FORANDRINGENS ÅRTI UDVIKLINGEN I HÆRHJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN I PERIODEN 1999-2009
Forandringens årti Udviklingen i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn i perioden 1999-2009
Forandringens årti Udviklingen i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn i perioden 1999-2009 Jubilæumsbog udarbejdet af major Michael-Schou Hansen Tryk: Isager Bogtryk / Offset
Forandringens årti Udviklingen i Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn i perioden 1999-2009
Indholdsfortegnelse Forord Indledning I. Forsvarsforliget af 1999 gældende for år 2000-2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Regionssammenlægninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Store udfordringer for chef og civilt ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 De nye regioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Distriktssammenlægningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Ændringer i distriktsstaben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 De økonomiske vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 II. Hjemmeværnsdistriktets skydebaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Salonbaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Langdistance skydebaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 III. Nedskæring i antallet af kompagnier og hjemmeværnsgårde . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Kompagnisammenlægninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 IV. Ansøgning om optagelse i hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 V. Dronning Ingrids begravelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 VI. Terrorangrebet den 11. september 2001 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 VII. Krigen i Irak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 VIII. Forsøg på franarring af hjemmeværnsvåben på A9. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 IX. Forsvarsforliget af juni 2004 gældende for år 2005-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 Ny værnepligtsuddannelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Fleksibel indsættelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 Aktiv eller reserven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Hjemmeværnets identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Politiet og hjemmeværnet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 Den nye kompagnistruktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Indstilling om oprettelse af nye underafdelinger pr. 1. januar 2006 . . . . . . . . . . . 34 Sammenlægning af kompagnier 1. januar 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35 Nyt opstillingsgrundlag for hjemmeværnets enheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns budget for 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 X. Fra hjemmeværn til global indsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 Hærhjemmeværnets bevogtningsdelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 3000-mands styrken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Ny lovpligtig uddannelse i hjemmeværnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Hjemmeværnet internationaliseres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 XI. Hjemmeværnets støtte til samfundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Orkanen i december 1999 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 Årtusindskiftet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mund- og klovsyge i 2001. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 4
Eftersøgning i Svendborg efter forsvundet person i 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 Fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i 2004 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Stormen i januar 2005 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Fugleinfluenzaen på Syd- Østfyn i 2006. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Brand i Storebæltstunnellen og på Holckenhavn i 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Da hovedvandledningen i Svendborg sprang i 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Stormen den 1. november 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Ulovlige kanonslag på Ærøfærgen i december 2006 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 XII Bavnebål for den nye tronarving. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 XIII. Etablering af mindelund i Svendborg i 2003 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 XIV. Befalingsmandstræf i Fredericia i 2007. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 XV. Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns fane . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 XVI. Ansatte ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 XVII. Chef og næstkommanderende ved kompagnierne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 XVIII. Hjemmeværnets Fortjensttegn i perioden 1999-2009 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 XIX. Forkortelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 XX. Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 1. Analyse af hjemmeværnskompagniernes kapacitet december 1999 . . . . . . . . . 67 2. Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns styrke i maj 2002 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 3. Kompagniernes styrke og enheder før sammenlægningen i 2006 . . . . . . . . . . . 71 4. Medlemsudviklingen i perioden 2005-2009. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72 5
Forord Af Henrik Dyhr, major, chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn Da jeg tiltrådte som chef for distriktet d. 1. oktober 2007 havde jeg allerede glædet mig over at have bogen ”Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949 – 1999” stående i reolen. Den blev et værdifuldt værktøj for mig til at indhente viden om tiden forud for min tiltrædelse, personerne, ma- teriellet, historierne og selve historien osv. Distriktet har en stolt historie, og denne historie fortjente at blive ajourført for den sidste 10-års periode op til 60-års jubilæet i foråret 2009. Og hvad var mere naturligt end at spørge den person, der i den periode i den grad har levet og åndet med distriktet, som samtidig er vores historiker og ubetinget den, der ved mest om hændelser m.m. i perioden, distriktets mangeårige chef major Michael Schou-Hansen bistået af et par historiske videnslagre, fhv. kaptajn Klaus Veltzé og fhv. kaptajn Palle Christiansen. Så er cocktailen sammensat, og siden efteråret 2008 er den blevet passende rystet og smag og krydderier er tilsat og afstemt til perfektionisme. Det er derfor med stolthed at dette tillæg til ovennævnte bog kan udkomme d. 4. maj 2009. Dagen hvor vi med tradition festligholder befrielsen af Danmark og dermed den spæde start på hjemmevær- net. Udover at beskrive den intense ændring der skete i hjemmeværnet i denne 10-årige periode, er bogen også ment som en fastholdelse af mange facts, som ellers ville være gået i glemmebogen om få år. Der skal derfor her lyde en stor tak de ovennævnte tre for deres store arbejde med denne udgivelse. Når jeg ovenfor giver udtryk for at der skete mange ting i denne 10-års periode, er det ikke et udtryk for at det er slut på ændringer og nye holdninger. Der sker fortsat ret voldsomme ændringer, ikke mindst i vore politikeres holdning til værnet. Befolkningen har aldrig nogensinde været så positiv i deres holdning til hjemmeværnet, og vore samarbejdspartnere ser på os med nye positive øjne. Den første samlede enhed har været udsendt til international tjeneste, og den næste er på vej. Et fact ingen vel ville have troet muligt for bare få år siden. Og om kort tid skal der forventeligt udsendes et hold fra vores eget regionsområde. Politiet har tildelt os nye opgaver, når vi i efteråret 2009 skal sende rigtig meget personel på først en uges opgave og senere en ca. 14 dages opgave i København i forbindelse med den Internationale Olympiske Komité og senere under klimatopmødet i slutningen af 2009. Et opgavesæt hvor vi vil blive mødt med helt nye og spændende krav. Under det vi har kaldt ”Årtiers feltøvelse”, nemlig Øvelse VIP Guard i 2008, viste vi med en deltagelse på over 400 mand (m/k) at vi kan mønstre mange, og samtidig løse nye opgaver, på nye måder og på en særdeles professionel måde. Politikernes holdning, befolkningens holdning, det gode ry vi har, og ikke mindst det særdeles gode materiel vi er normeret med, skal bruges til at gøre vores hjemmeværn endnu bedre, skaffe flere nye dygtige hjemmeværnssoldater, og fortsat vise vore partnere og omgivelser at vi kan, vi vil og vi løser 6
de opgaver, de beder os om. Det har vi blandt andet vist for alvor gennem det sidste år hvor rigtig mange har gennemgået Totalforsvarsuddannelserne (brand, redning, miljø og alm. hjælp til politiet), som var et politiker-krav til os ved det sidste forlig om forsvaret. Sloganet for 60-års jubilæet er: ”Med 60 års erfaring - og i fuld fart ind i fremtiden”. Og det skal også være mit slutord her, i fuld fart på vej ind i fremtiden… Med de bedste hilsner og ønsket om mange timers god læsning. Indledning På opfordring af chefen for Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn, major Henrik Dyhr, blev der i efteråret 2008 nedsat et udvalg, der i forbindelse med hjemmeværnets 60-års jubilæum den 1. april 2009 skulle beskrive distriktets historie i perioden 1999-2009. Udvalget sammensattes af: Klaus Veltzé (fhv. kompagnichef, kaptajn), Palle Christiansen (historiker, fhv. kompagnichef, kaptajn), Michael Schou-Hansen (fhv. distriktschef), major. I modsætning til udarbejdelsen af bogen ”Træk af historien om Hjemmeværnet på Sydfyn 1949-1999” beskrives perioden 1999-2009 som den blev oplevet på hjemmeværnsdistriktet og medtager kun ændringer i kompagniernes organisation og ledelse. Perioden beskriver de største forandringer i hjemmeværnets 60-årige historie. Forandringer, der moderniserede hjemmeværnet og førte det fra det kendte og traditionelle til et hjem- meværn, der er tilpasset tiden og globaliseringen. Vore frivillige medlemmer blev iklædt nye uniformer og blev udstyret med nye våben og nyt materiel og mødte nye og skærpede krav til uddannelse. På flere områder var hjemmeværnet bedre udrustet end hærens solda- ter. Hjemmeværnet bevægede sig på disse få år fra at forsvare hjemegnen til at indsættes i internationale opgaver. Vi har ved hjælp af indberetninger, notater, journaler, m.m. tilstræbt at beskrive de foran- dringer og de voldsomme hændelser, der var med til at forme hjemmeværnets fremtid. Udvalget håber med denne udgivelse at have givet en rimelig orientering om forandringens årti. Svendborg, den 1. april 2009 7
Patruljeuddannelse i 2001 i Svanninge Bakker. I. Forsvarsforliget af 1999 gældende for år 2000-2004 Forslagsforliget pålagde hjemmeværnet nye, hjemmet. Det var i sig selv en stor opgave mere krævende opgaver ved overtagelse af at orientere de passive om denne mulighed. en række lokalforsvarsopgaver, der hidtil Det blev besluttet at oprette en 3000-mands var blevet løst primært af hærens lokalfor- styrke med en længerevarende uddannelse. svarsenheder. Der blev bevilget økonomi til køb af våben og udrustning til en styrke på 3000 m/k, Aftalen om forsvarets ordning 2000-2004 deraf betegnelsen. gav visse af hjemmeværnets enheder øget mobilitet og fleksibilitet gennem en bredere Enhedstyperne var: uddannelse og en større geografisk og mere Hjemmeværnsinfanteridelinger og –kom- situationsbestemt anvendelse af enhederne. pagnier, patruljedelinger og -kompagnier, Hjemmeværnets overvågning var fortsat en motoriserede hjemmeværnsinfanterikom- grundlæggende og afgørende opgave, lige- pagnier og motoriserede overvågningsde- som hjemmeværnets bidrag til sikring af de linger. lokale samfund og mindre objekter var en kendt opgave for værnet. De nye enhedstyper blev placeret i område- kompagnierne. Chefen for Hjemmeværnet Vore bevogtningsdelinger kunne nu indsæt- fastsatte, at der ved kompagnisammenlæg- tes i hele distriktsområdet og umiddelbart ninger fremover skulle være gennemsnit- på den anden side af distriktsgrænsen. At ligt 125-175 medlemmer i en underafdeling, skulle forudse indsættelse udenfor kompag- således at kompagnichefen havde mindst niområdet skabte en del debat i nogle kom- to delinger foruden sin kommandodeling. pagnier, hvor andre kunne læse skriften på Fordelen var, at det enkelte medlem kunne væggen og forstod, at brændte det på hos skifte mellem forskellige aktivitetsniveauer naboen var det nok vigtigere at støtte her og leve hele sit hjemmeværnsliv i samme end at sidde uvirksom på hjemmeværnsgår- underafdeling. Hjemmeværnet fik to år til at den. For de mindre aktive blev der oprettet gennemføre organisationsændringen. På da- meldegrupper, hvorved medlemmer, der værende tidspunkt bestod hjemmeværnsdi- normalt aldrig mødte frem, kunne fasthol- striktet af 23 kompagnier, med gennemsnit- des og yde en indsats med overvågning fra ligt 90 medlemmer. 8
Hjemmeværnets medlemmer skulle frem- Udrustning og bevæbning skulle være som over yde 24 timers årlig tjeneste for at be- for hærens infanterienheder. De nye enheds- holde våben og ammunition. typer skulle kunne afgives til lokalforsvars- regionen og indsættes i hele regionsområdet. Et antal uddannelsesofficersstillinger blev Hjemmeværnsdistriktet modtog i forligspe- konverteret til befalingsmænd. Hjemmevær- rioden seks nye MAN 10 lastvogne, der hver net fik nyt materiel for 290 mio. (primært til kunne medbringe en infanterigruppe. De nye opgaver). 25 % af luftmeldeposterne og nye opgaver og det nye materiel medførte syv marinehjemmeværnsflotiller blev ned- et vendepunkt i hjemmeværnets historie. lagt. Vore infanterienheder kunne nu møde frem med helt nyt materiel, der på visse områder Hjemmeværnets ansatte personel blev om- overgik hærens. Vi havde påbegyndt om- fattet af Lov om forsvarets personel. Det be- klædning til camouflageuniformen M/84 og tød, at alle ansatte nu var ansat på samme ombevæbning til gevær M/95 og M/96. vilkår som forsvarets personel. Alle ansatte i hjemmeværnet skulle underskrive en er- Allerede i oktober 1999 kunne den første klæring om at man var indstillet på at kunne infanterideling opstilles i Hjemmeværns- udsendes i international tjeneste. kompagni 4204 i Ringe. Delingen bestod af personel fra en tidligere bevogtningsdeling. Betegnelsen “hjemmeværnet” blev drøftet i Delingen havde en bred enhedsuddannelse rådsorganisationen, der fastholdt betegnel- i hjemmeværnets indsatsformer (overvåg- sen. ning, bevogtning og angreb). I samme forbindelse blev der gennemført Det viste sig da også senere at denne de- en kampagne under mottoet ”Fremtidens lingstype udgjorde den største kapacitet i hjemmeværn – klar til handling”. distriktet. Infanterienhederne skulle på sigt bevogte og Efterfølgende blev der opstillet infanteride- sikre infrastrukturen i Danmark (broer, luft- linger i hjemmeværnskompagnierne 4202, havne, knudepunkter m.m.) og skulle efter 4322 og 4308. Infanteridelingen i HJVK 4308 behov kunne indgå i rammen af et infante- blev dog aldrig godkendt og gik tilbage som rikompagni. bevogtningsdeling. Uddannelse i ”kamp fra stilling”, Højstrup 2003. Personel fra patruljedelingen i STHJVK 4200 på øvelse i Gudbjeg Skov 9
