Important Announcement
PubHTML5 Scheduled Server Maintenance on (GMT) Sunday, June 26th, 2:00 am - 8:00 am.
PubHTML5 site will be inoperative during the times indicated!

Home Explore Layout 1

Layout 1

Published by kos, 2017-10-06 06:34:06

Description: Layout 1

Search

Read the Text Version

Ungudd_omslag_eks_3_Layout 1 24/11/14 14.40 Side 2 UNGDOMSUDDANNELSER 2015 ”Dette værk må efterhånden udnævnes til at være en klassiker på vejlederens boghylde… Det præsenterer sig som et uundværligt værktøj for vejledere alle steder, hvor unge og deres forældre planlægger fremtiden.” ”Det er et godt værk. En uddannelsesoversigt, der i sin systematik og opbygning er en stor hjælp UNGDOMSUDDANNELSER 2015 UNGDOMS for en vejleder, der her og nu skal give – eller have – et godt overblik.” ”Ungdomsuddannelser er et godt stykke værktøj. Spørg din skolevejleder, om du må låne det.” UDDANNELSER – Sådan skrev fagbladet FOLKESKOLEN om UNGDOMSUDDANNELSER. 31. udgave af UNGDOMSUDDANNELSER er først og fremmest det uundværlige opslagsværk for den professionelle vejleder, men andre interesserede – undervisere, forældre, elever – har også stor glæde af bogen. Målgruppen er elever i grundskolens ældste klasser, de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddan- nelserne og andre uddannelser for unge. I UNGDOMSUDDANNELSER 2015 er alle ungdomsuddannelser ført ajour og opdateret. Erhvervsuddannelserne er grundlæggende revideret i 2008 med de 12 nye hovedindgange, og social- og ungdomsuddannelserne samt landbrugsuddannelserne kommet med ind som erhvervsuddannelser. Men der finder hvert år en løbende udvikling og revision sted af hele området. De 256 sider er hver for sig en logisk afsluttet helhed med en yderst anvendelig oversigt over den enkelte uddannelse. Hver uddannelsesindgang og område indledes med en oversigt over områdets struktur samt en oversigt over uddannelsesstederne. Bogen er inddelt i afsnit for de enkelte uddannelsesområder, herunder erhvervsuddannelsernes 12 indgange i. Denne inddeling i uddannelsesområder lægger op til en bred vejledning, idet læseren kan orientere sig i et sammenhængende område med beslægtede uddannelser. Med UNGDOMSUDDANNELSER følger en CD-ROM med hele bogens indhold, side for side. Med bogens tekst på skærmen kan man hurtigt bladre frem og tilbage mellem siderne, når man har brug for et hurtigt overblik. – med samtlige Bogen indeholder: erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser • Praktikplads i udlandet (PIU) • Mad til mennesker • Statens Uddannelsesstøte (SU) • Medieproduktion • Erhvervsuddannelserne – en samlet gennemgang • Merkantil – CDrom vedlagt • Specialpædagogisk støtte på • Produktion og udvikling erhvervsuddannelserne • Strøm, styring og it • Skolepraktik • Sundhed, omsorg og pædagogik • Videreuddannelser – uddannelser på • Transport og logistik erhvervsakademi • Særlige ungdomsuddannelser • Oversigt over alle erhvervsuddannelser med – individuelle forløb indgange, specialer og trin • Gymnasiale uddannelser • Bygge og anlæg • Kunst, musik og journalistik • Bygnings- og brugerservice • Det offentlige område Forlaget KSI A/S • Dyr, planter og natur • Søfart Karl-Åge Andreasen og Mette Werner Rasmussen • Krop og stil • Indeks Forlaget KSI A/S

UNGDOMS UDDANNELSER – med samtlige erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser – CDrom vedlagt Karl-Åge Andreasen og Mette Werner Rasmussen Forlaget KSI A/S

UNGDOMSUDDANNELSER 2015 Af: Karl-Åge Andreasen og Mette Werner Rasmussen Omslag: Forlaget KSI A/S Indhold: Forlaget KSI A/S Tryk: Grafisk Forum Udgiver: © Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1.tv. 4600 Køge Telefon 56 27 64 44 E-mail [email protected] CVR nr.: 20 93 87 49 Næste udgave af UNGDOMSUDDANNELSER udkommer december 2015 Abonnement kan bestilles hos udgiveren. Redaktionen er afsluttet xx. oktober 2014.

UNGDOMSUDDANNELSER 2015 Hermed foreligger 31. udgave af UNGDOMSUDDANNELSER. Ungdomsuddannelserne er hele tiden i udvikling og under forandring. Bogen er opdateret og redigeret med de seneste ændringer på området. Derfor er den uundværlig for vejledere såvel i folkeskolen som andre steder, hvor de unge og deres forældre planlægger fremtiden. Bogen har også voksne uddannelsessøgende som målgruppe. Det er vanskeligt for selv erfarne vejledere at bevare overblikket over det store antal muligheder inden for ungdomsuddannelserne, derfor er det forfatternes håb at UNGDOMSUDDANNELSER vil være nyttig som værktøj i vejledningen. En omfattende reform af erhvervsuddannelserne træder i kraft 1. august 2015. Den endelige opbygning af det nye system er endnu ikke aftalt, men bogen tager i videst muligt omfang højde for de beslutninger der allerede er kendt. Bogen definerer ungdomsuddannelser som offentligt finansierede uddannelser, hvor grund- skolens 9. eller 10. klasse er adgangsgivende. Bogen handler derfor om fx erhvervsuddannelserne på erhvervsskoler, tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsuddannelser, gymnasiale uddannelser, søfartsuddannelser, egu, produktionsskole, m.m. UNGDOMSUDDANNELSER 2015 er inddelt med et afsnit for hvert uddannelsesområde, fx et afsnit for hver enkelt af de 12 indgange i erhvervsuddannelserne. Denne inddeling skal medvirke til at tænke bredt i områder, når den unge skal overveje fremtidsmulighederne. Hver uddannelse fylder 1 side, som er en afsluttet helhed. Siden giver en enkel og yderst anven- delig oversigt over uddannelsen. Som indledning til de enkelte uddannelsesindgange og -områ- der har bogen en oversigt over det samlede områdes opbygning og struktur samt en oversigt over uddannelsesstederne. Bogen indledes med nogle overordnede tværgående temaer, fx EUD-reformen, det nuværende EUD-system, Statens Uddannelsesstøtte, Praktik i udlandet m.m. Oplysninger om de enkelte uddannelser stammer fra uddannelsesinstitutioner, de faglige organisationer, arbejdsgiverne, de faglige udvalg samt offentlige myndigheder. Med UNGDOMSUDDANNELSER 2015 følger en cd-rom med bogens indhold som pdf-fil, side for side. På skærmen kan man bladre frem og tilbage mellem siderne, hvis man har brug for et hurtigt overblik. København, oktober 2014 Mette Werner Rasmussen Karl-Åge Andreasen 3

Indholdsfortegnelse 3 Forord DYR, PLANTER OG NATUR 4-5 Indholdsfortegnelse 6-7 Erhvervsuddannelsesreformen 2015 71-72 Oversigt 8 Bogens brug 73 Uddannelsessteder 9 Uddannelsessystemet – Oversigt 74 Anlægsgartner 10 Praktikplads i udlandet (PiU) 75 Dyrepasser 11 Statens Uddannelsesstøtte (SU) 76 Greenkeeper 12-16 Erhvervsuddannelserne 77 Landbrugsuddannelsen 17 Faglært som voksen 78 Landbrugets lederuddannelse 18 Specialpædagogisk støtte på erhvervsuddannelserne 79 Produktionsgartner 19-20 Skolepraktik og uddannelsesgaranti 80 Skov- og naturtekniker 21-24 Videreuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, 81 Veterinærsygeplejerske videregående voksenuddannelser og 82 Væksthusgartner arbejdsmarkeduddannelser 25-28 Oversigt over alle erhvervsuddannelser med indgange, KROP OG STIL specialer og trin 83-84 Oversigt BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER 85 Uddannelsessteder 86 Fitnessinstruktør 29-30 Oversigt 87 Frisør 31-32 Uddannelsessteder 88 Kosmetiker 33 Bådmekaniker 34 Cykel- og motorcykeluddannelsen: Cykelmekaniker MAD TIL MENNESKER 35 Cykel- og motorcykeluddannelsen: Motorcykelmekaniker 36 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 89-90 Oversigt 37 Flymekaniker 91-92 Uddannelsessteder 38 Karrosseriuddannelsen 93 Bager og konditor, Bager 39 Lastvognsmekaniker 94 Bager og konditor, Konditor 40 Personvognsmekaniker 95 Detailslagter 41 Vognmaler 96 Ernæringsassistent 97 Gastronom: Kok BYGGE OG ANLÆG 98 Gastronom: Cater 99 Gastronom: Smørrebrødsjomfru 42-43 Oversigt 100 Industrislagter 44-45 Uddannelsessteder 101 Mejerist 46-47 Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger 102 Receptionist 48 Boligmonteringsuddannelsen: Autosadelmager, 103 Tarmrenser Møbelpolstrer 104 Tjener 49 Boligmonteringsuddannelsen: Gardindekoratør, Gardinmontør 50 Byggemontagetekniker MEDIEPRODUKTION 51 Bygningsmaler 105-106 Oversigt 52 Glarmester 107 Uddannelsessteder 53 Maskinsnedker og produktionsassistent 108 Digital media 54 Murer 109 Film- og tv-produktionsuddannelsen 55 Skorstensfejer 110 Fotograf 56 Snedkeruddannelsen: Bygningssnedker, Møbelsnedker, 111 Grafisk tekniker Orgelbygger 112 Mediegrafiker 57 Snedkeruddannelsen: Træoperatør 113 Skiltetekniker 58 Stenhugger 114 Web-integrator 59 Stukkatør 60 Tagdækker MERKANTIL 61 Teknisk isolatør 62 Træfagenes byggeuddannelse: Tømrer, Tækkemand, 115-116 Oversigt Alutømrer 117-118 Uddannelsessteder 63 Træfagenes byggeuddannelse: Gulvlægger 119 Detailhandel: Blomsterdekoratør 64 Vvs-uddannelsen 120 Detailhandel: Dekoratør 121 Detailhandel: Salgsassistent BYGNINGS- OG BRUGERSERVICE 122 Eventkoordinatoruddannelse 65-66 Oversigt 123 Finansuddannelsen 67 Uddannelsessteder 124 Generel kontoruddannelse 68 Ejendomsservicetekniker 125 Handelsuddannelsen 69 Serviceassistent 126 Kontoruddannelsen: Administration 70 Sikkerhedsvagt 127 Kontoruddannelsen: Advokatsekretær 128 Kontoruddannelsen: Lægesekretær 129 Kontoruddannelsen: Offentlig administration 130 Kontoruddannelsen: Rejseliv 4

131 Kontoruddannelsen: Revision 196 Frontline pc-supporter 132 Kontoruddannelsen: Spedition og shipping 197 Frontline radio/tv supporter 133 Kontoruddannelsen: Økonomi 198 Procesoperatør 134 Sundhedsservicesekretæruddannelse 199 Teater-, udstillings- og eventtekniker PRODUKTION OG UDVIKLING SUNDHED, OMSORG OG PÆDAGOGIK 135-137 Oversigt 200-201 Oversigt 138-139 Uddannelsessteder 202-203 Uddannelsessteder 140 Beklædningshåndværker 204 Hospitalsteknisk assistent: Audiologiassistent 141 Beslagsmed 205 Hospitalsteknisk assistent: Neurofysiologiassistent 142 CnC-teknikuddannelsen 206 Pædagogisk assistentuddannelse 143 Finmekaniker 207 Social- og sundhedsuddannelsen: Social- og 144 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Ædelmetalstøber sundhedshjælper 145 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Ædelstenfatter 208 Social- og sundhedsuddannelsen: Social- og sundhedsassistent 146 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Bestiksølvsmed 209 Tandklinikassistent 147 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Cicelør 210 Fodterapeut 148 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Guldsmed 149 Guld- og sølvsmedeuddannelsen: Korpussølvsmed TRANSPORT OG LOGISTIK 150 Industrioperatør 151 Industriteknikuddannelsen: Maskin 211-212 Oversigt 152 Industriteknikuddannelsen: Produktion 213 Uddannelsessteder 153 Køletekniker 214 Havne- og terminaluddannelsen 154 Laboratorietandtekniker 215 Lager- og terminaluddannelsen 155 Maritime håndværksfag: Bådebygger/skibstømrer 216 Lufthavnsuddannelsen 156 Maritime håndværksfag: Sejlmager 217 Personbefordringsuddannelsen 157 Metalsmed: Gravør 218 Redderuddannelsen 158 Metalsmed: Metaltrykker 219 Togklargøringsuddannelsen 159 Modelsnedker 220 Vejgodstransportuddannelsen 160 Oliefyrstekniker 161 Ortopædist SÆRLIGE UNGDOMSUDDANNELSER – INDIVIDUELLE FORLØB 162 Overfladebehandler 221 Erhvervsgrunduddannelsen – egu 163 Plastmager 222 Produktionsskole 164 Produktør 223 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – STU 165 Skibsmekaniker 166 Skibsmontør GYMNASIALE UDDANNELSER 167 Skibstekniker 168 Smed: Aluminium 224-228 Oversigt 169 Smed: Rustfri 229-233 Adresser 170 Smed: Klejnsmed 234 Det almene gymnasium, stx 171 Smed: Vvs-energiteknik 235 Studenterkursus 172 Smed: Svejser 236 Erhvervsuddannelse med studiekompetence, eux 173 Støberitekniker 237 Højere forberedelseseksamen, hf 174 Teknisk designer 238 Højere handelseksamen, hhx 175 Urmager 239 Højere teknisk eksamen, htx 176 Vindmølleoperatør 177 Værktøjsuddannelsen KUNST, MUSIK OG JOURNALISTIK STRØM, STYRING OG IT 240 Oversigt 241 Journalist – fotojournalist 178-179 Oversigt 242 Journalist 180-181 Uddannelsessteder 243 Musikuddannelser 182 Automatik- og procesuddannelsen: Automatiktekniker 244 Skuespiller 183 Automatik- og procesuddannelsen: Automatiktekniker 245 Teateruddannelser, instruktør, scenograf, tekniker i elektrobranchen 184 Data- og kommunikationsuddannelsen: Datatekniker med DET OFFENTLIGE OMRÅDE speciale i programmering og IT-supporter 185 Data- og kommunikationsuddannelsen: Datatekniker med 246 Oversigt speciale i infrastruktur 247 Fængselsfunktionær 186 Data- og kommunikationsuddannelsen: Telesystemtekniker 248 Konstabel i Flyvevåbenet 187 Elektriker: Installationsteknik 249 Konstabel i Hæren 188 Elektriker: Styrings- og reguleringsteknik 250 Konstabel i Søværnet 189 Elektriker: Kommunikationsteknik 190 Elektriker: Bygningsautomatik SØFART 191 Elektriker: El-montør 192 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen: Medicotekniker 251 Oversigt og uddannelsessteder og elektronikudviklingstekniker 252 Erhvervsfisker 193 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen: Radio-tv-tekniker- 253 Skibsassistent uddannelsen 194 Elektronikoperatør 254 Indeks 195 Forsyningsoperatør 5

ERHVERVSUDDANNELSES - 1.8.2015 træder en reform af erhvervsuddannelserne (EUD refor- erhvervsuddannelse. Indholdet på grundforløbets 1. del er ens for men) i kraft. Som det er udmeldt fra Undervisningsministeriet, er det alle 4 indgange. hovedsageligt en strukturreform og ikke en indholdsreform. Det bety- Grundforløbets del 2 er målrettet hovedforløbet i en specifik er- der, at der fortsat vil være de samme 107 erhvervsuddannelser, men hvervsuddannelse. Det vil sige, at man skal træffe sit valg af erhvervs- at der vil blive ændringer i den måde man gennemfører dem på. uddannelse inden påbegyndelsen af 2. del. Hvis der er adgangsbegrænsning på en uddannelse, vil den ligge forud for påbe- Med reformen bliver uddannelserne samlet i 4 hovedindgange: gyndelsen af grundforløb 2. • Fødevarer, jordbrug og oplevelser Del 1 er forbeholdt unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse mere end et år • Kontor, handel og forretningsservice efter de har afsluttet 9. eller 10. klasse, skal starte direkte på 2. del. • Omsorg, sundhed og pædagogik Det betyder, at denne gruppe skal være klar over deres valg af ud- • Teknologi, byggeri og transport dannelse inden de påbegynder et uddannelsesforløb. Elever kan kun påbegynde 1. del en gang. Samlingen i kun 4 indgange har til hensigt at gøre erhvervsuddannel- Unge, der allerede har en uddannelsesaftale, kan vælge at starte serne mere overskuelige. I den nye struktur skal man i første omgang direkte på 2. del. kun forholde sig til valg mellem 4 indgange mod tidligere 12 ind- gange. På tidspunktet for redaktionens afslutning af denne bog, var DEN MERKANTILE INDGANG det ikke endnu meldt ud hvilke uddannelser, der hører under hvilke indgange. Følg med på uvm.dk. Med reformen får det merkantile grundforløb samme varighed på 1 år (2 X 20 uger), som de øvrige grundforløb. Der oprettes et særligt ÆNDREDE ADGANGSKRAV forløb, ligesom vi kender i dag med HGs, for elever med en afsluttet gymnasial uddannelse, der kun skal gennemføre et grundforløb på Der indføres adgangskrav på 02 i dansk og matematik. Adgangskra- op til 10 uger på grundforløbets 2. del og bestå grundforløbsprøven. vet gælder både for unge og voksne. Der bliver mulighed for at gå til Der etableres også en række andre tiltag, som er specielle for en optagelsesprøve på erhvervsskolen for de, der ikke opfylder ad- ndgangen. Kontoruddannelsen med specialer og Finansuddannelsen gangskravet. Erhvervsskolen kan i særlige tilfælde dispensere fra kra- kan kun gennemføres med et obligatorisk eux-forløb. Forløbet vil vet om bestået adgangsprøve. blive 4-årigt og bestå af et grundforløb på 1 år, et studiekompetence- For unge der ikke opfylder adgangskravene efter 9 klasse og som givende forløb på 1 år og et hovedforløb på sandsynligvis 2 år. er interesserede i at tage en erhvervsuddannelse, oprettes der en ny Detailhandelsuddannelsen og Handelsuddannelsen får samme mu- erhvervsrettet linje i 10 klasse, EUD 10. lighed, men det er ikke obligatorisk. Indtil videre er det tanken, at der skal være frit optag til eux på det merkantile område. GRUNDFORLØB Endelig oprettes der på detail- og handelsuddannelsen et trin 3 med henblik på de elever, der har potentiale og ønsker at blive afde- Grundforløbet bliver opdelt i 2 dele: Grundforløb 1 og grundforløb 2. lings-, butiks- og salgsledere. Uddannelsesmodellen bliver således et Hvert forløb tager 20 uger. 1-årigt grundforløb, et 2-årigt hovedforløb og en 1-årig overbygning På grundforløbets del 1 får man almene og brede erhvervsfaglige (trin 3). kompetencer og bedre tid og et bedre grundlag for at vælge konkret MODEL FOR ERHVERVSUDDANNELSERNE: Uddannelsesvalg og adgangsbegrænsning 1. del 2. del Elever fra 9. og 10. klasse 20 uger 20 uger Hovedforløb Øvrige < 25 år, eller > 25 år med uddannelsesaftale 20 uger Hovedforløb Merkantil eux 20 uger 20 uger eux studieforløb Hovedforløb Studenter på merkantile uddannelser 0-10 uger Hovedforløb 1 år Kilde: Undervisningsministeriet 6

REFORMEN ... fra august 2015 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN Det vil også ligesom i dag være muligt at tage en erhvervsuddan- OG PÆDAGOGISK ASSISTENT nelse gennem den aktive beskæftigelsesindsats med dagpenge eller kontanthjælp som forsørgelse, efter aftale med kommunen. Fremover skal optagelse på social- og sundhedshjælperuddan- EUX nelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og den pædago- giske assistentuddannelse ske på baggrund af en uddannelsesaftale Det er hensigten at oprette flere uddannelser som EUX forløb. indgået mellem en elev og en praktikvirksomhed, på samme måde Hvilke uddannelser, der oprettes med EUX bliver udmeldt i løbet som de øvrige erhvervsuddannelser. Arbejdsgiverne vil altså frit af foråret 2015. kunne vælge alle de elever, de skal ansætte. På enkelte uddannelser bliver det obligatorisk at gennemføre Flere elever skal have grundforløbsundervisning. Særordningen med, at grundforløbet kun er obligatorisk for elever, der har mindre erhvervsuddannelsen som et EUX forløb. Det gælder kontoruddan- nelsen med specialer og finansuddannelsen. end et års uddannelse eller erhvervserfaring efter folkeskolen, afskaf- fes. VIDEREUDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) Reformen indeholder en hensigtserklæring om, at alle erhvervsud- dannelser af mindst 3 års varighed i princippet skal give adgang til Der oprettes nye uddannelsesmodeller, direkte rettet mod voksne alle erhvervsakademiuddannelser. Kravet om bestemte fag på be- (fyldt 25 år) og den uddannelse og de erfaringer, som den voksne stemte niveauer skal stadig være opfyldt. allerede har og med udgangspunkt i en realkompetencevurdering Det er også tanken at undersøge hvordan en erhvervsuddannelse på erhvervsskolen. Der oprettes 3 modeller: kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannel- 1. Voksne med mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal ser og flere professionsbacheloruddannelser. have et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden praktik. Denne model ligner GVU ordningen. SKOLEPRAKTIK OG UDDANNELSESGARANTI 2. Voksne med erhvervserfaring, der ikke har 2 års relevant erhvervserfaring, skal have et standardiseret uddannelses- Et led i reformen er at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde og forløb med en kortere praktiktid på max. 2 år. Kan modtage at skabe en reel uddannelsesgaranti. Der afsættes flere midler til det grundforløb 2, hvis det vurderes nødvendigt. praktikpladsopsøgende arbejde og taxameterordningen til skoleprak- 3. Voksne uden hverken erhvervserfaring eller anden uddan- tik omlægges således, at den tilskynder til, at de gennemfører deres nelsesmæssig baggrund skal have et uddannelsesforløb, uddannelse i praktik i en virksomhed. svarende til de unge, dog kun med grundforløbets del 2. Uddannelsesgarantien styrkes. Dette skal ske ved, at elever, der gennemfører grundforløbets 2 del på en uddannelse, der udbydes For elever, der går i gang med et EUV forløb som beskæftigede, med skolepraktik, har sikkerhed for at kunne gennemføre hele ud- vil virksomheden udbetale løn og virksomheden vil få elev-refusion dannelsen. For at elever ikke skal opleve en hindring i overgang mel- på 110 % af højeste dagpengesats. lem grundforløb og hovedforløb fjernes adgangsbegrænsningen til Hvis eleven ikke er i beskæftigelse afhænger forsørgelsen af, skolepraktik. Elever, der gennemfører grundforløb del 2 på en uddan- om eleven vurderes at have behov for praktik. Såfremt eleven ikke nelse, der ikke udbydes som skolepraktik og ikke lykkes med at finde vurderes at have behov for praktik, er eleven SU-berettiget under en praktikplads, skal have tilbud om optagelse til 2. del af et grund- EUV-forløbet. Hvis eleven i det indledende RKV-forløb vurderes til at forløb på en uddannelse, der udbydes med skolepraktik. Dette tilbud skulle gennemgå et praktikforløb, vil eleven kunne opnå elevløn fra kan gives højst to gange. praktikstedet, som vil få EUV-refusion på op til 110 pct. af højeste Desuden oprettes der allerede fra 2015 flere skolepraktikpladser dagpengesats. Såfremt eleven ikke finder et praktiksted, vil eleven på anlægsstruktør og på elektrikeruddannelsen. Samtidig undersøger kunne modtage SU til grundforløbet og skolepraktikydelse under man muligheden for at begrænse antallet af de uddannelser, der står hele hovedforløbet. på negativlisten. For de voksne, der skal i gang med en EUV, hvori der indgår praktiktid, findes voksenlærlingeordningen, der er en tilskudsordning til virksomheder, der ansætter voksenlærlinge. En virksomhed, der får tilskud gennem ordningen er forpligtet til at give lærlingen voksen- lærlingeløn, som er væsentligt højere end den almindelige elevløn. Ordningen er forskellig, afhængig af om virksomheden ansætter en ledig eller en beskæftiget. Fælles er at tilskuddet udgør 30 kr. i timen, men hvor en virksomhed, der ansætter en voksenlærling, der kommer fra beskæftigelse kan få tilskuddet i højst 2 år, kan en virk- somhed, der ansætter en ledig, få tilskud i op til 4 år (en overgangs- ordning frem til og med 2015). Virksomheden, der ansætter en voksenlærling, der er ledig, kan få tilskud til enhver erhvervsuddannelse, mens virksomheden, der ansætter en voksenlærling, der kommer fra beskæftigelse kun kan få tilskud til de uddannelser, der står på en særlig voksenlærlingeliste. For flere oplysninger, kontakt et jobcenter. 7

Bogens brug – en kort vejledning Bogen er delt op i 17 hovedafsnit, svarende til 17 uddannelsesområ- Uddannelserne er alfabetisk ordnet indenfor hvert område. der. Denne opdeling er valgt for at læseren kan bevare overblikket og Bogen afsluttes med et stikordsregister, hvor der er henvist til alle udnytte sammenhængen imellem forskellige uddannelser. uddannelser, også med henvisning til eventuelle andre navne på ud- 6 Bogens første kapitler er artikler med oplysninger og oversigter, dannelserne. som læseren har glæde af i de enkelte artikler i resten af bogen. For eksempel kan man læse om erhvervsuddannelsernes opbygning, om Herunder ses et eksempel på den enkelte sides opbygning, hvordan SU fungerer og meget mere. På side 6-7 kan man læse om nemlig side 143 – Finmekaniker. den reform af erhversuddannelserne, som træder i kraft 1. august 2015. Grafikken øverst på hver side er opdelt, så de specialer, som har Hvert enkelt uddannelsesafsnit indledes med en beskrivelse af samme varighed og fordeling af skoleforløb, vises på samme gren. det pågældende uddannelsesområde. Så kommer en adresseliste over uddannelsessteder og fordelingen af områdets uddannelser på Endvidere viser grafikken, at der er mulighed for skoleadgangsvej erhvervsskolerne. og praktikadgangsvej, samt at uddannelsen indeholder et Trin 1, Herefter følger beskrivelsen af de enkelte uddannelser med trin som finmekanikerassistent. og specialer. De fleste uddannelser fylder én side, men for en del ud- dannelser er specialerne fordelt over flere sider for overblikkets skyld. FORLØB: 1 år 2 år 3 år 4 år Hovedforløb Skoleadgang Grundforløb: 20 10 10 10 5 4 år Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 10 10 10 5 4 år = skoleuger = Praktikperiode ––4Trin 1: Finmekanikerassistent (1 år 6 mdr.) UDDANNELSE PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Dette afsnit fortæller om uddannelsens opbygning og om Oplysninger om antallet af indgåede praktikaftaler og evt. skole- muligheden for eux praktik. ARBEJDSOMRÅDE UDDANNELSESSTEDER Beskriver jobbet og giver oplysninger om jobbets »hverdag«. Oplyser uddannelsessted(erne) med navn og adresse eller henvis- ning til oversigtssiden med oplysningerne. LIGNENDE KARRIEREVALG VIDEREUDDANNELSE Henviser til andre fag eller uddannelser der minder om den be- skrevne. Vurderingen er foretaget ud fra tanken om at vælge bredt. Beskriver videreuddannelsesmuligheder, som uddannelsen giver adgang til. ADGANGSKRAV OG ANSØGNING FREMTIDSUDSIGTER Handler om de formelle adgangskrav, de reelle adgangskrav, de for- skellige adgangsveje og hvordan man søger ind på uddannelsen. Tendenser i faget/branchen og et bud på beskæftigelsesmulig- hederne. ØKONOMI FLERE OPLYSNINGER Lønnen som elev og eventuelt som uddannet. Eventuelle støtte- muligheder som fx SU. Organisationer, faglige udvalg, hjemmesider og andre kilder, der kan give oplysninger om uddannelsen. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE Oplyser om de 3 modeller for EUC´V 8

Uddannelsessystemet – oversigt Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser Gymnasiale Bachelor- og uddannelser kandidatuddannelser Forskningsbaserede uddannelser på universiteterne. Faglige hovedområder: Humaniora, samfundsvidenskab, natur- videnskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab. Merkantile erhvervsuddannelser Bacheloruddannelserne skal kvalificere til at udøve erhvervsfunktioner inden for det pågældende fagområde eller fortsætte på en kandidatuddannelse. : N E Kandidatuddannelser skal kvalificere til L enten at varetage specialiserede erhvervs- O funktioner eller videreuddanne sig, fx. K Tekniske erhvervs- S 9 års undervisningspligt Evt. 10.skoleår: Folksskole, produktionsskole, efterskole, husholdnings- og håndarbejdsskole, egu på en ph.d.-uddannelse. D uddannelser og SoSu N U R G Erhvervsakademi og Søfarts- professionsbachelor- uddannelser uddannelser Uddannelser, der sigter mod et specifikt erhvervs- eller professionsområde, fx. radiograf, finansøkonom eller syge- plejerske. Andre godkendte Uddannelserne kobler teori med praktisk uddannelser undervisning, praktik i virksomheder, institutioner o.lign. Uddannelsessystemet GRUNDSKOLEN ––> UNGDOMSUDDANNELSER ––> VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Adgang fra grundskolen til Adgang fra ungdomsuddannelser til ungdomsuddannelserne: videregående uddannelser: Til de fleste ungdomsuddannelser Man skal som minimum have gennemført en ung- er der direkte adgang fra grund- domsuddannelse. For at få adgang til en videre- skolen eller 10. klasse. gående uddannelse skal man som hovedregel I nogen tilfælde er der dog have en gymnasial uddannelse. adgangsbegrænsning eller særlige I nogle tilfælde skal en gymnasial uddannelse betingelser til ansøgerens skole- suppleres med relevant erhvervserfaring eller for- gang. kursus. Til nogle videregående uddannelser kan man få adgang med en anden ungdomsuddan- nelse, fx en erhvervsuddannelse, kombineret med bestemte enkeltfagsprøver på gymnasialt niveau. 9

Praktik i Udlandet – PIU-ordningen PIU står for praktik i udlandet. Mange elever på erhvervsuddannel- Alle skoleperioder og den afsluttende prøve skal altid gennemføres i serne benytter sig hvert år af PiU-ordningen og gennemfører et læn- Danmark. gerevarende praktikophold i udlandet. Ordningen er en mulighed for elever på uddannelser, som har obligatoriske praktikperioder. Praktik- PIU-KOORDINATOREN ken kan gennemføre både i Danmark og i udlandet. Der findes aftaler og ordninger, som giver økonomisk tilskud til at Det kan være vanskeligt selv at finde en praktikplads i udlandet, så gennemføre i praktiktiden delt eller delvist i udlandet som en del af det er vigtigt at starte tidligt. Det bedste sted at starte er hos skolens uddannelsen. Forudsætningen for at få tilskud er, at praktikopholdet PIU-koordinatoren. er en obligatorisk del af uddannelsen, altså at det tæller med som en Mange skoler har allerede – alene eller i fællesskab med andre del af den danske uddannelse og ikke forlænger uddannelsestiden. skoler – skabt et netværk af praktikpladser i udlandet som er til rå- dighed for skolens elever. PIU-ordningen gælder for elever Hvis ens erhvervsskole ikke har faste partnere i udlandet, kan PIU- – der har gennemført grundforløbet på en erhvervsuddannelse koordinatoren hjælpe eleven med at planlægge selv at finde en prak- – går på hhx eller htx tikplads. Man kan også bruge sit private netværk – måske har eleven familie eller venner i det land, eleven gerne vil arbejde i. Der findes to former for udsendelse til udlandet, hvor aktøren er Under hele forløbet kan PIU-koordinatoren og fx sproglærerne hhv. en skole og en arbejdsgiver: hjælpe med gode råd og med at skrive ansøgninger, søge økonomisk • Praktik i udlandet = skoleudsendelse uden dansk støtte og indgå ansættelsesaftaler. uddannelsesaftale • Udstationering = eleven har uddannelsesaftale med ANSÆTTELSESAFTALE en virksomhed i Danmark Når praktikstedet er godkendt, indgår eleven en skriftlig ansættelses- Et PIU-ophold kan finde sted overalt i verden, hvis der er mindst 2½ aftale med den udenlandske arbejdsgiver. Hos PIU-koordinatoren times transportafstand mellem den danske bopæl og den udenland- kan man få standardansættelseskontrakter på de mest almindelige ske praktikplads. Opholdet skal vare mindst 1 måned. Omkring 1.100 fremmedsprog. elever om året benytter sig af ordningen. Alle erhvervsskoler og Sosu-skoler har en PIU-koordinatorer, som ØKONOMISK TILSKUD FRA ARBEJDSGIVERNES ELEVREFUSION rådgiver og assisterer både elever og arbejdsgivere, når elever skal til udlandet i praktik. AER – Arbejdsgivernes ElevRefusion står for udbe- taling af økonomisk støtte. Arbejdsgivernes Elevrefusion – AER - yder økonomisk tilskud til prak- Styrelsen for Universiteter og Internationalisering informerer om tik i udlandet. Tilskuddet afhænger af om eleven udstationeres af sin PIU-ordningen: arbejdsgiver eller tager på praktik direkte fra skolen. Den danske arbejdsgiver kan få tilskud til: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 • Dækning af lønsupplement til evt. difference mellem den 1260 København K udenlandske løn og den danske elevløn. Tlf: 33 95 12 00 • Fuld dækning af udgifter til rejse og flytning, herunder også www.gribverden.dk hjem- og udrejse i forbindelse med ferieafholdelse og skole- www.facebook.com/gribverdendk ophold i Danmark. • 50% af virksomhedens rejseudgifter (transport, ophold og Der er også inspiration at hente på: PIU-ORDNINGEN fortæring) i forbindelse med at opsøge en udenlandsk virksom- FOR ELEVER OG LÆRLINGE hed med udstationering for øje. Dog kan tilskuddet højst udgøre www.udiverden.dk/ 15.000 kr. om året. www.skoleniverden.dk Der er to forskellige modeller www.studyindenmark.dk for praktik i udlandet, afhængig TILSKUD VED SKOLEUDSENDELSE af om eleven har en dansk www.emu.dk/ praktikplads eller ikke. Hvis eleven tager til udlandet direkte efter grundforløbet/HG/ www.gribverden.dk Hvis man har en dansk HHX/HTX uden at have en dansk praktikplads, skal eleven have løn praktikplads kan man aftale efter udenlandske vilkår. Til gengæld kan eleven få tilskud til rejser, med sin arbejdsgiver at tager flytning og bolig i udlandet fra AER. en eller flere praktikperioder i udlandet – det kaldes en udstatione- ring. Man kan gennemføre alle sine praktikperioder i udlandet, mens • Man kan få betalt rejse til ansættelsessamtale med billigste man er ansat i en dansk virksomhed, men det mest almindelige er at offentlige transportmiddel. Det kræver, at man har en skriftlig tage dele af praktikken i udlandet, fx tre måneder eller et halvt år. indkaldelse fra den udenlandske virksomhed, og at elevens skole Det er relativt nemt at finde en udstationeringsplads i udlandet, skriver under på en forhåndsgodkendelse af ansættelsessamtalen. hvis ens arbejdsgiver i forvejen har kontakt til virksomheder i udlan- Man kan højst få tilskud 3 gange. det. Det kan være datterselskaber, kunder, leverandører eller andre • Man kan få tilskud til rejse og flytning, når man har fået en samarbejdspartnere. Hvis samarbejdspartneren ikke selv har mulig- praktikplads. hed for at tage imod eleven, kan de måske formidle kontakt til en anden virksomhed i området, der vil modtage en dansk elev eller • Man kan få dækket 50% af den udenlandske boligudgift, lærling i en periode. dog højst 1.800 kr. om måneden. Man kan også kontakte PIU-koordinatoren på erhvervsskolen. Mange erhvervsskoler har partnere i udlandet, skoler eller virksomhe- • I forbindelse med skoleophold i Danmark kan man få betalt hjemrejsen, løn under skoleopholdet, transportudgifter under der, som måske kan hjælpe med at finde en praktikplads i det land, skoleopholdet og rejsen tilbage til det udenlandske praktiksted. eleven gerne vil arbejde i. Hvis man ikke har en dansk praktikplads kan man vælge at • Man kan få betalt hjemrejse og flytning, når man har afsluttet tage i praktik i udlandet efter afsluttet grundforløb/hg eller hhx/htx. sit praktikophold. Man kan tage én eller flere af praktikperioderne i udlandet og siden indgå aftale med en dansk arbejdsgiver om at gennemføre resten af Kilde: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering uddannelsen dér. Inden for nogle uddannelser er det dog muligt at www.gribverden.dk tage hele praktikken i udlandet. 10

