Important Announcement
PubHTML5 Scheduled Server Maintenance on (GMT) Sunday, June 26th, 2:00 am - 8:00 am.
PubHTML5 site will be inoperative during the times indicated!

Home Explore S posten maj 2022

S posten maj 2022

Published by knudsen.anne.k, 2022-05-23 22:03:51

Description: S posten maj 2022

Keywords: none

Search

Read the Text Version

Maj 2022

Bladet indeholder: Side Indhold 2 Indlæg Formanden fra Slagelse partiforening har ordet 3 Indlæg Kredsformand Tony Rasmussen 4 Indlæg Gruppeformand John Dyrby Paulsen 5-6 Indlæg Folketingskandidat Frederik Vad 7 Femern 8 Indlæg EU parlamentsmedlem Marianne Vind 9- 10 Indlæg Finn Mikkelsen 11-12 1. maj Anlægget 13 Indlæg Regionsrådsformand Heino Knudsen 14 Indlæg Byrådsmedlem Unnie Oldenborg 15 Indlæg Niels Christian Nielsen 16 Indlæg Kurt Sørensen/ Tony Rasmusen 17-18 Sørbymarkedet 19 OBS OBS: Alle medlemmer er meget velkomne til at sende indlæg til S - Posten. Næste udgave er sat til ultimo august. Deadline til dette nr. er den 12. august 2022. Indlæg bedes sendt til Anne Knudsen mail: [email protected] Udgiver: Socialdemokratiet – Slagelse – Korsør og- Skælskør 2

Ved Anne Knudsen Formand Socialdemokratiet Slagelse Der er forsat kampe der skal vindes! Danmark vågnede den 24. februar op til en helt ubeskrivelig virkelighed, Putin havde invaderet nabolandet Ukraine. Verden var i chok og Danmark med vores statsminister Mette Frederiksen i spidsen stod sammen med de vestlige lande i en klar fordømmelse, herunder indførelse en række økonomiske sanktioner og militær hjælp til Ukraine. Den 1. juni 2022 skal danskerne stemme om at afskaffe EU – forsvarsforbeholdet. Socialdemokratiet anbefaler at stemme ja. Det er afgørende at alle EU-landene står sammen om at tage større ansvar for egen sikkerhed. Danmark skal også være en del af dette fællesskab. Ved generalforsamlingen i marts blev jeg genvalgt for en periode af 2 år. Tak for tilliden. Jeg vil gøre mit bedste for at leve op til de kommende opgaver i partiforeningen. Aftenens højdepunkt var indstilling af folketingskandidat til Slagelse Kredsen. De 2 kandidater Unnie Oldenborg og Frederik Vad var begge yderst velkvalificerede. Efter en afstemning blandt de fremmødte blev Frederik Vad indstillet til kredsen og er efterfølgende på kredsgeneralforsamlingen valgt som kredsens folketingskandidat. Frederik Vad har stor popularitet og politisk indsigt og erfaring via sit politiske arbejde, som forbundsformand i DSU (bemærk denne post stopper han på i maj mdr.). Via sit arbejde i DSU har Frederik haft en storpolitisk berøringsflade. Disse kontakter og hans evner til at opnå politiske resultater er en af de forudsætninger, der skal til for at opnå valg. At han gør indtryk, udtrykte Statsminister Mette Frederiksen ved sit besøg 1. Maj i Anlægget citat: Frederik kender jeg faktisk vældig godt, og jeg vil bestemt betegne ham som et stort politisk talent. Det kommende folketingsvalg skal være afholdt senest den 4. juni 2023. Valgtrommerne buldrer allerede, men hvornår valget bliver udskrevet ved kun Mette Frederiksen. En valgkamp kræver resurser både med hjælpende hænder - men også verbalt via medierne og Facebook opslag. Når krydset skal sættes, er det af største vigtighed, at der stemmes personligt og ikke kun på partiet. Det er de personlige stemmer, der tæller og kun disse medfører til en plads i folketinget. Derfor er det op til både mig og dig at opfordre til dette i forbindelse med det kommende valg! Husk vi er stærkere sammen! God sommer. 3