Regionssammenlægninger De sociale relationer til kolleger og ledelse blev mere komplekse med risiko for, at der En del af forsvarsforliget medførte, at de mi- opstod psykiske belastninger, som kun en litære regioner skulle sammenlægges. Hjem- bevidst og meget opmærksom personalele- meværnsregionerne III og IV og Militærre- delse kunne forhindre udvikle sig til alvor- gionerne III og IV blev sammenlagt i Odense lige arbejdsmiljøproblemer (Janteloven). den 1. juli 2001 som en ny Lokalforsvarsre- gion. Hjemmeværnet overtog Søgårdlejren, Udover hensyn til arbejdsmiljøet skulle op- der senere blev til uddannelsescenter for Lo- mærksomheden fremover også rettes mod kalforsvarsregionen. at reducere konflikten mellem arbejdsliv og familieliv. Den væsentligste ændring var at al forvalt- ning nu overgik til distrikterne ved hjemme- For mange distriktschefer blev det en ny, værsregionernes nedlæggelse. Noget af en men vigtig opgave at motivere for uddelege- udfordring. Der blev indført nye EDB-pro- ring af opgaver og beslutningskompetence grammer, der ikke altid var gennemprøvet og at medinddrage medarbejderen aktivt før ibrugtagning og som krævede uddannel- med henblik på forståelse og accept herfor. se af det ansatte personel. Det var distriktets hensigt at forsøge at holde det administra- De dage, hvor distriktschefen kunne svare tive arbejde væk fra hjemmeværnskompag- på alt, var forbi og det var derfor bydende nierne, men det krævede, at der blev truffet nødvendigt at fordele distriktets administra- chef-beslutninger i kompagnierne for at give tive og materielfaglige opgaver mellem det distriktets ansatte den nødvendige tid. ansatte civile personel og give dem friheden til at træffe afgørelser i rutinesager. Store udfordringer for chef De nye regioner og civilt ansatte De nye regioner var operativt underlagt Hæ- For medarbejdere ville det være naturligt rens Operative Kommando, men Chefen for via det nationale militære edb-intranet frit Hjemmeværnet havde indtil afgivelse kom- at kunne kontakte andre myndigheder og mandoen over hjemmeværnets medlemmer frit kunne indlede dialog med andre ledere. og enheder. Dette skabte nogen forvirring De mange forandringer i opgavekomplekset ved beredskabsforøgelser i årene fremover. medførte et stort behov for personlige kva- Hjemmeværnsdistriktet modtog ordrer fra lifikationer som fleksibilitet, omstillingspa- Hærens Operative Kommando via regionen rathed og evnen til at motivere andre og sig og fra Hjemmeværnskommandoen direkte. selv. Det blev senere ændret til at alle ordrer skul- le formidles gennem regionen. Hjemmevær- Fremtidens ledelsesform skulle i stigende net skulle, jf. forliget, besætte stillingen som grad bygges på værdibaseret ledelse, der regionschef, men manglede oberster. Det omfatter begreber som etik, moral og især blev derfor hæren, der indsatte oberst Jørgen det at kunne opfatte ting i helheder (vi- Jelstrup som chef. sioner/mål/kvalitet) frem for som hidtil at være tæt forbundet til teknologi, økonomi, Alle i hjemmeværnet skulle vænne sig til bestemmelser og direktiver. de kulturelle forskelle, der prægede hæren. Obersten var en ihærdig fortaler for, at hjem- De stigende krav til medarbejderne om ud- meværnet var det eneste, der kunne sikre vikling og fleksible arbejdsforhold medførte forbindelsen mellem landsdelene, og denne stigende krav til de ressourcer, den enkelte holdning blev markedsført ved enhver lej- behøvede for at kunne håndtere sine ar- bejdsopgaver. 10
lighed. Det var regionens ønske at der blev som både en “psykologisk” og geografisk oprettet lokalforsvarsafsnit og hjemme- barriere, der ville afholde såvel ledelse som værnsafsnit i Nyborg og Svendborg til at ko- medlemmer i “de nye” kompagnier fra at ordinere sikring af broerne mod sabotage i søge støtte ved hjemmeværnsdistriktet. En en terrorsituation, hvor bevogtningen skulle sammenlægning ville således være en for- udføres af hjemmeværnet. Der blev kun op- ringelse for kompagnierne i yderområderne. rettet lokalforsvarsafsnit i Nyborg. Hjem- Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn havde et år meværnsafsnittene, der var nedlagt tilbage tidligere skriftligt formuleret distriktets og i 1984, blev igen oprettet i 2001 i Nyborg og kompagniernes fælles virksomhedskultur. på Langeland, men nedlagt med næste for- Dette dokument blev tilsendt cheferne for svarsforlig. Det skulle få måneder senere de nye Østfyn kompagnier og drøftet på vise sig at virkeligheden kunne overgå fan- et fælles chefmøde med deltagelse af kom- tasien med terrorangrebet på World Trade pagnichefer fra distrikt Sydfyn og Østfyn- Center i New York. kompagnierne. Virksomhedskulturen kun- ne accepteres af alle og kom til at danne det Vi blev fremover målt på om vi kunne ud- overordnede fælles grundlag for hjemme- danne og opretholde beredskabet ved en- værnsarbejdet i distriktets område. hederne. Og vi blev målt: Mange ressourcer blev anvendt på rapporteringer om gennem- Der var forslag om at det nye distrikt skulle ført uddannelse, kompagniernes kapacitet, skifte navn til Hjemmeværnsdistrikt Syd- økonomi og hververesultater. Det var også Østfyn, men på grund af de økonomiske vigtigt og hensigtsmæssigt at udnytte hin- omkostninger, samt at Hjemmeværnsdi- andens ressourcer bl.a. ved at gennemføre strikt Sydfyn før 1962 havde indeholdt kom- fælles aktiviteter (skydninger, øvelser m.m.). pagnierne 4314 (4214), 4307 (4207) og 4308 Færre, men bedre aktiviteter med det formål (4208), blev det besluttet at fastholde navnet. at øge fremmødet og gøre det mere attraktivt for alle. Det var nu engang sjovere at afholde Cheferne for de ”nye” kompagnier gav ud- en øvelse med en god deltagelse. Det er her tryk for at nu skulle man køre meget længere forberedelser og arbejde belønnes. til møder ved distriktet. Det blev derfor be- sluttet at indføre områdemøder, der kunne Distriktssammenlægningen gennemføres lokalt og med deltagelse af 4-5 kompagnier ad gangen. Områdemødet Den 1. juli 1999 blev Hjemmeværnsdistrikt startede kl. 1930 og sluttede senest kl. 2200. Østfyn nedlagt og sammenlagt med hjem- I mødet deltog kompagnichef, næstkom- meværnsdistrikterne Nordvestfyn og Syd- manderende, kommandobefalingsmand, fyn. Kompagnierne i området øst for Odense, informationsbefalingsmand og forsynings- bestående af hjemmeværnskompagnierne befalingsmand. Fra distriktet deltog chef, 4307 Nyborg, 4308 Ullerslev, 4314 Ørbæk, næstkommanderende, materielmesteren, en 4319 Kerteminde, 4222 Marslev, 4336 Årslev assistent og informationsofficeren. Efter en og politikompagni 4338 Nyborg overførtes til Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Resten til Sølund en vinterdag i 2004. Hjemmeværnsdistrikt Nordvestfyn. Sammenlægningen var politisk bestemt og vakte helt naturligt megen modstand hos Hjemmeværnsdistrikt Østfyns kompagnier, der bl.a. brugte pressen og folketingsmed- lemmer til at gøre opmærksom på det uri- melige i beslutningen. Argumentet var, at den forøgede geografiske afstand ville virke 11
Hjemmeværnsdistriktets feltmæssige kommandostation (situationscenter). halv times fælles orientering fra distriktsche- ede om det. Opgaven var snarere at støtte fen var der gruppemøder for de forskellige totalforsvaret med afgivne styrker. funktioner afsluttende med plenum, hvor de enkelte mødeledere informerede om det De økonomiske vilkår væsentlige i gruppemødet. Det var et mål, at alle spørgsmål skulle besvares/afgøres un- Finanslovsskitserne for årene 2000, 2001 og der plenum. Der blev afholdt to områdemø- 2002 blev fremlagt sammen med finanslovs- der årligt og for chefernes vedkommende to forslaget for 1999. Finanslovsskitserne hav- chefmøder ved distriktet. de længe været kendt i Forsvarskommissio- Kompagnierne gav da også udtryk for stor nen og -udvalget og var efterhånden lækket tilfredshed med denne mødeform. ud til offentligheden. For hjemmeværnets vedkommende skulle der spares 219 mio. kr. Ændringer i distriktsstaben i perioden 2000-2002. Hjemmeværnsdistriktets stab skulle ligne For at få regnskabet til at gå op måtte hjem- hærens og nye begreber som plan- og situ- meværnet afskedige op mod 200 årsværk, ationscenter blev indført. Chefen for dis- der skulle findes i organisationen over di- triktet skulle styre situationscenteret og striktsniveau. 200 årsværk ville give en føre indsættelsen (kampen), og distriktets besparelse på ca. 50 millioner. Herudover næstkommanderende ledede plancenteret, skulle der spares på materielanskaffelser og der udførte operative overvejelser og udgav drift. befalinger. Driftsbesparelserne på distriktsniveauet be- Hvor vi tidligere befalede ved hjælp af en rørte også underafdelingerne. Opgaven var beredskabsplan og signaler, blev der nu an- ved nytænkning at tilrette vores virksom- vendt mange ressourcer på den operative hed, så vi fik den optimale effekt af de tildel- planlægning. Ingen tvivl om at proceduren te midler. Samplacering og justering af den var fornuftig og effektiv, men der var bare frivillige del af organisationen med fælles ingen rigtig ”kamp” eller noget, der mind- aktiviteter og lokale grundskoler var i fokus. 12
Budget og forbrug i 2000 Årsbudget Periodeforbrug Restbudget Afvigelse 48,139 17,244 30,895 30,895- 16,960 16,527 ,433 ,433- 109,533 1111 Informationsindsats for hvervning 1821,460 1930,993 109,533- 4,275 4,275 4,275- 5,689 1121 Distriktsudvalg 5,689- 4,316 86,937 92,626 4,316- 1,769- 1141 Operativ struktur 4,316 1,769 3,995- 1142 Operativ styrke særlige enheder 3,995 503,359 501,590 (3000-mands styrken) 14,0 10,005 1211 Grunduddannelse frivilligt personel 1212 Befalingsmandsuddannelse frivilligt 50,0 1,598 48,402 48,402- personel 935,596 1105,928 170,331- 170,331 1213 Funktionsuddannelse 3,0 1217 Befalingsmandsuddannelse i 1,230 1,770 1,770- 71,884 3000-mands styrken 42,50 56,545 15,339 15,339- 1218 Funktionsuddannelse 3000-mands 24,599 48,287 5,787- 5,787 styrken 23,681 ,918 ,918- 1221 Enhedsuddannelser og 5,799 10,560 5,799 5,799- 4,513- hjemmeværnsøvelser 39,278 6,047 4,513 19,714- 1223 Nationale øvelser 19,564 19,714 ,455 1224 Øvelser og enhedsuddannelse ,455- 9,0 ,455 3,457- øvrige enheder 14,817 3,457 1231 Stævner og konkurrencer 120,0 5,543 8,707 70,0 8,707- 84,689- 1321 Operative inspektioner 23,524 84,689 35,311 3,958- 1331 Andre inspektioner 701,136 66,042 3,958 11,628 11,628 11,628- 1411 Generel intern information 148,650 161,830 862,966 161,830- 1421 Generel ekstern information 707,792 250,0 84,020 64,630 64,630- 2121 Hjælp til lokalsamfundet 28,0 3113 Anden uddannelse militært 459,197 248,595 248,595- 5717,667 personel 202,797 47,204 47,204- 3121 Uddannelse, civilt personel 28,0 28,0- 3221 Forbrug af materielgenstande 5597,740 119,927 119,927- 3231 Vedligeholdelse af køretøjer 3233 Vedligeholdelse af øvrigt materiel 3311 Drift / vedligeholdelse af områdedepot og Sølund 3312 Drift / vedligeholdelse af skydebaner 3313 Drift / vedligeholdelse af hjemmeværnsgårde 3331 Miljøregnskab 3411 IT-anskaffelser og drift Funk/Ordre/Sted/Art Det er vigtigt at gøre sig klart, at de skitse- II. Hjemmeværnsdistriktets rede besparelser var politisk bestemt. Om- fanget kunne ikke ændres af den militære skydebaner organisation. Det blev vores fælles opgave på kompagni- Salonbaner og distriktsniveau igennem et samarbejde at I 2000 havde distriktet mulighed for at skyde få mest muligt hjemmeværn ud af de fremti- salonskydning på en række skytteforenings- dige tildelte midler. baner i Svendborg Idrætshal, Horne Idræts- center, Ørbækhallen, Allerup, Kerteminde, Nyborg Skyttecenter, Avnslevhallen, Ærøs- købing Rådhus, Broløkke Hjemmeværns- gård, Tullebølle Skytteforening og Marslev Hjemmeværnsgård. 13
Skydebaneinspektøren stoppede samme år Langdistance skydebaner al skydning på grund af et uheld, vist nok i Tyskland, hvor krudtpartikler på gulvet var I 1999 rådede hjemmeværnsdistriktet over blevet antændt. Fremover skulle gulvet mel- udendørs skydebaner i Bøjden, Tørringe, lem skydestandpladserne og skiverne kunne Oure, Monnet, Ulveholm, Lejbølle, Norden- renses ved støvsugning. Ventilationen skulle bro, Tungebjerg og Årslev. Nye regler for samtidig kunne overholde nye og skærpede støjdæmpning medførte, at flere baner blev krav. lukket, da det ville være særdeles bekosteligt at leve op til de nye regler. Det var problematisk at rense gulvet, der I 2009 råder hjemmeværnet over banerne i Bøj- ofte var belagt med et støjisolerende mate- den, på Ulveholm, i Lejbølle og fra 2002 nye ba- riale, der ikke umiddelbart kunne rengøres. ner på Rødskebølle Skydecenter i Svendborg. Udover krudtpartikler var gulvet også for- urenet med blypartikler. Resultatet blev, at Etableringen af Rødskebølle Skydecenter rengøringen skulle gennemføres af personel tog sin begyndelse i 1994, hvor Svendborg iført lukkede dragter med en lukket lufttil- var vært for Landsstævnet. Svendborg Kom- førsel, og støvsugeren skulle være gnistfri. mune havde lovet De Danske Skyttefor- eninger en ny bane, hvis Svendborg måtte Det var særdeles bekosteligt at rengøre en få Landsstævnet. Hjemmeværnsdistriktet skydebane, og udgiften stod ikke mål med blev i 1994 inviteret til at bruge banen og på fremmødet til salonskydninger. Det blev et senere tidspunkt investere i etableringen. derfor besluttet kun at bevare skydebanen i I 2001 blev der konstrueret en for hjemme- Svendborg Idrætshal. En bane, som hjemme- værnet gunstig lejekontrakt, og hjemmevær- værnet selv havde etableret og selv havde net investerede omkring 850.000 kr. i ekstra brugsret over. Lejekontrakterne med øvrige sikring, støjsikring og faldmål på 200 meter salonbaner blev opsagt, og skydningerne banen. Banen blev indviet den 16. august ophørte på Broløkke og i Marslev. 2002. 14
