bliver vigtigere og vigtigere Jeg har selv været ude og banke en masse døre, og min oplevelse er, at rigtig mange borgere aldrig har oplevet at se en folketingskandidat på dørtrinnet. Det har fået mig til at tænke følgende: Vi bliver nødt til at indrette vores partiorganisation på en måde, så vi som parti bliver mere udadvendte end indadvendte. Langt de fleste af vores aktiviteter, indsatser og prioriteringer i Socialdemokratiet har et indadvendt fokus. Meget lidt handler om at få flere med, ved at møde folk hvor de er, og på DERES præmisser – ikke vores. Her har vi virkelig en stor opgave hvis vores partiorganisation også skal være stærk om 10, 20 og 30 år. Vi skal moderniseres og møde folk hvor de er. Tage det på os som parti i langt større grad. Det er nødvendigt, hvis fremtiden skal sikres. De samme bekymringer går igen Uanset hvor jeg banker døre henne, så går de samme politiske bekymringer igen hos borgerne: Hvor er personalet på velfærdsinstitutionerne? Hvorfor er der så lange ventetider i psykiatrien? Hvordan kan vi byde vores ældre og børn så skrabede forhold? Og hvad med det specialiserede socialområde som virkelig er presset? Udover vores insisteren på at investere endnu mere i velfærd, så er jeg også gået i gang med at udvikle nye svar. For hvis vi skal tiltrække mere personale i den offentlige sektor, så er vi nødt til at ændre strukturelt på forholdene. Det arbejde glæder jeg mig til at involvere jer i! Jeg håber at se mange af jer ude i marken frem mod valgdagen. For hvis vi skal vinde et mandat til Slagelsekredsen, for første gang i næsten 10 år, så skal alle aktiveres ind i kampen. Vi ses derude! Med venlig hilsen Frederik 5
Sørbymarkedet 2022 6
Mindeord om Marianne Brender. En ildsjæl er her ikke mere. Søndag aften den 7. august modtog jeg beskeden, at Marianne Brender stille var sovet ind på Slagelse Sygehus efter et langt sygdomsforløb. Marianne var for mig en tæt veninde, og vi har fulgt hinanden igennem mange år. De sidste år har hun kæmpet en ulig kamp i forbindelse med sin cancer diagnose. På trods af sin sygdom stod denne ikke i vejen for Marianne, hun var som veninde altid positiv og parat til en god snak. Jeg vil savne vores timer sammen. I Slagelse partiforening ydede Marianne en uvurderlig indsats, også her vil hun vil blive savnet. Hun var en formidabel arbejdskraft - et gavmildt, kreativt og varmt menneske, og vi nød godt af hendes mange kvaliteter. Mariannes var om nogen partiets DNA. Hun lagde sin energi i bestyrelsesarbejdet - herunder som næstformand i en periode -aktivitetsudvalg- torve- arrangementer- valgkampe- planlægge og arrangere møder osv. Marianne var altid til stede. Man kunne altid regne med hjælp. Marianne skånede ikke sig selv og tænkte altid på andre. Det er et stort savn for os, at Marianne ikke er hos os mere. Vi har mistet en dygtig og vellidt ven og hendes død efterlader et stort tomrum. Vores tanker går til Bettina, Camillo og Kirstine i denne svære tid. Æret være Mariannes minde! 7
Ved Marianne Vind Medlem af Europa-Parlamentet Kære Partikammerater Jeg håber at I nyder det sidste af sommeren, og at I har haft en god ferie - eller måske stadig har det. Jeg har brugt min ferie på at få ladet op. Mens jeg skriver det her er jeg i Færøerne for at vandre i fjeldene, kigge på søde søpapegøjer og for at suge den herlige natur og friske luft til mig. Men, jeg har alligevel ikke kunne slappe helt af i ferien. Jeg følger selvfølgelig også med i dansk politik, og det har ærligt talt gjort mig lidt forarget denne sommer. For jeg har lagt mærke til, at de borgerlige har stået i kø for at sige, hvor dårlig den nye Arne- pension er. Det har både Konservative, Liberal