Nyt fra Kredsformanden Gode kammerater Så fik vi afholdt vores 1. rigtige generalforsamling i Slagelse Kommune kreds. Godt 100 medlemmer var mødt op, og det var en fantastisk oplevelse, at så mange medlemmer deltog. Det er medlemsdemokrati! Vi fik vedtaget en ny 5 årsplan, der skal klæde os på til de kommende og spændende opgaver. Derudover fik vi valgt vores nye Folketingskandidat, Frederik Vad Nielsen. Frederik er allerede klar til valgkampen, og formandskabet har afholdt møde med Frederik og hans kampagnehold. Kampagneholdet består primært af stærke kræfter fra DSU. Men alle har prøvet at føre valgkamp før, så det er jeg tryg ved. Medlemmer af Kommunekredsen vil i den nærmeste fremtid få tilsendt oplysninger, samt nyhedsbreve fra Frederik i S-aktiv. Det er vigtigt med opbakning til Frederiks valgkamp, og jeg opfordrer derfor alle medlemmer til at give en hånd med i valgkampen. Der er brug for alle kræfter! I pinsen deltager vi ligesom tidligere år på Sørby Markedet. Der vil Frederik være at finde alle dagene, så hvis i endnu ikke har hilst på Frederik, vil jeg opfordre til at komme forbi. I Frederik som ny folketingskandidat ser jeg en stærk kandidat. En kandidat, der kan tage kampen op, og også blive valgt, i et stort felt af folketingskandidater i Sjællands Storkreds. Det er et felt der tæller flere ministre! Jeg tror på Frederik. Jeg tror også på, at Frederik kan være med til at øge interessen for vores parti, og måske også øge antallet af medlemmer. Desuden tror jeg på, at Frederik kan være med til, at vi ved KV 25 ikke bare får Borgmesterposten tilbage, men også med endnu flere Socialdemokratiske byrådsmedlemmer. Jeg glæder mig til samarbejdet med Frederik. God sommer til alle. Venlig hilsen Tony Bomholt Rasmussen Kredsformand Socialdemokratiet Slagelse Kommune kreds 4

Ved gruppeformand John Dyrby Paulsen Økonomien – skal vi igen rydde op efter Venstre? Det er fair nok, at det nye flertal i byrådet gerne vil have deres egen politik igennem. Og derfor er det også fair nok, at flertallet undersøger hvad det koster at skippe alle effektiviseringer, alle besparelser, alle finansieringstiltag og skrue ned for investeringerne i det tidligere flertals budget 2022-2025. Men så ligger det nye flertal også som de har redt: så skal de finde penge på andre måder; anderledes kan det ikke være. Jeg ved godt, at vi socialdemokrater i pressen ofte beskyldes for ikke at have styr på økonomien. Men jeg ved også, at det på ingen måde er tilfældet. Og jeg ved også, at tallene for Slagelse Kommune sort på hvidt dokumenterer, at vi er langt bedre end Venstre til at styre økonomien. Som jeg viste på cafemødet i Slagelse i april vinder vi på alle områder, når de sidste 4 år med A-styre sammenlignes med de foregående 4 år under Venstres styre: Når resultatet før finansposter har et minus foran sig, betyder det, at der har været overskud. Likviditet og gæld er angivet i slutårene, dvs. 2017 mod 2021. Som I kan se, er vi bedre på alle områder: bedre resultater, bedre likviditet og mindre gæld. Jeg frygter naturligvis, at vi om fire år igen skal rydde op i økonomien efter endnu en runde med Venstre for bordenden, ganske som vi har gjort det de sidste fire år siden. Og det er ikke 5

noget jeg bare siger for at være polemisk. Jeg må desværre sige, at jeg tror, at det er ret sandsynligt, at økonomien kommer til at skride for Venstre – igen! I forbindelse med behandlingen i byrådet havde forvaltningen udarbejdet en analyse af, hvordan penge bruges i Slagelse Kommune, og resultatet ser ud som følgende: Jeg viste også denne figur i sidste udgave af S-Posten. Og jeg viser den igen, fordi den understreger, at vi socialdemokrater har gjort nøjagtig det vi sagde, vi ville: vi har investeret i natur og miljø, og opretholdt servicen på ældre- og børneområderne, samt sparet gevaldigt på administrationen. Det er på alle måder en rigtig udvikling – desværre kommer det med det nye flertal, hvor V og SF svinger taktstokken, til at gå den stik modsatte vej: de administrative omkostninger stiger, mens penge til ældre og børn bliver færre. Det er trist, meget trist - og det siger sig selv, at den er vi ikke med på! John Dyrby Paulsen (A), gruppeformand 6

Folketingskandidat Frederik Vad Nielsen Valgkampen bygges op Så er vi i gang! Valgkampen er i fuld gang med at blive bygget op. Uanset om statsministeren udskriver folketingsvalg i august-september eller til næste år, så skal vi være klar til at kæmpe for et mandat til Slagelsekredsen på Christiansborg. Når jeg ikke lige arbejder med at afslutte mit arbejde som DSU-forbundsformand, så giver jeg den gas med at bygge kampagnen op. På Facebook-gruppen ”Frivilliggruppe for Frederik” kan man melde sig ind, og følge med i hvordan arbejdet med kampagnen skrider frem. Samtidig kan man like min nye politiker-side ”Frederik Vad Nielsen”, og få politiske opdateringer. Stærk kampagneledelse Jeg er stolt af at have fået en stærk kampagneledelse på plads. Kredsbestyrelsen skal sidde i maskinrummet, sammen med følgende stærke unge frivillige: Astrid Hass, Ingrid Kjærgaard, Andreas Petersson, Rosemarie Visby / Noah Thilemann og Sophie Castille. Sammen skal de hjælpe mig med at løfte Dør-Til-Dør-indsatsen, udviklingen af stærke aktiviteter, ledelse af frivillige, kommunikation, presse og meget mere. Samtidig skal de bruges til også at styrke partiorganisationen, DSU Slagelse og relationen til de lokale fagforeninger og organisationer. På den måde kan vi bruge valgkampen til også at bygge en stærk bevægelse op lokalt, som partiet kan få gavn af på alle niveauer. Nu går det løs! Vi er ved at være klar til at komme ud over stepperne med kampagnen. Allerede nu har vi mødt borgere i hele Slagelsekredsen, besøgt virksomheder, haft en god 1. maj, delt påskeæg ud og meget mere. Lige om lidt venter Sørby Marked, og efter det sætter vi for alvor turbo på Dør- Til-Dør-indsatsen. Pressehistorier og andet vil også følge. Vi er ved at planlægge en kickoff, som i alle sammen vil blive inviteret til og inddraget i. Jeg er simpelthen så stolt af det vi bygger op nu. Jeg er overbevist om at vi sammen kan sikre et mandat til Slagelsekredsen og Vestsjælland ved det her folketingsvalg. Der skal knokles hårdt, men jeg tror vi kan komme i mål. Jeg glæder mig til at kæmpe sammen med jer! 7