III. Nedskæring i antallet af hjemmeværnskompagnier og hjemmeværnsgårde Antallet af hjemmeværnsgårde og kompag- Udkast til antal hjemmeværnskompagnier nier var et af de områder, hvor der kunne med 125 medlemmer og antal hjemme- spares. Bilag 1 viser en analyse af de en- værnsgårde keltes kompagniers kapacitet, målt i styrke og i enheder. Efterfølgende analyse viser Som det efterfølgende ses, blev resultatet 17 styrketallet sammenholdt med antallet af kompagnier mod tidligere 23 og 16 hjemme- hjemmeværnsgårde og mulighederne for at værnsgårde mod tidligere 21. reducere i antallet af kompagnier og hjem- meværnsgårde. OMRÅDE Hjemmeværns- Samlet antal Antal nye Antal hjemme- Faaborg kompagnier medlemmer/125 kompagnier værnsgårde (nuværende) (skønnet behov) 74 2 1 (3) 4210 81 4211 79 3 3 (4) 4234 3 2 (3) 234/125 = 1.8 Svendborg 4205 3 3 (4) 4213 81 4216 72 4 4 (5) 4231 86 15 4240 61 3 3 (3) 71 18 (23) 15 (21) Midtfyn 4204 4322 371/125 = 2.9 4336 140 Nyborg 4307 82 4308 155 4314 4319 377/125 = 3 Langeland 4219 103 4222 130 4225 86 4226 62 4228 381/125 = 3 Områdekompagnier 4200 Øvrige kompagnier 4230 82 4338 89 98 I alt 74 85 428/125 = 3.4 1791/125 = 14.3 116 68 80 264 2055 Kompagnisammenlægninger den største gevinst blev et betydeligt større fremmøde af aktive i de nye større kom- Det var jo besluttet, at vore kompagnier pagnier, hvilket gav optimisme og tro på at fremover skulle bestå af 125 – 175 medlem- hjemmeværnsideen stadig var levende og mer. Indledningsvis var formålet med kom- stærk. pagnisammenlægninger at spare penge på 1. januar 2000 gennemførtes de første sam- rådighedsvederlag, hjemmeværnsgårde, vå- menlægninger af hjemmeværnskompagnier benkamre m.m.. Det viste sig imidlertid, at i det syd-østfynske område, der til sidst re- 15
ducerede antallet af kompagnier fra 23 til 17. slutninger, men at støtte det lokale hjemme- Når kompagnier sammenlægges, vil nogle værn og lade hjemmeværnsideen være det medlemmer altid overveje at melde sig ud af bærende i medlemskabet. Hjemmeværnsdi- hjemmeværnet og andre ønske at flytte til et striktets samlede styrke efter sammenlæg- nabokompagni. Distrikt og kompagnichefer ningerne fremgår af bilag 2. opfordrede til ikke at træffe forhastede be- Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn efter distrikssammenlægningen 1. juli 1999. Flotiller og luftmeldeposter er medtaget. 16
Hjemmeværnskompagniernes skjolde og mærker HJVK-ST (Hjemmeværns-stabskompagni) 4200 fortsatte med 123 m/k og blev forstærket med en overførsel af personel fra HJVK (Hjem- meværnskompagni) 4240. Kompagniet havde befalingsmænd til op- stilling af en patruljedeling i 3000-mands styrken. HJVK 4201 Hellebjerg blev dannet den 1. januar 2000 af HJVK 4210 Brahetrolleborg med 74 m/k og HJVK 4211 BROBY med 81 m/k. Det nye kompagni omfattede Broby Kommune og den nordlige del af Fa- aborg Kommune. I alt ville kompagniet bestå af 155 medlemmer. Premierløjtnant Torben Justesen blev ny kompagnichef, med sergent Poul Nezlo Olsen som næstkommanderende. Det fremtidige sam- lingssted blev Hellebjerg Hjemmeværnsgård i V. Hæsinge. Hjemme- værnsgården i Gerup gl. skole blev nedlagt. HJVK 4211 daværende våbenkammer, der hidtil var placeret i kælde- ren hos forsyningsbefalingsmand Aksel Henriksen i Broby, blev ned- lagt umiddelbart efter 01 JAN 2000 og flyttedes til Hellebjerg. Hellebjergs nye lejekontrakt blev gjort uopsigelig fra udlejers side så længe hjemmeværnet kan anvende lokalerne. Der blev etableret nyt våbenkammer, bad og toilet, der betaltes af hjemmeværnet. HJVK 4202 Klingstrup blev dannet den 1. januar 2000 ved sammen- lægning af HJVK 4213 Gudme med 71 m/k, HJVK 4216 Svendborg med 81 mand og HJVK 4240 Svendborg By med 72 m/k og med samme geografiske område som de tre kompagnier, dækkende Gudme Kom- mune og Svendborg Kommune og med i alt 224 medlemmer. Kaptajn Steen K. Petersen blev kompagnichef for det nye kompagni, med pre- mierløjtnant Jørgen Tangager som næstkommanderende. Kompagnicheferne for 4213 og 4216 var motiveret for en sammenlæg- ning, hvorimod chefen for 4240 var imod. Det blev besluttet, at med- lemmer fra HJVK 4240 efter eget ønske kunne søge overførsel til hjem- meværnsdistriktets stabskompagni, idet det nye kompagni også ville blive for stort. HJVK 4213 var indstillet på at hjemmeværnsgården i Vejstrup blev nedlagt og erstattet af HJVK 4216 lokaler på Sølund. Det nye kompagni ønskede at opstille en deling i 3000-mands styrken, hvilket også skete. HJVK 4203 Egebjerg blev den 1. maj 2000 oprettet af HJVK 4205 Sten- strup med 82 m/k og HJVK 4231 Vester Skerninge med 60 m/k og med hjemmeværnsgård i Stenstrup. 4205 kompagnistab dannede den ny ledelse. Kaptajn Finn Engelbrecht Jensen blev udpeget som chef for det nye kompagni Baggrunden for kompagnistabenes beslutning om oprettelse af 4203 17
Egebjerg var dels den politiske beslutning om kompagniers størrelse, men også at chefen for 4231 ønskede at stoppe på grund af arbejde. Svære forhandlinger mellem kompagnierne 4231 og 4205 førte ikke til nogen positiv løsning, da kompagnistaben i 4231 reelt ikke ønskede sammenlægning med 4205, nok på grund af en noget stejl holdning hos 4205 ledelse. Man var godt nok klar over, at 4231 ikke kunne fortsætte med ca. 60 medlemmer. Resultatet blev, at omkring 25 blev overført til andre en- heder eller meldte sig ud. HJVK 4204 Ringe fortsatte som selvstændigt kompagni med 140 med- lemmer. Det opstillede to delinger, hvoraf den ene var klar til at indgå i 3000-mands styrken. Herudover havde det befalingsmænd til opstil- ling af endnu en deling i 3000-mands styrken. Ringe Hjemmeværns- gård, der er selvejende, blev bevaret. HJVK 4206 Nordlangeland og HJVK 4208 Sydlangeland dannedes den 1. november 2000. Ved gode forhandlinger mellem de tre kompag- nistabe blev kompagnierne 4225 Rudkøbing med 98 m/k, 4226 Tra- nekær med 74 m/k og 4228 Sydlangeland med 85 m/k sammenlagt til to nye hjemmeværnskompagnier. Spodsbjerg området og det ældre personel i 4225 blev overført til Sydlangeland, der havde mange unge og aktive fra kompagni 4228, hvorimod 4226 havde få aktive. Grænsen mellem nord og syd blev fastlagt til linjen syd for Rudkøbing og nord for Spodsbjerg. Næsten samme grænse som var gældende indtil 1967, hvor 4225 blev oprettet. Kaptajn Kurt Petersen blev kompagnichef for Hjemmeværnskompag- ni 4206 Nordlangeland og kaptajn Leif Nørgaard kompagnichef for 4208 Sydlangeland. Kaptajn Hans Henrik Rasmussen, der tidligere var chef for 4226, blev afsnitsleder til rådighed med opgave at lede Hjem- meværnsafsnit Langeland hvis det blev aktiveret. HJVK 4219 Taasinge ønskede at fortsætte som selvstændigt kompagni med 65 m/k. Dette var muligt, fordi kompagniområdet var et geogra- fisk afgrænset område. 18
Underafdeling Ærø dannedes den 1. februar 2001. Det var en sensa- tion på Ærø, da Hjemmeværnskompagni 4222 Ærø, Marinehjemme- værnsflotille Ærø og Luftmeldeskadrille Ærø blev sammenlagt i den nye fælles underafdeling Ærø, lokalt kaldet Ø-hjemmeværnet. Sam- menlægningen blev kun mulig ved et godt og veldokumenteret oplæg fra hjemmeværnet på Ærø. Konstruktøren var den tidligere kompag- nichef Leo Holm. Forslaget blev forelagt Chefen for Hjemmeværnet og distriktscheferne ved et fælles befalingsmands-møde på Ærø i foråret 2000. Specielt flyverhjemmeværnsdistriktet var meget imod en fælles under- afdeling, der skulle forvaltes af hærhjemmeværnsdistriktet. Operativt var de tre grene dog underlagt de respektive tre distrikter. Flyverhjemmeværnet forsøgte længe at forsinke projektet, hvorfor Hjemmeværnskommandoen måtte inddrages og befale beslutningen gennemført. På et tidspunkt var modstanden fra flyverhjemmeværns- distriktet så stor, at den daværende chef på Ærø, som for øvrigt var fra flyverhjemmeværnet, var ved at meddele Chefen for Hjemmeværnet at hjemmeværnet på Ærø ville blive nedlagt den 9. april 2002. Som di- striktschef blev jeg bekendt hermed og foranledigede et møde i hjem- meværnskommandoen, hvor også chefen for flyvehjemmeværnsdi- striktet deltog. Tingene blev sat på plads til stor tilfredshed for såvel det ærøske hjemmeværn som for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Reelt var flyverhjemmeværnet bange for at ideen med en værnsfælles enhed skulle brede sig og dermed overflødiggøre flyvehjemmeværnsdistrik- terne. POHJVK (Politi-hjemmeværnskompagni) 4230 Svendborg fortsatte som politikompagni med 68 m/k, der ved en beredskabsændring for- stærkedes med ca. 15 m/k fra politidelingen i HJVK 4225. HJVK 4234 Faaborg ønskede at fortsætte som selvstændigt kompagni med 77 m/k. Man mente, at der var gode hvervemuligheder i Fåborg området, hvilket skulle vise sig ikke at holde stik. Lokalerne på Dam- toften blev fastholdt. HJVK 4307 Nyborg med 103 m/k fortsatte uændret, med lokaler på Slipshavn. 19
Juelsberg HJVK 4308 Juelsberg blev dannet den 1. maj 2001 ved sammenlæg- ning af 4314 Ørbæk med 86 m/k og 4308 Ullerslev med 130 m/k. Kompagniet fik nyrenoverede lokaler på Juelsberg og efter anmodning lov til at bære navnet Juelsberg. Det var dog en betingelse, at kompag- niet ikke gjorde sig uheldig bemærket i lokalområdet eller i pressen. Området Gislev-Ravnholt blev overført til HJVK 4204 Ringe, idet dette havde mange medlemmer i området. HJVK 4319 Kerteminde med 84 m/k fortsatte uændret, med lokaler på hjemmeværnsgården i Kerteminde. HJVK 4322 Marslev fortsatte som selvstændigt kompagni med 85 m/k. Kompagniet var indstillet på ved hvervning at opstille en deling i 3000-mands styrken, hvilket også skete. Marslev Stationsbygning fortsatte som hjemmeværnsgård. HJVK 4336 Årslev, der i foråret 1999 var skabt ved sammenlægning af 4335 og 4337, fortsatte som selvstændigt kompagni med 152 m/k. Kompagniet kunne opstille to bevogtningsdelinger. Hjemmeværnslokalerne i Kesselstedet var et dyrt lejemål i forhold til de kvadratmeter, der var til rådighed. Der blev senere fundet nye lo- kaler på Fraugdegård. POHJVK (Politi-hjemmeværnskompagni) 4338 Nyborg med 82 m/k fortsatte uændret, med lokaler på Nyborg Politistation. På landsplan blev der gennemført flere sammenlægninger, end forliget foreskrev. Distrikt Sydfyn var pålagt at reducere med fem hjemmeværnskompagnier, men nedlagde seks. Sam- menlægningerne medførte at 30-40 medlemmer, primært ældre, besluttede at melde sig ud nu ”chancen” var der. Disse blev dog erstattet af nytilgået personel, idet en målrettet hverv- ning blev gennemført de kommende år. Hjemmeværnskompagniernes opgave med at gen- nemføre orienteringssamtaler var i fokus og kom til at omfatte en del administration. 20
IV. Ansøgning om optagelse i hjemmeværnet. Ansøgningens vej i 2001 Ansøgeren skulle gennemføre en oriente- aftalt hvor den nye skulle enkadreres (pla- ringssamtale med kompagnichefen eller en ceres), og om der skulle udleveres våben til repræsentant for kompagniet, hvor infor- opbevaring i hjemmet. Før våbnet blev udle- mationen var beskrevet af hjemmeværnet veret, skulle kompagnichefen eller en af ham og dermed tilsikrede, at alle fik den samme udpeget besøge bopælen og tilsikre, at det information. Når ansøgningen var under- var forsvarligt at opbevare et våben. Bestem- skrevet, blev den via hjemmeværnsdistriktet melsen var, at den vitale del kunne opbeva- sendt til Hjemmeværnskommandoen, der res under dobbelt lås. Yderdøren var første fremskaffede sessionsbedømmelsen og op- lås. Var der ikke en aflåst skuffe eller skab, lysninger om evt. straffe ved politiet. Dette kunne der udleveres en mindre stålkasse var en langsommelig affære. Straffeoplys- med hængelås. Kassen kunne skrues fast et ningerne skulle indhentes ved den politi- skjult sted. Våbnet uden vital del kunne op- kreds, hvor den pågældende var anklaget bevares i et skab. og dømt. Politiet havde ofte vigtigere sager at behandle, og der kunne gå måneder, før V. Dronning Ingrids begravelse svaret kom. Havde ansøgeren alvorlige syg- domme eller skader, skulle der indhentes Hendes Majestæt Dronning Ingrid, der var helbredsoplysninger fra ansøgerens læge. født i 1910, døde tirsdag den 7. november Når alle disse oplysninger var tilgået, blev 2000. ansøgningen sendt til distriktsudvalget, der traf afgørelse hvorvidt den pågældende var Dronningens flagsmykkede kiste blev næ- egnet til medlemskab i hjemmeværnet. ste dag båret over i Fredensborg Slotskirke Blev ansøgningen godkendt, kunne hjem- fra hjemmet i Kancellihuset af hendes seks meværnsdistriktet udfærdige en kontrakt mandlige børnebørn og to af børnebørnenes og et velkomstbrev med en oversigt over ægtefæller. de kommende grundskoler, hvis ansøgeren Fredag 10. november sagde Fredensborgs ikke havde aftjent sin værnepligt. borgere et sidste farvel til dronning Ingrid Kontrakten blev underskrevet ved et møde med lysende fakler. Dronningens båre blev ved hjemmeværnskompagniet, og det blev 21
efter en privat højtidelighed i Slotskirken På begravelsesdagen, tirsdag d. 14. novem- kørt fra Fredensborg til København. Tre ber, blev båren ført fra slotskirken til hoved- dage, lørdag, søndag og mandag stod dron- banegården med en hestetrukket rustvogn. ningens båre på castrum doloris (smertens Turen der, blev overværet af op mod 100.000 leje) i Christiansborg Slotskirke, hvor office- mennesker, gik over Højbro Plads, ned ad rer fra forsvaret og hjemmeværnet stod vagt Strøget, over Rådhuspladsen til Københavns ved kisten. Offentligheden fik adgang til kir- Hovedbanegård. ken i tidsrummet 10.00 til 21.00 alle tre dage. Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn var med faner 28.617 mennesker viste dronning Ingrid den placeret på Vesterbrogade. Fra Fyn var alle sidste ære i Slotskirken. kompagnifaner repræsenteret. VI. Terrorangrebet uafhængigt af en fastnet telefon. Alle e-mail adresser var indlagt, hvorefter det hele sam- den 11. september 2001 men med antiterrorplanen og en telefonliste blev pakket ned i en taske klar til brug. Terror angrebet mod Word Trade Center i New York var så utænkeligt og kynisk, at Distriktet havde en lokal idrætsklub der spil- det må være den voldsomste begivenhed i lede badminton i Svendborg Idrætshal, og nyere tid. Angrebet var da også skyld i, at den 11. september var materielassistent Ole Danmark kom i krig for første gang siden Oest-Jacobsen, rengøringsassisten Jeanette 1864 og sendte tropper til Afghanistan. Christiansen, materielmester Claus Engel- Ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn blev ter- brecht og chefen for hjemmeværnsdistriktet rorangrebet og tiden derefter oplevet som i hallen fra kl. 1430 til 1530. På vej tilbage til beskrevet efterfølgende. Sølund fortalte radioen om påflyvningen af Hjemmeværnsdistriktet havde i nogen tid det ene tvillingetårn i New York. anvendt internettet som et supplement til På Sølund riggede vi et fjernsyn til, og de almindelig post til udveksling af meddelel- første billeder viste røgen fra det ene tårn. ser med kompagnierne. Internetforbindel- Lidt senere så vi et fly ramme det andet tårn, sen blev også anvendt under større øvelser og alle vidste da, at det var en planlagt hand- og kunne formidle større signaler hurtigt til ling. Klokken var nu 1600 og lokalforsvars- alle, primært til kompagnichefen på dennes regionens vagthavende, en seniorsergent, bopæl. blev telefonisk kontaktet. Vi opgav et mo- Den 10. september havde distriktet fået en biltelefonnummer hvor chefen for distriktet bærbar computer der kunne tilsluttes en No- kunne kontaktes og spurgte, om det var no- kia mobiltelefon og dermed opnå kontakt 22