Alliance og Venstre sagt. Altså, indtil sidstnævnte parti læste i avisen, at et flertal af danskerne bakkede op om pensionsordningen - så skiftede de holdning. Men det ændrer ikke på, at de længe har tordnet mod retten til tidlig tilbagetrækning sammen med arbejdsgiverforeningerne og de andre borgerlige partier. Når jeg bliver forarget, så er det ikke bare fordi de vil rulle Arne-pensionen tilbage inden den overhovedet træder i kraft for alvor - selvom det da er nok til at forarge. Nej, det handler også om, at de simpelthen bruger sådan nogle tossede argumenter. De taler hele tiden om arbejdsudbuddet, og om hvordan det bliver svækket af Arne-pensioner. Altså at færre mennesker vil være til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det viser bare at de er ude at trit med virkeligheden, hvis de tror det er Arne-pensionens skyld. Nu skal du høre hvorfor. Det er nemlig ikke den nye pensionsordnings skyld, at nogle mennesker har brug for at forlade arbejdsmarkedet inden pensionsalderen. Det skyldes i stedet, at deres krop og sind er blevet påvirket af 40 års arbejde. Det handler om, at arbejdskulturen ikke alle steder er lige sund. Det handler om, at mange ældre mennesker føler sig uvelkomne, at der ikke bliver taget hensyn, og at unge chefer hellere vil ansætte en ukvalificeret ung medarbejder end en senior. Alt det er problematisk. Men det er ikke Arne-pensionens skyld. Der er derfor helt tydeligt noget, der ikke hænger sammen i de borgerliges argumenter. I deres higen efter vækst og skattelettelser vil de hellere fjerne den ordning, der er en udstrakt hånd til de mennesker, der har brugt over 40 år på arbejdsmarkedet, end tale om den kultur, der tvinger dem til at trække sig tilbage. Det synes jeg er tosset. 8
Ved Filip Sebastian Kan vi forstå Putin? Når man har en konflikt og en modstander, så er det selvfølgelig meget gavnligt at kende dennes motiver og holdninger. Grundet censur og topstyring, er det svært at få dokumenterede oplysninger. Meget tyder da også på, at Putin står temmelig alene med magten, og at det derfor er vanskeligt at kende hans motiver. Der er næppe tvivl om, at Zelensky´s flirten med Vesten og EU har været uacceptabel for Putin. Helt galt har det været for ham, at Ukraine havde et ønske om optagelse i Nato – og dermed, at Nato´s grænser ville blive rykket langt imod øst! Dette ville give en stor ændring af verdensordenen set med russiske øjne. Russerne har nok taget det som en selvfølge, at man havde en slags hævdvunden ret til russisk overherredømme over Østeuropa, så det russiske verdensbillede har været ved at krakelere. Trods censur og manipulation, lader det til, at selv velbegavede velinformerede russere har sympati for krigen. Dette skyldes nok et gammelt had til Europa! I første omgang kunne vi se, at det var Putins mål at få de østlige provinser og dele af Sortehavs kysten under russisk territorium samt at få kontrol over styret i Ukraine. Der har været talt meget om, hvorvidt dette kun var første del af en plan om, på længere sigt få kontrol over de øvrige østeuropæiske lande. Der er næppe nogen tvivl om, at Putin godt kunne ønske sig dette. Hvad der nok ikke bliver beskrevet så meget, er Ukraines mange råstoffer. Iflg. en kilde drejer det sig om: Uranmalm, titanmalm, manganmalm, 30 milliarder tons jernmalmreserver, gasreserver, 33,9 milliarder tons kulreserver. Dertil kommer så produkterne til fødevarer: Solsikkeolie, hvede, byg, rug, majs og kartofler. Foruden en masse industri, står Ukraine som verdens største stålproducent. Det må vel være indlysende, at Putin har haft mange gode grunde til sin grusomme krig! Jeg tror ikke på, at Putin giver sig uden at kunne fremvise en sejr. Spørgsmålet er så, om dette overhovedet er realistisk. Desværre ser det ikke ud til, at de mange handelssanktioner imod russerne har haft den ønskede effekt. Europa står tilbage med et stort forsyningsproblem. På længere sigt bliver det godt for den grønne omstilling. På den korte bane kan det betyde nødvendigt brug af forurenende kul samt et nyt stort ønske om brug af A-kraft i Europa. 9