Statens Uddannelsesstøtte – SU STØTTE TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE Alle unge over 18 år har ret til økonomisk støtte til at uddanne sig. delse – så vil man automatisk få SU som udeboende. SU-modtagere, Det kaldes Statens Uddannelsesstøtte, SU. Denne artikel handler kun der er forsørgere eller venter barn, kan få ekstra SU. om SU på ungdomsuddannelserne. Man kan få SU, hvis man er i gang med eller vælger en uddannelser på denne liste: HVIS FORÆLDRENE IKKE HAR SAMME ADRESSE Uddannelse på folkeskoleniveau Det er begge forældres bopælsforhold, uddannelsesstedet tager • almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og udgangspunkt i, når de skal afgøre, om den unge kan få SU som enkeltfagsundervisning på folkeskoleniveau (NB! Der er særlige udeboende. Har forældrene ikke samme adresse, og ikke er gift betingelser til fx timetallet) (eller er separerede), er det kun den ene af forældrenes bopælsfor- hold, uddannelsesstedet skal tage hensyn til, når de skal afgøre, om • folkeskole, friskole og privat grundskole man kan få SU som udeboende. Det er bopælsforholdene for den forælder, der senest har haft forældremyndigheden over den unge Gymnasiale uddannelser alene, uddannelsesstedet tager udgangspunkt i. Hvis ingen af foræl- • (STX, HF, HHX, HTX) Man kan kun få SU til én gymnasial uddannelse. drene har haft forældremyndigheden alene, bruger uddannelses- • Suppleringskurser til en gymnasial uddannelse, der er afsluttet stedet forholdene for den forælder, man er mest knyttet til på det tidspunkt, hvor man søger om den udeboende SU. • Enkeltfagsundervisning på hf- og studentereksamensniveau (NB! særlige betingelser) INDTÆGT VED SIDEN AF SU Ungdomsuddannelser, fx.: Der er en grænse for, hvor meget den unge må tjene ved siden af • Erhvervsuddannelsernes grundforløb SU. Den indkomst man må have ud over SU, kaldes fribeløbet. Det • Andre ungdomsuddannelser: Fodterapeut, Skibsassistent, beregnes for et helt kalenderår ad gangen, også selv om man ikke får Skipperskoleuddannelser – kyst- og fiskeskipper af 3. grad, SU hele året. Man har pligt til selv at holde øje med, at ens egen ind- Vildtforvalter – Vildtforvaltningsskolen, Kalø komst ikke overstiger årsfribeløbet. Forventer man at tjene mere end • Adgangskursus til ingeniøruddannelse årsfribeløbet, skal man fravælge SU i nogle måneder, for at undgå at skulle betale noget tilbage. • Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge til lærer-, pædagog- og socialrådgiver SU-LÅN Private uddannelser Går man på en uddannelse der giver ret til SU, har man mulighed for Private uddannelser med elevbetaling kan blive godkendt til SU, såle- at få SU-lån ved siden af stipendiet. Lånet skal betales tilbage, når des at man som elev kan læse uddannelsen på samme vilkår som de man er færdig med uddannelsen – med renter! For at få SU-lån er offentlige uddannelser. Det gælder fx uddannelsen på Kosmetolog- det en betingelse, at man også får stipendium. Vælger man at tage skolen i København. SU-lån, låner man et fast beløb hver måned. Man tildeles lån for et år SU SOM HJEMMEBOENDE ad gangen, dog kun så længe, man også får stipendium. Hvis man er forsørger, er det maksimale lånebeløb større. Der løber renter på et SU-lån! Både mens man læser, og når man Når man er 18 eller 19 år og er i gang med en ungdomsuddannelse, er færdig med uddannelsen. Man betaler også rente af de renter, kan man som udgangspunkt få et grundstipendium. Om man kan få der er løbet på – renters rente! Renten varierer alt efter størrelsen af mere end grundstipendiet, afhænger af ens forældres indkomst. Nationalbankens rente. Er forældrenes indkomst 681.013 kr. eller derover, får den unge kun grundstipendiet. Er indkomsten 319.119 kr. eller derunder, får SU-SATSER I UNGDOMSUDDANNELSERNE 2014 den unge det maksimale stipendium for hjemmeboende. Der bliver fratrukket 33.873 kr. for hver søskende under 18 år. Stipendium til elever i ungdomsuddannelser (før skat): Hvis den unge har samme folkeregisteradresse som forældrene, betragtes den unge som hjemmeboende, også selv om hun/han 18 og 19 år pr. mdr. måske betaler for at bo der. Grundsats til alle: 906 kr. Maksimalt tillæg til hjemmeboende afhængig SU SOM UDEBOENDE af forældrenes indkomst: 1.610 kr. Maksimum i alt: 2.516 kr. Når man er under 20 år og i gang med en ungdomsuddannelse, kan man normalt kun få SU med satsen for hjemmeboende. Det gælder Grundsats til udeboende med særlig godkendelse: 3.745 kr. også hvis man er flyttet hjemmefra. Man kan dog søge sit uddannelses- Maksimalt tillæg afhængig af forældrenes indkomst: 2.094 kr. sted om at blive godkendt til at få SU som udeboende. Uddannelses- Maksimum i alt: 5.839 kr. stedet afgør om man kan blive godkendt som udeboende. Der kan ikke klages over skolens afgørelse. Man skal opfylde en af disse betingelser: 20 år og derover pr. mdr. Hjemmeboende: 2.516 kr. • mindst 20 km mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl Udeboende: 5.839 kr. • transporttiden mellem uddannelsesstedet og forældrenes bopæl med offentlige transportmidler er mere end 75 minutter SU-lån på ungdomsuddannelser pr. mdr., max. 2.897 kr. • man har været udeboende uafbrudt i mindst 12 måneder, inden man blev berettiget til SU i den nuværende uddannelse • man kan pga. særlige omstændigheder i hjemmet ikke længere På SU styrelsens hjemmeside www.su.dk kan man foretage bo hjemme. Det kan for eksempel være pga. pladsmangel eller en direkte beregning af sine SU-forhold. sygdom i hjemmet. Satsen for udeboende er højere end for hjemmeboende, men sti- Gymnasier og erhvervsskoler har SU-kontorer, hvor man kan pendium er stadig afhængig af forældrenes indkomst. Hvis man har få oplysninger om reglerne og hjælp til ansøgning. et barn og er udeboende, skal man ikke søge om en særlig godken- 11

Erhvervsuddannelserne Erhvervsuddannelserne – opbygning og struktur I dette afsnit beskrives erhvervsuddannelserne i den struktur, Et eksempel på en trindelt uddannelse, (tidligere kaldet afstigning eller der er gældende indtil reformen af erhvervsuddannelserne delkompetence) er uddannelsen til IT-supporter, der tager 2½ år og er et træder i kraft 1.8.2015. Se for en generel beskrivelse af EUD- trin på specialet til Datatekniker med speciale i infrastruktur på Data- og reformen på side 6-7. kommunikationsuddannelsen. Tanken er, at eleven, efter at have været ude på arbejdsmarkedet i en årrække, har mulighed for at vende tilbage i Der findes i alt 107 erhvervsuddannelser med 299 specialer og trin. uddannelse og tage den fulde erhvervsuddannelse til Datatekniker. På de Disse er opdelt på 12 hovedindgange til erhvervsuddannelserne. De fleste uddannelser er der to trin, men enkelte har tre trin. Uddannelser følgende sider introducerer de generelle forhold omkring Erhvervsud- med tre trin findes eksempelvis på uddannelsen til bager og konditor. dannelserne, især hvad angår struktur og organisering. For det mer- kantile område gør der sig imidlertid specielle forhold gældende. Individuelle uddannelsesforløb Se for en generel beskrivelse af det merkantile område s. 115-116. Eleven kan også begynde på et individuelt uddannelsesforløb, som er sammensat af dele fra specialer og uddannelser, enten inden for den De 12 hovedindgange er: samme indgang eller på tværs af flere indgange. Indholdet af den indivi- • Bil, fly og andre transportmidler duelle erhvervsuddannelse sammensættes i et samarbejde mellem sko- • Bygge og Anlæg Bygnings- og brugerservice len og en virksomhed og skal godkendes af uddannelsens faglige udvalg. • Dyr, planter og natur • Krop og stil EUD+ • Mad til mennesker Med EUD+ kan en elev med et eller flere trin af en erhvervsuddan- • Medieproduktion nelse og med relevant erhvervserfaring vende tilbage i uddannelse • Merkantil og tage et trin på et højere niveau. Dette kan ske uden uddannelses- • Produktion og udvikling aftale. På baggrund af en realkompetencevurdering opstiller skolen • Strøm, styring og IT en uddannelsesplan. Uddannelsesplanen angiver skolemoduler, • Sundhed, omsorg og pædagogik kurser og eventuelle krav om yderligere beskæftigelse eller praktisk- • Transport og logistik fagligt forløb på skole eller i en virksomhed. På side 25-28 findes en oversigt over indgangene med alle Forudsætningen for EUD+ er mindst 6 måneders beskæftigelse specialer og trin. på baggrund af tidligere trin og at eleven er under 25 år. Man kan også vende tilbage i trin 2 som skolepraktikelev, forudsat uddannel- ERHVERVSUDDANNELSERNES OPBYGNING sen udbydes som skolepraktik og at der ikke er adgangsbegrænsning på skolepraktik. Der ydes VEU-godtgørelse til EUD+. VEU-godtgørelse Hver af de 12 hovedindgange åbner op for en lang række uddannel- svarer til 80 % af den højeste dagpengesats. ser, specialer og trin. En erhvervsuddannelse er delt op i et grundfor- løb og et hovedforløb. Grundforløbet er den brede hovedindgang til Adgangsbegrænsning og andre former for begrænsning en lang række forskellige hovedforløb, specialer og trin. Der findes forskellige former for adgangsbegrænsning og stopklodser på erhvervsuddannelserne. En enkelt uddannelse kan godt være om- Uddannelsesplan fattet af flere former for begrænsninger. Hvis en uddannelse er om- Når en elev tilmelder sig et grundforløb, indkaldes eleven straks til en fattet af en eller flere former for begrænsning, vil det fremgå både i uddannelsessamtale på skolen sammen med en kontaktlærer, som oversigten over indgangen og i beskrivelsen af den enkelte uddan- skal følge eleven gennem hele uddannelsesforløbet. Kontaktlæreren nelse. De kan opdeles i følgende former: skal hjælpe den enkelte elev med at planlægge, sammensætte og beskrive et uddannelsesforløb. På baggrund af uddannelsessamtalen Adgangsbegrænsning udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Den personlige uddannel- Når en uddannelse er omfattet af adgangsbegrænsning, betyder det, sesplan skal indeholde oplysninger om elevens valg af uddannelses- at der kun kan optages et begrænset antal elever på grundforløbet. mål og valg af supplerende undervisning, både i grundforløbet og Undervisningsministeriet fastsætter hvert år en kvote for antallet af hovedforløbet. For elever uden uddannelsesaftale skal der indarbej- pladser på de uddannelser, der har adgangsbegrænsning. Pladserne des en plan for praktikpladssøgningen i uddannelsesplanen. på grundforløbet optages først af de elever, der på forhånd har skaf- Uddannelsesplanen kan løbende revideres efter behov. fet sig en praktikplads/uddannelsesaftale. Mulighederne for at gen- nemføre et grundforløb er derfor meget små, hvis eleven ikke på EUX og påbygning forhånd har indgået en uddannelsesaftale. Denne form for adgangs- Eleverne kan under hele uddannelsen, både i grundforløb og hoved- begrænsning er skærpet i forhold til tidligere, hvor adgangsbegræns- forløb, vælge at tage supplerende studieforberedende og erhvervs- ningen kun gjaldt den sidste del af grundforløbet. rettet undervisning. Denne påbygning vil medføre en forlængelse af Adgangsbegrænsningen er indført på de uddannelser, hvor søg- uddannelsestiden. I 2010 blev der indført mulighed for at man kan få ningen er større end praktikplads- og beskæftigelsesmulighederne. en tosidet kompetence, hvor man både får erhvervsuddannelsen og Som følge heraf er der ikke adgangsbegrænsning, hvis uddannelsen opnår et gymnasialt niveau. Den hedder EUX og står for Studiekom- påbegyndes ad praktikpladsvejen. Listen over uddannelser med ad- petencegivende eksamen i forbindelse med en erhvervsuddannelse. gangsbegrænsning revideres løbende. Gennem en EUX får man, foruden et svendebrev, også studie- I 2013 var der fastsat adgangsbegrænsning på følgende 12 mæssig kompetence til at videreuddanne sig, på lige fod med andre uddannelser: med en gymnasial eksamen. EUX giver også adgang til gymnasiale • Beklædningshåndværker suppleringskurser. En EUX vil forlænge uddannelsestiden væsentligt. • Digital Media Det er indtil videre kun bestemte erhvervsuddannelser, man kan gen- • Film- og tv produktionsuddannelsen nemføre som EUX. Læs mere om EUX på side 236. • Fitnessinstruktør • Fotograf Trindelte uddannelser • Frisør Elever, der af den ene eller anden grund, ikke kan eller vil gennem- • Guld- og sølvsmedeuddannelsen føre en fuld erhvervsuddannelse, kan afslutte med et forløb, der • Kosmetiker udgør enkelte trin af en uddannelse. Der eksisterer både uddannel- • Mediegrafiker ser med faste og beskrevne trin og individuelle kompetenceforløb. • Sundhedsservicesekretær Et forløb, der retter sig mod en på forhånd fastsat trindelt uddan- • Teater- udstillings- og eventtekniker nelse, er en uddannelse af mindst 1½ års varighed. • Veterinærsygeplejerske 12

Det er de samme uddannelser som i 2011 og 2012. Skoleadgangsvejen: Eleven kan gå direkte ind på grundforløbet på Teknisk Skole. Der er fri adgang med mindre den ønskede uddan- Adgangsbegrænsning på skolepraktik nelse er en af de 12 uddannelser, der er omfattet af adgangsbe- Når der er adgangsbegrænsning på skolepraktik betyder det, at ele- grænsning. ver uden uddannelsesaftale kun kan påbegynde skolepraktik inden for en fastsat kvote. På en uddannelse med adgangsbegrænsning til Praktikadgangsvejen: Eleven kan også påbegynde uddannelsen skolepraktik kan alle elever gennemføre hele grundforløbet, uanset med et praktikophold i en virksomhed. Dette kræver, at eleven fra om de har en uddannelsesaftale eller ej. starten indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed. Ved denne Adgangsbegrænsningen omfatter ikke elever, der uforskyldt mis- indgangsvej er grundforløbet og hovedforløbet i reglen fastlagt på ter deres praktikplads eller hvis skolepraktik indgår i uddannelsen på forhånd. særlige forsøgsvilkår. På side 19-20, i det særlige afsnit om Skole- praktik, beskrives reglen nærmere og hvilke uddannelser, det drejer Ny Mesterlære: Eleven kan starte direkte i en virksomhed med 1 års sig om. oplæring. Det kræver, at eleven indgår en uddannelsesaftale med en mester/virksomhed. Forskellen til praktikadgangsvejen er, at eleven Negativlisten – Ingen skolepraktik ved mesterlæren ikke skal gennemgå et traditionelt grundforløb. Der findes en lang række uddannelser, hvor det ikke er muligt at Der kan dog indgå korte forløb på skole i løbet af det første år. komme i skolepraktik. Det drejer sig om ca. 60 % af alle erhvervs- Det fastlægges i den uddannelsesplan, som eleven skal udarbejde uddannelser, der er på det man kalder negativlisten. Undervisnings- sammen med mesteren og erhvervsskolen. ministeriet reviderer listen løbende, normalt hver sommer. Se side I slutningen af det første år skal eleven gennemgå en kompeten- 19-20 i afsnittet om Skolepraktik. cevurdering, der afgør om eleven er klar til at gå videre til uddannel- sens hovedforløb. Bliver eleven ikke godkendt, er der mulighed for at Uddannelsesgaranti justere uddannelsesplanen med skoleophold og evt. supplerende Der er uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne. Det betyder læring, således at eleven alligevel kan fortsætte i hovedforløbet. ikke, at man er sikret, at kunne gennemføre lige nøjagtig den uddan- Ved indgangen ny mesterlære bliver hele uddannelsesforløbet nelse man ønsker. Undervisningsministeriet fortolker uddannelsesga- lidt længere. Mesterlæren omfatter ikke Elektriker, VVS uddannelsen, rantien sådan, at man er sikret at kunne gennemføre som minimum Film- og TV – produktionsuddannelsen, Mejerist og Teater-, udstil- en af de uddannelser, der findes i den indgang, man er startet på. lings- og eventtekniker, og naturligvis heller ikke de korte erhvervs- Det betyder, at hvis man efter endt grundforløb ikke kan finde en uddannelser, der udelukkende er skolebaserede. praktikplads og den uddannelse man ønsker ikke gennemføres som skolepraktik, så vil man kunne gennemføre mindst en af de andre ANSØGNING uddannelser i indgangen i skolepraktik. Skoleadgangsvejen: Eleven benytter ansøgningsskema til ADGANGSKRAV ungdomsuddannelserne. Skemaet findes i elektronisk form på www.optagelse.dk. Eleven skal have opfyldt sin undervisningspligt. Det vil normalt sige Med Nem ID eller en digital signatur kan man ansøge digitalt. 9. Klasse. På nogle erhvervsuddannelser er det reelt en fordel at have Skemaet kan også udskrives, udfyldes og afleveres på traditionel vis. 10. klasse og på nogle også en gymnasial eksamen. Se under ad- På optagelse.dk fremgår det, hvor det skal afleveres. Ansøgnings- gangskrav i beskrivelsen af de enkelte uddannelser. fristen er d. 1. marts for elever, der går i Folkeskolen. Andre kan søge direkte gennem optagelse.dk eller henvende sig direkte på erhvervs- INDGANGSVEJE skolen. Reelt kan man søge helt frem til skolestart. Dette kan dog ikke an- Der er tre måder at starte en erhvervsuddannelse på, en skolead- befales, hvis man vil være sikker på at gangsvej, en praktikadgangsvej og ny mesterlære. få sine ønsker opfyldt. 3 måder at gennemføre en erhvervsuddannelse på Praktisk brobygning, forpraktik/trainee, ungarbejde, grundskole 1. Skoleadgangsvejen Grundforløb: SKOLE Hovedforløb: PRAKTIK OG SKOLE 2. Praktikadgangsvejen I virksomheden Grundforløb: SKOLE – variabel, ofte 3-6 måneder – normalt 20 uger Hovedforløb: PRAKTIK OG SKOLE 3. Ny Mesterlære – ny praktisk indgang I virksomhed i 1 år Hovedforløb: PRAKTIK OG SKOLE – evt. supplerende skoleundervisning + evt. manglende elementer fra grundforløbet Kilde: Undervisningsministeriet 13