get nyt. Svaret var nej, og vi var stadig på der efter aftale kunne indgå som bevæbnet fredsberedskab. Klokken 1630 meddelte vi vagt ved transporter og våbeneftersyn. Det kompagnicheferne, at distriktschefen frem- var første gang vore medlemmer skulle op- over kunne træffes på mobiltelefon, og at træde som bevæbnede vagter, og det var de ville blive kontaktet, hvis situationen æn- vigtigt at få udpeget nogle stabile og rolige drede sig. mennesker, der kunne påtage sig opgaven og ikke gå i panik. De pågældende kunne Samme aften var der områdemøde i Ny- aflønnes med instruktørvederlag fra afgang borg. Mødet blev gennemført som planlagt fra Sølund til hjemkomst. I forbindelse med på Juelsberg Hjemmeværnsgård. Klokken anvendelse af frivilligt personel som bevæb- 2111 modtog distriktschefen et opkald fra nede vagter opstod der et juridisk problem, regionen, der hævede beredskabet. Da en idet vi reelt havde fredstidsberedskab og del af signalet var kodet, overtog distrik- ingen mulighed for at Trinvis Aktivere det tets næstkommanderende mødet, og chefen indsatte frivillige personel. Der blev ved kørte til Sølund. Følgende blev udsendt pr. Hjemmeværnskommandoens foranstaltning mail til kompagnicheferne og næstkomman- udarbejdet en særlig vagtinstruks, der skulle derende kl. 2140, her i klart sprog: ”Afslut gennemgås med og underskrives af den en- planlægning ved kompagniet, distriktet op- kelte vagt. Det blev her præciseret, at vagten retter vagthavende officer på mobiltelefon, selv var ansvarlig for egne handlinger, og at bevæbnet vagt skal med ved besøg på am- det var nødværgereglen i straffeloven, der munitionsmagasinet, og våbeneftersyn ved var grundlaget. Vagten kunne reelt sammen- kompagnierne skal sikres med bevæbnet lignes med en polititjenestemand. vagt; transport af partier af våben og ammu- Ved de kommende våbeneftersyn ville di- nition skal aftales med distriktet, der afgør, striktet foretage afspærring med adgangs- hvornår bevæbnet vagt skal anvendes. Der sluse (markering af militært område) og flages på halv 12. september”. opstille to bevæbnede og med armbind af- En del blev udsendt under anvendelse af mærkede vagter. Hjemmeværenskompag- distriktets beredskabsplan og det affødte niet, der afholdt eftersynet, skulle ubevæb- at kompagnichef Finn Engelbrecht, der al- net kontrollere det ankommende personel i tid havde svært ved at få kompagniplanen adgangsslusen. Proceduren skulle tilsikre, at færdig, indkaldte sine befalingsmænd den eftersynet kunne gennemføres på en sikker følgende weekend men henblik på en ajour- og udramatisk måde. Baggrunden for disse føring. foranstaltninger var frygten for et røveri. Den 12. september indstilledes al øvelses- Hjemmeværnet er særdeles sårbart ved et virksomhed med løs ammunition for ikke våbeneftersyn, og det ville være forholdsvis at besværliggøre politiets arbejde og skabe nemt at få adgang til mange våben. panik i befolkningen. Skydninger på sky- debaner kunne dog forsættes som hidtil. Det var ikke den optimale løsning, men en Hjemmeværnsdistriktet påbegyndte kl. 1500 nødløsning, hvor ansvaret blev lagt på den en daglig udsendelse af det sidste døgns enkelte frivillige og ikke på den enhed eller journal til chef og næstkommanderende ved myndighed, der indsatte personellet. Ord- kompagnierne. ningen benævnt ”Det dobbelte frivilligheds- princip” er senere genanvendt. Den 13. september blev Svendborg Politi orienteret om vores beredskab, herunder be- Vi skal huske, at terrorangrebet i New York væbnet vagt ved besøg på magasinet og ved var så voldsomt, at alle i hjemmeværnet var våbeneftersyn. Det blev aftalt, at vagthaven- ”på mærkerne” og mange pudsige hændel- de ved politiet blev orienteret, når bevæbnet ser blev indberettet til HJVD: vagt blev indsat og at vi holdt hinanden ori- enteret, hvis situationen ændrede sig. Den 13. september kl. 1300 skulle et medlem Klokken 1300 anmodedes kompagnierne om af hjemmeværnet, ansat ved Told & Skat, at udpege et antal kvalificerede medlemmer, have en person til samtale i en momssag. 23
Den pågældende udgav sig ved samme lej- ved militære installationer. Herudover har lighed for at være medlem af Jægerkorpset hjemmeværnet øget sikkerheden ved evt. og fortalte, at han skulle møde i Ålborg. Kl. transport af våben og ammunition’. 1400 kunne distriktet melde tilbage, at den Har pressen spørgsmål herudover henvises pågældende ikke var medlem af Jægerkorp- til distriktschefen. set. Bevar roen og hold ”lav profil” ved henven- delse fra pressen. Ønsker pressen oplysnin- Den 14. september havde stabskompagniet ger, kan I altid henvise til distriktschefen el- fire vagter klar til sikring af våbeneftersyn, ler Lokalforsvarsregion SYD”. hvoraf den ene var befalingsmand. Afspær- ringsmateriel blev afhentet hos Amtsvejvæ- Den 19. september anmodede distriktet senet og var til rådighed. Hjemmeværnskommandoen om lempelse af Distriktet havde besluttet at stoppe den forbuddet mod skydning med løs ammuni- planlagte inddragning/ombytning af ma- tion, idet der skulle gennemføres en ”kamp- skinpistoler indtil videre for ikke at reducere dag” for evt. interesserede i medlemskab af det alm. beredskab i nuværende situation, hjemmeværnet. Den 20. september meddel- samt undgå at inddragning af våben gav an- te Hjemmeværnskommandoen, at skydning ledning til at tro, at hjemmeværnet blev af- med løs ammunition ved Sølund og på Tå- væbnet. En beslutning, der bredte sig til det singe kunne gennemføres som planlagt, hvis øvrige hjemmeværn. det var nødvendigt; Distrikt Sydfyn under- Den 17. september om morgenen henvendte rettede politi, lodsejer og presse herom. Den en maskiningeniør i Svendborg sig; han var 21. september blev denne ordning gældende uddannet ammunitionsrydder ved ingeni- for hele hjemmeværnet under følgende for- ørtropperne og stillede sig til rådighed for udsætninger: hjemmeværnet. Efter anmodning fra Fyns Amts Avis orien- 1. Øvelsesvirksomhed henlægges til områ- teredes avisen om forbuddet mod anven- der og gennemføres på en sådan måde, at delse af løs ammunition og den skærpede det tilgodeser det overordnede hensyn til sikkerhed ved våbentransporter og midler- civilbefolkningen. tidige opbevaringer af partier af våben og ammunition uden for depoter, eks. ved vå- 2. Der gennemføres ikke øvelser med løs beneftersyn. Pressen fik dog ikke adgang til ammunition på ”skarpe installationer” at besøge et våbeneftersyn. i den øjeblikkelige situation. Følsomme områder er eks. havne, lufthavne, trafi- I forbindelse med sikret transport af våben kale knudepunkter mv. til Brikby i Oksbøl Øvelsesterræn blev det aftalt med politiet, at Svendborg Politi skul- 3. Tilladelse til anvendelse af løs ammuni- le kontaktes ved afgang og ved ankomst til tion skal indhentes ved distrikt Sydfyn i Oksbøl. Det blev også aftalt at transporten, hvert enkelt tilfælde. der bestod af to køretøjer, ikke skulle stop- pe undervejs, heller ikke hvis en af politi- 4. Distriktet orienterer den pågældende po- ets patruljevogne signalerede hertil, men at litimyndighed og pressen i hvert enkelt Svendborg Politi straks skulle kontaktes pr. tilfælde. mobiltelefon. Den 20. september tilbød Chefen for Hjem- Distriktet udsendte følgende direktiv til meværnet samfundet (regeringen), at kompagnicheferne: ”Ønsker fra lokalpres- hjemmeværnet kunne indføre Skærpet Op- sen om oplysninger om iværksatte for- mærksomhed i forbindelse med et gengæl- anstaltninger må besvares med følgende: delsesangreb. Denne beredskabsforøgelse er ’Hjemmeværnet indgår sammen med øvrige billig for samfundet, effektiv og kan samti- totalforsvarskomponenter i antiterrorbered- dig være en tak til samfundet for mange års skabet og har iværksat øget overvågning bevillinger. Distriktet påregnede, at denne evt. beredskabsforhøjelse kun ville omfatte at opmærksomheden skærpedes, hvorimod den ”tunge” materieldel blev udeladt. 24
Kompagnicheferne orienteredes om, at dele rE FUTUFEMJHFQPMJUJUJMLBMEFTPHTÇOÇSHFO- af Skærpet Opmærksomhed kunne blive standen er fundet på militært område iværksat forud for et angreb. Distriktet for- udså, at et angreb måtte afvente troppefor- rQ PMJUJFU UJMLBMEFS IFSFGUFS BNNVOJUJPOT skydninger (skibe og fly), formodentlig tid- rydningstjenesten - hvis det skønnes nød- ligst følgende uge. vendigt Distriktet påregnede at følgende skulle iværksættes: Indførelse af Skærpet Opmærk- rE FSSFUUFTJLLFEJSFLUFIFOWFOEFMTFUJMEFO somhed for alt personel, evt. afholdelse af militære ammunitions-rydningstjeneste - kort chef-møde ved distriktet, afholdelse af idet ammunitions-rydning i fredstid er et befalingsmands-møder lokalt, orientering led i den kriminaltekniske opklaring af alt personel ved besøg/skrivelse og opret- telse af fast vagthavende officer ved distrik- rF HFU BNNVOJUJPOTSZEOJOHTQFSTPOFM JOE- tet. sættes IKKE, da disse kun har beføjelser i krigstid. Kompagnicheferne blev opfordret til at be- vare roen og lejlighedsvis orientere næst- Kl. 1920 blev næstkommanderende ved kommanderende, kommandobefalings- kompagni 4307 kontaktet af en ukendt per- mand og forsyningsbefalingsmanden. son der sagde: ”Det er fra Hjemmeværns- Var der planlagt befalingsmands-møder distrikt Sydfyn. Opgiv beholdning af skarp kunne befalingsmændene orienteres om at ammunition i kompagniet”. Den pågæl- en beredskabsforøgelse er hjemmeværnets dende næstkommanderende var temmelig tilbud til samfundet og ikke optakt til at påvirket af hændelsen og beroligedes med, vi skal i krig. Disse oplysninger om en evt. at det nok er en uheldig spøg. Sagen blev beredskabsforøgelse måtte ikke meddeles opklaret næste dag: Et tidligere medlem af pressen på nogen måde. Blev det aktuelt, hjemmeværnet i Nyborg var i et selskab og ville Hjemmeværnskommandoen udsende i ”løftet stemning” og ringede for at ”lave en pressemeddelelse. sjov”. Den pågældende fik en kraftig advar- sel. Den 21. september anmodedes kompagnier- ne 4200 og 4204 om at sammensætte hver en Den 23. september ajourførte kompagni- deling, der med kort varsel kunne aktiveres, erne deres planer, herunder samvirkeaftale hvis behov opstod. med flyverhjemmeværnet (luftmeldeposter i kompagniområdet), hær-hjemmeværns- Den 22. september var TV2 Nyhederne på kompagniet og flyverhjemmeværnet var besøg på ”kampdagen”, der var et hverve i denne forbindelse i tvivl om, hvem der arrangement i Svendborg. Kampdagen hav- skulle forsyne flyverhjemmeværns-enheder, de 40 deltagere. I alt 15 meldte sig til hjem- idet ”flyverne” tidligere havde oprettet en meværnet. forsyningsbefalingsmand ved egne eska- driller. Der var dog aldrig planlagt nogen Chefer for luftmeldeeskadriller og marine- selvstændig forsyningstjeneste. Distriktet hjemmeværnsflotiller ønskede også at mod- besluttede at kompagniet, indtil andet tilgik, tage information fra hærhjemmeværnsdi- skulle forberede at forsyne luftmeldeposter striktet. Anmodningen blev imødekommet i eget område via områdedepotet. Formelt og tidligere meddelelser blev tilsendt. var forsyning ved brug af eskadrillens for- Hærens Operative Kommando meddelte, at syningsbefalingsmand ikke beskrevet og følgende procedure skulle følges ved fund af Hjemmeværnskommandoen kunne ikke mistænkelige genstande: umiddelbart afklare spørgsmålet, så indtil rGVOEOFTVTQFLUFHFOTUBOEFTLBMCFIBOEMFT videre skulle kompagnierne klare forsynin- ger fra områdedepotet. som de var skarpe Den 24. september ønskede et kompagni rQFSTPOFMCFPSESFTJTJLLFSBGTUBOEGSBHFO- oplysning om børnepasningsordningen. Børnepasningsordningen blev ændret med standen den nye beredskabslov sidst i 1980´erne. Der skulle ikke mere indberettes via kommando- 25
vejen om behov for pasning lokalt. Opstod redskabsammunition til de nyudleverede der et behov ved HJEMMEVÆRNET PÅ geværer M/95. PLADS (= alarmering af hjemmeværnet), Hjemmeværnskommandoen oprettede kon- ville det være kommunens pligt at mod- tonummer til brug for udgifter i forbindelse tage og passe børn fra forældre, der var til med antiterrorberedskab. fuld tjeneste i forbindelse med en designe- Blev det aktuelt at aktivere dele af hjemme- ring / opgave. Det var distriktets erfaring, værnet i fremtiden, ville man erstatte tabt at kommunerne havde planlagt herfor. Det arbejdsfortjeneste med instruktør-vederlag skader dog aldrig at forhøre sig. Ved optakt (ca. 100 kr./timen), indtil anden kompensa- til HJEMMEVÆRNET PÅ PLADS er det hen- tion blev meddelt. Enslydende ”Instruks for sigtsmæssigt at varsle kommunen om beho- Skærpet Opmærksomhed” tilgik næste dag. vet for pasning. En evt. trussel om terror i Danmark vurdere- des stadig at være rettet mod steder med en Distrikt Sydfyn modtog følgende fra HJVK koncentration af mennesker. 4319 i Kerteminde: Næstkommanderende ved kompagniet i Kerteminde er ansat i en Den 26. september kontaktede kompagniet amerikansk ejet virksomhed, hvor der in- i Stenstrup, der altid har været kreativt når ternt cirkulerer en ”spam mail” der i en sær- det var nødvendigt, en lokal læge, der ikke lig skrifttype viser et grafisk billede af fly, to var civilt beredskabs-indplaceret og en lokal bygninger, dødningehoved og jødestjerne. dyrlæge, der er medlem af hjemmeværnet. Hvis man opretter et dokument i WORD og Kompagniet forestillede sig, at de pågæl- skriver ”Q33 NY”, markerer teksten og æn- dende i en kritisk situation, som medlem- drer skrifttypen til ”Winding”, fremkommer mer af hjemmeværnet, kunne støtte en ind- et grafisk billede med et fly på vej mod to sat sanitetsstyrke i et kritisk område. Et godt bygninger, et dødningehoved og en jøde- forslag, der blev fordelt til alle kompagnier. stjerne. Distriktet har afprøvet påstanden, der er Distriktet efterlyste ”særlige anlæg”, der korrekt.41@ kunne være terror mål. Kompagnierne Distriktet er bekendt med, at de forskellige meldte hurtigt tilbage, at det kunne være tegn i skriftsystemerne er tilknyttet tilhø- sprøjtegifte hos grovvare-firmaer og ma- rende symboler, men det er stadig en gåde, skinstationer, vandboringer og vandværker hvordan Q33, som var fly-nummeret på det og steder, hvor mange mennesker mødes. første fly, som ramte Twin Towers og NY, som var målet for terroren og omsat til ”Win- 28. september valgte USA selv at koordinere ding”, viste ovennævnte grafiske billede. en militær indsats og kun søge om støtte fra Hændelsen blev meddelt til Forsvarets Ef- enkelte NATO landene, fortrinsvis Storbri- terretningstjeneste (FE). tannien. Dette skyldtes formodentlig, som meddelt i pressen, at USA ville undgå bloke- Det viste sig, at en IT-ansvarlig via virksom- ringer fra enkelte NATO lande. hedens netværk sporede mailen til deres Det formodes, at specialstyrker indhente- eget moderland, USA, hvor den formodes at de oplysninger til brug for et angreb. Flere være udsendt som en ”spam mail” på nettet. lande iværksatte en intensiv efterforskning Virksomheden i USA har overfor deres dan- med henblik på at identificere evt. terrori- ske afdeling bekræftet, at det var en ’spam ster, deres netværk og bankkonti. mail’ der blev videresendt af en ansat. FE takkede den 28. september for meldingen Meget kan ske i en skærpet situation. 1. ok- som de kendte, men ikke hvor den kom fra. tober modtog områdedepotet en transport Man var også glad for at høre, at virksomhe- af våben fra et våbenkammer i Faaborg. den selv tog sig af sagen. Transporten var ikke aftalt med depotet eller distriktet og var ledsaget af vagt i civil med Den 25. september iværksatte distriktet skarpladte våben. Dette måtte ikke finde klargøring og fordeling af manglende be- sted på eget initiativ, men skulle aftales med 26