Ved Søren Horn Et folketingsmedlemskab kommer ikke af sig selv! Vi har her i kredsen været så heldige, at vi har fået Frederik Vad som vor nye folketingskandidat, og han er gået i gang med opgaven med et stort engagement, ildhu og dygtighed. Han har præsenteret sit politiske projekt baseret på socialdemokratiske kerneværdier, med ønsket om at give de stille en aktiv stemme på Christiansborg og med udgangspunkt i netop de problemstillinger, der fylder meget i vores kreds. Vi har en reel chance for at få Frederik valgt, og det er lykkes ham at mobilisere en frivillighedsgruppe på over 150 aktive. Og det er fantastisk. For et folketingsmedlemskab kommer ikke af sig selv! Med andre ord, hvis vi ønsker at få valgt Frederik, så skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe. Alle kan være med - og al hjælp er værdifuld. Du kan være aktiv på de sociale medier, du kan være ambassadør overfor dine venner, du kan være med til torvearrangementer, du kan være med på dør-til-dør aktiviteter, du kan hjælpe med lokalerne, du kan hænge plakater op (og tage den ned igen), du kan skrive opmuntrende ord og være positiv. Du kan få andre - også ikke medlemmer - til at være med. Alle kan bidrage. Det er vores mål, at Slagelse Kommune skal være en socialdemokratisk kommune, der kærer sig om borgerne og sikrer, at vi alle har en reel mulighed for at tage ansvar for vores liv og for at skabe et godt liv. Vi har i de seneste år oplevet tilbageskridt i denne kamp, men også fremskridt i form af to stærke lokale regionsrådsmedlemmer. Kampen for at opnå et folketingsmedlemskab for Frederik er et skridt af mange tilbage. Det er en kamp vi kan vinde, og hvis vi står sammen og så mange som muligt deltager, så er vores chancer for at vinde så meget større. Så, bliv frivillig i Frederik’s kampagne. Al hjælp batter. 10
Ved Markvard Hovmøller Thorsvej 7, Korsør Er den politiske verden gået af lave? Vi ser i hvert fald politiske partier der vokser frem ved hjælp af gamle kendinge fra andre partier. Desuden ser vi politikere, der på ingen måde kan slippe det politiske liv, selv om de både er dømt ude og fravalgt. Ligeledes er der politikere, der skifter ”ham” natten over, og nu repræsenterer partier, som de tidligere var uenige med på vitale områder. Lokalt ser vi også politiker, der vil støtte en anden politisk blok, og alene vil støtte et parti, der opstiller kandidater efter deres opstillingsform uden videre skelen til partiets politiske projekt. Er det sundt for vores demokrati? Er det sundt for vores politiske system? I dag er det blevet mere et personligt projekt – eller et job – om man vil, frem for at kæmpe for de idealer, et politisk parti har, og dermed være med til at fremme en udvikling, som er vedtaget af en generalforsamling. Det gælder landspolitisk, men desværre også lokalt. Skal en person, der vil vælges til den ene eller anden post alene være en kendt person? Er det ligegyldigt, hvad den kendte person har lavet gennem årene? Er det ligegyldigt, hvad man har sagt og gjort tidligere? Er det virkelig nok at være kendt i dag, for at medieverdenen synes, en kandidat er spændende og indsigtsfuld? Derfor spørgsmålet, om den politiske verden er gået af lave?! 11
Medlemstur Femern juni 2022 12
Search
Read the Text Version
- 1 - 12
Pages: