Træk af sydfyn

Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949-1999



Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949-1999



Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949-1999 Samlet af Historisk Udvalg ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn

Træ k af histo rien o m Hjem m evæ rnet p å Syd fyn 1949-1999 1. udgave, 1. oplag 1999 © Historisk Udvalg ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn, A. S. Asmussen, Else Hansen, M. K. Sørensen, K. Veltzé Ud giver: Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns Støtteforening c/o Hjemmeværnsdistrikt 42 Sydfyn »Sølund«, Sørupvej 31, 5700 Svendborg Telefon 6221 2201, Telefax 6222 1422 Om slag o g typ o grafisk tilrettelæ ggelse: Stefan Mark Pedersen, Midtfyns Bogtryk ApS Omslagsbilled er: Hjemmeværnsdistrikt 42 Sydfyns sommergrundskole 1997 Aage Jensen, pionerdelingen, Stabskompagni 4200 ISBN: 87-987249-0-8 Tryk : Midtfyns Bogtryk ApS, 5750 Ringe Ind bind ing: J. P. Møller, Haderslev Sk rifttyp e: Palatino Pap ir: 115 gr. G-Print

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Introduktion I. Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 II. Baggrund: Modstandskampen 1940 – 1945: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Modstandskampen Aktiviteter i Svendborg, Faaborg, Nyborg og på Langeland Nedkastning af våben og materiel Faldne under modstandskampen III. Hjemmeværnsforeningerne 1945-1948: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Frivillige korps Hjemmeværnsforeninger Regions- og foreningsledelser Vedtægter Frivillig i hjemmeværnsforening 1946 Fra forening til lovfæstet hjemmeværn IV. Hjemmeværnet (HJV): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Hjemmeværnsloven – distrikter og kompagnier Iklædning – opstilling. Styrke 15/10 1949 Kompagniområder 1953 Tilslutning februar 1953 Styrke 1958-59 Styrke 1965-66 Styrke 1996 Kompagniområder 1989 Fra arbejdsgrupper til rådsstruktur Luftmeldekorps og marinehjemmeværn V. Hjemmeværnets Informationstjeneste: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 Oplysning, foredrag, film, jubilæer og hvervning Den frivillige kompagnichef, lederuddannelse. VI. Hjemmeværnsdistrikt 42 Sydfyn : . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Chefer Instruktører og uddannelsesofficerer Civilt ansat personel Frivilligt personel til rådighed ved staben VII. Hjemmeværnsafsnit (HJVA): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Hjemmeværnsafsnit Langeland Langelandsfortet INDHOLDSFORTEGNELSE 5

VIII. Mundering og udrustning: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78 Våben ved hjemmeværnsdistriktet Uniformer og udrustning Signalmateriel Forsyningstjeneste IX. Opgaver, uddannelse og opgaveløsning: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Opgaver Uddannelse Opgaveløsning Forløbet af 50 år X. Hjemmeværnskompagnierne (HJVK): . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns skjold og kvartermærke Hjemmeværnskompagniernes skjolde og mærker Hjemmeværnskompagniets historie – Chef, næstkommanderende og styrke: Hjemmeværnskompagni 4200 – Stabskompagni Hjemmeværnskompagni 4201 – Faaborg Hjemmeværnskompagni 4204 – Ringe Hjemmeværnskompagni 4205 – Kværndrup Hjemmeværnskompagni 4207 – Nyborg Hjemmeværnskompagni 4208 – Ullerslev Hjemmeværnskompagni 4210 – Brahetrolleborg Hjemmeværnskompagni 4211 – Brobyværk Hjemmeværnskompagni 4213 – Gudme Hjemmeværnskompagni 4214 – Gislev (Ørbæk) Hjemmeværnskompagni 4216 – Svendborg Hjemmeværnskompagni 4219 – Taasinge Hjemmeværnskompagni 4222 – Ærø Hjemmeværnskompagni 4223 – Marstal Hjemmeværnskompagni 4225 – Rudkøbing Hjemmeværnskompagni 4226 – Tranekær Hjemmeværnskompagni 4228 – Sydlangeland Hjemmeværnskompagni 4229 – Bagenkop Politihjemmeværnskompagni 4230 A – Svendborg Hjemmeværnskompagni 4231 – V. Skerninge Hjemmeværnskompagni 4232 – Stenstrup Hjemmeværnskompagni 4234 – Faaborg Hjemmeværnskompagni 4240 – Svendborg by XI. Kvindekorpsene – Danmarks Lottekorps: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 253 Chef og næstkommanderende Oprettelse Kvindeligt Hjemmeværn Overenskomster Organisation og uddannelse Perspektivplan – ligestilling Kvindeligt Marinekorps 6 INDHOLDSFORTEGNELSE

XII. Hjemmeværnets anerkendelser: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264 Hjemmeværnets Fortjensttegn 50-års jubilarer i 1999 Hjemmeværnsdistriktets pokaler XIII. Mødelokaler, depoter og skydebaner: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 274 Distriktslokaler Sølund Sølunds fagre have er Svend Ovesens værk Skydebaner Skydebaners benyttelse 1955-56 Skydebaners benyttelse 1975 og 1998 Skydebaner 1997 Benyttelse af tildelte skydedage i 1997 XIV. Epilog: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289 Sammenfatning Hjemmeværnscentre Realistisk uddannelse Officersaspirantuddannelsen En knytnæve Feltpræst Internationale kontakter Visioner Fremtidens hjemmeværn XV. Appendiks: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 303 Historien bag Hjemmeværnsregion IV’s mærke Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns våbenskjold Funktioner og grader Anvendte forkortelser, militære udtryk og begreber XVI. Hjemmeværnets historiske organisation og virksomhed: . . . . . . . . . . . . . 311 Litteraturhenvisninger Forfattere og skribenter INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8

Forord Det danske Hjemmeværn er en eneståen- med oberst Mogens K. Sørensen og tidl. de frivillig organisation, der omfatter et chef for Lottedistrikt Sydfyn Else Hansen talstærkt, landsdækkende korps og be- har udvalget forestået arbejdet med at står af både mænd og kvinder i alle gennemgå hjemmeværnsdistriktets ar- aldersklasser og sociale grupperinger. kivmaterialer og indsamle de mange lokale bidrag. Udvalget har haft en stor Denne bog beskæftiger sig i særlig grad opgave med at skabe sammenhæng i med det arbejde, der har været udført i fremstillingen og har hertil modtaget hjemmeværnskompagnierne og skal støtte af kaptajn Klaus J. Veltzé. være en hyldest og tak til de mange frivil- lige ledere og medlemmer af Hjemme- Resultatet foreligger nu og hjemme- værnet, der efter besættelsestiden tog værnsdistriktet bringer såvel forfattere handsken op og dannede en frivillig orga- som historisk udvalg sin varmeste tak for nisation, som på grundlag af sin forsvars- en omfattende og tidskrævende indsats. vilje blev et væsentligt element i dansk En bogudgivelse ville ikke være mulig forsvar. uden økonomisk støtte udefra, og hjem- meværnsdistriktet skal derfor rette en I 1993 oprettede Hjemmeværnsdistrikt særlig tak til forsikringsselskabet Ravn- Sydfyn et historisk udvalg, der fik til holtkassen G/S Odense og Halberg Fon- opgave at indsamle det sydfynske den. Tak ligeledes til støtteforeningerne hærhjemmeværns historie fra dettes start ved Hjemmeværnskompagnierne 4200, efter befrielsen med henblik på at udgive 4204, 4216 og 4225 for det økonomiske historien i 50 året for Hjemmeværnets sikkerhedsnet. oprettelse. Det var en stor glæde, at tidl. kaptajn ved J. M. L. Schou-Hansen hjemmeværnsdistriktets stab Arne As- Majo r, chef fo r Hjem m evæ rnsd istrik t mussen ville påtage sig opgaven som udvalgets formand og sekretær. Sammen Syd fyn FORORD 9

10

Introduktion På opfordring af chefen for Hjemme- Samtidig må indrømmes, at der kan fore- værnsdistrikt Sydfyn, major M. Schou- komme »huller«, specielt i persongalleri- Hansen, blev der i juni 1993 nedsat et ets data, hvilket vi må bede om forståelse udvalg, der skulle samle distriktets histo- for. rie i forbindelse med Hjemmeværnets 50- års jubilæum 1. april 1999. Ved indsamling af materialer til »Træk af Udvalget sammensattes af: historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949 – 1999« har der været et tæt samar- A. S. Asmussen (fhv. kompagnichef til bejde med personel, kompagnier, afsnit, rådighed, kaptajn), formand. distrikt og region. Overalt har vi fundet Else Hansen (fhv. distriktslotte, kaptajn), stor forståelse for og hjælpsomhed med at M. K. Sørensen, oberst. fremskaffe de oplysninger, som er grund- K. Veltzé (kaptajn). laget for at kunne redigere denne publi- kation. Redaktionen er afsluttet august Udvalget har siden efteråret 1993 – efter 1998, enkelte opdateringer dog til novem- aftale med chefgruppen for respektive ber 1998. kompagnier – dels gennemgået forelig- gende arkivalier, indsamlet materialer og Tak til lektor, cand.mag. Kai Verdelin, dels gennem interviews m.v. af forhen- Ryslinge, der har bistået med rådgivning værende og nuværende personel og og korrektur og til premierløjtnant F. Løv- hjemmeværnets enheder hentet »råmate- schall, Hjemmeværnskompagni 4100, for riale« og behandlet dette. heraldisk beskrivelse af mærker og våbenskjolde. Hovedparten af afsnittene om de respek- tive hjemmeværnskompagnier er samlet Udvalget håber med denne beskrivelse af af kompagniernes udvalg. Ved en kilde- det frivillige hjemmeværns vilkår, for- vurdering må man huske på, at forfatter- hold og indsats at have givet det den pla- ne ikke har haft adgang til fuldstændige cering, der tilkommer hjemmeværnet arkiver, men har været henvist til at sup- som en del af samfundets historie – også plere med oplysninger fra forskellige kil- på lokalt plan. der for at opnå en rimelig fremstilling. Svend bo rg, d en 1. d ecem ber 1998 INTRODUKTION 11

12

AFSNIT I Indledning Hjemmeværnet fødtes af modstandskam- Endvidere fortjener modstandskampen, pen under 2. verdenskrig. Det er derfor hjemmeværnsforeningerne og det senere naturligt at begynde beretningen om statslige hjemmeværn en omtale af den Hjemmeværnet med denne periode. For- store offervilje, som på mange måder har svarsviljen manifesterede sig i folkets manifesteret sig – også i tiden efter mod- bevidsthed og var selvfølgelig især tyde- standskampen og frem til vore dage. lig i de lykkelige befrielsesdage i maj 1945. Det er hensigten igennem arkivstudier suppleret med beretninger fra de lokale Selv om Danmark blev forskånet for de folk, som har deltaget, at finde en frem- store, uoverskuelige og skæbnesvangre stilling, der kan afspejle holdninger, krigshandlinger, må vi ikke glemme, at beredvillighed, arbejde med og offervilje krigen kostede ofre. Frihedskæmperne for at bevare landets forfatning, demokra- kendte risikoen og en del endte deres – alt ti og Danmarks frihed. for korte – liv med henrettelse. Andre har stadig mén efter besættelsesmagtens mis- Derudover tjener beretningen som en handling og indespærring i KZ-lejre. påskønnelse for det arbejde, tusindvis af Atter andre kom ulykkeligt af dage ved danskere har udført på helt frivillig og tilfældighedernes spil uden at være oftest ulønnet basis. Vi mener, at stoffet er impliceret i det illegale arbejde. I alle så vigtigt, at det bør bevares for eftertiden tilfælde har krigen sat sine dybe spor i både i hjemmeværnets regi og i de mange familie og venner, ja i hele befolkningen. lokalhistoriske områder, hvor hændelser- ne er et tungtvejende emne, som belyser Det er ikke hensigten at skabe en beret- en periode og aktørernes indsats i det ning om modstandskampen. Det har større fællesskab, der sammenfattes i andre gjort. Men man kan ikke beskæfti- hjemmeværnets idégrundlag. ge sig med emnet »Hjemmeværnet« uden at omtale baggrunden for de ofte ulykke- lige hændelser, som for mange har mind- sket deres livskvalitet. INDLEDNING 13

AFSNIT II Modstandskampen Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns område blevet værtsby for de fra Jylland forviste omfattede oprindelig det gamle Svend- styrker: borg Amt. Senere er Nyborgområdet - Dragonregimentet og overført til distrikt Østfyn, og der er fore- - 8. Artilleriafdelings 2. batteri i Svend- taget lokale områdetilpasninger til ny kommuneinddeling senere. borg Modstandskampen blev organiseret af - 2. regiments 13. bataljons 2. kompagni byledelserne i Svendborg, Faaborg og Nyborg med forbindelser til regions- og flyttedes fra Haderslev til Faaborg 15. landsledelse. Et resumé af hændelserne er november 1942 her gengivet som baggrund: - enheder af 3. regiment flyttedes til Nyborg. Den organiserede modstandskamp op- stod først omkring 1943. I mange forbin- Før denne tid var modstandsarbejdet af delser ser man internering og afvæbning mere spontan art, selv om efterretning- af det danske forsvar 29. august 1943 og stjenesten var i gang allerede fra 9. april det tyske forsøg 2. oktober på at internere 1940. Trykket forøgedes selvfølgelig ved de danske jøder som det, der »får bægeret folkestrejkerne og politiets internering og til at flyde over«. Svendborg Amt var deportering den 19. september 1944. Den illegale presse søgte også over længere tid at påvirke befolkningens holdning ved at Tysk erne ryk k er ind p å Po litistatio nen i Svend bo rg. Sep tem ber 1944 MODSTANDSKAMPEN 14

orientere om de ting, som den tyske cen- nant Asger Jørgensen og isenkræmmer sur ikke tillod. I realiteten havde Dan- Svend Aage Thorsen i efteråret 1944 en mark ingen regering fra 29. august 1943, bykomite. Frihedsrådets lokalkomite men ministeriernes departementchefer bestod af ovennævnte suppleret med »regerede« i tilknytning til politikerne. arbejdsmand Valdemar Møller, Rud- købing, pastor Helge Grell, Skrøbelev, Byledelsen i Svendborg bestod af sagfører urmager H. Wilhelmsen, hvortil senere Bent Poulsen, lærer Chr. Stærmose, kom politifuldmægtig Oppermann, Rud- maskinarbejder Niels Jensen og kaptajn- købing. Styrken på Langeland talte 72 løjtnant K. A. Krarup. Efter tyskernes mand, hvoraf 36 i Rudkøbing ved befriel- anholdelse af Bent Poulsen, mekaniker sen. Poul Pedersen Holm, Niels Jensen og Chr. På Langeland var stationeret tyske styr- Stærmose i juni 1944 blev byledelsen ker med ca. 250 mand i Rudkøbing, 20 rekonstrueret med Elis Hansen, Svend mand i Lohals, 30 mand i Spodsbjerg og Jacobsen, Helge Christensen, Th. Nielsen, 75 mand i Bagenkop, i alt ca. 400 mand. kaptajn Steensgaard, Børge Jansbøl, E. Kanstrup, Svend Aage Petersen og kap- I Svendborg Amt talte modstandsstyrken tajnløjtnant K. A. Krarup. 1500-2000 mand under våben og styrken i regionen talte ca. 4500 mand den 1. maj Mandskabet talte ved befrielsen ca. 900 1945. mand, (hvoraf Svendborg og Thurø 257, Taasinge 123). Aktiviteter i Svendborg Først organiseredes styrken i 1. – 4. deling, som senere blev udvidet med 5. – SABOTAGEN 8. deling i Skårup, Oure, Vejstrup, Gudme I december 1943 til marts 1944 udførtes og Stenstrup ved Svend Jacobsen og sidst sprængninger af skibe under bygning og 9. deling i Ringe ved V. Aagaard Peder- reparation: Nybygning på Svendborg sen. Derudover fandtes styrker på Ærø og Værft (3 gange i alt), 2 minefartøjer, 3 hur- Langeland. tigbåde, slæbebåd, installationer og en dieselmotor til førstnævnte nybygning. I Faaborg havde Edm. Larsen, P. A. Michelsen, H. J. Poulsen og A. Toftager Fra marts til december 1944: Vigtige lagre Hansen den første ledelse fra sommeren på Svendborg havn blev ødelagt. For- 1943. I 1944 indgik premierløjtnant P. O. postbåd og 2 minefartøjer (ca. 2200 tons i V. Thorsen og dommer F. J. Hvass i by- alt) samt en tysk båd »Sauger II« blev ledelsen. Faaborg mønstrede 200 mand sænket. Maskindele fra isbryderne og oplandet 80 mand ved befrielsen. »Thyr« og »Thor« blev fjernet, så de var ubrugelige. I Nyborg indgik købmand Knud Wilde, fængselsfuldmægtig Abildgaard Jensen, 1. november 1944 deltog man i en vellyk- reservelæge Mogens Christiansen, proku- ket våbenmodtagelse ved Nordskov (vest rist Busk Rasmussen, overassistent ved for Ringe) og i foråret 1945 fulgte flere kommunen Otto Thuesen Rasmussen nedkastninger. I februar 1945 blev folke- (senere Thusell) og kaptajn ved Special registeret fjernet. Slagteriet blev sabo- Forces P. Carlsen, dæknavn »Knud Lar- teret, jernbaner sprængt. I april blev en sen«, i byledelsen. tysk lyttepost ved Vantinge angrebet og Haarby Fjerkræslagteri saboteret. Under- På Langeland dannede Kaj greve Ahle- feldt-Laurvig, Nordenbrogaard, søløjt- MODSTANDSKAMPEN 15

grundens Sikkerhedspoliti (USP – 73 mand) oprettedes under forretningsfører Børge Jansbøl. Razzia mod SS-mand. Broplaner blev fjernet fra amtet. Den 5. maj 1945 blev ca. 200 »mistænkte« inter- neret i Sørup Forsamlingshus. SCHALBURGTAGE OG CLEARINGMORD var tyskernes svar på sabotagerne og skulle afskrække den danske modstand: 9. februar 1944 sprængte tyskerhåndlan- gere Tinghuset i Vestergade og Sponholtz ved Torvet. 7. marts sprængtes Kielbergs boghandel i Møllergade og Svendborg Posthus. Sabo tage m o d tysk e sk ibe p å Svend bo rg Sk ibs- 10. oktober 1944 sprængte Brøndumban- væ rft 1943-44. den Svendborg Avis i Nicolaigade og Ziersen i Gerritsgade. 10. november sprængte samme bande Vinhuset i »Københavnerkrydset« og Eghoff på Tullebrinke. Sk årup -grup p en sabo terer jernbanen Svend bo rg-Nybo rg. Rek o nstruk tio n 1945. 16 MODSTANDSKAMPEN

Tysk erhånd langere sp ræ nger Kielbergs Bo ghand el i Mø llergad e i m arts 1944. 17 MODSTANDSKAMPEN

Brø nd um -band en sp ræ nger i no vem ber 1944 Brø nd um -band en sp ræ nger Vinhuset i »Kø ben- Egho ffs fo rretning p å Tullebrink e. havnerk ryd set« sam m e nat. Bo thilsen-Nielsen-band en sp ræ nger Svend bo rg Am tstid end e i m arts 1945. MODSTANDSKAMPEN 18

11. januar 1945 razzia på Egensevej, hvor Allerede 10. november 1944 blev to far- Gestapo fandt modstandsmanden, guld- lige stikkere likvideret ved »Svineryg- smedelærling Per Kraiberg Petersen på gen« (den tidligere Svendborg – Nyborg forældrenes bopæl. En kammerat slap jernbanes overskæring på Nyborgvej væk, men Per Kraiberg blev skudt ned. hvor slagteriet lå). 17. februar 1945 blev 17. marts 1945 sprængte Bothilsen-Niel- en stikker likvideret på Færgevej. I april sen-banden Svendborg Amtstidende. 1945 blev en hippomand likvideret i Ger- Clearingmord på Otto Halberg og Harald ritsgade og en stikker i Brogade. Halberg 21. april 1945. Likvideringerne er et mørkt kapitel fra 17. og 18. marts angreb tyskerne mod- besættelsestiden, men et nødvendigt standsgruppen i Skattergade 11, hvor- selvforsvar. Det er ofte gået hårdt ud over efter ejendommen sprængtes. de personer, som fik pålagt opgaven. Men 10. april 1945 udførtes razzia mod et det skal understreges, at de nævnte våbenlager på Tværvej. tyskerhåndlangere havde bekendt kulør I alt blev der ødelagt for ca. 3 mio. kr. sva- på »den forkerte side« og ikke var ukend- rende til 3% af samtlige ødelæggelser ved te med de mulige følger. schalburgtager i Danmark. Der var ikke særlige, »strategiske mål« LIKVIDERINGER for modstandskampen i området. Uden udførtes for at beskytte modstandsgrup- for byen fandtes kun få tyske forlægnin- perne mod optrævling som følge af ger og i byen en mindre besættelsesstyrke tyskerhåndlangernes angivelser (stikke- samt de tyske marinefolk på havnen og i re). fartøjer. Men udover de nævnte »større« operationer blev der gjort meget for at Tysk p atrulje i Svend bo rg. 19 MODSTANDSKAMPEN

genere tyskerne. Løbesedler, illegale tryk- talsudstyr fra 3. regiment og fik det gemt sager, folkestrejke og arbejdsnedlæggel- væk på Nyborg Sygehus. ser var alt sammen med til at genere tyskerne og styrke den danske kamp- Nyborg var nøglepunkt for overfarten og moral. fik hurtigt etableret løsning af efterret- ningsopgaver. Tyske befæstningsarbej- Aktiviteter i der, skyts og forbindelseslinier blev kort- Faaborgområdet lagt, ligesom fjendens styrkeforhold blev kontrolleret. En illegal »færgerute« over SABOTAGER bæltet til Korsør gjorde god fyldest i det I 1944 sprængtes en transformatorstation illegale transportnet, da tyskerne førte ved den tyske »forsøgsstation« i Horne nøje kontrol med gods og passagerer ved Vænge. To tyske pontoner sprængtes i færgerne. Derudover udførtes en række Faaborg Havn. Våbenmodtagelser ved jernbanesabotager. Holstenshus og Brændegård. Sidste sted med modtagelse af 24 containere på 11 Aktiviteter på Langeland minutter. I 1945 organiseredes (stjæles) et benzin- Fra 1941 distribueredes illegale blade lager. Angreb på Hårby Fjerkræslagteri. (Frit Danmark, Land og Folk, Trods Alt). I Tysk lyskasteranlæg ødelagdes på jern- 1943 blev Frit Danmark (op til 20.000 eks.) banen. Yderligere våbenmodtagelser ved trykt i Humble og fordelt på Fyn. Instruk- Brændegård og Stensgård. Jernbanerne tionsvåben (1 US-karabin, 1 Stengun og 3 sprængtes flere steder i oplandet, ligesom håndgranater) fremsendtes, og instrukti- Mommarkfærgen blev sat ud af spillet. on blev påbegyndt. Efterår 1944 dannedes illegale M-grupper SCHALBURGTAGER. (militærgrupper) på ca. 30 mand. Flere 30. december 1944 sprængte tyske hånd- våben og ammunition tilgik området. langere Faaborg Jernstøberi. Depoter blev oprettet, legitimationskort I 1945 var tyskerne meget aktive med og politimesterens stempel »organiseret«. razziaer i Horne, Faaborg og Sanatoriet Mange var illegalt »under jorden« på ved Nakkebølle. Langeland. Som hævnakt sprængtes 8 ejendomme i Faaborg. På befrielsesdagen strandede en flydedok Grev Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, med russiske og franske krigsfanger i en som var særdeles aktiv, blev taget af elendig forfatning på Langeland. Mod- tyskerne på et hotel i Odense og henrettet standsfolk og civile sørgede for mod- 28. marts 1945. tagelse, forplejning og indkvartering. Aktiviteter i Sabotager ved at afbrænde tyskernes Nyborgområdet halm, snedker- og tømrerværksteder og et smedeværksted. Forsinkelser og øde- læggelser af leverancer til tyskerne (barakker). Der foreligger en del oplysninger herfra. Da tyskerne internerede den danske hærstyrke i Nyborg, reddede man hospi- 20 MODSTANDSKAMPEN

Uro og generalstrejker i større byer 28/7-29/8 1943 August 1943 1 5 10 15 20 25 ODENSE ESBJERG ÅLBORG ÅRHUS SVENDBORG NYBORG MIDDELFART BOGENSE FAABORG ASSENS KORSØR HELSINGØR FREDERIKSHAVN FREDERICIA SÆBY VEJLE KOLDING KØBENHAVN : URO : STREJKER OG GENERALSTREJKER MODSTANDSKAMPEN 21

RESUMÉ. slæbe vort gode, danske gevær 89 væk. De nævnte aktiviteter syner måske ikke af Hver mand slæbte 3-4 geværer og anden så meget på papiret. Man må dog erindre, udrustning. Det føltes som et stort tab og at de blev udført under meget vanskelige efterlod et tomrum, som måtte udfyldes, forhold og med livet som indsats. Formå- for at kampen mod fjenden kunne let med sabotagen var at sinke tyskernes fortsættes. frie bevægelighed, genere de rekvirerede leverancer og reparationsarbejder og bin- I den efterfølgende tid udførtes en gen- de tyske styrker til bevogtning m.v. Selv forsyning med nødvendige hjælpemidler om området ikke havde større tyske til modstandskampen. Under besværlige installationer eller vigtige forbindelses- forhold og med tab af menneskeliv gen- linier, har aktiviteterne alligevel været nemførtes opgaven ved nedkastning af generende for besættelsesmagten. våben, ammunition, sprængstof m.v. Det vidner tyskernes og de tyske hånd- Disse våbenmodtagelser indtager et langeres barske modtræk om. særligt kapitel i modstandskampen. Efter krigen er omfanget af våbenleverancerne Nedkastning af våben og anført til en størrelse, så man kunne materiel bevæbne 30.000-40.000 mand. Der blev udført mange modtageaktioner Ved J. M. L. Schou-Hansen. landet over. I det efterfølgende skal eksempelvis fortælles om nogle nedkast- I dagene efter fægtningerne omkring de ninger i Svendborgs opland. danske forlægninger den 29. august 1943 var det med bitre følelser, borgere i Bylederen i Svendborg havde fundet en Svendborg kunne se »de skidengrønne« plads, han mente var velegnet til nedkast- ning, i dette tilfælde et bakket terræn syd Engelsk e tro p p er p å To rvet i Svend bo rg i m aj 1945. MODSTANDSKAMPEN 22

Sik ringsho ld ved våbenm o d ta- gelse ud rustet m ed Stengun o g H usq ua rna . (Rek o nstruk tio n af våbenm o d - tagelse i ap ril 1995) Sik ringsho ld bevæ bnet m ed Husquarna m ask inp isto l (Rek o nstruk tio n) 23 MODSTANDSKAMPEN

for Skjoldemose. Han gav den fynske morsede pladsens kendingsbogstav. modtageorganisation i Odense besked. Maskinen foretog ofte en indflyvning Her slog man op i andet bind af generals- over pladsen, vendte rundt og gennem- tabskortet, side 36, og fandt pladsen i det førte nedkastningen ved næste indflyv- kvadrat, der dannes af koordinaterne C-2, ning. nærmere betegnet 400 meter syd for »m« i stednavnet »Skjoldemose«. Pladsen blev Når faldskærmene kunne ses, løb resten tildelt et navn fra en liste, man havde fået af modtageholdet ud på marken, fandt fra nedkastningshovedkvarteret i Lon- containerne og transporterede – i løb – don, i dette tilfælde »Arthur«. Desuden disse til den ventende lastbil. fik pladsen et tilfældigt bogstav, i dette Sikringsholdet stoppede al færdsel ind i tilfælde bogstavet »F«. området og henstillede til civile om ikke Oplysningerne blev telegraferet til Eng- at omtale det passerede for nogen. land, og pladsen skulle derefter være klar Når alt var fundet og læsset på bilen, afle- til at modtage forsyninger i løbet af 48 verede alle deres våben på lastvognen og timer. cyklede hjem. Bylederen i Svendborg skulle nu lytte til Hele aktionen skulle gerne gennemføres BBC´s danske udsendelser, indtil plad- på under 15 minutter fra det tidspunkt, sens navn »Hilsen til Arthur« kom. Det hvor faldskærmene blev droppet. betød, at der samme nat ville blive nedka- Transportholdet kørte derefter til depotet, stet forsyninger ved Skjoldemose. som gerne skulle ligge mindst fem kilo- meter fra nedkastningspladsen, lossede MODTAGELSEN og kørte hjem. Selve modtagelsen, der skulle gennem- Hovedkvarteret i Odense og i London føres hurtigst muligt, var særdeles perso- skulle derefter underrettes om operatio- nelkrævende og der var ofte op til 50 nens forløb. De anvendte faldskærme mand med. Styrken blev samlet til lejlig- skulle brændes, men blev ofte anvendt til heden og sammensat af grupper fra hele fabrikation af beklædning. Containerne Syd- og Midtfyn. Af sikkerhedshensyn blev normalt sænket i moser og søer. kendte mandskabet i de enkelte grupper ikke medlemmerne i de andre grupper. NEDKASTNINGER 9. februar 1945 – Kodenavn: Arthur, ken- Personellet var opdelt i modtagehold (4 dingsbogstav: F. mand pr 1-2 containere), sikringshold (2- 4 mand) og transporthold (2 mand pr Den 9. februar blev der ved særmelding køretøj). fra BBC i London kl. 1930 og 2130 sendt Sikringsholdet blev bevæbnet med en »hilsen til Gerhardt – Niels – Allan – våben, medbragt af transportholdet, der Arthur – Erik – Henriette og Preben«. ankom i en eller flere lastvogne. Det var Særmeldingen betød nedkastning på syv vigtigt, at personellet, der ofte kom lang- pladser: Brændegård Sø, Østerballe, Hel- vejs fra, ikke medførte våben, idet de ofte lerup, Skjoldemose, Ørnfeldt, Fønsvang blev standset og kontrolleret af tyskerne. og Rynkeby. Modtageholdet holdt sig i skjul i et skov- Kl. 22 satte det ind med dårligt vejr og hjørne. Pejlestationen (Eureca) blev ingen af maskinerne nåede frem til de opstillet og tændt. Når maskinen kunne ventende hold. Maskinen til Ørnfeldt høres, løb fire mand med lygter ud på returnerede tidligt på grund af maskins- pladsen og stillede op. Lygterne blev ret- kade. Maskinen til Østerballe vendte ikke tet mod maskinen og tændt. En lygte tilbage. Formodentlig er maskinen iden- 24 MODSTANDSKAMPEN

Mask inp isto lsk ytte i sik ringsho ld (Rek o nstruk tio n) tisk med den maskine, der styrtede ned i Farven var tilfældig og havde ifølge Fri- Lillebælt, og hvorfra rester drev i land i hedsmuseet ingen sammenhæng med nærheden af Fønsskov. containernes indhold. Pakker blev normalt kastet i små, brune 21. februar 1945 – Kodenavn: Arthur. faldskærme og kunne indeholde støvler, Kendingsbogstav: F. strømper, kaffe, tobak, radiostationer m.v. »Spande« indeholdt genstande, der ikke Nedkastningen blev gennemført kl. 2315 kunne anbringes i de anvendte containere og bestod ifølge bogen »Hilsen til Vera«, eller pakker. der refererer til Frandsens pladsbog for Indholdet, benævnt »godset«, blev kørt til Fyn, af en »TIGER sending«. Instruktør i Klingstrup i tre små lastbiler. Man havde modstandsbevægelsen Uffe Clausen var lånt en 1/2 t. af mekaniker Viggo Pedersen i til stede under modtagelsen. Af hans rap- Stenstrup, en Albaniølbil fra Løgeskov og port af 22. februar fremgår, at der er ned- en 1/2 t. af Uffe Clausen i Ringe. Fra Kling- kastet og opsamlet 15 store og 4 små con- strup blev »godset« flyttet til et depot i tainere, 2 kasser og 15 »spande«. Brændeskov, hvorfra det senere blev for- delt. En sending mærket »FOX« eller »TIGER« indeholdt henholdsvis våben og am- 5. marts 1945 – Kodenavn Otto, Ken- munition eller sprængstof og bestod dingsbogstav D. normalt af 24 containere, medmindre Ved denne nedkastning blev der modta- andet materiel optog dele af pladsen i get en »FOX sending« på 24 containere, flyet. der blev kørt til depotet i Brændeskov via Containere blev nedkastet med store Klingstrup Hovedgård. faldskærme af forskellig farve. MODSTANDSKAMPEN 25

DATA 5.500 fod sortkrudtslunte Antal nedkastninger i Danmark: 640 tågesignaler (tændsats) 284 engelske, 168 amerikanske, 225 mis- 80 trækudløsere lykket. 20 trykudløsere 20 slipudløsere Flytyper: 4.400 tidsblyanter (rød=1/2 time/ hvid=2 Liberator (RAF), Stirling (RAF), Halifax timer/ grøn=5 1/2 time/ gul=12 (RAF), B-17 (USAF). I alt mistede RAF 17 timer/blå=24 timer) fly og USAF 2 maskiner. 136 æsker stormtændstikker 2.200 kobberhætter Eureca: 350 ruller isolerbånd Højfrekvens radiosender/-modtager. 120 balloner Skulle startes en time før annonceret ind- 60 yards vandtæt stof flyvning. Maskinen kunne navigere efter 20 tuber vaseline den udsendte radiobølge, der samtidig 20 ruller stålwire morsede pladsens kendingsbogstav. 60 tuber klæbestof Eurecaen skulle sende 30 minutter efter at 1.000 strygehoveder nedkastningen var gennemført. Række- 128 »blomstervaser« vidde 100-200 km afhængig af type. 124 brandklokker 96 termitbrandbomber C-container: 100 lommetidsbrandbomber 165 cm lang. 35 cm i diameter. Brun eller 20 specialtænger grøn. Vægt ca. 100 kg. 25 skildpadder (vandtæt sprængladning med seks magneter og forsinkelsestænd- H-container: ordning: Fem »bøtter« koblet sammen. rød=4 1/2 time/orange=7 1/2 time/gul=15 timer/grøn=28 timer/blå=42 FOX sending: timer/violet=5 1/2 døgn) 24 containere med følgende indhold 50 »skaller« (sprængbombe med fire (beregnet til 200 mand): magneter) 150 karabiner med 45.000 stk. ammuniti- 100 standardladninger on 200 »tyre busters« 22 Stenguns med 6.000 stk. ammunition 8 Brenguns med 14.000 stk. ammunition, LION sending indeholdt ammunition. 104 magasiner og 4 vekselpiber 408 Mills håndgranater MODTAGELSER 40 Gammon håndgranater I SVENDBORGOMRÅDET 22 pistoler med 10.000 stk. ammunition No rd sk o v (k o o rd inat 9024): 4 bazooka med 56 raketter, 4 net til raket- 1/11 1944: 24 containere. Oplagret i Gl. ter og 4 par briller Klingstrup (koordinat 0708) TIGER sending: og Fredskov (koordinat 24 containere med følgende indhold: 1309). ?/11 1944: 24 containere. 2.900 pund P. E. nr. 2 (plastisk sprængstof Oplagret samme sted. i stænger à 112 eller 224 gram) 31/12 1944: Aflyst. 3.800 forladninger (sprængstof) 6/1 1945: Aflyst på grund af dårligt 30.000 fod cordtex vejr. 45.000 detonatorer 26 MODSTANDSKAMPEN

Sk jo ld em o se (k o o rd inat 9407): Faldne under 9/2 1945: Aflyst på grund af dårligt modstandskampen vejr. FAABORG: 21/2 1945: 19 containere (TIGER), 2 Lennart greve Ahlefeld t-Laurvig-Lehn (4/5 1916- 28/3 1945 i Ryvangen) kasser og 15 spande Oplagret i Brændeskov SVENDBORG: (koordinat 0210). Hans Ferdinand Otto Halberg, tobaksfabri- 5/3 1945: 24 containere (FOX). kant (18/5 1886 – 21/4 1945 i Svendborg) Oplagret i Brændeskov på Harald Halberg, prokurist (21/7 1909 – Langkildegård 21/4 1945 i Svendborg) (koordinat 9912) Po ul Hansen, afdelingsleder (21/2 1922 – 4/12 1944 i Neuengamme) Ovenstående eksempler fortæller lidt om, Paul Petersen Ho lm , maskinarbejder hvilket omfang våbenleverancerne hav- (25/3 1920 – 13/3 1945 i Ryvangen) de. Dertil må erindres de vanskelige og Vilhelm Tho m as Ro send al Jensen, gartner farefulde ekspeditioner ved modtagelser- (5/9 1917 – 10/4 1945 i Svendborg) ne. Det har kostet blod, sved, tårer og tab Arne Kjeld Jø rgensen, kontorist (23/7 af menneskeliv at skaffe de nødvendige 1921 – 25/12 1944 i Neuengamme) midler til at kunne optage kampen. Gunnar Egil Ko rk end rup , skibstømrer (16/5 1914 – 6/5 1945 i Svendborg) For detaljer om disse begivenheder hen- Knud Ho fm ann Laursen, styrmandselev vises interesserede til speciallitteratur om (4/10 1922 – 2/5 1945 i Kirkeby) emnet. Mo d tageho ld k ø rer fald sk æ rm e o g ned k asted e co ntainere til d ep o t (Rek o nstruk tio n) 27 MODSTANDSKAMPEN

Christian Tho rvald Mathiesen, tegl- NYBORG: værksarbejder (10/9 1877 – 18/3 1945 i Bent Christensen, mathelev (6/2 1927 – Svendborg) 28/3 1945 i Ryvangen) Niels Henrik Bernhard Mathiesen, murer Henning Bø rge Hansen, CB (21/1 1925 – (30/10 1904 – 18/3 1945 i Svendborg) 28/3 1945 i Ryvangen) Erik Nico lai Dahl Nielsen, navigatørelev Svend Ho lm , fængselsbetjent (9/4 1918 – (23/10 1921 – 18/4 1945 i Svendborg) 30/3 1945 i Sønderborg) Jø rgen Bend t Nygaard , stud. polyt. (22/6 Svend Rasm us Jensen, gipsformer (7/9 1922 – 30/4 1945 i København) 1911 – 8/2 1945 i Nyborg) Per Kraiberg Petersen, guldsmedelærling Bend t Stento ft, elektriker (17/5 1925 – (28/5 1923 – 11/1 1945 i Svendborg) 28/3 1945 i Ryvangen) Vald em ar Kjeld Rasm ussen, maler (22/10 Willy Sigurd Ho lm Tho m sen, styrmand 1918 – 4/12 1944 i Neuengamme) (19/3 1916 – 3/2 1945 i Tyskland) RINGE: Ovennævnte var medlemmer af mod- Magne Im m anuel Ask ho lm , læge (13/12 standsbevægelsen eller havde nær til- 1907 – 8/4 1945 i Nakskov) knytning til denne. Valther Jesp ersen Sand gaard , vulkanisør Ofrene fordeler sig som følger: (9/3 1927 – 26/5 1945 i Ringe) FALDNE UNDER MODSTANDSKAMPEN: Område Civile Værn/ Søens Terror Friheds- Deporterede I alt Politi folk kæmpere ofre Faaborg 1 1 3 1 1 6 Ærø 1 50 5 51 Langeland 1 1 10 10 Svendborg 7 1 7 2 71 Ringe 46 2 5 2 Nyborg 7 4 35 19 I alt 16 8 125 2 18 6 175 På 11-årsdagen for den 29. august 1943 hedskampens Veteraner og Frihedsmuse- afsløredes i 1954 det smukkest tænkelige ets Venners bestyrelse, senere formand mindesmærke over Fyns Stifts 326 ofre i for Frihedsmuseets Venners Fond. besættelsestiden. Initiativtager og primus Det er arkitekt H. G. Skovgaard og billed- motor bag granitarrangementet var den hugger Gottfred Eickhoff, der er mestre alt for tidlige afdøde grosserer Jens Frede- for dette særprægede kunstværk på rik Busk-Rasmussen, selv en modstands- Frøbjerg Bavnehøj. Det er 5 meter højt, 4 mand af karat, medlem af Frihedsrådets 1/2 meter bredt og anbragt i en skøn natur Fynsledelse, i ret lang tid fange i Neuen- af lyng, gyvel, fyr og ask, der bøjer sig gamme og efter befrielsen medlem af Fri- frem mod beskueren. 28 MODSTANDSKAMPEN

Mind esm æ rk e fo r 326 fynsk e o fre i besæ ttelsestid en p å Frø bjerg Bavnehø j. 29 MODSTANDSKAMPEN

AFSNIT III Hjemmeværnsforeningerne Frivillige korps Mandskabet havde folk fra alle sam- fundslag. Styrken indgik som et led i sik- Frivillige korps til støtte for landets for- ringsstyrken ved 1. verdenskrigs udbrud. svar har været kendt igennem århundre- Ansvaret for tilskadekomst under tjene- der, f.eks. Akademisk Skyttekorps. sten var for egen regning og risiko. Krigs- Som en historisk parallel kan refereres, at ministeriet havde godkendt de etablerede man også i 1910 etablerede private, frivil- rekylkorps, som endvidere deltog i lige rekylkorps. Således oprettedes Ny- hærens manøvrer. borg Skyttekorps 14/9 1910, Faaborg Rekylkorps 17/9 1911, Svendborg Rekyl- Der blev forlangt en stor indsats af korp- korps i april 1912 og Odense Amts Rekyl- sets medlemmer med øvelser hver søn- korps 1/2 1913. Alle udgifter afholdtes af dag, dog undtaget ved store højtider. korpset, men udgifter ved etablering med Kneb det med mødeprocenten, blev syn- udrustning og våben blev støttet ved derne ikendt bøder. Til trods for indsatsen donationer fra private. under 1. verdenskrig »belønnedes« enga- gementet med at ophæve alle frivillige SVENDBORG REKYLKORPS: korps efter krigen. »Men indsatsen føles Uniformerne var lyseblå, og styrken var ikke spildt«, udtalte købmand Baagøe i et moderne udrustet med det forholdsvise interview i 1950: »Det frivillige forsvar- nye danske rekylgevær, gevær model 89, sarbejde under enhver form er altid et og gode, gamle, solide cykler. Styrken på direkte udtryk for befolkningens for- 35 mand havde købmand Ejner Baagøe svarsvilje«. som chef og konsul Riber som næstkom- manderende. Befalingsmændede talte bl.a. kriminal- assistent Røssel. Fynsk e Rek ylk o rp s i Faabo rg (1911-1920) Fo to : Fra sæ rud stillingen o m d e frivillige k o rp s. 30 HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948

Hjemmeværnsforeningerne ne. Efter valget blev Knud Kristensens regering dannet den 7. november, og 31. Allerede i vinteren 1944-45 havde mod- maj 1946 blev overenskomsten mellem standsfolk i Nordjylland beskæftiget sig Forsvarsministeriet og De danske Hjem- med tanker om det videre forløb af mod- meværnsforeninger underskrevet. I mel- standshærens forhold efter den længsels- lemtiden var oprettet 140 lokale hjemme- fuldt ventede afslutning af krigen. Man værnsforeninger landet over. Denne kan i beretninger spore kontroverser om overenskomst fungerede indtil loven af kommandoforhold og kompetencer og en 16. juli 1948 om Hjemmeværnet trådte i begyndende mistro til, om den – til den kraft 1. april 1949. tid – vundne frihed ville komme de aktive modstandsfolk til gavn, herunder også en I Region IV udgjorde modstandsbevægel- vis frygt for politisk misbrug af de våben, sens væbnede styrke 1. maj 1945 4000- som var indført til landet under besættel- 4500 mand. Hjemmeværnsforeningerne sen. Dette resulterede i et »konvent« på Fyn rådede pr. 1. november 1945 over afholdt på Ranum Seminarium 10. – 11. 3800 medlemmer. Den 1. november 1950 marts 1945 med deltagelse af 28 ledere fra talte det statslige hjemmeværn i alt 1513 Region I, Nordjylland. Indholdet af medlemmer på Fyn. Det anførtes, at mødet samlede sig om at: næsten alle hjemmeværnsfolk kom fra modstandsbevægelsen. Ved den senere - Kræve afstraffelse af samarbejdsfolkene opståede skærpelse af den udenrigspoli- (politikere og håndlangere); tiske situation, bl.a. Koreakrigen, nåede regionen op på ca. 4000 mand. - Øve indflydelse for at hindre en gen- indførelse af neutralitetspolitikken (9. I Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns område april-politikken); fandtes i maj 1948 lokale hjemmeværns- foreninger i: - Give militær og moralsk opdragelse af befolkningen (oprette et skytteforbund Faaborg (4201), Korinth (4210), Kværn- til styrkelse af værnevilje og værneevne drup (4205), Ringe (4204), Nyborg (4207), hos det danske folk). Sydøstfyn (4213), Svendborg (4216), Taa- singe (4219), Ærø (4222-4223), Langeland Samme tema behandledes ved møder i (4225-4228). Randers, og efter talrige møder og Regionsledelsen havde kontor på Klo- diskussioner uddybedes emnerne. Da stervej 14, Odense. visse uoverensstemmelser dukkede op, Kontingentet var 20 kr. ved tilmelding og gik repræsentanter for Frihedsrådet ind i 12 kr. årligt, dog unge mellem 17 og 20 år debatten, og på et møde i Odense 9. juni kun det halve. Overtrædelse af forenin- 1945 etableredes et landsdækkende gens love ved misbrug og vanrøgt af udvalg, hvis opgave var at udarbejde et våben eller ulydighed kunne medføre forslag til oprettelse af et hjemmeværn. eksklusion. Dette blev behandlet på gene- Det var tanken, at dette hjemmeværn ralforsamlingen. Foreningerne beskæfti- skulle varetage modstandsstyrkernes gede sig med terrænsport, kortlære, organisation i overgangstiden fra mod- skydning, eksercits, våbenbetjening, felt- standsbevægelsens hjemsendelse til en tjeneste m.v., men også ordonnanstjenste ny forsvarslov trådte i kraft. Først i okto- og forplejningstjeneste blev brugt i man- ber 1945 var »den politiske behandling« ge foreninger. Fra 1946 instruerede befa- af forslag til oprettelse af et hjemmeværn lingsmænd fra Odense ofte ved møderne. færdig. Mange vil synes, at valne politike- re havde udvandet de oprindelige tanker og var uden videre begejstring for tanker- HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948 31

Ledelse af foreningerne Vedtægter De lokale foreninger var ansvarlige over Love for Taasinge Hjemmeværnsforening for en regionsledelse, som igen – sammen med de andre regioner – havde repræsen- § 1. Foreningens formål: tation i landsstyrelsen. at styrke medlemmernes fysiske og psy- kiske udvikling samt deres vilje og evne I maj 1948 bestod regionsledelsen af: til forsvar af landet. Civilingeniø r K. A. Ro hd e, Odense, regionschef § 2. Optagelsesbetingelser: Gro sserer Erling Fred erik sen, Åsum, Som medlem kan optages enhver våben- Seden, næstformand før mand, som er fyldt 17 år, som har Bank assistent Erik Augustesen, Hjallese, dansk indfødsret, og som ikke er straffet kasserer for en i den offentlige mening vanærende Assurand ø r K. B. Martens, Odense, handling uden herfor at have fået ære- oplysning soprejsning, og som ikke under besættel- Baro n J. C. Bille Brahe, Risinge, forret- sen har udvist unational optræden. ningsudvalg Under tilsvarende betingelser, som oven- Overlæ ge Sven Ulrich, Middelfart, forret- for anført, kan kvinder også indtræde ningsudvalg som medlemmer af hjemmeværnsfore- Pro k urist Aage Tvillum , Odense, øvel- ningen. Ansøgning om optagelse sker på sesudvalg særlige blanketter, som fås hos bestyrel- Lø jtnant O. N. Græ m , Odense, instruktør sen. Ved indmeldelse betales et indskud K. Brand t Nielsen, sekretær. af 10 kr. Kontingentet er 6 kr. årligt for medlemmer fra 17-20 år og 12 kr årligt for De lokale foreninger og deres formænd: medlemmer over 20 år. Faaborg: Kap tajn A. To ftager Hansen, § 3. Generalforsamlingen: Faaborg er foreningens højeste myndighed og Korinth: Bestyrer Erik Mo urier, Brahe- afholdes en gang årligt i oktober. Ekstra- trolleborg ordinær generalforsamling afholdes når Kværndrup: Kø bm and B. Sk o v-Nissen, 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig Kværndrup begæring herom. Indvarsling til general- Langeland: Disp o nent Sv. Aage Tho rsen, forsamling sker skriftligt til medlemmer- Rudkøbing ne senest 10 dage før denne. Generalfor- Nyborg: Sned k er Fred e Bek Hansen, samlingen er beslutningsdygtig, når den Nyborg er lovligt indvarslet. Tre af bestyrelsens Ringe: Kø bm and Birger Knud sen, Ringe medlemmer afgår efter tur, en fra hver Svendborg: Fo rretningsfø rer Rud . Mad - kommune. Forslag, som ønskes behand- sen, Svendborg let, skal være indsendt til bestyrelsen 6 Sydøstfyn: Fo rp agter Erling Hansen, dage før generalforsamlingen. Vejstrup Taasinge: Guld sm ed F. Billing,Vindeby § 4. Bestyrelsen: Ærø: Manufak turhand ler A. K. Steg- Foreningen ledes af en bestyrelsen på 9 m ann, Marstal. medlemmer, 3 fra hver kommune og som vælges ved almindelig stemmeflerhed. Halvdelen af formændene fortsatte i det Formanden vælges for 2 år. Bestyrelsen statslige hjemmeværn som kompagniche- konstituerer sig selv. fer. 32 HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948

§ 5. Foreningen tilslutter sig Hjemme- § 12. Eksklusion: værnsforeningernes Landsforbund, og Overholder et medlem ikke lokalforenin- bestyrelsen vælger delegeret til kongres- gens love eller optræder uværdigt, kan sen. ledelsen ekskludere vedkommende af foreningen. Eksklusionen skal forelægges § 6. Foreningen forpligter sig til at over- førstkommende generalforsamling, men holde de mellem Krigsministeriet og træder i kraft straks; ved generalforsam- Hjemmeværnsforeningernes Landsfor- lingen skal vedkommende have adgang bund trufne bestemmelser vedrørende til at tale sin sag. våben og ammunition. § 13. Aflevering af våben: § 7. Inddeling: Ved eksklusion eller udmeldelse afleveres Medlemmerne inddeles i skarpskytter, de udleverede våben samt udrustning og terrænsport, ordonnanstjeneste, sanitets- øvrigt materiel til lokalforeningen. kolonne (førstehjælp), luftmeldetjeneste og forplejningskorps. § 14. Foreningens opløsning: Foreningen kan ophæves på en i samme § 8. Bestyrelsen indsætter lederne af de anledning indvarslet generalforsamling forskellige uddannelseshold. og 2/3 af de tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. Foreningens midler til- § 9. Foreningens formål søges opnået ved falder Frihedsfonden og foreningens opøvelse af al sund idræt, særlig skyd- våben overgår til Landsforbundet. ning, terrænsport, træning til idrætsmær- ket samt oplysningstjeneste. § 15. Regionen: Foreningen tilslutter sig Sammenslutnin- § 10. Medlemmernes pligter: gen af Hjemmeværnsforeninger indenfor Medlemmerne har pligt til at underordne regionen og vælger delegeret til regio- sig alle bestemmelser i foreningens love, nens delegeretmøde efter forbundslove- samt under øvelser at udfylde den natur- ne. lige lydighedspligt overfor valgte ledere. Medlemmerne er ansvarlige for de til Vind eby p r. Svend bo rg d . 28. august 1945. dem udleverede våben og anden udrust- ning og kan drages til ansvar ved mis- Signeret: brug eller manglende vedligeholdelse. F. Billing, Vindeby, formand Bestyrelsen kan træffe beslutning om ind- V. Bø d k er, Vindeby dragelse af våben fra medlemmer, der har V. Haar, Kalles Mose misbrugt eller misrøgtet deres våben. A. H. Jensen, Landet, sekretær Beslutning herom kan den pågældende K. Nielsen, Landet indanke for Landsforbundet. For skade- H. And ersen, Bjernemark gørende handlinger, forøvet af et medlem H. E. Dahl, Bjerreby, kasserer i tjeneste, og som skyldes forsæt, grov C. Fo ged , Bjerreby uagtsomhed eller ulydighed overfor giv- J. Petersen, Ny Vemmenæs ne befalinger, hæfter den pågældende fuldt ud. Medlemmer, der har våben, er pligtige til at møde til de påbudte våbeneftersyn. § 11. Medlemmer er under øvelser kende- tegnet ved et rødt-hvidt armbind. HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948 33

Frivillig i hjemmeværns- havde man fulgt hændelserne igennem foreningen i 1946 krigstiden og modstandskampen, som i landdistriktet dog ikke kunne opvise Ved A. S. Asmussen særlige aktiviteter. Men for os unge var begivenhederne endnu i frisk erindring. Det føles lidt mærkeligt at forsøge en ana- Skyttearbejdet, som officielt var stillet i lyse af holdninger og hændelser 50 år bero under krigen, begyndte at røre på efter det skete. sig. Foreningen havde en bane, der dog var Scenen er et sogn med et landmiljø, en forfalden, men ved fælles hjælp blev halv snes gårde og spredte beboelser i et istandsat og forbedret, så den kunne fynsk område. Dengang beskæftigedes 2- benyttes. Foreningens skydeinstruktør 3 karle og 1-2 piger på hver gård, og der var også delingsfører i det lokale kom- var stor tilslutning til skytte-, gymnastik- pagni, som var blevet legalt i forbindelse og ungdomsforeningen, som stillede hold med oprettelse af hjemmeværnsforenin- på 25-30 karle til gymnastik. Pigeholdet gerne. var også meget aktivt. Derudover an- vendtes vinteraftener også til foredrag, Sammenholdet i skytte- og gymnastikfor- oplæsning og indøvelse af et dilettant- eningen blev fulgt op om foråret, da stykke, som havde premiere om foråret. skydningerne begyndte. Kompagniet Det var en traditionel og fasttømret flok tegnede medlemsskaber af foreningen for af unge og yngre mennesker. Selvfølgelig sommerhalvåret 1. maj til 1. november, vel nok i erkendelse af, at tjenestefolkene normalt havde skiftedag til november. Det er i dag ikke muligt at angive, hvor påvirkningen til hvervning foregik. Der var en naturlig sammenhæng mellem gymnastik-, skytte- og ungdomsarbejdet og hjemmeværnsforeningens arbejde. Vel nok på grund af holdets sammenhold, et personsammenfald hos skydeinstruk- tøren, der også var delingsfører i kom- pagniet, og en trang til at udnytte chan- cerne for fritidsaktiviteter i fællesskab. For nogle af os vel nok også en form for videbegær og nysgerrighed for at kende noget til våben og våbenbrug, som var så værdifuld under modstandskampen, og som var særdeles populær lige efter befri- elsen. Medlemskort for Egon Jørgensen ved Ringe Hjemme- Ud over skydningerne fulgtes »uddan- værnsforening (senere Hjemmeværnskompagni 4204) nelsen« op. En nabogårdejer, som havde været korporal i infanteriet, påtog sig at bruge nogle weekender til den første ind- føring i våbenlære, våbeneksercits, ter- rænbenyttelse og feltoptræden, så vi ikke »fjumrede« for meget rundt. Senere på året trådte yngre befalings- 34 HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948

mænd fra Den fynske Garnison til som bevæggrund nok til at følge hjemme- instruktører i kortlære, terrænlære, af- værnsarbejdet op senere efter værneplig- standsbedømmelse, håndgranatkast m.v. tens ophør. Det var faktisk en (begyndende) rekrutud- Nutidens hjemmeværnsmand M/K kan dannelse, som ved indkaldelse til aftjening næppe fatte, hvor lidt der egentlig af værnepligten året efter viste sig at være behøvedes i starten for at gøre en indsats. en god ballast. Ikke desto mindre anbefale- Han/hun må prise sig lykkelig og glæde de man at undgå at »prale« med sit tidlige- sig over, at man i nutiden har moderne re medlemsskab af hjemmeværnet. Kom- materiel, som gør strabadserne tålelige, pagniet fremskaffede 4 stk. geværer M 89 og moderne våben og signalmateriel, der og få tyske geværer, som kunne anvendes mangedobler kampværdien. Dertil kom- til instruktion over begrænset tid. Ligele- mer udviklingen i hjemmeværnets taktik des blev nogle reglementer fremskaffet til fra kompagni- og delingskamp til grup- brug for undervisningen. pens kamp med udnyttelse af guerillatak- tik. Der var ingen problemer med iklædning, da der ikke fandtes uniformer og udrust- Fra forening ning. Man stillede passende påklædt i til lovfæstet hjemmeværn arbejdstøj. Våben og det øvrige materiel som skulle bruges blev medbragt af Ved et møde i Odense den 27. april 1949 instruktørerne. Det omtalte tidsrum var i fandt »vagtskiftet« fra hjemmeværnsfore- den første opbygningsfase med begyn- ningerne til det lovfæstede (»statslige«) dende tildeling af uniform og udrustning Hjemmeværn sted. Regionens ledelse til kompagnierne i foreningerne. repræsenteret ved regionslederen, civilin- geniør K. A. Rohde og medlemmer af Bagefter kan man spørge om organisati- bestyrelsen, ophævede hjemmeværnsfor- on, kompagniets forhold, andre gruppers eningerne og afleverede kommandoen til virksomhed i kompagniet. Reelt føltes den nye regionsledelse ved oberstløjtnant vores gruppe som en enhed uden forbin- K. Kjeldsen og distriktslederne kaptajn delse til de øvrige enheder. Det hele blev Johs. Schmidt (Nordfyn) og kaptajn J. F. holdt sammen af delingsføreren, som C. Jørgensen (Sydfyn) samt frk. Sven- også var skydeinstruktør, og de udsendte ning-Hansen, repræsenterende Kvinde- instruktører fra 6. Regiment i Odense. ligt Hjemmeværn. Dette må betragtes som en reminiscens Fynsledelsens formand, K. A. Rohde, fra modstandskampen. Man burde kun aflagde den sidste beretning og udtalte kende sine gruppekammerater og sin bl.a.: nærmeste fører. Sommeren afsluttedes med en »efterårsøvelse« med nabokom- »Den mistænkeliggørelse, der har været pagniet. Transporten til indsatsen foregik rettet mod det frivillige hjemmeværn, er pr. cykel over 15 km – og hjem igen en lør- blevet gjort til skamme. Der er ingen af dag nat. Men vi var en oplevelse rigere og modstandsbevægelsens våben »ude at begyndte at forstå soldaterlivets vilkår. svømme« på Fyn. Trods nedlæggelse af Først efter denne oplevelse, som traditio- foreningerne vil »de gamle kæmper« stå nelt afsluttedes med varme pølser i byens op af graven for »at bære det nyfødte ridehus, fik vi et indtryk af, hvor mange barn, det lovfæstede hjemmeværn, over der egentlig var aktive i hjemmeværns- dåben«. foreningerne. Denne kendsgerning be- kræftede en positiv indstilling og var HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948 35

Ko m m and o o verd ragelse fra hjem m evæ rnsfo reninger til lo vfæ stet statsligt hjem m evæ rn: Regio nschef o berst K. Kjeld sen, afgåen- d e regio nsled er, civiling. K. A. Rho - d e, k ursusled er k ap- tajn Neergaard . Distrik tsled er fo r No rd fyn k ap tajn J. Schm id t o g fo r- mand for Od ense Hjem m evæ rnsfo re- ning, gro ss. Erling Fred erik sen. Land sretssagfø rer HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948 Kro gsgaard o g d istrik tsled er fo r Syd fyn k ap tajn J. F. C. Jø rgensen. (Fo to : Fyens Stiftstid end e) 36

I årets løb har 500 deltaget i landsskyd- Foreningernes regnskab udviser et beske- ning. Vandrepræmierne vil overgå til det dent overskud, som forventes at kunne nye hjemmeværn. Der er afholdt felt- udloddes med 200 kroner til den fynske sportskonkurrence i Bogense, skydning region af Kvindeligt Hjemmeværn og om Fynsmesterskabet og befalingsmand- resten skænkes til »Det fynske Friheds- skurser med kaptajn Neergaard som kur- kollegium«. suschef. En ny forening for kvinder blev dannet 24. april, og formanden udtrykker Oberstløjtnant K. Kjeldsen udtalte en tak håb om, at denne forening vil finde sin for den smukke modtagelse, der er blevet plads i Forsvaret. Måske ville det være det lovfæstede hjemmeværn til del. bedst, om de forskellige kvindeorganisa- Formand for Odense Hjemmeværnsfore- tioner kunne finde hinanden i et samar- ning, grosserer Erling Frederiksen, hylde- bejde. de den afgåede regionsleder og de øvrige medlemmer af fynsledelsen. Det nye hjemmeværn har nu 41% af med- På kvindernes vegne takkede frk. Sven- lemstallet i foreningerne. Det må erin- ning-Hansen for godt kammeratskab og dres, at mange er yngre, som hører hjem- stor hjælpsomhed. me i hæren. Mange ældre har kun villet K. A. Rohde rettede en tak til hærens befa- holde for så længe, det frivillige hjemme- lingsmænd, som med stor offervilje hav- værn bestod. Vi har altid ønsket et de hjulpet med uddannelsen, samt til lovfæstet hjemmeværn på frivillig grund. funktionærerne ved hjemmeværnsfore- Vi har opnået at få uddannet så mange ningerne, specielt rettet til sekretæren K. befalingsmænd og så stor en styrke, at vi Brandt Nielsen, som fulgte med over i det har grund til at være tilfredse. Og disse er nye hjemmeværn. nu parat til at fortsætte arbejdet. Måtte hjemmeværnet blive grosted for en Det blev en smuk og på sin vis stemnings- virkelig forsvarsvilje og et betydeligt red- fuld aften, hvor vemoden over at skulle skab i forsvaret for den frihed, vi ikke sige farvel var blandet med forventnin- mere vil lade os fravriste. gen om det nye, der skulle komme. HJEMMEVÆRNSFORENINGERNE 1945-1948 37

AFSNIT IV Hjemmeværnet Hjemmeværnsloven Chefen for Hjemmeværnet, tillige våbe- ninspektør, – grundlaget for Hjemmeværnets Hjemmeværnets Befalingsmandsskole, oprettelse. hjemmeværnsregioner, hjemmeværnsdistrikter, KUNDGØRELSE FOR HÆREN B. 19 hjemmeværnskompagnier (- flotiller), af 26. juli 1948 (i uddrag): hjemmeværnsdelinger og hjemmeværnsgrupper. »Hans Majestæt Kongen har under 16/7 Den mindste enhed i Hjemmeværnet er 1948 stadfæstet nedenstående lov om gruppen. Et antal grupper kan samles i en Hjemmeværnets ordning, nr. 336. deling og et antal delinger i et kompagni. Vi Frederik den Niende, af Guds nåde konge til Danmark o.s.v. Gør vitterligt: §5 Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Hjemmeværnets personel udgøres af: samtykke stadfæstet følgende lov: menige, befalingsmænd i Hjemmeværnet og §1 personel, ligestillet med befalingsmænd. Der oprettes et Hjemmeværn, hvis formål er at deltage i løsningen af de opgaver, Til befalingsmænd og ligestillede i Hjem- der påhviler Hæren og Søværnet. meværnet kan udnævnes: personer, der er uddannet på Hjemmeværnets Befa- §2 lingsmandsskole, værnepligtige befa- Hjemmeværnet består af militært organi- lingsmænd og ligestillede, aftjente vær- serede enheder og underlægges General- nepligtige befalingsmænd og ligestillede, kommandoen. Dog kan dele af det efter faste befalingsmænd og ligestillede af forsvarsministerens nærmere bestemmel- Linien og Reserven, afskedigede faste se stilles til rådighed for Søværnskom- befalingsmænd og ligestillede af Linien mandoen. og Reserven samt andre personer, som findes egnede. §3 Hjemmeværnet omfatter Hjemmeværnet Befalingsmænd inden for Hjemmeværnet vest for Storebælt og Hjemmeværnet øst anvendes som: for Storebælt inddelt i hjemmeværnsregi- gruppeførere, oner, samt Bornholms Hjemmeværn. delingsførere, Hver hjemmeværnsregion inddeles i et kompagnichefer (flotillechefer), antal hjemmeværnsdistrikter og disse distriktsledere, samt Bornholms Hjemmeværn igen i et regionsledere og antal kompagniområder. ved Befalingsmandsskolen, i stabe m.v. Nærmere bestemmelser vedrørende samt som antallet af regioner og distrikter samt chef for Hjemmeværnet (våbeninspektør) grænser for disse fastsættes af forsvars- ministeren §4 Endvidere kan til at forrette frivillig tjene- Hjemmeværnet består af: ste som instruktører antages befalings- 38 HJEMMEVÆRNET

mænd og ligestillede af de ovennævnte kommandoen over hærens del af Hjem- kategorier. meværnet til regionslederen. Han bistås i Det med befalingsmænd ligestillede per- sit arbejde af en stab bestående af en kom- sonel anvendes i overensstemmelse med pagnichef i Hjemmeværnet eller en kap- dets civile uddannelse. tajnløjtnant eller premierløjtnant af Nærmere bestemmelse vedrørende ræk- hærens linie som adjudant samt teknisk kefølgen fastsættes ved kongelig anord- personel og fornødent kontorpersonale. ning. Desuden kan der efter forsvarsministe- rens nærmere bestemmelse til staben §6 knyttes en eller flere civile rådgivere. De Chefen for Hjemmeværnet, der er gene- pågældende udnævnes af forsvarsmini- ralmajor eller oberst af hærens linie, bi- steren, der fastsætter de nærmere bestem- stås i sit arbejde af en af forsvarsministe- melser for deres virksomhed. Ansættel- ren udnævnt civil kommitteret. Chefen sen gælder for 3 år ad gangen. for Hjemmeværnet og den kommitterede Distriktsledere er direkte underlagt ved- har til deres rådighed en stab bestående af kommende regionsleder. 1 kaptajn af hærens linie som stabschef og Kompagnichefer er direkte underlagt 1 kaptajnløjtnant af hærens linie som vedkommende distriktsleder og har an- adjudant samt fornødent kontorpersona- svaret for uddannelsen m.v. samt for le m.v. Endvidere kan der som medhjælp føringen af de dem underlagte styrker. for den kommitterede ansættes en eller Delingsførere og gruppeførere bistår flere konsulenter ved Hjemmeværnet. kompagnicheferne ved uddannelse m.v. og har ansvaret for føringen af de dem §7 underlagte styrker. Hjemmeværnet henholdsvis vest og øst for Storebælt samt Bornholms Hjemme- §9 værn er underlagt hærens landsdelskom- I Hjemmeværnet indgår et antal årgange mandoer vest og øst for Storebælt samt eller dele af årgange af Hæren og Søvær- hærens kommandant på Bornholm. De net, der ikke er bestemt til ved mobilise- dele af Hjemmeværnet, som stilles til ring at indgå i Hæren eller Søværnet. rådighed for Søværnskommandoen, Endvidere er andre udskrevne værne- underlægges vedkommende myndighed pligtige, der ikke har været eller vil blive af Søværnet. indkaldt til aftjening af værnepligten ved Regionsledere og distriktsledere har Hæren eller Søværnet, samt andre perso- inden for henholdsvis regioner og distrik- ner, der udskrives som egnede til Hjem- ter overtilsynet med uddannelsen m.v. af meværnet, pligtige at forrette tjeneste i hjemmeværnsstyrkerne. Hjemmeværnet. For fremtidige årganges Regionsledere og distriktsledere skal vedkommende indtræder denne pligt i endvidere hver inden for sit område vare- det år, i hvilket værnepligtige af den tage forbindelsen med lokale civile myn- pågældende sessionsårgang normalt ind- digheder. kaldes til aftjening af værnepligten ved Hæren eller Søværnet. §8 Forsvarsministeren træffer efter forhand- Regionslederen underlægges chefen for ling med indenrigsministeren bestem- en enhed af Hæren, der har garnison i den melse om, i hvilket omfang hjemme- pågældende hjemmeværnsregion. værnspligtige af hensyn til udførelsen af Såfremt den pågældende enhed af Hæren civilbeskyttelsestjenesten skal fritages for under krigsforhold eller under truende tjeneste i Hjemmeværnet. krigsfare forlægges fra regionen, overgår Alle ovennævnte værnepligtige udslettes HJEMMEVÆRNET 39

fra nærværende lovs ikrafttræden først 31/5 1946. med opnået 50 års lægdsrullealder af rul- Regionschefer udnævntes 11/2 1949, og len, uanset om de pågældende i henhold distriktslederne fulgte hurtigt efter 15/2 til værnepligtslovens bestemmelser om 1949. Fyn blev samlet i Region IV, og tjenestetiden måtte være berettiget til i en Hjemmeværnsdistrikterne Nordfyn og tidligere alder at blive udslettet af Rul- Sydfyn oprettedes. Distrikt Sydfyn dæk- len.« kede Svendborg Amt indtil oprettelse af Hjemmeværnsdistrikt Østfyn 1/1 1962, De efterfølgende paragraffer behandler hvor Hjemmeværnskompagni 4207 Ny- nærmere bestemmelser for optagelse og borg, 4208 Ullerslev og 4214 Gislev blev tjeneste ved Hjemmeværnet, kontrol med afgivet til det nye distrikt. og erstatningspligt for udleveret materiel, Da de to distrikter var oprettet, blev de uddannelse, udnævnelser og tjenestebe- første 11 kompagnichefer udnævnt pr. stemmelser, økonomi og aflønning, retsli- 1/4 1949: ge forhold m.v. 4201 Faaborg: Knud Sørensen, »Denne lov træder i kraft straks. – Hvoref- ter alle vedkommende sig have at rette«. 4204 Ringe: Svend Kyhl, HJEMMEVÆRNET 4207 Nyborg: Børge A. Eriksen, Lov nr. 336 af 16/7 1948 om Hjemmevær- net gav grundlaget for oprettelse af det 4210 Brahetrolleborg: Erik Mourier, »statslige« Hjemmeværn, hvor kadrerne (»kernen«) allerede var lagt igennem 4213 Gudme: S. A. Filipsen, hjemmeværnsforeningernes virke, som havde fungeret siden lovvedtagelsen af 4216 Svendborg: Vilh. L. Lomholtz, 4219 Taasinge: L. F. Billing, 4222 Ærø: Anker Kaj Nielsen, 4225 Langeland Nord: Svend Aa. Thorsen, Ko m p agnichef Svend Kyhl (m ed k ask et) o g p erso nel fra Hjem m evæ rnsk o m p agni 4204, Ringe ved nytårsp aro le 1950 ifø rt australsk e unifo rm er. 40 HJEMMEVÆRNET

4228 Langeland Syd: Niels Danelund, 4223 Marstal: 15/5 1950 Rudkøbing, Stab Hjemmeværns- Kaj B. Ahlefeldt- 4226 Tranekær: 1/4 1951 distrikt: Laurvig. 4211 Nr. Broby: 20/5 1951 4232 Stenstrup: 25/7 1951 4208 Ullerslev: 15/8 1952 Den 5/4 udpegedes et distriktsråd til at 4240 Svendborg: 15/8 1952 behandle ansøgninger om optagelse i hjemmeværnet: 4200 Stabskompagni, Forstander Th. Rosenstand, Korinth, fol- ketingsmand Poul Hansen, Svendborg, Svendborg: 15/4 1957 sognerådsformændene Jacob Nielsen, Bjerreby, Th. Andersen, Bregninge og 4214 Gislev: 15/4 1957 købmand Ove Nielsen, Nyborg 4230 Politikompagni, Svendborg: 15/4 1967 4234 Politikompagni, Faaborg: 1/7 1967. I månederne juni-juli iklædtes mandskab, Jernbanekompagni Syd (Hjemmeværn- og uddannelsen påbegyndtes. Pr. 15/10 skompagni 4234) oprettedes 1/11 1951 af 1949 havde distriktets kompagnier en personel ved Sydfynske Jernbaner. 31/12 styrke på 10 chefer, 10 næstkommande- 1954 overførtes personellet til Jernbane- rende, 10 kommandobefalingsmænd, 38 kompagni 4147, som blev underlagt delingsførere, 75 gruppeførere, 485 meni- Hjemmeværnsregion IV den 1/4 1960 ge og 47 ikke-iklædte eller i alt 675 mand, som Hjemmeværnskompagni 4005 Jern- som var i fuld gang med uddannelsen. banekompagni. Senere oprettedes nye enheder: Flotille Svendborg blev oprettet som flo- 4205 Kværndrup: 1/1 1950 tille (FLT) 42-15 den 1/11 1949 og ændre- 4229 Bagenkop: 1/1 1950 de navn flere gange. Første chef var H. 4231 V. Skerninge: 15/5 1950 Gether-Caspersen. Den landmilitære uddannelse af flotillen påhvilede hjem- Stamtavle Fra byledelserne i: Svendborg Langeland Nyborg Fåborg opstilledes: 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 1/4 49 4201 4210 4204 4213 4216 4219 4222 4225 4228 4207 31/3 89 1/7 67 20/5 51 1/1 50 15/8 51 16/5 50 15/8 52 15/5 50 1/7 51 1/1 50 15/8 52 15/4 57 4234 4211 4205 4232 4231 4240 4223 4226 4229 4208 4214 1/7 68 15/4 57 30/9 67 1/1 49 1/1 51 15/4 57 15/4 67 4215 4234 4200 4230 1/1 54 31/12 54 STKMP POKMP FLT JERNB 1/9 53 1/1 62 HJVA LAL HJVD ØSTFYN HJEMMEVÆRNET 41

meværnsdistriktet, indtil staben ved som var blevet benyttet i hjemmeværns- Marinehjemmeværnet blev oprettet 13/3 foreningerne under overværelse af en 1952 og forvaltede personel i sommeren repræsentant for foreningerne. Også per- 1953 samt materiel 1/1 1954. soner, som ikke havde skrevet kontrakt Derefter havde hjemmeværnsdistriktet med det statslige Hjemmeværn, aflevere- operativt samvirke med flotillen i Svend- de våben. Der blev foretaget en foreløbig borg og de senere oprettede enheder i fordeling af våben og ammunition, men Faaborg og på Ærø. uanset kompagniets størrelse udlevere- des våben til etablering af 2 rekylgevær- Iklædning, uddannelse og forsyning af grupper. Den til kompagniet udleverede jernbanekompagni og flotille skete ved mundering, udrustning og våben blev Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns foran- opbevaret på kompagnichefernes bemyn- staltning gennem afsnitsdepot i Svend- digelse og ansvar, indtil muligheder for at borg (ved Hjemmeværnskompagni 4216). afholde udgifter til depoter forelå. Iklædning og opstilling 9/7 1949 Forsvarsministeriets bestemmelser for Arbejdet med opstilling af kompagnierne anvendelser af instruktører og vederlag begyndte med forberedelse og instrukti- for disse: Der kunne anvendes tjenst- on af cheferne, hvorefter løbende instruk- gørende eller hjemsendte sergenter og ser og »Blivende Bestemmelser« blev højere grader efter Hjemmeværnsregio- udstedt. Således kan nævnes: nens godkendelse. Den 23/6 1952 blev disse bestemmelser 1/5 1949 udvidet til at omfatte befalingsmænd fra orienterede Hjemmeværnsdistrikt Syd- hjemmeværnet, når de instruerede uden fyn om stabens inddeling og arbejdsfor- for eget kompagniområde. deling. Staben bestod af: - distriktsleder Hjemmeværnsstaben (HJVST) fastlagde - kompagnichef til rådighed (adjudant) foreløbig kørselsgodtgørelse til kompag- - delingsfører til rådighed (ordonnansof- nichef, næstkommanderende og kom- mandobefalingsmand efter kompag- ficer). niområdets areal: 23/5 1949 Under 100 km2 ingen godtgørelse udgav Hjemmeværnsdistrikt Nordfyn et 100 – 200 km2 100 kr. pr. år 18-siders hefte med udførlig administra- 200 – 300 km2 150 kr. pr. år tiv vejledning for cheferne omfattende over 300 km2 200 kr. pr. år hjemmeværnets inddeling i hjemme- værnsregion og hjemmeværnskompagni- Kompagnichef til rådighed tilkendtes er, administration og skriftlige arbejder, kørselsgodtgørelse på 100 kr. pr år, hvis tjenesteforhold og tjenstlige skrivelser afstanden til hjemmeværnsdistriktets tje- m.v. Tilsyneladende er dette værk nestested oversteg 10 km. Taksterne blev anvendt overalt i regionen. revideret 13/6 1950. 25/5 1949 9/9 1949 udsendte Hjemmeværnsregionen be- udsendte Hjemmeværnsregionen orien- stemmelser om iklædning og instruks for tering om uniformer, huer, distinktioner, chefer og våbenmestre. Samtidig med eksercerpatroner, skydeprogrammer, de- iklædningen blev der afleveret våben, potforhold m.v. 42 HJEMMEVÆRNET

28/10 1949 indberette til hjemmeværnsstaben årligt udsendte Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn pr. 1/7. instruks til kompagniernes befalings- mænd: »Hvorledes skal jeg instruere mit 31/3 1952 mandskab?« forlængede hjemmeværnsstaben kon- traktperioder med kompagnichefer, da 17/11 1949 den nye lov ikke var vedtaget. De 3-årige fulgte Hjemmeværnsdistriktets instruks kontrakter udløb 31/3 1952, og denne ter- om planlægning af den operative ind- min blev forlænget til 30/4 s.å. hvorefter sats samt beredskabet i hjemmeværn- kontrakterne kunne forlænges, hvis che- skompagniet (5 sider). Emnet uddybe- ferne var villige til at fortsætte. des med supplerende retningslinier 9/2 1950. Marts 1952 udsendte Hjemmeværnsdistriktet en Efterår 1948 til februar 1949 gennemførtes oversigt over beredskabet i hjemmeværn- lokale kompagnichef-, delings- og grup- skompagnierne. peførerkurser, som blev bestået af 26 kompagnichefer, 49 delingsførere og 99 Fra Hjemmeværnskompagni 4208’s arkiv gruppeførere af Hjemmeværnsregionens gengives kopi af skrivelse fra Hjemme- personel. værnet, Borgmester Jensens Allé 19, København (udateret): Efterfølgende findes oversigt over hjem- meværnskompagniernes arealer, befolk- VEJLEDNING I ningsunderlag og tilslutning (styrke) ved KOMPAGNIADMINISTRATION Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Generalinspektøren for Hjemmeværnet fastsætter hermed indtil videre følgende I oktober 1950 retningslinier for administration ved suppleredes med yderligere kurser, som kompagnier og flotiller: blev gennemført af 80 gruppeførere. 1. Som en hovedregel skal gælde, at distriktet er det laveste administrerende 10/1 1951 led, og det er at betragte som 1. instans, blev der udsendt et forslag til sanitetsord- når det drejer sig om nedefra at rejse en ning (førstehjælp) for Hjemmeværnet (5 sag skriftligt. sider). Herfra undtages den administration, der nødvendigvis må foregå ved kompagni- 1/4 1951 et, enten fordi dette har brug for de Generalinspektøren for Hjemmeværnet pågældende oplysninger eller er det ene- udsendte midlertidigt uddannelsespro- ste led, der kan skaffe dem. gram opdelt med: 2. I overensstemmelse med pkt. 1 på- Grunduddannelse: 1. år 100 timer lægges det regioner og distrikter at beg- rænse korrespondancen med kompagni- Videreuddannelse: 2. og 3. år erne så meget som muligt, f.eks. er det som regel ikke nødvendigt at udsende 50 timer årligt regionsbefalinger til kompagnierne. Er indberetninger eller forespørgsler nød- Vedligeholdelses- derefter 24 timer vendige, skal dette foretages mest muligt pr. telefon (i byerne) eller i skemaform, uddannelse: årligt. således at kompagnierne f.eks. kun Der blev krævet, at der skulle indberettes hvert år om uddannelsens forløb, og det blev pålagt Hjemmeværnsregionen at HJEMMEVÆRNET 43