distriktet eller depot Sydfyn i hvert enkelt døgnet. Samtidig blev det aftalt med vagt- tilfælde. selskabet, at der skulle reageres hurtigt ved Proceduren skulle tilsikre, at sikringsperso- en alarm fra magasinet. nellet var i uniform, handlede korrekt (hav- de modtaget instruktion og underskrevet 6. november ophævedes bevæbnet vagt denne), var særligt afmærket og at transpor- ved våbentransporter og våbeneftersyn, og ten var koordineret med politiet. hjemmeværnet vendte tilbage til et mere normalt beredskab. 7. oktober kl. 1715 iværksatte styrker fra USA og Storbritannien et luftbombardement, der I næsten to måneder var distriktet, under det var rettet mod Talebantropper og Al-Qaeda. forhøjede beredskab, i daglig kontakt med Der blev rapporteret om luftangreb mod kompagnierne. Et særligt tæt forhold blev mål i hovedstaden Kabul, lufthavnen i Kan- i denne periode skabt de to niveauer imel- dahar og byen Jalalabad. USA’s regering lem og specielt de nye kompagnier fra det retfærdiggjorde angrebene som et svar på nedlagte distrikt Østfyn gav udtryk for stor terrorangrebet den 11. september. Taleban tilfredshed med den information, distriktet fordømte angrebene og kaldte dem ”et an- videregav til sine kompagnier. Vore kom- greb på Islam.” pagnier var nok de bedst informerede un- derafdelinger i hjemmeværnet. Formålet var 23. oktober opdagede Områdedepot Sydfyn, at imødegå rygtedannelse ved god og ret- at hængelåsen på den højre yderste dør på tidig information - kompagnichefen skulle distriktets ammunitionsmagasin var udskif- have det gode overblik for altid at kunne be- tet med en ny hængelås. Hængelåsen på den svare spørgsmål fra sine befalingsmænd og venstre yderste dør var klippet over, men fra kompagniets menige. En opgave vi løste sad stadig i døren. Distriktet tilså ammuniti- under anvendelse af internettet. onsmagasinet sammen med Svendborg Po- liti og kunne konstatere, at låsen var udskif- VII. Krigen i Irak tet. Første dør havde ikke været åbnet, idet alarmen ikke var aktiveret. Distriktet udskif- Den 18. marts 2003, kl. 1805, blev hjemme- tede begge hængelåse til nye og bedre typer. værnskompagnierne orienteret om at et Distriktet vurderede, at et indbrud var plan- amerikansk angreb, med dansk deltagelse, lagt, og aftalte derfor med Svendborg Politi kunne forventes inden for 48 timer. at politiets patruljering ved ammunitions- magasinet skulle gennemføres flere gange i Bevogtningsdeling fra HJVK 4204 i Ringe på uddannelse på Højstrup 27
Den 19. marts hævedes beredskabet med 2. Da FMN bemyndigelse ikke foreligger, bevæbnet vagt ved besøg i ammunitions- skal det indskærpes, at frivilligt personel magasinet og ved transport af dysekanoner, ikke på nuværende tidspunkt må indsæt- sprængstoffer og større partier af håndvå- tes som bevæbnet vagt. Indtil videre må ben og ammunition. Kompagnierne skulle kun ansat militært personel indsættes. kontrollere den fysiske sikring af våbenkam- rene. 3. Hjemmeværnskommandoen har beslut- tet, at der indtil videre ikke indsættes Den 20. marts aftalte distriktet med Svend- bevæbnet vagt, når der arbejdes i under- borg Politi, at politiet kontrollerede områ- afdelingsdepoter. Der skal dog altid være dedepot, Sølund og ammunitionsmagasinet mindst to personer til stede og alle døre, i nattetimerne samt at distriktet og politiet vinduer m.v. skal i videst muligt omfang orienterede hinanden om væsentlige æn- være aflåst. dringer i beredskabet. Der indførtes begrænsninger i øvelsesakti- Den 27. marts anmodedes distriktet om at viteter. Gule skilte med ”Militært Område – opgøre kompagniernes kapacitet, hvis frivil- Adgang forbudt” blev fabrikeret og oplagt ligt personel ønskes indsat til bevogtning/ på områdedepotet. sikring. Grundlaget var en frivillig delta- Hjemmeværnskommandoen udsendte føl- gelse. gende instruks: I Danmark frygtede regeringen terrorak- 1. Anvendelse af frivilligt personel som tioner på grund af den danske deltagelse bevæbnet vagt kræver Forsvarsministe- i krigen, men der skete heldigvis intet, og riets (FMN) bemyndigelse, som Hjem- beredskabet blev langsomt reduceret til det meværnskommandoen i øjeblikket under- normale. søger muligheden for at opnå i relation til iværksættelse af dele af antiterrorbered- skabet. KOMPAGNI ANTAL GRUPPER ANTAL PERSONER PERIODE VARSEL 4200 2 Ubegrænset 1 dag 4200 1 1 uge 1 dag 4200 8 stabs-medlemmer Ubegrænset 1 dag 4201 1 (inkl. afløsning) Flere uger 1 dag 4202 2 Flere uger 1-5 dage 4203 1 Flere uger 1-5 dage 4204 2 2 officerer og 2 stabshjælpere Flere uger 1-5 dage 4204 Forsyningsgruppe (-) Flere uger 1 dag 4206 5-10 Flere uger 1 dag 4206 1 1 uge 1-5 dage 4208 1 Flere uger 1-5 dage 4219 0 Ærø 1 Flere uger To timer 4230 Ikke medtaget 4234 8 4 uger 1 dag 4307 Ikke oplyst 4308 1 4 uger 4319 Ikke oplyst 4322 1 4-6 1-2 uger 4336 1 Flere uger 1-5 dage 4338 Ikke medtaget Bem.: Varslet ”1-5 dage” indikerer usikkerheden med hensyn til frigørelse fra planlagte civile arbejdsopgaver. 28
VIII. Forsøg på franarring af På baggrund af denne hændelse blev følgen- hjemmeværnsvåben på A9 de forholdsregler gældende, indskærpet og aftalt med politiet: Den 25. august 2003 klokken 1715 var et 1. Aflever aldrig dit våben til andre, med 19-årigt medlem af kompagni 4203, der kl. mindre du har sikkerhed for, at din kom- 1655-1705 havde afhentet sit gevær på kom- pagnichef er informeret. pagniets våbenkammer i Stenstrup, på vej til hjemmeværnsskydning på Rødskebølle 2. Aflever aldrig dit våben til personer der Skydebane. Han blev stoppet ud for Kirkeby udgiver sig for at være fra politiet, selv Skoven nord for Svendborg af en blå Ford om de er i uniform og kan legitimere sig. Mondeo, idet der blev stukket en ”rød slik- Du skal først kontakte nærmeste politista- kepind” ud. Den ene person udgav sig for at tion og din kompagnichef, næstkomman- være fra Uro-patruljen. Mondeoen var af ny- derende, delingsfører eller gruppefører. este model, nummerpladen manglede foran, bagerste nummerplade startede med ”R”. 3. Læg mærke til personernes signalement Bilen var formodentlig stjålet, jf. Svendborg og evt. bilens model og farve og hvis mu- Politi. ligt bilens registreringsnummer. Signalementet på mand 1 var ca. 25 år, ca. 180 cm høj, alm. til muskuløs af bygning, 1 4. Meld så hurtigt som muligt hændelsen til cm kort hår, kort mørkt overskæg, ca. 2 cm politiet. ar på venstre side af ansigtet under øret og ned til kæbebenet, iført mørkeblå jakke, sor- 5. Meld bagefter til din kompagnichef og til te cowboybukser og pæne sorte sko. hjemmeværnsdistriktet (om aftenen/nat- Mand 2, ukendt af alder, meget lys i huden, ten kan du altid ringe på 66 12 12 48). iført solbriller, sad på højre forsæde i den mørkeblå Ford Mondeo. IX. Forsvarsforliget af juni 2004 Hjemmeværnsmedlemmet blev bedt om gældende for år 2005-2009 at vise kørekort og spurgt, om han havde våben med i bilen, hvortil han svarede ja. Forsvarsforliget, gældende for 2005-2009, ”Politimanden” ville have våbnet udleveret. blev vedtaget af Venstre, Det Konservative Hjemmeværns-medlemmet anmodede om Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Fol- legitimation, hvilket ikke kunne forevises. keparti, Det Radikale Venstre og Kristende- Herefter ville hjemmeværns-medlemmet mokraterne den 10. juni 2004. have, at alle kørte til Svendborg Politigård. Der er altid en særlig stemning, når et nyt Herefter opgav ”politimanden” og Mon- forlig offentliggøres. Chefen for forsvaret og deoen foretog en U-vending og kørte mod Chefen for Hjemmeværnet har her lejlighed Odense. Anmeldelsen til politiet blev først til at samle alle myndighedschefer og gen- afgivet kl. 2045 på gruppeførerens opfor- nemføre et vel forberedt PowerPoint show. dring. Deltagerne i mødet bliver varslet nogle dage Det er distriktets vurdering, at hjemme- før det forventede politiske forlig og skal værnsmedlemmet handlede korrekt ved konstant kunne kontaktes for at være et for- ikke at udlevere sit våben. Han burde dog udbestemt centralt sted i løbet af nogle timer. straks havde anmeldt hændelsen til politiet. Når vi møder op – i 2004 var det kl. 2330 i Der blev ikke observeret nogen biler ved Kastellet – virker det helt højtideligt. Stenstrup Hjemmeværnsgård. Det er dog På klokkeslæt dæmpes lyset og generalen distriktets vurdering, at hjemmeværns- starter den forberedte orientering, hvoraf de medlemmet blev observeret i Stenstrup, el- fleste kender næsten hele indholdet i forve- lers virkede forsøget for tilfældigt, idet han jen. ikke havde sin uniformsjakke på men kun en grøn ensfarvet bluse. Selve forliget byggede på den sikkerhedspo- litiske udvikling de senere år, hvor truslen mod Danmark nu primært blev defineret som natur- eller menneskeskabte katastrofer 29
og en egentlig terrortrussel, hvorimod trus- på international tjeneste eller blive hjem- len om et konventionelt angreb var usand- sendt og stå til rådighed i tre år som en re- synligt på lang sigt. serve for redningsberedskabet eller politiet. På dette grundlag blev det politisk besluttet Det blev besluttet, at hjemmeværnet skulle at nedlægge mobiliseringsforsvaret. Hæren forestå den afsluttende kontrol, der kunne skulle fremover bestå af to brigader. Den ene gennemføres over tre dage og indeholdt en med stampersonel og den anden primært kontrol i grundlæggende militære færdighe- med frivillige værnepligtige på rådigheds- der, en bevogtningsøvelse og en katastrofe- kontrakt. Den primære opgave til Hæren, øvelse. Flyvevåbnet og Søværnet var en indsættelse i international sammenhæng, hvor Hjem- Fleksibel indsættelse meværnet i totalforsvarsregi skulle løse be- grænsede kampopgaver i en terrorsituation En mere fleksibel ordning blev besluttet, så og med sine mange frivillige udgøre en res- hjemmeværnet kunne indsættelse i fredstid source, der skulle give robusthed i rednings- og evt. bevæbnet. Der blev fundet en løsning beredskabet. på problemet med økonomisk kompensati- on således, at der kunne udbetales op til to Ny værnepligtsuddannelse gang tabt arbejdsfortjeneste pr. døgn. Lige- ledes blev forsikringsforholdene ved tilska- Værnepligten blev nedsat til 4 måneder, med dekomst afklaret. Et ønske, der ikke blev vægt på grundlæggende militære færdighe- opfyldt, var ønsket om jobsikring ved en der og nye uddannelser i redning, bekæm- tvungen indsættelse. pelse af brande og miljøforurening, bevogt- Hjemmeværnets fortsatte eksistens blev ning af samfundsvigtige installationer og også berørt i forsvarsudvalget. Politisk kun- samarbejde med politiet. Uddannelser, der ne der naturligvis træffes beslutning om at også skulle gennemføres af hjemmeværnets nedlægge hjemmeværnet, men dels er det medlemmer. Efter endt værnepligt kunne jo en folkebevægelse med rod i modstands- den enkelte vælge at fortsætte med henblik kampen, samtidig er politikerne glade for Kontrol af værnepligtige i udførelse af bevogtning på Fynsværket. 30
en frivillig indsats, der markant smitter af mindst 24 timers tjeneste i en udpeget funk- på økonomien til et ekstra beredskab. Villy tion og 2-6 timer på skydebanen, med en Søvndal (MF), der jo ikke er tilhænger af indlagt kontrol, for at bevare sit våben hjem- hjemmeværnet, sagde engang, at værnet me. Man kunne dog altid skifte til reserven. nok ikke blev nedlagt i hans tid. Man kan Som medlem af reserven er der ingen udpe- konkludere, at de eneste der kan nedlægge get funktion og alle er menige. Der er ikke hjemmeværnet, nok er hjemmeværnet selv. mødepligt til uddannelse, og våben er ikke udleveret. Uniform og personlig udrustning Aktiv eller reserven beholdes. I reserven kan alle alarmeres ved katastrofer og terror. Normalt udbetales der På baggrund af en kampagne i formiddags- ikke kørepenge. Medlemmer i reserven har pressen blev det i sidste øjeblik besluttet, en udpeget befalingsmand som kontaktper- at hjemmeværnet skulle skrives i mandtal. son og inviteres til en årlig orientering. Der Pressen havde fundet to medlemmer, der kan altid skiftes til aktiv status. mente, at de for længst var meldt ud, hvilket formodentlig var rigtigt; kontrakten var bare Hjemmeværnet gennemførte en undersø- aldrig blevet ophævet. På denne baggrund gelse blandt de ca. 55.000 medlemmer. På blev det i sidste øjeblik politisk besluttet, at landsplan valgte 42 % en aktiv status og 58 der skulle gennemføres en undersøgelse, % ønskede overførsel til reserven. hvor medlemmerne skulle vælge mellem en For Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns vedkom- aktiv status eller overførsel til hjemmevær- mende valgte 48.5 % aktiv status. Vi gjorde nets reserve. også meget ved lokale kompagnimøder for Som aktiv i hjemmeværnet skulle man have at informere om ordningen, og hvor nemt det egentlig var at opnå 24 timers tjeneste. Status juli 2005 efter stillingtagen til aktiv eller reserven KOMPAGNI AKTIV RESERVE TOTAL STYRKE AFGANG TILGANG AKTUELT 4200 109 71 180 PR. 01 APR 2005 22 4 STYRKETAL 4201 33 77 110 16 4202 48 79 127 198 10 2 180 4203 40 66 106 126 2 1 110 4204 96 41 137 135 2 2 127 4206 61 62 123 107 8 2 106 4208 57 49 106 137 11 137 4219 25 22 47 129 14 123 4230 34 37 71 117 5 106 4234 21 33 54 16 4307 55 40 95 61 4 5 47 4308 60 91 151 76 15 71 4319 33 38 71 70 3 1 54 4322 72 19 91 94 13 3 95 4336 51 72 123 166 0 151 4338 36 28 64 73 6 71 ÆRØ 62 162 101 4 1 91 TOTAL 893 100 123 123 925 1818 70 151 21 64 165 162 1948 1818 31
Hjemmeværnets identitet styrelser i toppen har en tendens til at justere og tilføje og ud fra egne ønsker foretage den For hjemmeværnet var udgangen af forli- endelige prioritering. Dermed forøges kra- get spændende. Vi ville gerne bevare vores vene til det udførende niveau, og indsatsen identitet igennem egen chef og egen kom- bliver mindre målrettet den politiske beslut- mando. Ligeledes ville en fortsat øremærket ning. Et forhold, der samtidig også påfører bevilling til hjemmeværnet sikre, at værnet det udførende niveau en belastende rappor- havde sin egen økonomi og ikke var under- teringspligt. lagt forsvarets slunkne kasse. Baggrunden herfor var at Forsvarskommandoen, uden at Politiet og hjemmeværnet orientere hjemmeværnet, fremkom med et forslag, hvor hjemmeværnet var integreret Forsvarsforliget var godt for hjemmevær- i Forsvarskommandoen. Forsvarskomman- net, men de nye opgaver med at støtte poli- doen havde også medtaget hjemmeværnets tiet med opretholdelse af ”ro og orden” i en ca. 700 mio. kr. i sit budget. skærpet situation skabte nogen forfærdelse i politiet. Politiet kunne ikke forestille sig at Dette medførte en del lobbyarbejde, hvor skulle støttes af et bevæbnet korps under no- hjemmeværnets medlemmer påvirkede de gen omstændigheder. forskellige politikere, og resultatet var, med I september 2005 blev der gennemført et po- eller uden lobbyarbejde, at hjemmeværnet litiseminar i Nymindegab med deltagelse af fik lov til at bevare en reduceret hjemme- Chefen for Hjemmeværnet, Rigspolitiche- værnskommando med egen ledelse, men fen, regionspolitimestre, chefer for lokal- skulle trinvis aflevere 300 mio. kr. til forsva- forsvarsregionerne og hærhjemmeværnsdi- ret i forbindelse med en sammenlægning af strikterne, Hjemmeværnsskolen, chefer for de funktionelle tjenester (personeltjeneste/ politikompagnierne og repræsentanter fra leje og vedligeholdelse af bygninger m.m.). Forsvarskommandoen og Hærens Opera- tive Kommando. Politisk har ønsket været at opnå et bedre redningsberedskab igennem et tættere sam- Rigspolitiet meddelte på seminaret, at po- arbejde mellem politiet, det statslige red- litiets opgaver til hjemmeværnet fremover ningsberedskab og de frivillige organisatio- ikke ville omfatte opgaver, der indebar fy- ner. sisk magtanvendelse, men derimod civilre- Til daglig har redningsberedskabet og po- laterede opgaver ved ulykker og katastrofer. litiet de nødvendige ressourcer til at løse Behovet for bevæbnet indsats forudsås kun opgaverne, men de senere års storme, fyr- i situationer, der lignede krig. Politiet mente værkerikatastrofen i Seest, præsidentbesøg, selv at kunne løse ”skarpe” opgaver. Ved en topmøder, fugleinfluenza m.m. har vist, at længerevarende indsats kunne der være be- der er behov for hjælp fra hjemmeværnet. hov for bistand til at afløse politiet i andre I det sydfynske område hjalp vi med over opgaver. Det var den enkelte politikreds, der 10.000 timer i 2004, fordelt på fyrværkeri- besluttede om våben skulle medbringes i katastrofen, eftersøgninger af forsvundne den konkrete situation. personer, kørsel for hjemmehjælpen un- der snestorm, afspærring af broerne under Rigspolitiet forestillede sig en ubevæbnet storm og trafikregulering. Denne indsats har indsats ved: Større ulykker, sikring af ger- været uden omkostning for politiet og kom- ningssteder, eftersøgninger, rydning, trans- munerne. port, terrænovervågning, naturkatastrofer m.m. Hvis man analyserer processen i forbindelse med et nyt forsvarsforlig vil man konstatere, Baggrunden for politiets holdning har nok at en politisk velment beslutning ændrer ka- været, at forsvarsforliget af 2004 formule- rakter, inden den når det udførende niveau. Det administrative niveau med de enkelte 32
rede en ny opgave til hjemmeværnet og de Lokalt ønskede ingen denne konfrontation, 4-måneders værnepligtige, der fremover og det endte med at vi aftalte at gøre som vi skulle støtte politiet med at opretholde ”ro plejede og sådan blev det. og orden”. Nogen lod politiets noget markante hold- Politiet kunne dog ikke afvise, at bevæbnet ning ”sive”, og et større dagblad bad om en indsats i helt ekstreme situationer kunne kommentar fra Rigspolitichefen, der med- komme på tale ved bevogtning af civile in- delte, at hjemmeværnet kunne holde øvelser stallationer. Bevogtningen skulle da løses med en kæp som erstatning for geværet! En som ved bevogtning af militære objekter. udtalelse der sikkert blev fortrudt mange Chefen for Hjemmeværnet konkluderede, at gange. der således fortsat skulle uddannes i bevogt- ning. Det var trods alt det politiske niveau, der Da vi lever i en verden, hvor tingene hurtigt havde besluttet, hvordan ressourcerne bur- ændres, ønskede politiet ikke at planlægge de anvendes i særlige situationer, hvor sam- for, eller indgå i uddannelser, hvor hjemme- fundet var ramt og ikke en enkelt styrelse. værnet indsættes bevæbnet. Det ville man Det endte da også med et kraftigt politisk først tage stilling til, når det blev aktuelt. Det signal, der satte mange ting på plads og gen- kunne kun opfattes således, at rigspolitiet skabte det tidligere så gode samarbejde. mente at scenarier, indsatsformer, samarbej- de og uddannelse kunne vente til ”ulykken” Forliget medførte også, at Beredskabssty- var sket. relsen blev underlagt Forsvarsministeriet, Politiet ønskede også at hjemmeværnet lø- hvilket har været til gavn for både hjem- bende rapporterede til politiet om aktiviteter meværnet og det frivillige personel i Bered- med brug af løs ammunition m.m. Herud- skabsforbundet. Den største modstand mod over ønskede politiet, at øvelser i civilt ter- forandringer findes næsten altid i de enkelte ræn først kunne gennemføres, når politiet styrelser og hos det ansatte personel. havde kontrolleret om indholdet var rele- Det har efterfølgende vist sig, at samarbejdet vant i forhold til politiets opfattelse af hjem- lokalt fungerede fint. Såvel politi som det meværnets opgaver. Det vakte opmærk- civile beredskab uddanner nu hjemmevær- somhed hos forsvarets repræsentanter, da nets personel til de nye opgaver. politiet oplyste, at kontrollen af indholdet i aktiviteter i civilt terræn også omfattede for- Den nye kompagnistruktur svarets enheder. I forbindelse med det nye forsvarsforlig be- Dette var noget af en mundfuld, og denne sluttede Chefen for Hjemmeværnet, at hjem- kontrol kunne vi ikke leve med, der var også meværnets kompagnier igennem sammen- andre opgavestillere. I Lokalforsvarsregio- lægninger hver skulle bestå af 60-80 aktive nen aftalte vi, at modtrækket, jf. gældende medlemmer og et antal medlemmer i hjem- hjemmeværnsbestemmelser var, at poli- meværnets reserve. Kompagnigrænserne tiet fremover hver gang de ønskede støtte skulle være sammenfaldende med de nye fra politikompagnierne først skulle spørge kommunegrænser, og der kunne være flere hjemmeværnsdistrikterne, om det var hjem- kompagnier i samme kommune. meværnsrelevant. Det var trods alt hjem- meværnet, der havde ledelsen af politikom- Det aktive personel skulle danne mindst to pagnierne, indtil de evt. blev afgivet til den delinger, hvoraf den ene skulle være en in- lokale politimester. fanteri- eller bevogtningsdeling. Delingerne Hvis politiet fastholdt disse begrænsninger skulle være bemandet med mindst 80 %. i hjemmeværnets uddannelse og aktivitet, Hertil en kommandodeling af varierende måtte det nødvendigvis afføde en kraftig størrelse. reaktion fra den frivillige organisation, der ikke kunne overleve med så snævre rammer. 33
Chefmøde juni 2004 på Sølund, bagerste række fra venstre: Torben Justesen/OO, Michael Hardt-Madsen/DLÆ, Jens Pedersen/EO, Kjeld Burgby/feltpræst, Flemming Hedegaard Rasmussen/HJVA NYB, Bo Linell/4203, Kurt Petersen/4206, Lars Schjoldager/4307, Per Lauridsen/KN t.r., Anders Søren- sen/4319, Anne Grethe Jensen/IOF, Kim Schmidt/STKMP, Vagn Nielsen/4338, Kim Pedersen/4336, Leif Nørgaard/4208, Steen Ellegaard Jensen/4234, Rene Frederiksen/4204, Morten Aunsborg/4230, Ole Gilberg/Ærø, Hans Henrik Rasmussen/ HJVA LAL, Flemming Rasmussen/4219, Lisbeth Jespersen/IOF, Henning Andersen/4202, Karsten Ottosen/4308, Ken Jespersen/4322, Steen Petersen/OO, Ole Oest-Jacobsen/4201, Michael Schou-Hansen/HHD SFY. Indstilling om oprettelse af nye underafdelinger pr. 01. januar 2006 Nyt kompagninavn Nye kapaciteter STHVK (Stabshjemmeværnskompagni) Stab, stabsdeling, kommandodeling, patruljeindsatsdeling, Sydfyn sanitetsindsatsgruppe, Chemical/Biological/Radiological/Nuclear sektion, informationselement HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling, sikrings- FAABORG overvågningsdeling, politigruppe HVK (Hærhjemmeværnskompagni) SVENDBORG Kommandodeling, motoriseret infanterideling, bevogtningsdeling, sikrings- overvågningsdeling HVK (Hærhjemmeværnskompagni) (Det er ikke endeligt afklaret om det bliver BEV eller SIKOV) STENSTRUP HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling, sikrings- MIDTFYN overvågningsdeling HJV (Hjemmeværn) ÆRØ Kommandodeling, motoriseret infanterideling, bevogtningsdeling, HVK (Hærhjemmeværnskompagni) sikrings- overvågningsdeling NORDLANGELAND HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Kommandodeling, besætningsdivision, bevogtningsgruppe, NYBORG politigruppe, sikringsgruppe, flyverhjemmeværns-celle HVK (Hærhjemmeværnskompagni) (HJK havde tidligere besluttet, at HJV på Ærø dannede en UAFD) JUELSBERG HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling, politideling SYDLANGELAND HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling, sikrings- KERTEMINDE overvågningsdeling POHVK (Politihjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling, sikrings- SVENDBORG overvågningsdeling POHVK (Politihjemmeværnskompagni) Kommandodeling, bevogtningsdeling NYBORG Kommandodeling, motoriseret infanterideling, motoriseret infanteri-kommandodeling, sikrings- overvågningsdeling, sanitetsindsatsgruppe Kommandodeling, politideling (HVK fortsætter et år med henblik på at hverve en PODEL mere, ellers sammenlægning) Kommandodeling, politideling (HVK fortsætter et år med henblik på at hverve en PODEL mere, ellers sammenlægning) 34
Sammenlægning af kompagnier 1. januar 2006 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn ændrede sin organisation fra 1. januar 2006 fra 17 hjemme- værnskompagnier til nu 13. Den aktive styrke på 850 medlemmer og reserven på 1000 med- lemmer blev fordelt på de 13 nye kompagnier. Hertil kom muligheden for at sammensætte et motoriseret infanterikompagni med enheder fra hjemmeværnet og opstilling af to mobi- lisable totalforsvarskompagnier med personel fra hæren. Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn efter kompagnisammenlægningerne i 2006. Stab Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyn omfatter personellet i stabs- delingen i STHVK der bærer distriktets skjold. 35
STHVK (Stabshjemmeværnskompagni) Sydfyn er en videreførelse af hjemmeværns-stabskompagni 4200, med kaptajn Kim Fagerli Sch- midt som chef. Kompagniet afgav sin pionerdeling til HJVK 4203 Ege- bjerg. Stabskompagniet bestod herefter af 74 aktive og 82 i reserven og opstillede en kommandodeling, stabsdeling, en patruljeindsatsdeling, en sanitetsindsatsgruppe, en CBRN-sektion(-) og et informationsele- ment. HVK (Hærhjemmeværnskompagni) Faaborg dannedes ved sam- menlægning af kompagnierne 4336 Årslev, 4201 Hellebjerg og 4234 Faaborg med premierløjtnant Poul Nezlo Olsen som chef og sam- lingssted på Hellebjerg Hjemmeværnsgård og hjemmeværnsgården på Fraugdegård. Hjemmeværnsgården på Damtoften i Faaborg blev nedlagt. Kompagniet dækker sammen med HVK Midtfyn den nye Faaborg-Midtfyn Kommune. HVK består af 97 aktive og 199 i reserven og opstiller en bevogtningsdeling, en sikrings- overvågningsdeling og en politi-hjemmeværnsgruppe. HVK Svendborg dannedes ved sammenlægning af kompagnierne 4219 Tåsinge og 4202 Klingstrup, med kaptajn Henning Andersen som chef og lokaler på Sølund. Hjemmeværsgården ”Hytten” på Carlsberg Camping blev nedlagt. Kompagniet dækker sammen med HVK Sten- strup den nye Svendborg Kommune. HVK består af 86 aktive og 111 i reserven og opstiller en motoriseret infanterideling, en bevogtningsde- ling og en sikrings- overvågningsdeling(-). HVK Stenstrup er en videreførelse af HJVK 4203 Egebjerg og med samme kompagniområde og fortsat hjemmeværnsgård i Stenstrup. Der overførtes en pionerdeling fra STHVK Sydfyn. Delingen konver- terede til en bevogtningsdeling. Ny chef blev Anders Skjødt Sørensen. HVK består af 60 aktive og 65 i reserven og opstiller en bevogtnings- deling og en sikrings- overvågningsdeling. HVK Midtfyn er en videreførelse af HJVK 4204 Ringe med kaptajn Ole Oest-Jacobsen som chef og fortsat hjemmeværnsgård i Sødinge. HVK består af 85 aktive og 43 i reserven og opstiller en motoriseret infanterideling, en bevogtningsdeling og en sikrings- overvågnings- deling (-). HVK Nordlangeland er en videreførelse af HJVK 4206 Nordlangeland med kaptajn Kurt Petersen som chef og lokaler i beredskabsbunkeren i Rudkøbing (”Hulen” kaldet). Kompagniet dækker sammen med HVK Sydlangeland den nye Langeland Kommune. HVK består af 63 aktive og 62 i reserven og opstiller en bevogtningsdelingog en politi-deling. 36
HVK Sydlangeland er en videreførelse af HJVK 4208 Sydlangeland med kaptajn Leif Nørgaard som chef. Kompagniet har skiftet tilholds- sted fra Broløkke til Lindelse gamle mejeri. HVK består af 60 aktive og 50 i reserven og opstiller to bevogtningsdelinger. Hjemmeværn Ærø er en videreførelse af underafdeling 4222 Ærø, der omfatter det samlede hjemmeværn på Ærø og dækker alle tre værns- grene, med kaptajnløjtnant Ole Gilberg som chef og lokaler på Ulve- holm og i Ærø Rådhus i Ærøskøbing. Enheden dækker den nye Ærø Kommune. Hjemmeværn Ærø består af 62 aktive og 100 i reserven og opstiller en besætningsdivision (= marinehjemmeværn), en bevogt- ningsgruppe, en sikrings-overvågningsgruppe, en politi-gruppe og en flyverhjemmeværnscelle. POHVK (Politi-hjemmeværnskompagni) Svendborg er en videre- førelse af Politikompagni 4230 Svendborg med kaptajn Morten Auns- borg som chef og lokaler på politigården i Svendborg. POHVK består af 37 aktive og 40 i reserven og opstiller en politi-deling. HVK Nyborg er en videreførelse af HJVK 4307 Nyborg med kaptajn Lars Schjoldager som chef og lokaler på Slipshavn. HVK dækker sam- men med HVK Juelsberg den nye Nyborg Kommune. HVK består af 56 aktive og 41 i reserven og opstiller en bevogtningsdeling og en sik- rings- overvågningsdeling. HVK Juelsberg er en videreførelse af HJVK 4308 Juelsberg med pre- mierløjtnant Karsten Ottosen som chef og lokaler på Juelsberg Gods. HVK består af 61 aktive og 92 i reserven og opstiller en bevogtnings- deling og en sikrings- overvågningsdeling. HVK Kerteminde dannedes ved sammenlægning af HJVK 4319 Ker- teminde og 4322 Marslev med kaptajn Ken Jespersen som chef og lo- kaler i hjemmeværnsgården i Kerteminde og på Fraugdegård. HVK dækker den nye Kerteminde Kommune. HVK består af 105 aktive og 66 i reserven og opstiller en motoriseret infanterideling, en motorise- ret infanteri-kommandodeling, en sikrings- overvågningsdeling og en sanitetsindsatsgruppe. 37
POHVK (Politi-hjemmeværnskompagni) Nyborg er en videreførelse af Politikompagni 4338 Nyborg med kaptajn Vagn Nielsen som chef og med lokaler på Nyborg Politistation. POHVK består af 37 aktive og 32 i reserven og opstiller en politi-deling. Motoriseret infanterihjemmeværnskompagni Sydfyn oprettedes ikke som enhed, men kan sammensættes efter behov af en motoriseret infanteri-kommandodeling og en motori- seret infanterideling fra HVK Kerteminde, en motoriseret infanterideling fra HVK Midtfyn og fra HVK Svendborg. Det motoriserede infanteri hjemmeværnskompagni ville dengang (januar 2006) kunne bestå af 91 aktive. 1. TFSKMP (totalforsvarskompagni) er mobilisabelt og opstilles af hjemsendte værnepligtige med hærens basisuddannelse (HBU). Kom- pagniet føres af officerer og befalingsmænd i reserven. Første udpe- gede chef er kaptajn Stig Hasløv. 2. TFSKMP er mobilisabelt og opstilles af hjemsendte værnepligtige med hærens basisuddannelse (HBU). Første udpegede chef er kaptajn Jørgen Drachmann Knudsen. Med den nye aktive styrke i nye større kompagnier, sammenfaldende med kommunegræn- serne, kan hjemmeværnet hurtigt indsættes som støtte til politiet og det lokale beredskab ved katastrofer, i ekstreme vejrsituationer eller i situationer med en terrortrussel. Som ekstra reserve kan totalforsvarskompagnierne indkaldes, hvis det politisk besluttes. 38
Nyt opstillingsgrundlag grundlag af det aktuelle antal grupper. Di- for hjemmeværnets enheder striktet valgte i samråd med kompagnierne ikke at udlevere enhedsmateriel til grupper I 2006 udsendte hjemmeværnskommandoen i kompagniet, der ikke fandtes, men i stedet et nyt opstillingsgrundlag for hjemmevær- oplægge dette på områdedepotet. nets forskellige enhedstyper. Indtil da be- stod kompagnierne af de kendte enhedsty- Der blev indført mange nye befalingsmands- per jf. bilag 3. funktioner i kompagniet som var svære at I princippet kunne et kompagni fremover besætte. Specielt stabskompagniet var hårdt opstille alle typer enheder, hvilket var meget ramt bl.a. med et informationselement med tilfredsstillende og tilgodeså det frivillige 12 funktioner. personels ønsker. Det var dog uhensigts- Kontaktofficeren, der indledningsvis skulle mæssigt at et kompagni, der eksempelvis være kontaktperson til reserven og kunne kun havde en bevogtningsgruppe, reelt besættes af en ældre befalingsmand, blev nu skulle oprette en bevogtningsdeling for at pålagt flere nye funktioner. Det har derfor kunne placere gruppen i organisationen. generelt været svært at finde personel, der Samtidig blev ”hele” delingen normeret ville påtage sig opgaven. HVK anbefalede med materiel og målopfyldelsen foretaget derfor, at kontaktofficeren alene fik til op- på en deling, der kun bestod af en gruppe. gave at holde kontakt til reserven. Med mindre hjemmeværnet ønskede at be- vare den daværende materielbeholdning, Hjemmeværnsskolen ændrede i uddannel- burde materielnormeringen udregnes på sesvejen for de nye befalingsmænd. Uddan- nelsen blev i tid forøget væsentligt. Et for- Hærhjemmeværnsdistrikt Sydfyns budget for 2006 Årsbudget *** 1111 Informationsindsats for hvervning 38.000 *** 1411 Generel intern informationsvirksomhed 52.000 *** 1421 Generel ekstern informationsvirksomhed 15.000 **** HJV: Bundet område informationsvirksomhed. 105.000 *** HJV: Bundet område enheder med særlige opgaver 378.000 *** HJV: Bundet område **** HJV: Aktivitetsområde (patrulje og bundet) 3.482.000 *** 1121 Distriktsudvalg 3.860.000 *** 1141 Operativ struktur *** 1321 Operative inspektioner 20.000 *** 2121 Hjælp til lokalsamfundet 223.400 *** 3113 Anden uddannelse militært personel 125.000 *** 3121 Uddannelse, civilt personel 10.000 *** 3221 Anskaffelse og erstatning forbrugt materiel 25.000 *** 3231 Vedligeholdelse af køretøjer 40.000 *** 3233 Vedligeholdelse af øvrigt materiel 130.000 *** 3311 Drift / vedl. etablissementer 290.000 *** 3312 Drift / vedl. skydebaner og øvelsesterræn 10.000 *** 3313 Drift / vedl. hjemmeværnsgårde 985.000 *** 3331 Miljøregnskab 80.800 *** 3411 IT-anskaffelser og drift 494.300 *** 1331 Andre inspektioner 137.500 **** HJV: Øvrige område 100.000 ***** IALT 10.000 2.681.000 6.646.000 39
hold, der ifølge kompagnicheferne afholder Kampstøtte skulle kunne leveres af pione- mange fra at påtage sig en ny funktion som renheder, der kunne ubrugeliggøre veje og befalingsmand. Kompagniet må derfor be- broer, udlægge panserminer, gennemføre sætte flere nye stillinger ved dobbeltfunktio- ammunitionsrydning og sprængninger, ner. samt A(tomar)- og C(emisk)-sporing og rensning. Sanitetsgrupperne i kompagnierne blev Faglig støtte skulle kunne leveres fra regio- nedlagt, selv om man skulle synes at netop nernes stabskompagnier. Sanitetstjenesten disse enheder kunne gøre en indsats i en tid, skulle yde førstehjælp tæt på skadestedet og hvor truslen var katastrofer af den ene eller om muligt støttet af en læge. Forsyningstje- anden art. nesten kunne levere forsyninger i alle klas- ser til de enkelte hjemmeværnsenheder og Det var kompagniernes og distriktets erfa- indsatte styrker. Hjemmeværnet skulle be- ring, at den lovpligtige uddannelse af man- mande militære værksteder i regionen eller ge nye blev opfattet som uoverkommelig. civile værksteder efter aftale med ejerne. Uddannelsen var lang og gennemførtes i Sø- Hele den faglige støtte var et område, hvor gård, med lang transporttid. Kompagnierne virksomhedshjemmeværnstanken kunne forsøgte derfor målrettet at hverve blandt udbygges. hjemsendte værnepligtige. Den grundlæggende disciplin i hjemmevær- net, som kræver begrænset uddannelsestid, Opstillingsgrundlaget, med sin fleksibilitet, var fortsat overvågning af territoriet og evt. var egentlig tilfredsstillende, bortset fra den sikring af mindre nøglepunkter i lokalområ- forøgede uddannelsestid for nye befalings- det. Og skulle udføres af de kendte overvåg- mænd. Ofte vil vi i hjemmeværnet mere, end nings- og bevogtningsdelinger i kompagni- medlemmerne kan honorere erne. X. Fra hjemmeværn til Luftmeldekorpset skulle stadig overvåge global indsats det lave luftrum og i tilslutning hertil også al militær aktivitet inden for syns- og høre- vidde på landjorden og i kystnære farvande. I Forsvarskommissionens rapport fra no- Ovenstående militære opgaver og bevæb- vember 1998 fik hjemmeværnet ændrede ning byggede på koldkrigsscenariet og var opgaver. en fortsættelse af det mobilisable lokalfor- I korte træk skulle værnet stille styrker til rå- svars tidligere opgaver. Hjemmeværnet dighed til afløsning af en række af hærens overlevede på bekostning af de mobilisable mobilisable enheder i lokalforsvaret. hærenheder og tog med kyshånd imod de Hjemmeværnet måtte i fremtiden være i nye opgaver og ekstra bevillinger til materi- stand til at opstille og uddanne enheder (in- elindkøb. At den militære trussel var mindre fanteridelinger og bevogtningsdelinger), der synlig så alle bort fra. Hjemmeværnet havde kunne indsættes overalt i distriktets område overlevet. og for de mere mobile (motoriseret infanteri- deling) i regionens område. Hærhjemmeværnets Kamp skulle kunne støttes med egne ild- bevogtningsdelinger støttemidler, f.eks. middeltunge morterer, dysekanoner med brisant-, røg-, lys- og pan- Fra 1. januar 2000 blev hjemmeværnets man- serværnsgranater og 40 mm granatgeværer. ge mindre kompagnier sammenlagt i færre Som supplerende bevæbning af delinger og større enheder med 125-175 medlemmer. De grupper måtte tunge maskingeværer i feltaf- nye kompagnier skulle efterfølgende hver futage, lette maskingeværer i luftværnsaffu- tage, finskydningsgeværer, sigteminer m.v. overvejes. 40
opstille en bevogtningsdeling (BEVDEL) kompagnicheferne, valgt selv at uddanne med 33 mand, der skulle have et højt bered- sine 13 bevogtningsdelinger i 1. halvår 2003. skab og kunne Trinvis Aktiveres sammen Grundlaget for uddannelsen af befalings- med infanteridelingen før resten af hjemme- mænd og menige var ”lånt” fra infanteri- værnet. BEVDEL skulle uddannes til kamp uddannelsen i ’Kamp fra stilling’. fra stilling i forbindelse med bevogtning af større militære og samfundsvigtige installa- Uddannelsen blev indledt med en efterud- tioner og fremtidigt være hjemmeværnets re- dannelse af delingsfører og delingens befa- aktionsstyrke ved en fremtidig terrortrussel lingsmænd. Hjemmeværnets delingsførere eller et konventionelt angreb på Danmark. var reelt ikke godt nok uddannet til at føre Vi manglede imidlertid planer for fører- og en deling i kamp. enhedsuddannelse af disse enheder, idet ny befalingsmandsuddannelse og uddannelse I 2003 tilgik de nye geværer M/95 i et større af 3000-mandsstyrken har været prioriteret antal til udlevering til bevogtningsdelinger- ved Hjemmeværnsskolen. ne. Da ikke alle geværer ankom på en gang blev der foretaget lodtrækning på et chef- I forbindelse med 11. september 2001 og møde i 2002 om rækkefølgen. I marts 2003 den senere krig i Irak medførte antiterror- kunne BEVDEL i HJVK 4202 og 4203 mod- beredskabet, at en sikring/bevogtning af tage de første geværer. samfundsvigtige installationer kunne blive aktuel, og at bevogtningsdelingen skulle 3000-mands styrken løse opgaverne. Det var ikke tilfredsstillende som distriktschef at skulle forudse, at dele af Hjemmeværnets reaktionsstyrke, bestående distriktets bevogtningsdelinger kunne blive af enheder med det højeste uddannelsesni- aktiveret og uforberedt indsat i en delings- veau, blev opstillet i form af patruljer, mo- opgave. Distrikt Sydfyn havde derfor, i samråd med 41
bile overvågningsdelinger og selvstændige niet, en infanterideling i kompagni 4202, to infanteridelinger, der om nødvendigt kunne infanteridelinger i kompagni 4204 og en in- indsættes som et infanterikompagni. Lig- fanterideling og infanteri-kommandodeling nende enheder blev opstillet i luftmelde- i kompagni 4322. Dette blev senere reduceret korpset og i marinehjemmeværnet. med en infanterideling i kompagni 4204. De nye infanteridelinger modtog fra starten For hjemmeværnet blev tiden fremover for- en komplet udrustning af samme type som virrende for såvel det frivillige som det an- hærens og hertil det nye gevær M/95. Pa- satte niveau. Der blev opsat mange skiftende truljedelingen fik i stedet karabinudgaven mål, der på sigt ændrede karakter for såvel M/96. opgaver som uddannelse og medførte, at Den motoriserede infanterideling i kompag- mange opgav den nye uddannelse, der ikke ni 4202 skulle kunne indgå i et motoriseret altid var lige gennemtænkt. Grundstam- infanterikompagni, der kunne opstilles ved men i hjemmeværnets reaktionsstyrke kom distrikt Vejle. Delingen blev ved lån fra hæ- fra bevogtningsdelingerne, der fortrinsvis ren tilført tre UNIMOG gruppelastvogne, bestod af yngre og aktive medlemmer. Der der blev parkeret på Sølund og kunne udle- blev dog også rekrutteret nye til disse en- veres til brug for alle. Dog havde motoriseret heder. For Distrikt Sydfyns vedkommende infanterideling fortrinsret. skulle der opstilles en patruljedeling og tre infanteridelinger, en motoriseret infanteri- deling og en infanteri-kommandodeling. Pa- truljedelingen blev opstillet af stabskompag- Modtagelse af seks nye MAN 10 lastvogne til Sydfyn. På billedet Chefen for Hjemmeværnet generalmajor Ulf Scheibye og distriktschef major Michael Schou-Hansen, januar 2004. 42
UNIMOG lastvognen var dyr at vedligehol- (10 timer) blev indlagt i grunduddannelsen. de, og hjemmeværnet købte da også senere Den samlede lovpligtig uddannelse indenfor sine egne MAN 10 lastvogne. Distrikt Syd- de første 3 år blev på 250 – 300 timer, hvoraf fyn blev tildelt 6 lastvogne af denne type. grunduddannelsen udgjorde 100 timer som De tre var til motoriseret infanterideling og tidligere. resten til øvrige enheder. Det var fantastisk Den samlede uddannelsespakke var poli- at opleve 6 nye lastvogne på Sølund, når tisk bestemt, men kun for nye i hjemmevær- man tænker på, at vi omkring 1980 kun hav- net og for medlemmer af hjemmeværnets de en enkelt folkevognsbus og op igennem 3000-mandsstyrke, der nu skiftede navn til 1980´erne to busser. hjemmeværnets indsatsstyrke (HIS). Chefen for Hjemmeværnet besluttede senere, at alle Da man også politisk erkendte, at den mili- aktive skulle have uddannelse i brand, red- tære trussel var nærmest usynlig, blev der ning, miljø og samarbejde med politiet. fem år senere sat fokus på nye opgavetyper. Baggrunden for de mere civilt prægede ud- Terrorangrebet 11. september 2001 i New dannelser var frygten for terroraktioner og York skabte en høj grad af politisk usikker- større katastrofer. Der var et samlet politisk hed, der satte fokus på hjemmeværnet og ønske om at alle ressourcer kunne inddra- tildelte værnet meget nyt elektronisk over- ges, hvis der blev behov herfor. vågningsmateriel. Disse nye uddannelser så Beredskabsstyrel- sen som unødig konkurrence, hvilket slet Ny lovpligtig uddannelse i ikke var tilfældet, da hjemmeværnets kerne- hjemmeværnet kompetence fortsat var en indsats i de rene militære indsatsformer. Det medførte dog, Fra 2005 blev en ny militær grunduddannel at Chefen for Hjemmeværnet udtalte, at se indført der i indhold, med enkelte und- uddannelsen havde til formål at give hjem- tagelser, svarede til hærens uddannelse for meværnets personel så stor en indsigt, at de de nye fire-måneders værnepligtige. Områ- ikke selv kom til skade, når de var indsat i en der som brand (18 timer), redning (20 timer), katastrofesituation. miljø (18 timer) og samarbejde med politiet I efteråret 2008 blev den første infanteride- ling udsendt til Afghanistan til støtte for hæ- ren. Delingens opgave var bevogtning af en Brand- rednings- og miljøuddannelse Skydning fra køretøj i bevægelse, Borris november 2006. på brandskolen i Svendborg 43