Erhvervsuddannelserne – opbygning og struktur Praktikadgangsvejen: Det kræver indgåelse af en uddannelsesaftale valg mv. Sammensætningen af et grundforløb sker i samarbejde med med en godkendt virksomhed. Det er den uddannelsessøgendes kontaktlæreren. eget ansvar at finde en virksomhed, men eleven kan få hjælp til søg- Et grundforløb indeholder undervisning i grundfag, områdefag og ningen på de tekniske skolers praktikpladsformidling, og ofte også på valgfag. Den sidste del af grundforløbet er rettet mod et bestemt ho- de faglige udvalgs hjemmesider. vedforløb, det vil sige en bestemt uddannelse. Undervisningsministeriets portal www.praktikpladsen.dk er et Den obligatoriske del er det målrettede grundforløb, der som virtuelt mødested for elever, der søger en praktikplads og virksom- minimum er påkrævet for at kunne starte på et givet hovedforløb, en heder, der søger en elev. Portalen indeholder desuden en oversigt, bestemt uddannelse, et bestemt speciale eller trin. I de fleste til- opdelt på fag, over alle de praktikvirksomheder, der er godkendt til fælde, hvor eleven er afklaret omkring sit valg af uddannelse og at uddanne elever. måske allerede har en uddannelsesaftale, vil et grundforløb tage 20 uger. Enkelte uddannelser har et obligatorisk grundforløb på kun 10 Ny Mesterlære: Det kræver indgåelse af en uddannelsesaftale med uger. Der findes også enkelte obligatoriske grundforløb på 40 uger, en virksomhed. Det er den uddannelsessøgendes eget ansvar at eksempelvis inden for de kreative medieuddannelser på hovedind- finde en virksomhed, men eleven kan få hjælp til søgningen på de gangen Medieproduktion. tekniske skolers praktikpladsformidling, og ofte også på de faglige Ved praktikindgangsvejen er grundforløbet placeret efter første udvalgs hjemmesider. praktikperiode og skal normalt være gennemført inden for det første Portalen www.praktikpladsen.dk er et virtuelt mødested for år af uddannelsen. Grundforløbet kan ved praktikadgangsvejen, i elever, der søger en praktikplads og virksomheder, der søger en elev. sjældne tilfælde, være opdelt i flere perioder. En af portalens vigtige funktioner er, at den indeholder oversigter over alle de praktikvirksomheder, der er godkendt til at uddanne Den valgfri del kan bestå af flere forskellige elementer og tage elever. udgangspunkt i forskellige målgrupper, fx.: OPTAGELSE • elever, der har brug for mere tid til at vælge uddannelse inden for en given hovedindgang. • elever, der har behov for mere tid til at forbedre de almene, Der er fri adgang til grundforløbet undtagen på de 12 uddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning. Dette gælder eksempelvis inden personlige og faglige kundskaber. for nogle af medieuddannelserne og frisør. Hvis der er adgangsbe- • elever, der ønsker at udbygge deres studiekompetence ud over grænsning på en uddannelse fremgår det i bogen i introduktionen hvad der er påkrævet. til den enkelte hovedindgang og under beskrivelsen af den enkelte • Elever, der ønsker at tage en EUX (dobbelt kompetence: både en uddannelse. erhvervsuddannelse og en gymnasial eksamen). Der er løbende optag til grundforløbet på de fleste tekniske sko- ler. På nogle tekniske skoler er der kun start 2 gange årligt, Elever, der påbegynder uddannelsen gennem praktikadgangsvejen, i januar og august. kan også vælge et grundforløb, der rækker ud over den obligatoriske del. Dette skal dog ske efter nærmere aftale mellem eleven og virk- SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE somheden. I den 3. indgang til erhvervsuddannelserne, ny mesterlære, For elever med specielle læse- eller skriveproblemer, er der mulighed erstatter det første års oplæring i virksomheden det traditionelle for at få særlig støtte til at gennemføre uddannelsen. Dette skal ind- grundforløb. Der kan dog være tale om supplerende skoleophold. skrives som en del af uddannelsesplanen. Se side 18. Grundforløbspakker ØKONOMI En grundforløbspakke er et alternativ til det almindelige grundforløb. Det indeholder altid de obligatoriske fag, men herudover er der en Skoleadgangsvejen: Eleven får ikke løn under grundforløbet. række valgfri elementer, som på forhånd er fastlagt i en pakke. Elever, der er fyldt 18 år kan søge SU. Ansøgningsskema fås på sko- En grundforløbspakke består altså af det obligatoriske grundforløb og len. I praktikperioderne får eleven løn, også på de skoleophold, der en på forhånd fastlagt valgfri del, målrettet elever med nogenlunde er på hovedforløbet. de samme forudsætninger. Grundforløbspakken giver adgang til et hovedforløb på samme Praktikadgangsvejen: Eleven får løn under hele uddannelsen, også måde som det obligatoriske grundforløb. under grundforløbet og de efterfølgende skoleperioder. Se for elev- lønninger under de enkelte uddannelser. Supplerende undervisning i grundforløbet Hvis det viser sig at være svært at finde en praktikplads efter gen- Ny Mesterlære: Eleven får løn under hele uddannelsen. Se for elev- nemført grundforløb, kan eleven få op til 10 ugers supplerende lønninger under de enkelte uddannelser. grundforløbsundervisning i karensperioden (de to måneders aktive praktikpladssøgning efter grundforløbet). GRUNDFORLØBET Den supplerende undervisning skal medvirke til, at eleven kan kvalificere sig inden for beslægtede uddannelsers hovedforløb, hvor Første del af erhvervsuddannelsernes skoleforløb hedder grundforløb der er ledige praktikpladser. og varer typisk 20 uger. Undtagen på de 12 erhvervsuddannelser, der i 2013 er udmeldt adgangsbegrænsning på, er der i princippet fri ad- Merit og uddannelsesskift gang til at starte på et grundforløb for de elever, der har opfyldt deres Merit betyder, at eleven kan få afkortet uddannelsen, hvis eleven på undervisningspligt, hvilket normalt vil sige 9. klasse. anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. Merit bygger på Grundforløbet er indgangen til en række uddannelser inden for ønsket om, at mindske dobbeltuddannelse og princippet om, at man en hovedindgang og har til formål at sikre eleven har de fornødne al- ikke skal tage det samme 2 gange. Der kan fx være tale om elever, mene, faglige og personlige forudsætninger for at kunne starte på der har gennemført 10. klasse, har en gymnasial eksamen, har gen- den egentlige uddannelse på hovedforløbet. nemgået et brobygningsforløb eller evt. har taget en anden erhvervs- I slutningen af grundforløbet skal eleven vælge den konkrete ud- uddannelse. dannelse, speciale eller trin. Grundforløbet kan beskrives som en På nogle tekniske skoler er der lavet specielle grundforløb, der tragt, hvor uddannelsesvalget snævres mere og mere ind. baserer sig på, at eleven har en gymnasial eksamen og derfor kan få Grundforløbet er opdelt i en obligatorisk del og en valgfri del. merit for en stor del af de almene skolefag. Et andet mål er, at det Længden er individuel og afhængig af mange forhold, bl.a. skolebag- skal være lettere og mere fleksibelt at vælge en anden erhvervsud- grund, interesser, ønsker, graden af afklaring omkring uddannelses- dannelse uden at skulle starte helt forfra på et nyt grundforløb. 14

Erhvervsuddannelserne – opbygning og struktur Prøve – Eksamen gatoriske skoleundervisning i hovedforløbet tager normalt omkring 40 Grundforløbet afsluttes med udstedelse af et bevis. Beviset angiver de uger, men der er eksempler på helt op til 60 uger. fag og niveauer, som eleven har gennemført. Under grundforløbet er Skoleforløbene under hovedforløbet foregår som regel på den der prøver i flere af grundfagene. Der foretages desuden en løbende skole, hvor den sidste del af grundforløbet er foregået. bedømmelse af elevens standpunkt. Grundforløbet afsluttes med et projekt, som danner udgangspunkt Praktikplads – uddannelsesaftale for en prøve med ekstern censur. For at begynde på uddannelsens I den enkelte elevs uddannelsesplan skal der foreligge en plan hovedforløb, skal eleven, udover at opfylde de særlige kompetence- for praktikpladssøgningen. Eleven er selv ansvarlig for at skaffe en mål, bestå grundforløbsprøven. Vær opmærksom på, at nogle uddan- praktikplads. Der er dog mulighed for at få hjælp på de tekniske nelser kan kræve minimumskarakterer i de fag, der indgår i denne skolers praktikpladsformidling. prøve. Undervisningsministeriets portal www.praktikpladsen. dk skal Udbud af grundforløb bidrage til at skabe et forum, hvor praktikpladssøgende og virksom- Det er meget forskelligt, hvor stort et udbud de enkelte skoler har. heder, der søger elever, kan mødes. Nogle har en bred vifte; andre udbyder alene de obligatoriske grund- På den private www.elevplads- teminalen.dk søger virksomheder forløb. Det kan være nødvendigt at skifte skole i slutningen af et efter elever. For at komme i praktik i en virksomhed, skal virksomhe- grundforløb. Selv om den skole eleven har valgt at starte sit grundfor- den være godkendt til at uddanne elever. løb på udbyder hovedindgangen, kan man ikke være sikker på, at Praktikpladsen.dk indeholder en oversigt over alle de virksomhe- skolen udbyder hele grundforløbet. der, opdelt på fag, der er godkendt til at uddanne elever. Hvis en virk- Den sidste del af grundforløbet, udbydes ofte kun på den tekniske somhed ikke er godkendt, betyder det ikke nødvendigvis, at den ikke skole, der også har skoleopholdene på hovedforløbet. For at lette en kan godkendes. sådan overgang til en anden skole, har de enkelte tekniske skoler ind- Virksomheden kan ansøge om godkendelse i det Faglige Udvalg, gået samarbejdsaftaler. Samarbejdsaftalerne vil, i det omfang det er som uddannelsen hører til. Virksomheden kan også søge om godken- muligt, tage udgangspunkt i de nærmeste tekniske skoler. delse via www.praktikpladsen.dk. Det er også muligt at tage hele eller dele af praktikperioden i udlandet. Se for PIU-ordningen s. 10. HOVEDFORLØBET Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, har eleven på nogle uddannelser mulighed for at komme i skolepraktik. Under skoleprak- I slutningen af grundforløbet skal eleven vælge en specifik uddan- tikken kan man i kortere eller længere perioder blive udlånt til en nelse, specialeretning eller trin med henblik på start af hovedforløbet. virksomhed. Dette fører ofte til en varig uddannelsesaftale. Se mere Hovedforløbet er den specifikke uddannelse, der følger efter et grund- om skolepraktik på side 19-20. forløb. De fleste hovedforløb har endvidere specialer. Fx er hovedfor- løbet som hospitalsteknisk assistent opdelt i to specialer: Forskellige former for uddannelsesaftaler neurofysiologiassistent og audiologiassistent. Specialet kan være Der findes 4 forskellige former for praktik/uddannelsesaftaler i yderligere opdelt i trin. På audiologiassistenten er der et trin som au- erhvervsuddannelserne. diometrist. Her er trinnet kun et trin på et bestemt speciale under ho- vedforløbet. Andre gange er trinnet et trin på alle specialerne på Den almindelige aftale: Her er eleven i praktik i den samme virk- uddannelsen. somhed i hele praktiktidens længde. Det er den mest almindelige Antallet af hovedforløb/uddannelser er langt over 100 og med form for uddannelsesaftale. Der er en gensidig prøvetid på 3 måne- specialer og trin når det op på mere end 300 forløb. Hovedforløbet der, hvorefter aftalen er uopsigelig. foregår normalt i en vekselvirkning mellem praktik i virksomheden og skoleophold på den tekniske skole. Ny mesterlære: Hele uddannelsen gennemføres i virksomheden. Hovedforløbet begynder med praktik i en virksomhed. Hvis det Det første år af uddannelsesaftalen gennemføres som praktisk ikke lykkes at indgå en sådan uddannelsesaftale med en virksomhed, oplæring og træder i stedet for det traditionelle grundforløb. er der i nogle tilfælde mulighed for i stedet at komme i skolepraktik Skolen og virksomheden udarbejder sammen med eleven en (se s. 19-20). Der er dog en lang række uddannelser der er på nega- personlig uddannelsesplan for den oplæring, der træder i stedet tivlisten fra Undervisningsministeriet. Hvis en uddannelse er på nega- for grundforløbet. tivlisten betyder det, at den ikke kan gennemføres som skolepraktik. Efter det første år vurderes eleven med henblik på fortsættelse Der er yderligere indført adgangsbegrænsning på skolepraktik på i hovedforløbet. Der indgår undervisning i hovedforløbet på skole. en lang række uddannelser. Det betyder, at der reelt er meget få mu- Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder, hvorefter aftalen er ligheder for at gå videre i uddannelse som skolepraktik, med mindre uopsigelig. man uforskyldt har mistet sin praktikplads. Kombinationsaftale: Her indgår eleven aftaler med to eller flere virk- Adgang til hovedforløbet er afhængig af at: somheder, så delaftalerne tilsammen udgør hele uddannelsen. Hvert • eleven har gennemgået det obligatoriske grundforløb og har praktiksted skal som minimum være godkendt til at kunne uddanne i en uddannelsesaftale med en virksomhed, der er godkendt til det forløb, som de står for, men behøver således ikke at være god- at uddanne elever inden for den ønskede uddannelse. kendt til hele uddannelsen. Alle aftaler skal være på plads og dække hele uddannelsesforløbet • eleven på forhånd har en uddannelsesaftale og påbegynder inden den første aftaleperiode starter. uddannelsen ad praktikadgangsvejen. • eleven har en aftale om at tage uddannelsen som skolepraktik. Den korte uddannelsesaftale: Er især brugbar i situationer, hvor Skolepraktik kan tidligst starte 2 måneder efter afslutningen af virksomheden ikke kan overskue eller ønsker at indgå en aftale for grundforløbet. hele uddannelsen, selv om den er godkendt til at varetage hele ud- • eleven har en aftale med en virksomhed om at starte i dannelsen. Aftalen skal indeholde mindst en praktikperiode og et ny mesterlære. I slutningen af det første år, som fortrinsvis skoleophold i hovedforløbet. Aftalen kan altid forlænges eller laves foregår i virksomheden, bliver eleven kompetencevurderet om til en almindelig aftale. Ordningen indeholder også gensidig med henblik på at starte på hovedforløbet. prøvetid. Forskellen til kombinationsaftalen er, at man med den korte ud- Hovedforløbet består af en vekselvirkning mellem praktik i virksom- dannelsesaftale kan gå i gang uden, at der foreligger aftaler for hele heden og skoleundervisning på teknisk skole. Et samlet hovedforløb uddannelsesforløbet. varer typisk 3½ år, men kan i enkelte tilfælde tage helt op til 4½ år. Skemaet uddannelsesaftale kan findes bl.a. på Undervisnings- Med indførelsen af de korte erhvervsuddannelser vil man dog ministeriets hjemmeside www.uvm.dk under praktik i afsnittet om kunne se hovedforløb af kun 1 års varighed. Varigheden af den obli- erhvervsuddannelser. 15

Erhvervsuddannelserne – opbygning og struktur Forpraktik – trainee-forløb: Inden for nogle brancher er der etable- LØN ret aftaler om traineeforløb/ forpraktik af 3-6 måneders varighed for unge mellem 15 og 18 år. Det giver både virksomheden og eleven Under hele hovedforløbet får eleven løn, også i de mellemliggende mulighed for se hinanden lidt an inden indgåelse af en egentlig ud- skoleperioder. Når eleven skal starte på en erhvervsuddannelse, er dannelsesaftale. Forløbet medfører ikke automatisk en afkortning i det en økonomisk fordel at vælge praktikindgangsvejen frem for sko- uddannelsestiden, men eleven har krav på en realkompetencevurde- levejen. ring ved påbegyndelse af en erhvervsuddannelse. Starter eleven med praktik, er virksomheden forpligtet til at give løn, også under grundforløbet. ØKONOMISK TILSKUD OG REFUSION PRØVE – SVENDEPRØVE Når en elev er på skole, får arbejdsgiveren refusion fra Arbejdsgiver- nes Uddannelsesbidrag (AUB) (tidligere AER) I 2014 udgjorde til- Hovedforløbet afsluttes normalt med en svendeprøve, fagprøve eller skudsbeløbene lignende. Prøven kan indgå i skoledelen, normalt under sidste skole- 1. år: 2220 kr. 2. år: 2460 kr. ophold, eller som oftest, efter skoleopholdet som en egentlig sven- 3. år: 2760 kr. 4. år: 3140 kr. deprøve aflagt i virksomheden. og for voksenelever: 4490 kr. Elevlønningerne fremgår under beskrivelsen af de enkelte uddannelser. PRAKTIKPLADSEN.DK Portalen er et internetmødested for elever, der søger en praktikplads og virksomheder, der søger en elev. Portalen kan indeholde ledige praktikpladser og en oversigt over de virksomheder, der er godkendt til at uddanne elever, det vil sige til at indgå uddannelsesaftaler. Sam- tidig kan praktikpladssøgende lægge deres ønsker og profil ind. ÆNDRINGER I ERHVERVSUDDANNELSERNE Der træder en reform af erhvervsuddannelserne i kraft 1.8. 2015. På side 6-7 findes en oversigt over grundtræk- kene i reformen. På Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk kan man følge med i udviklingen på området og få løbende information om de udmeldinger, der stadig mangler for at reformen er på plads. 16

Faglært som voksen Fra 1.8.2015 kommer der nye uddannelsesmodeller for voksne. En VEUD forudsætter en uddannelsesaftale med en virksomhed og Se side 6-7. normalt vil læretiden være kortere, fordi den voksne har relevant er- hvervserfaring med sig. VEUD kan derfor være en mulighed for Der findes en række forskellige uddannelsesmodeller for voksne, der voksne med relevant erhvervserfaring inden for et fag, som ikke har ønsker at tage en erhvervsuddannelse. I denne sammenhæng regnes tilstrækkelig erhvervserfaring til at kunne indgå i en Grunduddan- man for voksen, når man er fyldt 25 år. På Uddannelsesguiden ug.dk nelse for voksne (GVU). findes flere oplysninger om de forskellige modeller. Individuel merit Grunduddannelse for voksne – GVU Denne model er anvendelig i de tilfælde, hvor den voksne ikke har 2 GVU kan karakteriseres som en genvej til faglært status for voksne års relevant erhvervserfaring eller hvor den pågældendes erhvervser- med relevant erhvervserfaring. I en GVU sidestilles den relevante er- faring er for snæver fagligt set. Erhvervsskolen og det faglige udvalg hvervserfaring som svarende til praktiktiden i en erhvervsuddannelse. vurderer hver især hhv. den teoretiske erfaring og den praktiske erfa- Det betyder at man kan springe hele den praktiske læretid over og ring inden for et givet fagområde. Alle kompetencer som fx relevant ofte har den voksne også andre kompetencer, der kan give afkort- erhvervserfaring, skolebaggrund, relevante kurser, fx AMU-kurser, og ning i uddannelsen. GVU kan anvendes i forhold til alle erhvervsud- uddannelse bliver sammenlignet i forhold til en given uddannelse. dannelser. På baggrund heraf vurderer Erhvervsskolen og det Faglige Udvalg hvad, vokseneleven mangler for at få et svendebrev/uddannelsesbe- GVU henvender sig til: vis inden for den ønskede uddannelse, og der udarbejdes en uddan- • Ufaglærte med praktisk erfaring nelsesplan. Uddannelsesplanen kan indeholde både skoleperioder og restlæ- • Faglærte med forældede uddannelser retid. De faglige udvalg modtager som regel kun henvendelser fra • Faglærte med udenlandske uddannelser, der ikke kan personer i samarbejde med en virksomhed. godkendes direkte i Danmark En almindelig erhvervsuddannelse Forudsætningen for at komme i gang med en GVU, er en individuel Endelig er der altid mulighed for som voksen, på lige fod med unge, realkompetencevurdering, der foretages af en erhvervsskole. For at få at gå i gang med et fuldt erhvervsuddannelsesforløb. foretaget en individuel kompetenceafklaring med henblik på en GVU, skal man være fyldt 25 år og have minimum 2 års relevant erhvervs- Voksenlærlingeløn erfaring. Man skal også have skolekundskaber, svarende til 9. klasse. Voksenlærlinge kan få voksenlærlingeløn, der normalt svarer til fagets På baggrund af den individuelle kompetencevurdering, udarbejder mindsteløn. Mindstelønnen er forskellig fra fag til fag. Fagforeninger skolen en individuel uddannelsesplan, som er en plan over de er- kan oplyse om lønninger. hvervsuddannelseselementer, skolen vurderer, den voksne mangler, Med mindre det er indskrevet i fagets overenskomst, har man for at kunne gå til svendeprøve/ og blive faglært. Det er ofte skole- som voksen ikke krav på voksenlærlingeløn selv om man er fyldt 25 perioderne på hovedforløbet, den voksne mangler. år. Det forudsætter normalt en aftale mellem virksomheden og vok- En GVU plan består af forskellige skoleforløb og forudsætter såle- seneleven. Der er mange elever over 25 år, der går i gang med en er- des, at eleven har tilstrækkelig erhvervserfaring, så erhvervserfaringen hvervsuddannelse på almindelig elevløn. kan anerkendes som svarende til hele den praktiske del i en given Det er i mange tilfælde muligt for arbejdsgiveren at få tilskud til erhvervsuddannelse. Man skal derfor ikke have en uddannelsesaftale en voksenlærling på voksenlærlingeløn. Det kræver, at voksenlærlin- med en arbejdsgiver for at gennemføre en GVU. Der er eksempler på gen er fyldt 25 år og at faget, som voksenlærlingen vil uddanne sig uddannelsesplaner, hvor den voksne kun mangler at gå til svende- inden for, tilhører et område, hvor der er mangel på arbejdskraft. prøve/fagprøve. Virksomheder kan dog få tilskud til ledige inden for alle erhvervsud- Der kan maksimalt indgå 4 ugers praktik i en GVU, som skal være dannelser. af sådan en karakter, at de kan tages som fx. værkstedsundervisning. Tilskuddet forudsætter, at den voksenelev, som virksomheden øn- Uddannelsesplanen har en gyldighed på 6 år. Det betyder at man sker at ansætte, ikke har en uddannelse i forvejen, defineret som en skal tage de elementer, GVU planen består af, inden for maksimalt erhvervsuddannelse eller derover. Der er den undtagelse, at hvis den 6 år. pågældende uddannelse er forældet, dvs. ikke har været anvendt i Da en GVU afsluttes med en svendeprøve eller en fagprøve, får de sidste 5 år, så kan virksomheden alligevel få tilskud til voksenlær- man nøjagtigt det samme papir og den samme kompetence, som lingen. hvis man har taget en tilsvarende erhvervsuddannelse af fuld Hvis der er tale om en ledig med uddannelse, kan virksomheden længde. Til en GVU kan man få VEU-godtgørelse, som svarer til 80 % få tilskud, hvis den ledige, som virksomheden ønsker at ansætte som af den højeste dagpengesats. Kun beskæftigede og selvstændige kan voksenlærling, har en vis længde ledighed. Det er jobcentrene, der få VEU godtgørelse, ikke ledige. Derimod kan en GVU for ledige administrerer voksenlærlingeordningen. Listen over uddannelser indgå i en jobplan efter aftale med jobcentret. med mulighed for tilskud bliver løbende justeret efter hvilke fag, der er mangel på arbejdskraft inden for. Vær opmærksom på, at der kan Voksenerhvervsuddannelser – VEUD være geografiske forskelle på hvilke erhvervsuddannelser, der gives På nogle af erhvervsuddannelserne er der specielt tilrettelagte tilskud til. Voksenerhvervsuddannelser – VEUD. Disse baserer sig på, at voksen- På de fire beskæftigelsesregioners hjemmesider kan man se de eleven har arbejdet som ufaglært inden for et fag (normalt min. 2 år) aktuelle lister. Man kan også henvende sig i de lokale jobcentre for at og derfor får merit (rabat) for noget af praktiktiden. Disse VEUD varer få information og vejledning om ordningen. normalt 1-2 år kortere end de almindelige erhvervsuddannelser. Til forskel fra den almindelige erhvervsuddannelse, er der på en www.fremtidenerfaglaert.dk henvender sig til både virksomheder VEUD kun voksne i klassen på skoleopholdene. Der kan i princippet og borgere og giver et overblik over ordningen med link til voksen- etableres VEUD på alle erhvervsuddannelser forudsat, at der er til- lærlingelisterne og mange andre relevante oplysninger. strækkeligt med voksne, der ønsker at gå i gang med den pågæl- dende uddannelse. 17

Specialpædagogisk støtte på ungdomsuddannelserne Unge med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan sammen kontakt med det kommende uddannelsessted før sommerferien. Man med deres uddannelsessted søge Specialpædagogisk Støtte – forkor- skal også selv følge op på, hvad der sker i sagen. Der kan være travlt tet SPS. Ordningen gælder for alle ungdomsuddannelser og skal sikre, på skolerne, og den unge må være med til at sørge for, at sagen ikke at unge med funktionsnedsættelse kan gennemføre en uddannelse bliver glemt i farten. på lige fod med andre. En funktionsnedsættelse kan fx vise sig i: • læsevanskeligheder/ordblindhed Sådan søger man Man skal kontakte SPS-vejlederen på det kommende uddannelses- • synsvanskeligheder/blindhed sted, hvis man vil søge om SPS. Hos SPS-vejlederen udfylder man en • døvhed/hørevanskeligheder Bemyndigelseserklæring om at man er elev på den pågældende ud- • bevægelsesvanskeligheder dannelse og har et støttebehov. Den dokumentation man har for funktionsnedsættelsen skal tages • psykiske vanskeligheder den med til samtalen. SPS-vejlederen vil spørge om, hvilke vanskelig- heder den unge oplever i forbindelse med uddannelsen, og hvilke Man kan læse mere om ordningerne på www.spsu.dk. krav der stilles til elever på uddannelse. Den unge og vejlederen skal beskrive nogle forslag til støtte, som kan afhjælpe vanskelighederne. Støtten gives på baggrund af en faglig vurdering af den unges behov. Støtten kan typisk bestå i: Derfor kan den unge før samtalen med SPS-vejlederen tænke over: – hvad du ikke kan i det daglige på uddannelsen Ordblindhed – hvorfor du tror, at du ikke kan det Ordblinde har typisk mulighed for at få en it-startpakke. Den består af – hvilken støtte, der vil bringe dig i stand til at kunne en bærbar computer med et ordforslagsprogram og talesyntese even- tuelt kombineret med instruktion og en rammebevilling til produk- Uddannelsesstedet skriver selve ansøgningen og søger om støtte tion af studiematerialer og studiestøttetimer. Der er også mulighed for hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Styrelsen træffer afgørelse i sagen. talegenkendelsesprogram. Hvis styrelsen bevilger støtte, sørger uddannelsesstedet for at bestille støtten. Psykiske vanskeligheder Man kan søge om SPS, så snart du er optaget på en uddannelse. En psykisk funktionsnedsættelse kan være en udviklingsforstyrrelse Det er vigtigt, at man i forbindelse med ansøgningn om optagelse på som ADHD eller for eksempel en lidelse som depression, personlig- uddannelsen gør opmærksom på et behov for SPS. hedsforstyrrelse eller skizofreni. Støtten vil typisk bestå i støttetimer Når man afslutter sin uddannelse, eller hvis man afbryder den, skal og mentortimer. man aflevere bevilgede hjælpemidler. Styrelsen kan dog bestemme at hjælpemidler overdrages til den unge til ejendom. Døvhed eller hørevanskeligheder En hørehæmmet har typisk mulighed for at få høretekniske hjælpe- Klage midler. Døve kan få en tegnsprogs- eller skrivetolk. I nogle tilfælde Klagefristen er fire uger efter, at du har modtaget en afgørelse. kan den unge få sekretærhjælp med henblik på udarbejdelse af Du skal sende klagen til styrelsen, der sender klagen videre til Anke- notater. Eksempler på støtte: Tegnsprogstolk, Skrivetolk, Sekretær- nævnet for Uddannelsesstøtte sammen med en udtalelse. hjælp, Udredning af behovet for høretekniske hjælpemidler, Høre- tekniske hjælpemidler, It-startpakke for døve eller it-startpakke for Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen hørehæmmede, Studiestøttetimer, Segregeret undervisning i sprog- Center for Kvalitetsudvikling og Tilsyn fag, Hørekonsulenttimer. Frederiksholms Kanal 25, 1220 København Tlf.: 33 92 60 03 (kl. 10-12) Blind eller svagsynet [email protected] For blinde eller svagsynede er der typisk mulighed for at få it-base- www.spsu.dk rede hjælpemidler som Jaws eller Zoomtext samt eventuelt CCTV- løsninger og rammebevilling til produktion af studiematerialer på Mentorer særlige medier. Nogle får sekretærhjælp til for eksempel kopiering, Alle erhvervsskoler tilbyder mentorer til elever, som har brug for op- eksamenstilmelding og informationssøgning. bakning i deres uddannelsesforløb. Mentorer bliver tilbudt elever, som ellers ville være i fare for at afbryde deres uddannelse. Eleven skal tale Bevægelsesvanskeligheder med sin UU-vejleder, kontaktlærer eller studievejleder om en mentor- Typisk muligheder er ergonomiske møbler, it-startpakke og praktisk ordning. hjælp. Støtteformerne vil variere i forhold til graden af bevægehan- dicappet. En ung med rygproblemerhar fx mulighed for at få ergono- Nyttige links miske møbler. En kørestolsbruger har typisk brug for praktisk hjælp www.handicap.dk på uddannelsesstedet. Der kan også være særlige it-løsninger, dikta- – De Samvirkende Invalideorganisationer. fon og sekretærhjælp. Handicapbevægelsens paraplyorganisation Specialpædagogisk støtte (SPS) på www.godadgang.dk erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser – Tilgængelig i offentlige bygninger Den unge søger om SPS på sit uddannelsessted ved at henvende sig www.vejviseren.emu.dk til studievejlederen. Skolen betaler ikke støtten selv, men søger om at – Handicappedes tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner få udgifterne dækket hos Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen sørger www.clh.dk for at fremskaffe den tildelte støtte. Støtten er ikke afhængig af alder – Center for Ligebehandling af Handicappede eller forældreindkomst. Det er meget vigtigt, at den unge gør op- mærksom på behovet for støtte allerede ved ansøgningen om opta- www.adgangforalle.dk gelse på uddannelsen. På den måde har skolen en rimelig chance for – Fri online oplæsning af tekster at nå at skaffe støtten til tiden – nemlig når den unge starter. Den unge skal altså evt. sammen med UU-vejlederen og forældrene tage 18

Skolepraktik og uddannelsesgaranti I næsten alle erhvervsuddannelser indgår at den unge skal gennem- Hensigten er at sikre, at eleven er geografisk og fagligt mobil inden føre praktikophold i en virksomhed. for beslægtede uddannelsesområder. Det kan f. eks. gælde mellem I mange uddannelser er der mangel på praktikpladser. Det drejer smedeuddannelserne i indgangen Produktion og Udvikling og meka- sig både om tekniske og merkantile uddannelser. Elever, der ikke kan nikeruddannelserne i indgangen Bil, fly og andre transportmidler. skaffe en praktikplads, kan i visse tilfælde gennemføre praktikken på Eleverne kan ikke stille individuelle krav til den praktikplads, der bli- en erhvervsskole. Det kaldes for skolepraktik. Der er dog mange be- ver tilbudt, men har kun krav på overenskomstmæssig løn, og på at grænsninger, fx: praktikstedet er godkendt. Hvis en elev afslår at modtage en tilbudt – om man er berettiget til skolepraktik praktikplads, får det konsekvenser for muligheden for at fortsætte med skolepraktik. – hvilke uddannelser det kan lade sig gøre. Adgangsbegrænsning til skolepraktik Betingelsen for at søge om skolepraktik efter endt grundforløb, er at I nogle fag, hvor det kan være vanskeligt at finde beskæftigelse, kan man har gjort alt for selv at skaffe en praktikplads i en virksomhed. Undervisningsministeriet indføre midlertidig adgangsbegrænsning til Også i virksomheder som ligger langt væk fra ens bopæl. Man skal skolepraktik. Adgangsbegrænsningen til skolepraktik betyder i prak- have søgt inden for alle de uddannelser, som grundforløbet giver ad- sis, at elever kun får tilbudt skolepraktik, hvis de har mistet deres gang til. praktikplads uforskyldt, fx fordi deres praktikvirksomhed lukkede. En lang række fag udbydes ikke som skolepraktik. Så må man i stedet søge et fag som ligger så tæt på som muligt. Desuden er der Oversigt over skolepraktik adgangsbegrænsning til skolepraktik på en række populære fag. I oversigten er der nævnt ud for de enkelte uddannelser, om der til- Kriterierne for at søge skolepraktik er skrappe op og godtgørelsen bydes skolepraktik, om der ikke tilbydes skolepraktik eller om der er til elever i skolepraktik er ret lav i forhold til lærlinge-/elevlønnen i adgangsbegrænsning på skolepraktik. det samme fag. Det er meningen, at skolepraktik skal være forbeholdt uddannel- Bil, fly og andre transportmidler sesområder, hvor der er høj sikkerhed for beskæftigelse efter endt Bådmekaniker: Ingen skolepraktik uddannelse. Der er også mulighed for at bruge korte skolepraktikfor- Cykel- og motorcykeluddannelsen: Skolepraktik løb mellem andre praktikforløb i forbindelse med flex-kombinations- Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen: Skolepraktik aftaler og korte uddannelsesaftaler, hvor flere virksomheder kan Flymekaniker: Ingen skolepraktik deles om praktikansvaret. Karosseriuddannelsen: Skolepraktik Lastvognsmekaniker: Skolepraktik med adgangsbegrænsning. Hvad er skolepraktik? Personvognsmekaniker: Skolepraktik med adgangsbegrænsning. I skolepraktik bliver den oplæring eleven skulle have haft i en praktik Vognmaler: Skolepraktik virksomhed erstattet med ophold på erhvervsskolen, blandt andet på skolens egne værksteder. En erhvervsuddannelsen med skolepraktik Bygge og anlæg har samme varighed og indhold som en uddannelse med praktik- Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger: Skolepraktik med plads, og den afsluttes med den samme svendeprøve. adgangsbegrænsning En del af de elever, der starter deres hovedforløb i skolepraktik, Boligmontering: Ingen skolepraktik får senere en praktikplads i en virksomhed, hvor de så fortsætter og Byggemontagetekniker: Uddannelsen har ingen praktikdel afslutter deres uddannelse. Elever, som får afbrudt deres praktikfor- Bygningsmaler: Skolepraktik løb i en virksomhed fx fordi virksomheden lukker, kan fortsætte Glarmester: Ingen skolepraktik deres uddannelse i skolepraktik, hvis de ikke kan finde en anden Maskinsnedker: Skolepraktik praktikvirksomhed. Skolepraktikforløbet kan i øvrigt kombineres med Murer: Skolepraktik kortere eller længere ophold på virksomheder. Skorstensfejer: Ingen skolepraktik Skolepraktikken kan tidligst starte 2 måneder efter at eleven har Snedker: Skolepraktik med adgangsbegrænsning afsluttet grundforløbet. Det er et krav, at eleven i denne periode ak- Stenhugger: Ingen skolepraktik tivt har søgt efter praktikplads. Skolepraktik findes som sagt kun på Stukkatør: Ingen skolepraktik nogle bestemte erhvervsuddannelser. Hvis man er startet på en ud- Tagdækker: Ingen skolepraktik dannelse, hvor der ikke findes skolepraktik, kan man på visse betin- Teknisk isolatør: Skolepraktik gelser komme over i et andet fag efter et kort kursus. Træfagenes byggeuddannelse: Skolepraktik med EMMA adgangsbegrænsning VVS-uddannelsen: Skolepraktik Erhvervsskolen afgør om eleven er egnet til skolepraktik. Kravene til Bygnings- og brugerservice at komme i betragtning er sammenfattet i forkortelsen EMMA, som Ejendomsservicetekniker: Ingen skolepraktik kommer af ordene: Egnet, Mobil-geografisk, Mobil-fagligt, Aktiv: Serviceassistent: Skolepraktik E = Egnethed Sikkerhedsvagt: Ingen skolepraktik Eleven skal vurderes i stand til at gennemføre den pågældende uddannelse. Dyr, planter og natur Anlægsgartner: Skolepraktik M = Mobilitet geografisk Eleven skal være parat til at tage en praktikplads, selvom den Dyrepasser: Skolepraktik med adgangsbegrænsning ligger langt væk fra elevens bopæl. Der gælder ikke bestemte Greenkeeper: Ingen skolepraktik afstands- eller rejsetidsmæssige mindstegrænser for, hvad Landbrugsuddannelsen: Ingen skolepraktik skolen kan forlange med hensyn til elevens mobilitet. Det er Landbrugets lederuddannelse: Skolepraktik en individuel afgørelse. Produktionsgartner: Skolepraktik Skov- og naturtekniker: Skolepraktik M = Mobilitet fagligt Veterinærsygeplejerske: Ingen skolepraktik Eleven skal være parat til at tage en praktikplads i beslægtede Væksthusgartner: Skolepraktik fagområder i forhold til det oprindelige ønske, men så tæt på som det kan lade sig gøre. Krop og stil A = Aktivt søgende Fitnessinstruktør: Ingen skolepraktik Eleven skal arbejde konkret og aktivt på at skaffe sig en Frisør: Skolepraktik praktikplads. Kosmetiker: Ingen skolepraktik 19

Skolepraktik og uddannelsesgaranti Mad til mennesker Sundhed, omsorg og pædagogik Bager og konditor: Ingen skolepraktik Den pædagogiske assistentuddannelse: Ingen skolepraktik Detailslagter: Skolepraktik Hospitalteknisk assistent: Ingen skolepraktik Ernæringsassistent: Skolepraktik Social- og sundhedsuddannelsen: Ingen skolepraktik Gastronom: Skolepraktik Tandklinikassistent: Skolepraktik Hotel- og fritidsassistent: Ingen skolepraktik Industrislagter: Ingen skolepraktik Transport og logistik Mejerist: Ingen skolepraktik Havne- og terminaluddannelsen: Ingen skolepraktik Receptionist: Ingen skolepraktik Lager- og terminaluddannelsen: Skolepraktik Tarmrenser: Ingen skolepraktik Lufthavnsuddannelsen: Ingen skolepraktik Tjener: Ingen skolepraktik Personbefordringsuddannelsen: Ingen skolepraktik Redderuddannelsen: Ingen skolepraktik Medieproduktion Togklargøringsuddannelsen: Ingen skolepraktik Digital media: Ingen skolepraktik Vejgodstransportuddannelsen: Ingen skolepraktik Film- og tv-produktionsuddannelsen: Ingen skolepraktik Fotograf: Ingen skolepraktik ØKONOMI Grafisk tekniker: Ingen skolepraktik Mediegrafiker: Skolepraktik Eleverne får en skolepraktikydelse medens de er i skolepraktik. Skiltetekniker: Skolepraktik Hvis de undervejs er i virksomhedspraktik, gælder satserne i det Web-integrator: Uddannelsen har ingen praktikdel pågældende fags overenskomst. Elever under 18 år: 2.903 kr. pr. måned. Merkantil Elever over 18 år: 6.951 kr. pr. måned. Detailhandelsuddannelse med specialer: Skolepraktik Eventkoordinator: Ingen skolepraktik UDDANNELSESGARANTI Finansuddannelsen: Ingen skolepraktik Der er uddannelsesgaranti i erhvervsuddannelserne. Den betyder at Generel kontoruddannelse: Skolepraktik alle unge, der gennemfører et grundforløb i en af de 12 indgange, Handelsuddannelse med specialer: Skolepraktik også har mulighed for at afslutte et hovedforløb inden for indgangen. Kontoruddannelse med specialer: Skolepraktik med Det skal som udgangspunkt være en uddannelse i indgangen, hvor adgangsbegrænsning eleven kan få en uddannelsesaftale. Kan det mod forventning ikke Sundhedsservicesekretæruddannelse: Uddannelsen har lade sig gøre, tilbydes eleven i stedet for at gennemføre en uddan- ingen praktikdel nelse med brug af skolepraktik eller en af uddannelserne, der ikke har praktik. Produktion og udvikling Uddannelsesgarantien betyder altså ikke, at en elev vil kunne Beklædningshåndværker: Skolepraktik gennemføre præcis den uddannelse, eleven gerne vil. Uddannelses- Beslagsmedeuddannelsen: Ingen skolepraktik garantien betyder, at en elev har garanti for at kunne gennemføre en Cnc-tekniker: Ingen skolepraktik af de uddannelser, der er i den indgang eleven er begyndt på. Ud- Finmekaniker: Skolepraktik gangspunktet er, at eleven med hjælp fra erhvervsskolen finder en Industrioperatør: Ingen skolepraktik praktikplads inden for den uddannelse, eleven gerne vil gennemføre. Industriteknikuddannelsen: Skolepraktik Hvis dette ikke kan lade sig gøre, skal eleven – igen med hjælp fra Køletekniker: Ingen skolepraktik skolen – søge og acceptere praktikpladser inden for de øvrige ud- Laboratorietandtekniker: Skolepraktik dannelser i indgangen. Skolen tilbyder om nødvendigt supplerende Maritime håndværksfag: Ingen skolepraktik grundforløbsundervisning for at give eleven muligheder for at afslutte Metalsmed: Ingen skolepraktik en uddannelse, og eleven har efter omstændighederne pligt til at Modelsnedker: Ingen skolepraktik tage imod tilbuddet. Oliefyrstekniker: Ingen skolepraktik Først når dette heller ikke resulterer i en uddannelsesaftale, skal Ortopædist: Ingen skolepraktik eleven tilbydes at blive optaget i skolepraktik i en uddannelse i ind- Overfladebehandler: Ingen skolepraktik gangen. Det er her en forudsætning, at eleven opfylder EMMA-kriteri- Plastmager: Skolepraktik erne. Hvis der i indgangen er en uddannelse, som udbydes uden Procesoperatør: Ingen skolepraktik praktik i en virksomhed, vil uddannelsesgarantien også kunne opfyl- Produktør: Ingen skolepraktik des ved, at eleven tilbydes en plads inden for denne uddannelse. Skibstekniker: Ingen skolepraktik Skibsmekaniker: Ingen skolepraktik FLERE OPLYSNINGER Skibsmontør: Skolepraktik Smed: Skolepraktik På Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk kan man Støberitekniker: Ingen skolepraktik læse og downloade ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne”. Teknisk designer: Skolepraktik med adgangsbegrænsning Urmager: Skolepraktik Vindmølleoperatør: Ingen skolepraktik Værktøjsuddannelsen: Skolepraktik Ædelsmed: Ingen skolepraktik Strøm, styring og it Automatik- og procesuddannelsen: Skolepraktik Data- og kommunikationsuddannelsen: Skolepraktik med adgangsbegrænsning Elektriker: Skolepraktik med adgangsbegrænsning Elektronik- og svagstrømsuddannelsen: Skolepraktik med adgangsbegrænsning Forsyningsoperatør: Ingen skolepraktik Elektronikoperatør: Ingen skolepraktik Frontline PC-supporter: Ingen skolepraktik Frontline radio/tv-supporter: Ingen skolepraktik Teater-, udstillings- og eventtekniker: Ingen skolepraktik 20

Videreuddannelse – erhvervsakademiuddannelser, videregående voksenuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser De uddannelser, der bygger direkte videre på erhvervsuddannelserne Adgangskrav: En gymnasial eksamen med C-niveau i matematik og er erhvervsakademiuddannelserne. En erhvervsakademiuddannelse fysik eller en erhvervsuddannelse inden for stærkstrøm, svagstrøm, er en kort videregående uddannelse, der typisk varer 2 år og foregår elektriker, automatik, proces eller datakommunikation eller en anden enten på en Teknisk Skole eller en Handelsskole. I sidste del af ud- relevant erhvervsuddannelse med fysik og matematik på niveau C. dannelsen foregår der som regel en specialisering og der er også ofte indlagt kortere praktikophold i en eller flere virksomheder. AUTOTEKNOLOG AK Erhvervsakademiuddannelser tages normalt som fuldtidsuddannel- Autoteknologer varetager tekniske opgaver inden for autobranchen, ser på SU. På nogle af erhvervsakademiuddannelserne kan man tage på værksteder og i racing-teams. Autoteknologer arbejder som diag- enkeltfag uden at være optaget på hele uddannelsen. Det gælder for nosetekniker, teknisk værkfører eller som værkstedschef. Uddannel- tiden Datamatiker, Designteknolog, Handelsøkonom, Installatør, Mar- sen tager 2 år og er opdelt i en obligatorisk del, en specialiseringsdel, kedsføringsøkonom, Multimediedesigner og Produktionsteknolog. et eller flere praktikophold og et afgangsprojekt. Der udbydes også lignende uddannelser som Videregående Vok- Adgangskrav: En gymnasial eksamen eller et særligt hf-forløb for sen Uddannelser (VVU) i voksenuddannelsessystemet. Disse bliver fremmedsprogede (GIF) en erhvervsuddannelse som mekaniker, ka- udbudt som enkeltfag på deltid under åben uddannelse og med del- rosserismed, motorcykelmekaniker, flymekaniker eller entreprenør og tagerbetaling. Her kan man i eget tempo, og sideløbende med, at landbrugsmaskinmekaniker eller anden relevant erhvervsuddannelse man er i job, opbygge en kompetence, der cirka svarer til den, der samt niveau C i matematik. gælder for en fuldtidsuddannelse. Der er på næsten alle uddannelserne dobbelt adgangsvej, forstået BEREDSKABSTEKNIKER AK således at både ansøgere med baggrund i en erhvervsuddannelse og Beredskabstekniker er en afstigningsmulighed på professionsbache- ansøgere med baggrund i en gymnasial eksamen kan få adgang. loruddannelsen som Katastrofe- og risikomanager. En beredskabstek- På erhvervsakademiuddannelserne er der som regel specifikke niker forebygger og begrænser ulykker og katastrofer i samfundet, adgangskrav for de, der søger med baggrund i en erhvervsuddan- såvel internationalt som nationalt. Uddannelsen til beredskabstekni- nelse. Det betyder, at man skal have visse gymnasiale fag på be- ker tager 2 år, mens den fulde uddannelse tager 3½ år. Hvis man sti- stemte niveauer for at få adgang. Det er muligt, gennem påbygning, ger 1af efter 2 år kan man senere vende tilbage i uddannelse og tage at tage disse niveauer under erhvervsuddannelsen. den fulde 3½-årige uddannelse. Uddannelsen er tilrettelagt med en Mange af erhvervsakademiuddannelserne bygger mere eller min- megen stor grad af praktik bliver indlagt. Praktikken foregår hos det dre direkte videre på den faglige viden, som eleven har erhvervet sig kommunale beredskab, beredskabscentrene og hjælpeorganisationer under erhvervsuddannelsen. Det er derfor ikke enhver erhvervsud- som Røde Kors, Red Barnet, Folkekirkens Nødhjælp mv. dannelse, der giver adgang til de forskellige uddannelser. Bestemte Adgangskrav: En gymnasial eksamen med fysik eller kemi på C- erhvervsuddannelser er knyttet sammen med bestemte videreuddan- niveau samt enten samfundsfag C eller historie A eller 4 gymnasiale nelser. Med EUD reformen, der træder i kraft 1.8.2015 er det tanken, fag: dansk A, engelsk B, matematik C samt enten fysik eller kemi på at alle erhvervsuddannelser af minimum 3 års varighed skal give ad- C. Fysik C, kemi C, matematik C og samfundsfag ligeledes C-niveau gang til enhver erhvervsakademiuddannelse. eller redderuddannelsen, Pædagogisk assistent eller social- og sund- Der er tilrettelagt en række særlige overbygningsprofessionsba- hedsuddannelsen (trin 2) samt dansk C, engelsk D, matematik C cheloruddannelser på 1½ år for uddannede med en erhvervsakade- samt enten kemi eller naturfag på C-niveau. miuddannelse. Normalt tager det 3½ år at få en professionsbachelortitel. Fx kan en datamatiker overbygge med en BYGGEKOORDINATOR AK professionsbachelor i Softwareudvikling, i Web udvikling og i E-kon- Byggekoordinatorer assisterer projektlederen på større byggepladser cept udvikling. En serviceøkonom kan bygge ovenpå til en profes- med selvstændigt ansvar på mindre byggepladser. Byggekoordinato- sionsbachelor i Sportsmangement og i International Hospitality ren vil udøve en mellemfunktion på byggepladsen og skabe en sam- Management. Det er ikke en mulighed for alle erhvervsakademiud- menhæng og kobling mellem medarbejdere med teoretiske uddan- dannelser. Se under den enkelte erhvervsakademiuddannelse på nelser (arkitekter, ingeniør mf.) og medarbejdere med erhvervsfaglige www.ug.dk hvilke professionsbacheloruddannelser, der er tale om. baggrund (murer, tømrer, maler m.fl.) Uddannelsen tager 2 år og For nogle uddannelsers vedkommende er der også mulighed for består på 1. år af fag som Planlægning & processer, Management, at få merit på bacheloruddannelser på universiteterne. Ressourcestyring/fagtilsyn, Virksomhedsdrift, Byggejura & kommuni- kation. På uddannelsens andet år specialiserer man sig inden for ERHVERVSAKADEMIUDDANNELSER enten Virksomhed, Entreprise eller Bæredygtighed Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik C-niveau ADMINISTRATIONSØKONOM AK eller en uddannelse som anlægsstruktør, bygningsstruktør eller bro- En administrationsøkonom har en bred viden omkring administration lægger eller Elektriker med specialet bygningsautomatik, maskin- og er god til at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der snedker, murer, teknisk designer, træfagenes byggeuddannelse eller bredt vedrører administrationens mange områder, lige fra persona- VVS-uddannelsen eller anden relevant erhvervsuddannelse med en- leudvikling til etablering og vedligeholdelse af netværk. Uddannelsen gelsk og matematik på C-niveau. tager 2 år og består af en fælles obligatorisk del, et kortere praktikop- hold, en valgfri del og et afsluttende projekt. BYGGETEKNIKER AK Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik eller er- Byggetekniker er en afstigning på professionsbacheloruddannelsen til hvervsøkonomi på niveau C eller virksomhedsøkonomi B samt en- bygningskonstruktør. Byggetekniker tager 2 år og bygningskonstruktør gelsk på C-niveau eller en kontoruddannelse generel eller med 3½ år. Det 4. semester på bygningskonstruktør kan tilrettelægges sådan, specialer eller en anden relevant erhvervsuddannelse med matema- at man afslutter som byggetekniker. En byggetekniker planlægger og tik eller erhvervsøkonomi på niveau C samt engelsk på niveau C. kontrollerer bygge- og anlægsprojekter og tegner og laver beregninger. Arbejdet som byggetekniker minder meget om bygningskonstruktørens, AUTOMATIONSTEKNOLOG AK dog med en mindre grad af projektstyring, konstruktion og projektering. Automationsteknologer arbejder med opbygning og optimering af Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik på C-niveau tekniske styresystemer. Uddannede kan opnå ansættelse i offentlige eller en erhvervsuddannelse som Struktør, Brolægger, Murer, Elektriker forsyningsvirksomheder eller i den industrielle produktion inde for fx med speciale i bygningsautomatik, Bygningssnedker, Maskinsnedker, vindmøller, pumper, slagterier, mejerier m.v. Uddannelsen tager 2 år Teknisk designer, en uddannelse inden for VVS teknik og Træfagenes og er opdelt i en obligatorisk del, en tilvalgsdel, et praktikforløb på 3 byggeuddannelse eller en anden relevant erhvervsuddannelse med måneder og et afgangsprojekt. matematik og engelsk på C-niveau. 21

Videreuddannelse DATAMATIKER AK område som elektriker, smed, blikkenslager, tømrer, snedker eller en En datamatiker beskæftiger sig med mange forskellige arbejdsopga- anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau. ver inden for IT. Afhængig af interesser og speciale, kan der derfor komme til at stå både systemudvikler, programmør, IT-konsulent, FARMAKONOM softwaresupporter eller systemkonsulent på visitkortet. Uddannelsen En farmakonom (tidligere apoteksassistent) er ansat på et apotek og varer 2 år og 6 mdr. og består af en obligatorisk del, en praktikpe- udleverer medicin og andre lægemidler til kunder. På uddannelsen riode på 3 måneder, en valgfri del og en afsluttende projektopgave i lærer man både om sundhed, sygdom, lægemidler, salg og kundebe- relation til praktikforløbet. Datamatiker udbydes også på nogle skoler tjening. Uddannelsen tager 3 år og indeholder både praktik på et som enkeltfag. apotek og skoleophold på Farmakonomskolen. Adgangskrav: En gymnasial eksamen med niveau B i matematik Adgangskrav: En gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelsen eller et særligt hf-forløb for fremmedsprogede eller Data- og kommu- til social- og sundhedsuddannelsen med dansk og naturfag på C-ni- nikationsuddannelsen eller en relevant erhvervsuddannelse med ni- veau og samt engelsk på D-niveau. For at blive optaget kræver det en veau B i matematik. uddannelsesplads på et apotek. DESIGNTEKNOLOG AK FINANCIEL CONTROLLER AK Designteknologer arbejder både kreativt, praktisk og teoretisk med En financiel controller planlægger og udfører opgaver inden for øko- design og formgivning. Designteknologen er den, der har overblikket nomistyring, regnskab, revision og controlling, primært i det private over et designprojekt lige fra idéudvikling og design til indkøb, pro- erhvervsliv. Man kan komme til at arbejde i økonomiafdelinger eller duktion, markedsføring og salg. Man uddanner sig som designtekno- revisionsvirksomheder. Uddannelsen er ny med start i 2012. Uddan- log inden for enten tekstil og beklædning eller grafisk design. nelsen til business controller tager 2 år og består af en fællesdel, et Uddannelsen tager 2 år og er delt op i en fælles obligatorisk del, en praktikophold og et afsluttende eksamensprojekt. studieretning (Design, Produktion, Business, Marketing eller Retail) et Adgangskrav: En gymnasial eksamen eller relevant erhvervsud- kortere studieophold i en virksomhed og en specialeopgave. Design- dannelse, kontoruddannelse med specialer eller finansøkonom eller teknolog udbydes også på nogle skoler som enkeltfag. en anden relevant erhvervsuddannelse samt engelsk på C-niveau og Adgangskrav: En gymnasial eksamen med niveau C i matematik matematik eller virksomhedsøkonomi på B-niveau. og engelsk eller en erhvervsuddannelse som beklædningshåndvær- ker, boligmonteringsuddannelsen, snedkeruddannelsen, grafisk tek- FINANSØKONOM AK niker, mediegrafiker, detailhandel med speciale, handelsuddannelse En finansøkonom arbejder med tal og økonomi. Det er en bred fi- med speciale, eventkoordinator, teater-, udstillings- og eventtekniker, nansiel uddannelse, der kvalificerer til at arbejde med både med ka- teknisk designer eller ædelsmed (alle med engelsk på C-niveau) eller pitalanvendelse, forsikring og ejendomshandel. Uddannelsen giver anden relevant erhvervsuddannelse samt niveau C i engelsk og ma- en teoretisk viden om finansområdet, men kvalificerer også til kun- tematik. Man bliver optaget på baggrund af en optagelsesprøve. derådgivning. Uddannelsen tager 2 år og består af en fælles obligato- risk del, en valgfri del, praktikophold og et afsluttende projekt. DRIFTSTEKNOLOG OFFSHORE AK Adgangskrav: En gymnasial eksamen eller en erhvervsuddan- En driftsteknolog arbejder med drift og vedligeholdelse af tekniske nelse inden for kontor eller finansuddannelsen eller anden relevant anlæg og installationer inden for offshoreområdet eller i industrien. erhvervsuddannelse. De specifikke adgangskrav er matematik eller Uddannelsen tager 2 år, og består af en obligatorisk del, praktikop- erhvervsøkonomi på B-niveau og engelsk på niveau C. hold, en valgdel og et afsluttende projekt. Uddannelsen giver adgang til at blive optaget på professionsbacheloruddannelsen til Teknisk FISKERITEKNOLOG manager offshore. En fiskeriteknolog har en grundlæggende viden om fiskemetoder og Adgangskrav: En gymnasial eksamen med niveau C i matematik behandling af fisk. Fiskeriteknologer kan være ansat som rådgiver eller en erhvervsuddannelse som smed, mekaniker, industritekniker, eller konsulent i fiskeorganisationer, som produktionsleder eller som automatik- og procesuddannelsen, svejser, skibsmontør, cykel- og udvikler af fiskeprodukter i fiskeindustrien. Uddannelsen tager 1-2 år, motorcykelmekaniker, flymekaniker, karosseriuddannelsen, entrepre- afhængig af forudgående kvalifikationer. Den består af et indledende nør- og landbrugsmaskinuddannelsen, finmekaniker, skibstekniker, trin på 1 år, som er almen teoretisk for de, der ikke har tilstrækkelig skibsmekaniker, støberitekniker, teknisk designer, beslagsmed, køle- skolebaggrund og en faglig del, også på 1 år, og som alle, uanset teknikeruddannelsen, metalsmed, skorstensfejer eller anden relevant baggrund, skal gennemgå. erhvervsuddannelse med niveau C i matematik og engelsk. Adgangskrav: Den indledende del: Min. 2 års relevant erhvervser- faring og 10. klasse i matematik og naturlære samt min. 9. kl. i dansk E-DESIGNER AK og engelsk. Den faglige del: Minimum 1 års relevant erhvervserfaring E-designere arbejder globalt med udvikling og distribution af design, samt en gymnasial eksamen med engelsk, fysik og kemi på B-niveau fx metervarer i stof, mønstre og brochurer ved hjælp af moderne tek- eller en bestået indledende del med matematik B og enten kemi B nologi. Uddannelsen tager 2 år. På 2. studieår foregår en specialise- eller bioteknologi A. ring inden for enten design af rum og interiør eller grafisk design og visuel kommunikation. Undervisningen er opdelt i en fælles obligato- HANDELSØKONOM AK risk del, kortere praktikophold, en valgfri del og et afsluttende eksa- En handelsøkonom planlægger, organiserer og realiserer opgaver, mensprojekt, der er virksomhedsrelateret. der har med indkøb, salg og markedsføring at gøre som oftest inden Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik og engelsk på for detailhandelen. Uddannelsen tager 2 år og er delt op i 1 års teori niveau C eller en erhvervsuddannelse som mediegrafiker, boligmonte- på skolen og 1 års praktik i en eller flere virksomheder. Handelsøko- ring, digital media eller en anden relevant erhvervsuddannelse samt ma- nom udbydes også på nogle skoler som enkeltfag. tematik og engelsk på niveau C. Man skal bestå en optagelsesprøve. Adgangskrav: En gymnasial eksamen med engelsk på C-niveau eller en af følgende erhvervsuddannelser: Detailhandel med speciale, ENERGITEKNOLOG AK handelsuddannelse med speciale, generel kontoruddannelse, kon- En energiteknolog varetager opgaver på tværs af el- og vvs-området toruddannelse med specialer, finansuddannelsen, eventkoordinator, med hensyn til energioptimering i klimaanlæg, luftvarmeanlæg, varme- detailslagter eller anden relevant erhvervsuddannelse samt matema- pumper og andet. Arbejder i forsyningsvirksomheder, installationsbran- tik eller erhvervsøkonomi på D niveau og engelsk på C-niveau. chen og inden for det offentlige i stillinger som energirådgiver. Uddannelsen tager 2 år og består af en fællesdel, en fagspecifik del, en INSTALLATØR AK tilvalgsdel, et praktikforløb på 3 måneder og et afgangsprojekt. En installatørs hovedopgave er at etablere forsyninger af vand, gas Adgangskrav: En gymnasial eksamen med fysik og matematik på eller elektricitet og efterfølgende sikre, at installationerne fungerer. I C-niveau eller en erhvervsuddannelse inden for det byggetekniske de fleste tilfælde nedsætter færdiguddannede installatører sig som 22

Videreuddannelse selvstændig, men der er også mulighed for at arbejde som projektle- specialforløb og et afsluttende projekt. Specialforløbet indeholder en der eller konsulent i fx vvs-firmaer og installationsvirksomheder. Ud- 6 måneders lønnet virksomhedsuddannelse i en eller flere virksom- dannelsen tager 2 år og undervejs foregår en specialisering inden for heder, som ofte forlænges yderligere med en trainee periode på 6 enten stærkstrøm eller VVS. Uddannelsen består af en obligatorisk måneder. del, den valgte studieretning (stærkstrøm eller vvs), en valgfri del, Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik på C-ni- praktikperiode og et eksamensprojekt inden for den valgte retning. veau og kemi på C-niveau eller bioteknologi på A niveau eller en er- Adgangskrav: En erhvervsuddannelse som elektriker, automati- hvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør med matematik kog procesuddannelsen, elektronik- og svagstrømsuddannelsen, på C-niveau og enten kemi eller naturfag på C-niveau. vvsuddannelsen eller smedeuddannelsen eller anden relevant er- hvervsuddannelse med matematik på C-niveau. LOGISTIKØKONOM AK En logistikøkonom arbejder bredt med indkøb, logistik og økonomi IT-TEKNOLOG AK og er den person, der ved hvordan man nemmest, sikrest og mest En IT- teknolog beskæftiger sig med udvikling og produktion af økonomisk får fragtet en vare fra et sted i verden til et andet. blandt andet elektronik og teknik og kan omfatte jobs som fx plan- Med uddannelsen som logistikøkonom kan man få arbejde i både lægger, IT-ansvarlig, edb-konsulent, elektronikkonstruktør og produk- nationale og internationale shippingfirmaer, rederier og luftfartssel- tionstekniker. Uddannelsen tager 2 år og efter første semester skaber. Uddannelsen tager 2 år og består af en fælles obligatorisk foregår en specialisering i enten netværksteknik eller elektronik. del, en valgfri del, praktikophold og et afsluttende projekt. Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik på C-ni- Adgangskrav: En gymnasial eksamen med engelsk på B-niveau veau og bioteknologi A eller kemi C eller en erhvervsuddannelse og matematik på C eller en erhvervsuddannelse som handelsuddan- som elektriker, automatik- og procesuddannelsen, data- og kommu- nelsen, kontoruddannelsen, lager- og terminaluddannelsen, person- nikationsuddannelsen, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller befordringsuddannelsen, postuddannelsen, vejgodstransport anden relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på uddannelsen, kørselsdisponent eller anden relevant erhvervsuddan- C-niveau. nelse med engelsk på B-niveau og matematik på C. JORDBRUGSTEKNOLOG AK MARKEDSFØRINGSØKONOM AK En jordbrugsteknolog er både interesseret i natur, miljø og teknologi. En markedsføringsøkonom planlægger, organiserer og realiserer Jordbrugsteknologer kommer typisk til at arbejde med opgaver inden markedsføringsopgaver i både danske og internationale virksom- for landbrug, gartneri, skovbrug eller natur. Arbejdsopgaverne omfat- heder. Som nyuddannet vil man typisk starte i jobs som marketings- ter problemløsning, rådgivning og formidling inden for jordbrugsøko- assistent, marketingskoordinator, informationsmedarbejder, reklame- nomi eller landbrugsbiologi. Uddannelsen tager 2 år og efter 1. År assistent, salgsassistent eller indkøbsassistent. vælges der linjefag inden for en af følgende retninger: jordbrugsøko- Uddannelsen tager 2 år og består af en fælles obligatorisk del, en nomi og driftsledelse, bygninger og teknik, husdyrproduktion, plante- valgdel, praktikophold og et afsluttende projekt. Der indgår en del produktion, landskab og anlæg og miljø og natur. Der indgår også en projektopgaver, som løses for konkrete virksomheder. Markedsfø- valgfri del og praktikophold. ringsøkonom udbydes også på nogle skoler som enkeltfag. Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik og kemi på Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik eller er- C-niveau eller en erhvervsuddannelse som dyrepasser, anlægsgart- hvervsøkonomi på niveau B samt engelsk på niveau C eller en er- ner, produktionsgartner, væksthusgartner, skov- og naturtekniker eller hvervsuddannelse som detailhandel med specialer, handelsud- inden for landbrug eller anden relevant erhvervsuddannelse med dannelse med specialer, kontor generel, kontoruddannelse med spe- matematik på C-niveau og enten bioteknologi A eller kemi C eller cialer, eventkoordinator, finansuddannelsen eller anden relevant er- naturfag på C-niveau. hvervsuddannelse inden for det merkantile område med matematik eller virksomhedsøkonomi på niveau B samt engelsk på niveau C. KLINISK TANDTEKNIKER En klinisk tandtekniker undersøger tænder og fremstiller alle former MILJØTEKNOLOG AK for tandproteser. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med tandlæger. En miljøteknolog arbejder inden for miljø og energiområdet med Uddannelsen tager 2 år og består af både skoleophold og praktik. bæredygtig udnyttelse af ressourcer og miljøteknologi. Efter endt ud- Den bygger direkte videre på erhvervsuddannelsen i aftagelig prote- dannelse kan man komme til at arbejde i bl.a. produktionsvirksom- tik (laboratorietandtekniker). heder, vandselskaber, rådgivende virksomheder og miljølaboratorier. Adgangskrav: Laboratorietandtekniker eller anden relevant er- Uddannelsen tager 2 år og består af en fagspecifik del, en valgfri spe- hvervsuddannelse. cialisering, et praktikophold og et afgangsprojekt. Adgangskrav: En gymnasial eksamen eller en erhvervsuddan- KORT- OG LANDMÅLINGSTEKNIKER AK nelse som elektriker, procesoperatør, smed eller en vvs-uddannelse Uddannelsen til kort- og landmålingstekniker tager 2 år og er en af- samt biologi, kemi og matematik på C-niveau. stigning på professionsbacheloruddannelsen til bygningskonstruktør, som tager 3 ½ år. Det 4. semester på bygningskonstruktør kan tilret- MULTIMEDIEDESIGNER AK telægges sådan, at man afslutter som kort- og landmålingstekniker. En multimediedesigner arbejder med kommunikation – i ordets En kort- og landmålingstekniker indsamler, bearbejder og formidler bredeste forstand. Multimediedesigneren planlægger og admini- geografiske data om blandt andet grunde og udstykninger, højdefor- strerer multimedieproduktionen og sidder i jobs som projektkoor- hold og placeringen af fx kloak- og gasledninger. dinator, designer eller programmør. Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik på C-ni- Uddannelsen tager 2 år og består af en obligatorisk fælles veau eller en erhvervsuddannelse som Struktør, Brolægger, Murer, del, en valgfri del, et 3 måneders praktikophold i en eller flere Bygningssnedker, Maskinsnedker, Teknisk designer, Elektriker eller en virksomheder og et afsluttende projekt. Under den valgfri del uddannelse inden for VVS teknik og Træfagenes byggeuddannelse foregår der en specialisering inden for multimedieområdet. eller en anden relevant erhvervsuddannelse med matematik og en- Praktikforløbet danner grundlag for det afsluttende eksamens- gelsk på C-niveau. projekt. Multimediedesigner udbydes også på nogle skoler som enkeltfag. LABORANT AK Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik eller er- En laborant arbejder selvstændigt med analyse, kvalitetsstyring og hvervsøkonomi samt engelsk på niveau C eller en erhvervsuddan- kvalitetskontrol i fx forsknings- og udviklingslaboratorier. Laboranten nelse som mediegrafiker, teknisk designer, digital media, film- og spiller en vigtig rolle i den overordnede planlægning og kan arbejde i tv-produktionstekniker, fotograf, grafisk tekniker, data- og kommuni- mange forskellige slags virksomheder. Uddannelsen tager 2-2½ år, kationsuddannelsen eller anden relevant erhvervsuddannelse med og består af en obligatorisk del og en valgdel. Valgdelen består af et niveau C i engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi. 23