8

Marianne Vind, EU-Parlamentet Kære venner Vejret bliver bedre derude, foråret går på hæld, og sommeren er på vej. Det betyder også, at vi nærmer os folkeafstemningen den 1. juni, hvor vi skal tage stilling til forsvarsforbeholdet. Jeg var nede og brevstemme forleden, og derfor har jeg allerede sat mit kryds ved “ja”. Selvom jeg håber, at du også vil stemme “ja” kan jeg godt forstå hvis du er i tvivl. Det har jeg også selv været igennem tiden. Derfor vil jeg lige her på falderebet dele de argumenter med dig, som fik mig overbevist om, at det er en god ting at afskaffe forsvarsforbeholdet. Ingen EU-hær Ligesom Nato ikke har nogen fælles hær, så har EU heller ingen. Og det kommer der heldigvis heller ikke, selvom vi afskaffer forsvarsforbeholdet. Beslutninger om forsvar træffes nemlig i enstemmighed i EU. Så selvom Macron har luftet tanken om en fælles hær, så kommer det ikke til at ske, med mindre alle lande bliver enige om det - Og der er rigtig mange lande, som ikke ønsker en EU-hær. Ingen suverænitetsafgivelse Og heldigvis kommer vi heller ikke til at afgive suverænitet til EU, ved at afskaffe forsvarsforbeholdet. Det har været helt afgørende for, at jeg siger “ja”. Forsvarspolitikken er nemlig på ‘mellemstatsligt niveau’ i EU. Det betyder, at alle lande skal være enige om alle beslutninger. Måske har nogle af jer hørt, at Ursula von der Leyen, som er formand for EU- Kommissionen, har snakket om at nogle beslutninger i EU, hvor der i dag er vetoret, skal ændres til flertalsbeslutninger. Men bare rolig. For det første taler hun ikke om forsvarsområdet, men om sanktioner, og for det andet kommer det ikke til at ske. Det kræver nemlig en traktatændring og 13 lande har allerede sagt, at de synes det er en dårlig ide. Skulle de 13 lande skifte holdning, så skal man stadig spørge befolkningen (og så ville jeg sige nej). 9

Nato udvandes ikke Sidst men ikke mindst har det været vigtigt for min beslutning, at Nato og EU ikke skal overlappe hinanden. Det er tydeligt, at Nato skal være den primære partner til at sikre Danmark og andre europæiske landes sikkerhed. Men EU kan være med til at styrke Natos samarbejde. For der er ting, som Nato kan, og så er der ting, som EU kan. EU skal vi bruge til at udvikle nye teknologier, forsvare os mod cybersikkerhed og til at sikre ro og stabilitet i Europas nærområder. Her har Nato svært ved at hjælpe os. Jeg håber, at du nu er blevet lidt klogere på hvor jeg står, og hvad der fik overtalt mig til at stemme “ja”. Og så håber jeg også, at du vil gå ned og sætte dit kryds den 1. juni. Kærlig hilsen Marianne Vind 10

Kunst i Korsør! Vi vil jo gerne have mange besøgende, selvom vi ikke rigtig kan gøre det op i kulturhuset eller på biblioteket, hvor folk jo kommer og går uden, at vi kan tælle; men det gør vi jo i Magasinet på Fæstningen. Vi arbejder i Korsør Kunstforening for at udbrede kunstens forskellige udtryk, materialer og teknikker. Forhåbentlig giver mange borgere i såvel Korsør området som i den øvrige kommune sig selv chancen til at komme forbi de forskellige udstillinger for at få indtryk af kunstens mangfoldighed. Det er ikke meningen at alle skal kunne lide alt hvad de ser, et kunstværk sætter tanker igang hos den ene; men absolut ikke hos den anden . Vi har jo heller ikke det samme på væggene eller andre steder i vores hjem. Bestyrelsen i kunstforeningen er glad for, at kommunen giver os tilskud til at etablere udstillinger og vi håber på fortsat støtte fra Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget. I dette kalenderår 2022 har vi indtil nu ophængt fire udstillinger. I godt 6 uger fra 18 januar viste i Korsør Kulturhus to gode grafikere fra et andet århundrede Jan Nielsen (1945-2016) og Vibeke Mencke Nielsen (f. 1937). De afløstes af den lokale kunstner Susanne Thea i Magasinbygningen på Fæstningen med start 4. februar og sluttede 26. marts marts. Det den 5. marts til 7. april i kulturhuset et gensyn med kunstner, som tidligere havde udført en gave til samtlige vore medlemmer, det var den nu 90 årige Nis Schmidts nyeste store malerier. Palle Rud Christoffersen fra Nykøbing F. viser i kulturhuset fra 20. april til 2 juni sine tegninger,collager og grafiske værker. Alle udstillinger har været med arrangement et møde med eller om kunstneren. I sommerperioden planlægges en udstilling på Korsør Bibliotek med knap 30 grafiske værker fra kunstforeningens egen samling. Også Magasinbygningen på Fæstningen vil i lighed med sidste sommer vise en udstilling med 6-7 kunstnere fra vores sædvanlige kunstnere Nelly Gaskin, Susanne Thea, Jane Morten, John Würtz, Lillian Neergaard, Jesper Neergaard, og måske en enkelt mere. Det er kunstnere fra et lidt udvidet lokalområde, som har været med gennem mange af de år udstillingen er afviklet. Det er i år den 24. gang. I kunstforeningen bestræber vi os på at der kun med ganske få ledige perioder skal være god professionel kunst at se på et sted i Korsør området. 11

I august starter vi op med malerier af naturmotiver udført af den afdøde maler Ib Orla-Jensen (1915-1989), som 1977 og til sin død boede i Bisserup, som nu er i Slagelse Kommune. Alle kan komme forbi udstillingerne i åbningstiden og give sig selv og deres ledsagere en mulighed for en oplevelse. Der er også mulighed for at få kunstoplevelser hos kunstforeningerne i Slagelse og i Skælskør og selvfølgelig i Kongegaarden i Korsør, hvor det er den helt nye kunst, som skaber debat og g kommenterer tilværelsen på en anden måde end den kunst, som vi har i vores hjem. Du kan selvfølgelig også se kunst mange andre steder i vores kommune. Korsør Kunstforening kan træffes på www.korsørkunst.dk og på Facebook Bedste hilsner Formand i Korsør Kunstforening Finn Mikkelsen Alhøjvænget 31 4220 Korsør Tlf. 58 37 40 61 Mobil 2145 6336 [email protected] www.korsørkunst.dk www.sdkunst.dk www.dfks.dk se også www.whatwedo.dk 12

1 MAJ 2022 Anlægget Slagelse En populær statsminister besøgte Slagelse ! 13

Regionsrådsformand Heino Knudsen Regionsrådet i arbejdstøjet! Vi har som parti skrevet historie i Region Sjælland. For første gang i regionens historie skal det samme parti sidde i to perioder i træk med et flertal bag sig. Takket være et valg, hvor vi socialdemokrater gik frem med 3,1 % af stemmerne og et fik et mandat mere, så lykkedes det for os på valgnatten at skabe et flertal sammen med SF, Radikale, Enhedslisten. Vi indgik en god konstitueringsaftale med politiske indhold, som vi allerede arbejder målrettet med, og som jeg glæder mig til at arbejde med i de kommende år. Efter valgnatten kom Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti også med i konstitueringen, og dermed tæller vores konstituering i Region Sjælland 39 ud af regionsrådets 41 medlemmer. Nye Borgerlige er de eneste, der ikke er med. Som nævnt fik vi i Socialdemokratiet det bedste valg i regionen nogensinde. Ved sidste valg gik vi 4,5 % frem og ved valget i år lagde vi yderligere 3,1 % til det resultat. Vi har som parti knoklet de sidste fire år for at skabe en region med nære tilbud, uanset hvor du bor. Samtidig med dette har vi har haft et stort arbejde med at få styr på økonomien og andre store, men svære sager. Vi har fra første dag gået til opgaverne med en tilgang om, at vi tror på, at tingene – også de svære sager – skal frem i lyset, og at vi ikke kan trylle, men vi kan love, at vi vil handle. Og så har vi håndteret 2 års corona-pandemi, som har taget rigtig meget energi og trukket på ressourcer i alle led. Vælgerne belønnede os med fremgang, hvilket jeg er meget taknemmelig for og jeg kan love, at jeg sammen med de 14 andre medlemmer i vores regionsrådsgruppe vil arbejde hårdt for at leve op til den tillid, som vælgerne har vist os. Man får ikke et godt valg uden også at have ført en god valgkamp. Jeg vil derfor gerne sige en kæmpe tak for stor støtte og en flot valgkamp lokalt, og ikke mindst stort tillykke med valget til både Anne Christiansen Thilemann og Kenneth Nielsen, som jeg allerede glæder mig meget over et rigtig godt samarbejde med. Helt personligt blev valget meget overvældende for mig. Med 50.905 personlige stemmer er jeg både rørt og ydmyg, men også fyldt med energi for at leve op til den enorme opbakning. Valget er noget vi har leveret i fællesskab, og jeg glæder mig hver dag til at kæmpe for et stærkt socialdemokratisk ledet Region Sjælland. Tusinde tak for hver en stemme. Med venlige hilsner Heino Knudsen 14