dansk militærlejr og dermed frigøre hærens (V) vil gå langt videre: »Vi har set, at hjem- indsatte soldater. En opgave, hjemmeværnet meværnet kan bevogte det farligste sted, vi løste til alles tilfredshed. Det er nu også en kan sende dem hen. Det giver hjemmevær- stor fordel at personellet i en hjemmeværn- net mere blod på tanden, og det giver mig senhed kender hinanden, hvilket nok ikke mere blod på tanden. Vi kan nu udvide de- altid er tilfældet i hærens sammensatte enhe- res opgaver til andre internationale missio- der. Efterfølgende udtalelse fra forsvarsmi- ner og veldefinerede opgaver. Er der f.eks. nisteren siger da også meget om den respekt mangel på chauffører, er det oplagt at bruge hjemmeværnet nyder. dem til konvojkørsel i Kosovo eller Afghani- stan,« siger ministeren.” Hjemmeværnet Den 4. januar 2009 blev Antvorskov Kaserne internationaliseres i Slagelse udsat for et røveri af ca. 200 hånd- våben, og især den mangelfulde bevogtning Morgenavisen Jyllands-Posten skrev i januar blev kritiseret. »Jeg kan sagtens forestille 2009: ”Efter en succesfuld indsats i Afghani- mig, at hjemmeværnet fremover skal bevog- stan åbner forsvarsministeren for, at hjem- te landets kaserner og våbendepoter også i meværnet skal bevogte landets kaserner og fredstid,« siger forsvarsministeren. have flere internationale opgaver. De er blevet kaldt våbenglade landsbytosser Perioden fra 1999 til 2009 forandrede meget i camouflage. En flok campister med auto- og medførte den største omvæltning i hjem- matvåben, og de er mest kendt for at dirigere meværnets historie. Hjemmeværnet måtte trafikken. Men nu vender kanonen. på den forholdsvis korte tid omstille sig fra koldkrig til en fleksibel indsættelse i forbin- Hjemmeværnet har for første gang udsendt delse med katastrofer, terror og internatio- en gruppe soldater på international mission, nale missioner. og erfaringen med de netop hjemvendte Flere gange i perioden var hjemmeværnet hjemmeværnsfolk er så positiv, at forsvaret fremtid i spil og ingen ved, om værnet hav- fremover vil bruge de frivillige med civilt de overlevet, hvis ikke fyrværkerikatastro- job til langt flere funktioner. Delingen på fen i Seest ved Kolding, terrorangrebet 11. 29 hjemmeværnssoldater blev sendt til Af- september i New York og den efterfølgende ghanistan for at bevogte militærlejren Price, danske deltagelse i krigene i Irak og Afgha- men har pga. deres indsats allerede fået til- nistan havde skabt et nyt verdensbillede og ladelse til også at bevogte lejrene Bastion og nye trusler mod de vestlige demokratier. Armadillo. Forsvarsminister Søren Gade Infanteridelingen fra HVK Svendborg på uddannelse i Oksbøl i 2005. 44
XI. Hjemmeværnets støtte Mange luftledninger faldt ned. Specielt i til samfundet Faaborg-området var mange uden strøm i flere dage. Hjemmeværnsdistriktet tilbød at Hjemmeværnskompagnierne har altid væ- undersøge muligheden for at skaffe nødge- ret klar til at gøre en indsats, når der var neratorer fra Telegrafregimentet i Fredericia behov for det. Tidligere var det normalt kun til brug for de automatiske foderanlæg ved ved kraftige snestorme, eftersøgninger, som større svinebesætninger. Faaborg Elforsy- sanitetsvagter, ved trafikreguleringer, par- ning afslog, idet det ikke var deres forplig- keringsanvisninger og hjælp ved større ar- tigelse at opretholde strømforsyningen i den rangementer. Om det var klimaændringer, pågældende situation. Det kunne danne der senere var skyld i de hyppige storme præcedens, hvis der blev indsat nødgene- og dermed følgende oversvømmelser og af- ratorer. Elforsyningen mente, at det var den spærring af broer, skal være usagt. Men flere enkelte forbrugers ansvar selv at sørge for kompagnier var lejlighedsvis inddraget for denne reserve. at hjælpe under ekstreme vejrsituationer. Den efterfølgende hændelse beskriver et Det er ikke muligt at opgøre alle de timer, forløb på Langeland, hvor indsatsen blev der er anvendt eller beskrive de mange situ- iværksat på en noget utraditionel måde. En ationer, hvor hjemmeværnet har været ind- gruppefører fra det nordlige kompagni rin- sat de seneste 10 år. I 2004 blev der ydet ca. gede til vagthavende ved Svendborg politi 10.000 timer gratis. Efterfølgende beskrives og tilbød sin hjælp som medlem af hjemme- nogle af de mere spektakulære situationer værnet. Vagthavende havde samtidig et pro- hvor hjemmeværnet var indsat. blem med afspærring af Langelandsbroen og tog imod tilbuddet. Gruppeføreren kon- Orkanen i december 1999 taktede herefter kompagniets næstkomman- derende og meddelte, at Svendborg politi I forbindelse med orkanen 03. december havde anmodet om hjælp. Næstkomman- 1999 var der indsat hjemmeværnsperso- derende opfattede meldingen som et ønske nel fra Nyborg, Svendborg og Langeland. om katastrofehjælp og med henvisning til Svendborgsundbroen og Langelandsbroen hjemmeværnskontrakten beordredes 5-6 blev for første gang afspærret for trafik. Or- mand fra Nordlangeland til Rudkøbing for kanens omfang kom bag på alle. På Svend- at afspærre tilkørslen til broen. Opgaven borg Politistation blev vagthavende kimet blev løst men medførte, at distriktet efter- ned af bekymrede borgere, der på grund følgende skrev til politikredsene og bad om af strømafbrydelser ikke kunne se fjernsyn. at den korrekte procedure blev anvendt. Po- litikredsene var igennem en samvirkeaftale Orkanen var skyld i at en kassevogn væltede på Svendborgsundbroen. 45
informeret, om hvordan hjemmeværnets Hjemmeværnsdistriktet Sydfyn skulle i til- hjælp kunne rekvireres, og hvem der skulle slutning hertil etablere et særligt beredskab orienteres eller medinddrages. Man må dog fra 31. december kl. 1200. Beredskabet kun- formode, at vagthavende ikke altid kendte ne ophæves efter midnat når politikredsene denne aftale. kunne meddele, at alt fungerede normalt. Skaderne på hjemmeværnsgårdene blev op- Hjemmeværnsdistriktet skulle gjort til tag- og vandskade i kompagni 4314 - sikre kommunikationen mellem kompag- i Ørbæk. Kompagniet i Årslev var særlig hårdt ramt med væltede træer på vej ind til ni, distrikt og lokale myndigheder, Ibjerg skydebane og væltede gavle, hullet tag - kunne yde almindelig hjælp og katastrofe- og knuste vinduer på hjemmeværnsgården. Bøjede antennemaster på hjemmeværnsgår- hjælp til politi, redningsberedskab, kom- dene i Stenstrup, Faaborg og Nyborg. Ska- muner og udpegede myndigheder, der på taget på ”Hytten” på Taasinge. - kunne sikre egne depoter med oplagte vå- ben og / eller ammunition, Årtusindskiftet - kontrollere at alle depotalarmer fungerede korrekt den 1. januar. Op til nytårsaften 1999 var der frygt for ned- - følge situationen fra 31. december kl. 1200 brud af alle systemer, der var edb-styret. og tidligst nedsætte beredskabet ved net- Baggrunden var, at mange edb-programmer opkald i tidsrummet 01. januar kl. 0020 til fra starten var konstrueret til at virke indtil 0400 1999, og ingen kunne med sikkerhed garan- Hjemmeværnskompagnierne skulle tere, at alt fungerede efter årsskiftet. I hvert - udpege en alarmeringsansvarlig i perio- fald var frygten skabt for et omfattende ned- den 31. december 1999 kl. 1200 - 01. januar brud af el og kommunikation. Der blev ofret 2000 kl. 0600. store summer på at justere styringsprogram- - opstille en radiostation PRC-281 med mer verden over, og det skulle da også vise strømforsyningsterminal, tilsluttet akku- sig at alt fungerede perfekt efter årsskiftet. mulator (nødstrøm) på kompagnichefens Men frygten for et nedbrud var nok til at bopæl og på politistationerne i Svendborg hæve beredskabet den 31. december 1999. og Nyborg. Hjemmeværnet frygtede problemer med - være klar til, af egen drift, at sætte lokale alarmsystemerne på vore depoter. Politiet depoter med våben og ammunition under frygtede uroligheder og plyndringer. Total- opsyn indtil alarmsystemet ved strøm- el- forsvarets komponenter planlagde derfor at ler telefonsvigt var genetableret eller de- kunne yde en ekstraordinær indsats, såfremt potet var tømt for våben og ammunition. der opstod problemer af beredskabsmæssig - for udpegede kompagniers vedkommende karakter. Hjemmeværnet og forsvaret skulle (4200, 4204, 4216, 4222, 4225, 4230, 4234, være forberedt på at kunne yde støtte til det 4314 og 4338) hver opstille en styrke (5-6 samfundsmæssige beredskab. mand) i beredskab (fra bopæl) til støtte for Rigspolitichefen nedsatte en gruppe, der de civile myndigheder m. fl. i distriktets nøje fulgte udviklingen fra årsskiftets ind- område fra 31. december kl. 2100. træden ved datolinien i Stillehavet (31. de- Kompagnierne 4213 0g 4338 havde forbin- cember ca. kl. 1200 dansk tid), for hermed delsesofficerer ved politiet. at give totalforsvaret i Danmark et rimeligt Ved strømsvigt og / eller telefonsvigt skulle varsel. der tændes for radioen på beredskabsnettet. På Fyn havde Militærregion IV opstillet et Distriktet ville så videresende anmodninger beredskab på Odense Kaserne med en vagt- om hjælp. Påklædningen var kampuniform havende og to-tre grupper fra hjemmevær- M/84, uden våben. net samt to bæltekøretøjer. Styrken skulle Distriktet havde i efteråret 1999 opsat en primært støtte i Odense-området. ubemandet relæstation på Egebjerg Mølle og lånt to af politiets gamle antenner ved møl- len. Distriktet var i kontakt med politikredsene og Militærregionen omkring midnat, og alle 46
kunne konstatere, at alt fungerede perfekt, lysninger, der indsnævrede det sandsynlige hvorefter distriktet ved et netopkald om- område. Muligvis manglede et reb og en fla- kring kl. 0100 kunne ophæve beredskabet. ske spiritus. Efter aftale med politiet beslut- tede distriktet at iværksætte en afsøgning Mund- og klovsyge i 2001 søndag den 28. marts. Efter samtaler med familien vurderedes det, Det syd- østfynske område blev ramt af at han enten var druknet eller havde valgt mund- og klovsyge smittespredning i for- et øde område, hvor han havde begået selv- året 2001, hvilket medførte begrænsninger mord. Familien mente, at området lå tæt på i øvelsesaktiviteterne. Af frygt for at sprede boligen. Det kunne dog ikke afvises at områ- smitten blev der indført forbud mod at gå det Lehnskov-Egense-Hvidkilde, hvor han ind på gårde med besætninger. Politikom- var opvokset og ofte konditrænede, kunne pagnierne støttede med opsætning at skilte, være aktuelt. der markerede de ramte områder. Politiet havde med hundepatruljer og heli- kopter afsøgt skovområder i den østlige del Eftersøgning i Svendborg efter af Svendborg og i området omkring Lehn- forsvundet person i 2004 skov, men afsøgningen havde ikke givet re- sultat. Vi afmærkede aktuelle skovparceller (52) på kort, der i samråd med broderen blev prio- riteret. Tirsdag den 16. marts i 2004 forsvandt en Halvdelen af distriktets kompagnier blev 35-årig mand fra sin bopæl. Det var politiets bedt om hjælp og godt 200 mand meldte og familiens vurdering, at han skulle findes i sig og afsatte en søndag til eftersøgningen. nabolaget, idet der ikke var indikationer på, Kompagnierne 4200 med 31 mand, 4201 at han havde anvendt bus eller taxa. med 12, 4202 med 30, 4203 med 12, 4204 med 22. marts henvendte hans bror sig til hjem- 65, 4219 med 6, 4230 med 20, 4308 med 12, meværnsdistriktet og anmodede om støtte. Marine-hjemmeværnsflotille 244 med 3, her- Distriktet kontaktede Svendborg Politi, der udover 9 hundeførere med hunde. ikke tidligere havde anmodet om støtte, idet Forud for eftersøgningen afholdtes møde for det var usikkert, hvor der skulle afsøges. deltagende befalingsmænd, så vi ikke skulle Efterfølgende var der fremkommet flere op- spilde tid på eftersøgningsdagen. Eftersøgning i området omkring Svendborg efter forsvundet person i 2004. 47
Vi startede kl. 8 søndag den 28. marts og striktschefen i Vejle, der anmodede om hjælp sluttede kl. 17. De godt 200 mand blev for- i forbindelse med fyrværkerikatastrofen i trinsvis indsat i delings-størrelse med hen- Kolding. Om muligt skulle vi overtage vag- blik på at kunne dække en hel parcel på én ten mandag den 8. november kl. 0700 og ind- gang. Der blev udpeget en leder for hver en- til tirsdag den 9. november kl. 0800 med 80 hed, der fik tildelt egne områder. mand i dagtimerne og 120 mand om natten. Opgaven var svær og krævede disciplin, alle Herudover ca. 20 mand der skulle fortsætte skulle huske at se frem / op / ned / bagud. til onsdag kl. 0800. Indsatsen skulle leveres Myndigheder og pårørende skal kunne reg- som ”almindelig hjælp” hvilket betød, at det ne med, at vi havde gjort vores bedste i de var frivilligt at deltage. områder, vi havde gennemsøgt. Mandskabet skulle anvendes som vagtpo- Alle skove (ca. 40) blev afsøgt uden resul- ster i forbindelse med den afspærring, poli- tat. Følgende effekter blev fundet: En taske tiet havde foretaget. Vi skulle selv sørge for med briller og bankbog, en tegnebog med transport og skulle møde i kampuniform personlige ID-kort m.m., en billetteringsma- med hue og hjelm. Der kunne udbetales tabt skine fra en rutebil og en herrecykel. Herud- arbejdsfortjeneste og kørepenge, maden vil- over en del beklædningsgenstande. le blive leveret på stedet. Vi fik ca. 2½ døgn Eftersøgningen blev afsluttet uden resultat til at samle det ønskede personel. kl. 1715. Ved frokosttid fredag blev kompagnichefer- Ressourceforbruget var: Officerer (ansatte) ne varslet og samtidig bedt om at kontrollere i 40 timer, frivillige i 1850 timer (2000 timer deres e-mail, idet al videre korrespondance inkl. transport). Omkostningerne beløb sig ville foregå som mail. til ca. 10.000 kr. til evt. tabt arbejdsfortjene- Når en sådan opgave ”dukker op” bliver fle- ste, kørepenge og kost. re af distriktets ansatte straks sat i gang. Pre- Det viste sig senere, at den eftersøgte var mierløjtnant Michael Møller gik i gang med druknet i Svendborgsund. at skrive befaling for transport og indsæt- telse i Kolding, oversergent K.E. Knudsen Fyrværkerikatastrofen i med planlægning af transport, områdede- Seest ved Kolding i 2004 potet med fremskaffelse af 20 radiostationer, ekstra batterier, lygter, regnslag, soveposer Fredag den 5. november 2004 kl. 1030 blev og madrasser. Chefen for distriktet overtog hjemmeværnsdistriktet kontaktet af di- korrespondancen med kompagnierne og modtog tilmeldingerne. Samtidig blev en kommandostation pakket i en VW bus (der blev nu ikke brug for den). Major Michael Schou-Hansen og premierløjtnant Michael Møller rekognoscerer før indsættelsen i Seest. I baggrunden den ødelagte fyrværkerifabrik. 48
Search