behøver at svare ja eller nej, eller ved at Det kan ikke pålægges et kompagni at alle sager af denne art behandles på føre stamblade. møder mellem distriktsleder og kompag- nichefer. Det er derfor nødvendigt, at B. Boglisten er kompagniets fortegnelse regionen giver distriktet rigelig tid, når over de bøger og reglementer, der er udle- indberetninger forlanges indsendt. Målet veret til kompagniet, og som kompagniet må være, at indberetninger fra kompag- til enhver tid skal svare til. nierne samles så meget som muligt, helst I kvitteringsrubrikken kan kompagniet til én bestemt dato i måneden, således at notere til hvem, bøger el. evt. er udlånt. distriktslederne eventuelt kan nå at drøf- te problemerne på kompagnichefmøder C. Inventarlisten eller under besøg. Kontorartikler, der ikke falder ind under forbrugsartikler, opføres her. Listen skal 3. Distrikterne skal, overalt hvor det kan til enhver tid stemme med regionens lade sig gøre, kopiere det nødvendige af inventarbog. kompagniets skriftlige materiale (øvel- seslister, oplysningsskemaer, undervis- D. Dagbog, der skal give et overblik over ningsstof m.v.) medens distribueringen kompagniets uddannelse i det forløbne heraf påhviler kompagnierne. år, f.eks. ved indlæggelse af øvelseslister- Fordelingen af meddelelser (herunder ne. Deltager kompagniet i større øvelser hjemmeværnsbladet) til kompagniets (f.eks. sammen med andre våbenarter) mandskab bør normalt foregå på mødeaf- eller har der fundet særlige begivenheder tenerne eller én gang om måneden ad sted (tilskadekomster, eftersøgninger og normal vej. lign.) gives der et kort resumé af disse, således at dagbogen tillige kan tjene som 4. For at lette administrationen er der frem- historisk kildeskrift. stillet forskellige blanketter, skemaer og bøger til brug i de forskellige led. Disse er: E. Mødeoversigt. Denne tjener til at give kompagnichefen et overblik over hver I kompagniarkivet mands pligtige tjeneste og føres på (samlemapper + brevordnere), grundlag af delings- og gruppeførernes indberetninger efter hver øvelsesdag. Der II gruppebogen, benyttes følgende tegn: III korrespondancebogen. x timetal – hvis deltagelse har fundet sted, s for fravær på grund af sygdom, Ad I. a for fravær på grund af arbejde, 5. Kompagniarkivet består af en samle- o for fravær på grund af orlov, mappe og en brevordner. De enkelte bla- u for fravær uden lovlig grund. de er: Den 5. i hver måned skal mødeoversigten være ført ajour for forrige måneds ved- A. Fortegnelse over kompagniets mand- kommende. Det vil være hensigtsmæs- skab, der skal indeholde alt personale sigt at opføre mandskabet delings- og under kompagniet fra chefen og nedefter. gruppevis, da indtegningen på grundlag Hver kategori føres for sig (befalings- af gruppe- og delingsføreres indberetnin- mand, menig I, menig II, menig III). ger i så fald vil blive lettere. Imellem hver kategori holdes et passende mellemrum til indførelse af nye numre og F. Depotbogen har vist sig mindre hen- navne. Rubrikken »ansat ved – som« sigtsmæssig; en ny er under udarbejdelse udfyldes f. eks. således: »2. del. – rg. sk.« og vil senere tilgå. og betyder, at den pågældende er rekyl- geværskytte ved 2. deling. 44 HJEMMEVÆRNET

I brevordneren indsættes i datoorden i de Ad III. forskellige afsnit alle modtagne skrivel- 7. Kompagniet fører ikke bog over ind- og ser, befalinger, instruktioner m.v. og even- udgåede skrivelser. Når et kompagni tuelt afskrift af særlig vigtige fra kompag- ønsker en sag rejst, afgiver det en ganske niet udgåede skrivelser. Kompagniet kan kortfattet meddelelse fra korrespondan- selv foretage inddeling af korrespondan- cebogen til distriktet, hvis sagen ikke er ceområderne og forsyne kartonstykker- rejst mundtligt over for distriktet. En ne, der kan udgøre afgrænsning, med meddelelse skal laves i 2 eksemplarer. påtegning herom. Så meget som muligt Det ene eksemplar skal blive i korrespon- skal dog sager mellem distrikt og kom- dancebogen. Det bliver herefter distrik- pagni afvikles enten pr. telefon (i byerne) tets sag at rejse sagen skriftligt. eller mundtligt (ved møder). Indgåede skrivelser til kompagniet sam- les afsnitsvis i datoorden i en brevordner. Ad II. Fortrolige skrivelser til kompagnier m.fl. 6. I gruppebogen fører gruppeføreren bør undgås. Kan dette ikke lade sig gøre, (føreren for delingstrop, kommando- må kompagnier m.fl. kun orienteres gruppe) alle nødvendige oplysninger om skriftligt om de ting, der vedrører det gruppens mandskab, idet der beregnes en enkelte kompagnis eget område. side til hver mand. Sådanne fortrolige skrivelser skal altid De blade, der er sat ind bagest i bogen, er opbevares under lås. beregnet til indberetning til kompagniet Kompagnichefer m.fl. kvitterer over for (deling) om det af gruppens mandskab, distriktet for modtagelse af fortrolige som eventuelt måtte være fraværende fra skrivelser. pligtig tjeneste. Indberetningen afleveres Ved deltagelse i større samlede øvelser er umiddelbart efter hver pligtig øvelse. det nødvendigt for distriktet af hensyn til Fo rvaltningsled er k ap tajn E. C. Mad sen (Hjem m evæ rnsregio n IV Dep o t) o vervåger ik læ d ning af nytilgået p erso nel p å Sø lund . HJEMMEVÆRNET 45

lønudbetaling m.v. at få nøjagtige oplys- idet dog de kartonstykker, der udgjorde ninger om antal deltagere af de forskelli- opdelingen, anvendes i samlemappen. ge grader m.v. Disse oplysninger skal Ringbindene kan anvendes efter distrik- hver gang sendes til distriktet på særlige tets bestemmelse. skemaer eller gennem korrespondance- bogen. Sign. E. B. 8. Den af Hjemmeværnet udgivne kom- S. H. Jensen pagnibog med vejledning udgår hermed, Sta b sch e f . Styrkens iklædning og opstilling i oktober 1949 HJVK Iklædt CH NK KBM DF GF MG Ej iklædt Uddannelsesstandpunkt 4201 10/6 49 1 1 1 3 8 75 3 2 DEL kampklar 1/2 DEL ej kampklar 4204 7/6 49 1 1 1 8 13 121 - 2 DEL kampklar 4207 28/6 49 1 1 1 3 4 40 2 2 DEL næsten kampklar 4210 16/6 49 1 1 1 2 3 49 - 2 DEL næsten kampklar 4213 14/6 49 1 1 1 4 7 39 1 1 DEL næsten kampklar 4216 8/6 49 1 1 1 5 9 62 12 1 DEL under opbygning 4219 8/6 49 1 1 1 - -5 9 1 DEL næsten kampklar 4222 14/7 49 1 1 1 5 8 22 18 1/2 DEL nogenlunde kampklar 4225 26/7 49 1 1 1 4 12 34 - 2 DEL næsten kampklar 4228 26/7 49 1 1 1 4 11 38 2 1/2 DEL ej kampklar HJVD OKT-49 10 10 10 38 75 485 47 Ingen kampklar 2 DEL næsten kampklar 2 DEL under opbygning 1 DEL næsten kampklar 3 DEL under opbygning 1 DEL næsten kampklar 2 DEL næsten opbygget 1 DEL under opbygning i alt styrke 675 46 HJEMMEVÆRNET

Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns kompagniarealer (km2) 1953 HJVK 4201 38,62 HJVK 4207 4.00 Horne 18.61 Nyborg Lands. del af Hjulby 30.53 Diernæs 35.81 Vindinge 28.40 Svanninge 40.09 Frørup 62.93 Haastrup Jordløse 1.52 Faaborg-Bjørnø HJVK 4208 13.40 Avernakø 5.99 Ullerslev 36.45 Lyø 6.14 Aunslev Bovense 3.68 146.78 Del af Hjulby 20.24 HJVK 4204 Skellerup Ellinge 19.49 Espe 14.06 Kullerup Refsvindinge 14.23 Vantinge 7.18 Ørbæk 107.49 Gestelev 10.97 Ringe 34.55 HJVK 4210 10.00 Ryslinge 14.88 Sandholt Lyndelse 20.46 Søllinge Hellerup 19.63 Ø. Hæsinge 46.39 Herrested 25.64 Brahetrolleborg 10.00 Gislev Ellested 45.45 Del af Hillerslev 86.85 172.36 HJVK 4205 HJVK 4211 17.00 Krarup 16.06 V. Hæsinge 23.11 Herringe 10.91 Sdr. Broby 30.20 Kværndrup 31.17 Nr. Broby 19.52 58.14 Allested Vejle 7.70 HJVK 4213 Heden 15.21 Svindinge 21.46 Del af Hillerslev 112.74 Langå Øksendrup 17.95 Hesselager 26.90 HJVK 4225 1.28 Gudbjerg 43.85 Rudkøbing Gudme Brudager 25.56 60.92 Oure Vejstrup 25.13 HJVK 4226 46.46 Skårup 27.58 Snøde, Stoense, Hov, Bøstrup 107.38 188.43 Tranekær Tullebølle HJVK 4216 24.31 Svendborg 3.00 HJVK 4228 28.96 Tved 15.09 Longelse Fuglsbølle 33.23 Thurø 7.39 Skrøbelev Simmerbølle 86.50 25.48 Lindelse Strynø HJVK 4219 37.27 Bregninge 20.17 HJVK 4229 22.02 Landet 19.14 Humble 35.15 Bjerreby 30.32 Tryggelev Fodslette 94.44 Drejø 8.22 Magleby Skarø 1.89 79.74 HJEMMEVÆRNET 47

HJVK 4222 12.11 HJVK 4231 23.15 Søby 15.89 Ulbølle V. Skerninge 25.59 Bregninge 12.29 Ø. Skerninge Ollerup 21.43 Tranderup 29.81 Egense 70.17 Rise 2.50 Ærøskøbing 72.60 HJVK 4232 35,23 Aastrup V. Åby 41.10 HJVK 4223 15.44 Hundstrup Stenstrup 33.18 Marstal Stenstrup Lunde Kirkeby 109.51 HJVK 4240 4.00 HJVD SYDFYN (19 HJVK) 1602.25 km2 Svendborg, ca. Tilslutning til de frivillige værn i februar 1953 (Før propagandaugen) HJVK INDB. HHV LMK MHV LO I ALT % 4201 14.365 121 40 32 31 224 1,56 4204 2,25 4205 12.495 207 40 38 285 2,55 3.300 64 20 84 0,94 1,00 4207 15.600 63 20 34 30 147 1,54 4208 4210 8.175 58 20 4 82 0,71 1,48 3.450 45 8 53 1,19 4211* 6.900 49 49 1,63 4213 166 1,91 4216 + 4240 11.225 86 60 20 310 1,06 101 60 26.125 149 2,09 2,74 4219 5.335 47 20 20 87 1,94 4222 4223 6.400 52 60 10 122 2,16 1,27 5.200 23 20 12 55 2,60 4225 4.600 56 20 6 14 96 1,57 4226 5.850 80 60 20 160 4228 5.050 58 20 20 98 - 4229 5.325 53 40 22 115 4231 4.810 61 61 4232 6.950 109 60 12 181 HJVD 42 151.155 1381 480 195 319 2375 58,15 20,21 8,21 13,43 100 % af total hjemmeværns- styrke på Sydfyn - *: Oprettet 20/5 1951 af HJVK 4210 48 HJEMMEVÆRNET