Byrådsmedlem Unnie L. B. Oldenburg Først kom Corona, så kom krigen i Ukraine og nu står vi i budgetforhandlinger. Jeg må sige, at jeg som formand for Børne- og ungeudvalget er dybt imponeret over de medarbejdere vi har i kommunen. Der har været ledelse i kriser, som vi ikke selv var/er herre over og nu står vores ledere igen og skal udøve krise ledelse på et børne og ungeområde som er i gang med at blive beskåret så hårdt, at det ikke kan undgå, at have vidtrækkende konsekvenser for det enkelte barn både her og nu, men også på lang sigt. Samtidig er der med de varslet besparelser skabt en utrolig frygt blandt medarbejderne i kommunen og vi begynder nu at se, hvordan medarbejderne og lederne opsiger deres stillinger, nogen fordi de frygter at blive fyret andre fordi de ikke kan se sig selv være på et børne- og ungeområde og stå inden for den kvalitet der skal være efter de massive besparelser. Der bliver behov for et kæmpe oprydningsarbejde når SF, Venstre og resten af flertalsgruppen er færdige med at slagte hele børne- og ungeområdet blot for at skrabe penge ind til prestigeprojekter. Jeg må sige, jeg er oprigtig bekymret og vil opfordre til, at vi fortæller vidt og bredt om de store besparelser der nu kommer og de konsekvenser det vil have - vi har en vigtig opgave for os allerede nu, hvis vi skal have en chance for at vinde næste valg og hvis borgerens skal forstå hvad det er de har stemt ind. Der har været demonstration ved rådhuset, men når man tænker på hvor store besparelser og hvor store konsekvenser besparelserne vil få, så er det forbløffende så borgere, som mødte op. Rigtig god sommer til jer alle! Venlig hilsen Unnie L. B. Oldenburg 15

Evaluering af kommunalvalget Tony Bomholt Rasmussen, kredsformand Kurt Sørensen, KV-21 koordinator I tiden efter kommunalvalget har vi i partiorganisationen evalueret resultatet. En del af de aktive har bidraget til evalueringen. 35 personer har besvaret ca. 60 spørgsmål og 16 har deltaget i samtaler af ca. en times varighed. Evalueringen er drøftet i kredsbestyrelsen og med S-gruppen i Slagelse Byråd. Det er en udbredt opfattelse, at vi tabte KV-21 allerede i 2017, hvor den negative fortælling om den delte borgmesterpost bed sig fast i offentligheden. Dette blev forstærket af, at vi opsagde en bred samarbejdsaftale allerede 3 måneder efter indgåelse. Historier i medierne om ”Danmarks giftigste byråd” bidrog til en dæmonisering af især borgmesteren, som i offentligheden personificerede det påståede dårlige samarbejde. Kommunikationen af de mange, gode resultater kunne ikke opveje dette. Også episoder under valgkampen bidrog til indtrykket af, at vores valgmaskine ikke var toptunet. Som Fugl Fønix vil vi nu rejse os af asken. ”Valget vinder vi mellem valgene”. Læren af KV-21 er ikke overraskende, at det, der sker mellem valgene, i høj grad er medvirkende til en valgsejr – eller det modsatte. Derfor er det hele organisationen – fra S-gruppe over kreds, foreninger og til det enkelte medlem og den enkelte vælger – der skal spille sammen, trække på samme hammel, opleve at være ”en del af noget større”, som flere får lyst at være med i. Kredsbestyrelsen må skabe de organisatoriske forudsætninger for, at tillidsfolk, foreninger og medlemmer kan se sig selv i en meningsfuld og engageret fælles kamp for at vinde det næste valg. Hvis vi gør mere af det samme, får vi mere af det samme, dvs. ældre og ældre vælgere, færre og færre stemmer! Vi må have afklaret, om vi vil blive ved at arrangere aktiviteter, der kun er for medlemmer, eller om vi vil åbne for, at ”almindelige” mennesker/vælgere kan inviteres med på den ”rejse”, vi skal ud på. Vi skal ikke sælge – vi skal give lyst til at købe… Medlemmerne er og skal være kernen i vores politiske arbejde. Det er dem, vi alle arbejder for. Vi skal give flere medlemmer lyst til at deltage aktivt. Man skal kunne være aktiv uden at være valgt til en bestyrelse el.lign. Vi skal give flere yngre mennesker lyst til at deltage. Vi skal være meget bedre til at lytte til medlemmerne. Medlemmer med særlig interesse for en bestemt sag eller et emne, fx miljøpolitik, skal tilbydes at være med til at klæde vores valgte politikere bedre på. Vores medlemmer skal kunne møde vores politikere og tillidsfolk oftere og mere direkte. 16

De fleste vælgere er potentielle stemmer til Socialdemokratiet, hvis vi tør vise hvem vi er, ikke bare som politikere, men også som mennesker. Vi skal gå ud og møde mennesker gennem deltagelse i idrætsliv, foreningsliv, koncerter, arrangementer, indkøb i supermarkedet osv. Det skal ikke kun ske op til et valg, det skal ske gennem hele valgperioden, og det at blive valgt eller genvalgt skal ikke være formålet med aktiviteten, men gevinsten. Vi skal møde vælgere overalt i kommunen, ikke kun i de større byer. Vi skal turde være ægte, i øjenhøjde og med de fejl, vi alle sammen begår fra tid til anden. Man behøver ikke være et supermenneske for at være en god politiker. Man behøver ikke fremhæve sig selv eller partiet. Ofte er det langt bedre at være til stede i det nu, der skabes. Vi skal turde inddrage borgere langt bredere og oftere end nu. Vi skal turde favne forskellighederne og gøre dem til den dynamik, der kan skabe den rigtige fortælling om Socialdemokratiet i Slagelse Kommune. Vi har alle et ansvar for at tale Socialdemokratiet i Slagelse kommune op. Vi har alle pligt til at lytte mere end vi taler. Vi bør have ét fælles mål: at skabe begejstring. Med den kan vi vinde KV25! 17

Varmestuen i Korsør og politisk ordentlighed Den politiske farce omkring varmestuens fremtid på Lilleøvej i Korsør fortsætter og vil blive genoptaget i Socialudvalgets møde i september. Tilbuddet er åbent for brugerne i tidsrummet KL.10.00 – 14.00 og det er indlysende, at det er begrænset hvor meget socialt arbejde der kan tilbydes trods lederens og frivilliges kreativitet og indsats. I en tid hvor et blåt flertal, heriblandt SF, har vedtaget store besparelser i Slagelse Kommune er det tankevækkende og grotesk, at man fortsat tænker på, at en ekstern leverandør skal have driftsopgaven af varmestuen. At udvise respekt for en tidligere politisk beslutning omkring en kommunal drift ville klæde det nye politiske flertal og gavne det politiske arbejdsklima. Tidligere har de blå partier udtrykt stor politisk og ideologisk glæde over forskelligheder i kommunale tilbud, hvorfor det klinger hult, at endnu en ekstern leverandør, Kirkens Korshær, ønskes at overtage denne driftsopgave. Dette er ikke ordentlighed, hverken over for brugerne og den ansatte leder, hvor der er knoklet og udtænkt muligheder for arrangementer inden for den snævre økonomiske ramme. Endvidere er der skabt rigtige fine fysiske rammer i de lejede lokaler. Jeg forstår godt at brugerne tænker deres om Byrådet i Kommunen, så opfordringen må være, at vi sammen hjælper brugerne til at få skabt ro og klarhed om deres hverdag. Venlig hilsen Niels Christian Nielsen Tystoftehusevej 21 4230 Skælskør Mobil 21821146 Mail [email protected] 18

19


Like this book? You can publish your book online for free in a few minutes!
Create your own flipbook