Videreuddannelse PROCESTEKNOLOG AK De videregående voksenuddannelser er opbygget af enkeltmoduler En procesteknolog arbejder fx i fødevareindustrien som kvalitets- og og svarer til et års fuldtidsstudie. Hensigten er at man skal kunne miljømedarbejder, produktudvikler, produktions- og driftsleder eller tage hele uddannelsen eller blot enkeltmoduler i eget tempo, side- inden for salg og service. Uddannelsen tager 2 år og er opdelt i en løbende med man er i job. Der er indtil videre oprettet følgende obligatorisk del på ½ år og en valgdel, der varer resten af uddannel- akademiuddannelser: sen. På valgdelen foregår der en specialisering inden for ernæring, • Akademigastronom mejeri, fødevarer eller procesteknologi. • Beskæftigelse Adgangskrav: En gymnasial eksamen med kemi på niveau C og • Energiteknologi enten bioteknologi på A eller matematik på C-niveau eller en er- • Ernæring hvervsuddannelse som mejerist eller procesoperatør, bager og kondi- • Finansiel rådgivning tor, gastronom, detailslagter med speciale, industrislagter, • HR ernæringsassistent eller anden relevant erhvervsuddannelse med en- • Hygiejne og rengøringsteknik gelsk på C-niveau samt naturfag, kemi eller matematik på niveau C. • informationsteknologi PRODUKTIONSTEKNOLOG AK • Innovation, produkt og produktion Produktionsteknologer arbejder selvstændigt med udvikling af nye • International handel og markedsføring produktionsmetoder, planlægning, organisering og realisering af op- • International transport og logistik gaver inden for konstruktion, produktudvikling og produktion. Ud- • Kommunikation og formidling dannelsen tager 2 år og består af en fælles obligatorisk del, en • Kreativitet og design valgdel, praktikperiode og et afsluttende projekt. Det afsluttende pro- • Laboratorie- og bioteknologi jekt udarbejdes i samarbejde med en virksomhed. Produktionstekno- • Ledelse log udbydes også på nogle skoler som enkeltfag. • Odontologisk praksis Adgangskrav: En gymnasial eksamen med matematik på C-ni- • Oplevelsesøkonomi veau eller en erhvervsuddannelse som beslagsmed, cnc-tekniker, • Offentlig forvaltning og administration cykel- og motorcykelmekaniker, entreprenør- og landbrugsmaskinud- • Projektledelse i medie- og kommunikationsbranchen dannet, finmekaniker, flymekaniker, industriteknikuddannet, karros- • Retail seriuddannet, køletekniker, maskinsnedker, mekaniker, metalsmed, • Skatter og afgifter plastmager, procesoperatør, skibsmekaniker, skibsmontør), skibs- • Socialpædagogik tekniker, skorstensfejer, smedeuddannet, snedker, støberitekniker, • Socialt arbejde teknisk designer, vindmølletekniker eller værktøjsmager eller anden • Sundhedspraksis relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på • Tolkning C-niveau. • Ungdomspædagogik • Økonomi- og ressourcestyring SERVICEØKONOM AK • Ungdoms- og voksenundervisning En serviceøkonom har især at gøre med kundekontakt og admini- • Velfærdsteknologi i praksis strativt arbejde inden for turisme og service, blandt andet som mel- • Friluftsvejleder lemleder i hotel- og restaurationsbranchen og i turismevirksomheder. • Fleksibel videregående voksenuddannelse Uddannelsen tager 2 år og ved starten af studiet skal vælges mel- lem specialerne, service, turisme eller hotel og restaurantledelse. Der En fuld akademiuddannelse består af 6 moduler. Der findes også er indlagt et praktik/studie ophold på ca. 3 måneder, som kan foregå andre muligheder for videreuddannelse, alt afhængig af hvilken er- i en virksomhed i Danmark eller i udlandet inden for den valgte spe- hvervsuddannelse, der er tale om. Se under den enkelte uddannelse, cialretning. hvilke videreuddannelser, der er relevante. Se også under afsnittet vi- Adgangskrav: En gymnasial eksamen med virksomhedsøkonomi dereuddannelse under introduktionen til hver hovedindgang. eller matematik på C-niveau eller en erhvervsuddannelse som ga- På vejledningsportalen www.ug.dk kan man finde oplysninger stronom, tjener, receptionist, detailhandelsuddannelse med specia- om eller henvisninger til alle uddannelser. ler, handelsuddannelse med specialer, detailslagter, kontoruddan- nelse med speciale eller generel, eventkoordinator eller bager og EFTERUDDANNELSESKURSER – AMU konditor. Der findes efteruddannelse for alle erhvervsuddannelser i regi af VIDEREGÅENDE VOKSENUDDANNELSER (VVU) AMU kurser (arbejdsmarkedsuddannelser). Det er kurser af kortere varighed, som man kan tage enkeltvis eller sammensætte efter I videreuddannelsessystemet for voksne findes der en række videre- behov. Kurserne er ofte meget specialiserede. Der findes også AMU gående voksenuddannelser (VVU). De kaldes også akademiuddan- kurser på ufaglært niveau, hvis man ønsker at tilføje nye kvalifikatio- nelser og svarer i niveau cirka til niveauet for erhvervsakademiuddan- ner, der går i en lidt anden retning. Disse kan evt. give merit på en nelserne i det ordinære uddannelsessystem. De almindelige ad- erhvervsuddannelse. gangsbetingelser er, ligesom for erhvervsakademiuddannelserne, en På www.efteruddannelse.dk kan man finde en oversigt over alle gymnasial eksamen eller en relevant erhvervsuddannelse. kurser og arbejdsgivere kan tilmelde deres medarbejdere direkte på En relevant grunduddannelse for voksne (GVU) giver også ad- kurser på sitet. Man kan også søge efter AMU kurser på www.ug.dk. gang. Forskellen er, at disse uddannelser i voksenuddannelsessyste- Amukurs.dk er en ny portal for industriens Arbejdsmarkedsuddannel- met udbydes på deltid og som adgangskrav også har minimum 2 års ser. Her findes en web-guide til at finde det rette kursus og til at til- relevant erhvervserfaring. En yderligere forskel er, at de er udbudt melde sig kurset. under åben uddannelse, hvilket betyder, at der er deltagerbetaling og at de ikke giver adgang til SU. Beskæftigede, der tager fag, svarende til fuld tid, kan søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Det forudsætter, at man højst har afsluttet uddannelse på niveau med en erhvervsakademiuddannelse. Se for flere oplysninger på www.svu.dk. 24

Oversigt over erhvervsuddannelserne Varigheden af uddannelsen (i parantes) angiver den samlede længde, = Forløb = Trin 2 fx. Cykelmontør i alt 1 år 6 mdr., Cykelmekaniker i alt 3 år 3 mdr. = Trin 1 = Trin 3 INDGANG: BIL, FLY OG ANDRE TRANSPORTMIDLER INDGANG: BYGGE OG ANLÆG (fortsat) Bådmekaniker Maskinsnedker Bådassistent (2 år) Bådmekaniker (4 år) Produktionsass., døre og vinduer (2 år) Maskinsnedker (3 år 3-9 mdr.) Produktionsass., møbel (2 år) Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen Cykelmontør (1år 6 mdr.) Cykelmekaniker (3 år 3 mdr.) Murer Knallertmekaniker (2 år 9 mdr.) Motorcykelmekaniker (4 år) Murer (3 år 5-11 mdr.) Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker (4 år) Skorstensfejer Kedelanlægstekniker (1 år 6 mdr.) Skorstensfejer (4 år) Landbrugsmaskinmekaniker (4 år) Materielmekaniker (2 år) Personliftmekaniker (4 år) Snedker Landbrugssmed (4 år) Træoperatør, døre og vinduer (2 år) Bygningssnedker (3 år 3-9 mdr.) Kranmekaniker (4 år) Bygningsmontør (2 år) Træoperatør, møbel (2 år) Møbelsnedker (3 år 3-9 mdr.) Flymekaniker Flymekaniker B 1 (4 år 5 mdr.) Orgelbygger (3 år 6 mdr.) Flymekaniker B 2 (4 år 5 mdr.) Stenhugger Karosseriuddannelsen Stentekniker (2 år) Stenhugger (3 år 6-12 mdr.) Karosseritekniker med speciale – karosseriopretter (4 år) Karosserismed (3 år 6 mdr.) Stukkatør Karosseritekniker med speciale Stukkatør (3 år 9 mdr.) – karosseribygger (4 år) Lastvognsmekaniker Tagdækker Lastvognsmontør (2 år) Lastvognsmekaniker (4 år) Tagdækker (2 år 6-11 mdr.) Personvognsmekaniker Teknisk isolatør Personvognsmontør (2 år) Personvognsmekaniker (4 år) Teknisk isolatør (2 år 9 mdr. - 3 år 3 mdr.) Vognmaler Træfagenes byggeuddannelse Vognmaler (3 år 6 mdr.) Tømrer (3 år 6 mdr. - 4 år) Gulvlægger (3 år 6 mdr. - 4 år) INDGANG: BYGGE OG ANLÆG Tækkemand (3 år 6 mdr. - 4 år) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger VVS-energiuddannelsen Anlægsstruktør (3 år 5-11 mdr.) VVS’er (3 år 6 mdr.) VVS og blikkenslager (4 år) Kloakrørlægger (1 år 6-12 mdr.) Bygningsstruktør (3 år 5-11 mdr.) VVS og energispecialist (4 år) Brolægger (3 år 5-11 mdr.) Ventilationstekniker (4 år) Rustfast industritømrer (4 år) Boligmonteringsuddannelsen Autosadelmager (4 år) Møbelpolster (4 år) INDGANG: BYGNINGS- OG BRUGERSERVICE Gardindekoratør (2 år 9 mdr.) Ejendomsservicetekniker Gardinmontør (2 år 9 mdr.) Ejendomsmedhjælper (2 år 5 mdr.) Ejendomsservicetekniker (3 år 3 mdr.) Byggemontagetekniker Byggemontagetekniker (1 år 6 mdr.) Serviceassistent Serviceassistent (virksomhed) (2 år) Bygningsmaler Rengøringstekniker (1 år 6 mdr.) Serviceassistent (hospital) (2 år) Bygningsmaler (3 år 3-6 mdr.) Glarmester Sikkerhedsvagt Glarmester, aluminium (3 år 6 mdr. - 4 år) Sikkerhedsvagt (1 år 6 mdr.) Glarmester, glas (3 år 6 mdr. - 4 år) 25

Oversigt over erhvervsuddannelserne INDGANG: DYR, PLANTER OG NATUR INDGANG: MAD TIL MENNESKER Anlægsgartner Bager og konditor Plejeteknik (3 år 7 mdr. – 4 år 2 mdr.) Brødbager Brødbager med profil Bager (3 år 7 mdr.) Anlægsgartnerassistent (1 år 6-11 mdr.) (2 år 1 mdr.) (2 år 10 mdr.) Anlægsteknik (3 år 7 mdr. – 4 år 2 mdr.) Kagekonditor Kagekonditor med profil Konditor (3 år 7 mdr.) (2 år 1 mdr.) (2 år 10 mdr.) Dyrepasser Detailslagter Dyrepasser, zoo anlæg (3 år 5-11 mdr.) Detailslagter butik (3 år 6 mdr.) Dyrepasserassistent (2 år) Dyrepasser, forsøgsdyr (3 år 5-11 mdr.) Detailslagter, delikatesse (3 år 6 mdr.) Detailslagteraspirant (2 år) Dyrepasser, heste (3 år 5-11 mdr.) Detailslagter, fisk og vildt (3 år 6 mdr.) Detailslagter, slagtning (3 år 6mdr.) Greenkeeper Ernæringsassistent Greenkeeperassistent (1 år 3 mdr.) Greenkeeper (2 år 2-8 mdr.) Ernæringshjælper (1 år 6 mdr.) Ernæringsassistent (3 år) Groundsman assistent (1 år 3 mdr.) Groundsman (2 år 2-8 mdr.) Gastronom Kok (3 år 9 mdr.) Landbrugsuddannelsen Landmand, husdyr (3 år 5-11 mdr.) Gastronomiassistent (1 år 6 mdr.) Cater (2 år 10 mdr.) Landbrugsassistent (2 år) Landmand, planter (3 år 5-11 mdr.) Smørrebrødsjomfru (3 år) Jordbrugsmaskinfører (3 år 5-11 mdr.) Industrislagter Industrislagter, forædling (3 år) Landbrugets lederuddannelse Industrislagter (2 år) Industrislagter, svineslagter (3 år) Trin 3, trin 4 og trin 5 på hver 20 uger Industrislagter, kreaturslagter (3 år) Produktionsgartner Mejerist Produktionsgartner, planteskole- Mejerioperatør (1 år 6 mdr.) Mejerist (3 år) gartner, produktion (3 år 5-11 mdr.) Produktionsgartnerassistent (2 år) Receptionist Produktionsgartner, planteskole- gartner, handel (3 år 5-11 mdr.) Receptionist (2 år 4 mdr.) Tarmrenser Skov- og naturtekniker Industritarmrenser (1 år 6 mdr.) Tarmrenser (2 år 6 mdr.) Skov- og naturtekniker, skov- og naturplejer (3 år) Tjener Skov- og naturtekniker, biotop- og Skov- og naturassistent (2 år) Konference- og selskabstjener (1 år 8 mdr.) Tjener (3 år 4 mdr.) vildtplejer (3 år) Skov- og naturtekniker, natur- og friluftsformidler (3 år) INDGANG: MEDIEPRODUKTION Veterinærsygeplejerske Digital media Veterinærsygeplejerske, Multimedie integrator (3 år 6 mdr.) heste (3 år 3 mdr.) Veterinærsygehjælper (1 år 11 mdr.) Multimedie animator (3 år 6 mdr.) Veterinærsygeplejerske, smådyr (3 år 3 mdr.) Film- og tv-produktionsuddannelsen Film- og tv-assistent (2 år 6 mdr.) Film- og tv-produktionstekniker (5 år) Væksthusgartner Væksthusgartner, produktion Fotograf (3 år 5-11 mdr.) Fotograf (4 år 6 mdr.) Væksthusgartnerassistent (2 år) Væksthusgartner, handel (3 år 5-11 mdr.) Grafisk tekniker Grafisk tekniker (3 år 6 mdr.) Mediegrafiker INDGANG: KROP OG STIL Mediegrafisk assistent (3 år) Mediegrafiker (4 år) Fitnessinstruktør Skiltetekniker Fitnessinstruktør (1 år 6 mdr.) Skiltetekniker (3 år 6 mdr.) Frisør Web-integrator Frisør (4 år) Web-integrator (1 år 9 mdr.) Kosmetiker Hud- og skønhedsplejer (2 år 6 mdr.) Kosmetikerassistent (1 år 6 mdr.) Spa- og wellnessbehandler (2 år 6 mdr.) 26

Oversigt over erhvervsuddannelserne INDGANG: MERKANTIL INDGANG: PRODUKTION OG UDVIKLING (fortsat) Detailhandel Industrioperatør Salgsassistent (4 år) Montage (2 år 8 mdr.) Butiksmedhjælper (2 år) Industrioperatør (2 år) Salgsassistent med profil (4 år) Produktivitet (2 år 8 mdr.) Blomsterdekoratør (4 år) Industriteknikuddannelsen Dekoratør (4 år) Industritekniker-maskin Industritekniker- Industriassistent (2 år) (4 år) produktion (5 år 6 mdr.) Eventkoordinator Eventassistent (2 år) Eventkoordinator (4 år) Køletekniker Køleassistent (2 år) Køletekniker (4 år) Finansuddannelsen Finansuddannelsen, bank og realkredit (4 år) Laboratorietandtekniker Finansuddannelsen, liv og pension (4 år) Basistandtekniker (2 år 6 mdr.) Laboratorietandtekniker (4 år) Finansuddannelsen, skadesforsikring (4 år) Maritime håndværksfag Generel kontoruddannelse Bådebygger / skibstømrer (4 år) Generel kontoruddannelse (3 år) Sejlmager (4 år) Handelsuddannelsen Metalsmed Kundekontaktcentermedarbejder (2 år) Handelsassistent (4 år) Gravør (4 år) Jern- og metalsliber (1 år 6 mdr.) Indkøbsassistent (4 år) Metaltrykker (4 år) Logistikassistent (4 år) Modelsnedker Kontoruddannelsen Modelsnedker (4 år) Kontorservice (2 år) Administration (4 år) Kundekontaktcenter (2 år) Oliefyrstekniker Oliefyrstekniker (2 år) Advokatsekretær (4 år) Lægesekretær (4 år) Ortopædist Offentlig administration (4 år) Ortopædist (4 år) Rejseliv (4 år) Revision (4 år) Overfladebehandler Spedition og shipping (4 år) Overfladebehandler – konstruktion (3 år) Økonomi (4 år) Overfladebehandler (2 år) Overfladebehandler – komponenter (3 år) Sundhedsservicesekretær Sundhedsservicesekretær (1 år 7 mdr.) Plastmager Plastmedhjælper (2 år) Plastmager (4 år) Plastspecialist (5 år) INDGANG: PRODUKTION OG UDVIKLING Produktør Produktør (1 år 6 mdr.) Beklædningshåndværker Tekstil- og beklædningsassistent (ca. 2 år) Beklædningshåndværker (ca. 3 år) Skibsmekaniker Skibsmekaniker (3 år 3 mdr.) Beslagsmed Beslagsmed (4 år) Skibsmontør Industrimontør (2 år 6 mdr.) Skibsmontør (4 år) Cnc-teknikuddannelsen Cnc-assistent (1 år 6 mdr.) Cnc-tekniker (1 år) Skibstekniker Skibstekniker, design (4 år) Finmekaniker Finmekaniker (4 år) Skibstekniker, konstruktion (4 år) Skibsteknikerassistent (2 år 6 mdr.) Finmekanikerassistent (1 år 6 mdr.) Låsesmed (4 år) Skibstekniker, maritime rør (4 år) Våbenmekaniker (4 år) Skibstekniker, reparation (4 år) Guld- og sølvsmedeuddannelsen Smed Ædelmetalstøber (6 mdr.) Smed, Aluminium (4 år) Ædelstenfatter (1 år) Smed, Rustfri (4 år) Bestiksølvsmed (2 år 6 mdr.) Smed, bearbejdning (2 år) Klejnsmed (4 år) Butiksguldsmed (1 år 6 mdr.) Ciselør (2 år 6 mdr.) Energiteknik (4 år) Guldsmed (2 år 6 mdr.) Svejser (2 år 6 mdr.) Korpussølvsmed (2 år 6 mdr.) 27

Oversigt over erhvervsuddannelserne INDGANG: PRODUKTION OG UDVIKLING (fortsat) INDGANG: SUNDHED, OMSORG OG PÆDAGOGIK Støberitekniker Hospitalsteknisk assistent Støberiassistent (2 år) Støberitekniker (4 år 6 mdr.) Audiologiassistent (2 år 6 mdr.) Neurofysiologiassistent (2 år 6 mdr.) Teknisk designer Teknisk designer, industriel produktion (2 år 5-11 mdr.) Pædagogisk assistentuddannelse Teknisk designer, bygge og anlæg (2 år 5-11 mdr.) Pædagogisk assistentuddannelse (2 år 1 mdr.) Urmager Urmager (4 år) Social- og sundhedsassistentuddannelsen Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Vindmølleoperatør (1 år 7 mdr.) (3 år 3 mdr.) Vindmølleoperatør, vingeproduktion (2 år) Vindmølleoperatør, mekanik og montage (2 år) Tandklinikassistent Tandklinikassistent (3 år) Værktøjsuddannelsen Værktøjsmager (4 år) Værktøjstekniker (5 år) INDGANG: TRANSPORT OG LOGISTIK INDGANG: STRØM, STYRING OG IT Havne- og terminaluddannelsen Havnemedhjælper (1 år 6 mdr.) Havne- og terminalarbejder Automatik- og procesuddannelsen (2 år 6 mdr.) Automatiktekniker (4 år) Automatikmontør (2 år) Automatiktekn. i elektrobranchen (4 år) Lager- og terminaluddannelsen Lagermedhjælper Lageroperatør med Lager- og terminal- Automatiktekn. i elevatorbranchen (4 år) (1 år 6 mdr.) speciale (3 år) disponent (4 år) Data- og kommunikationsuddannelsen Lufthavnsuddannelsen Teleinstallationstekniker (3 år) Telesystemtekniker (4 år) Transportarbejder i lufthavn Lufthavnsoperatør med speciale (1 år 3 mdr.) (2 år 9 mdr.) IT-supporter (2 år 6 mdr.) Datatekniker, infrastruktur (5 år) Datatekniker, programmering (5 år) Personbefordringsuddannelsen Rutebilchauffør/turist- Buschauffør med Elektriker chauffør (1 år 6 mdr.) speciale (3 år) Kørselsdisponent (4 år) Installationsteknik (4 år) Styrings- og reguleringsteknik (4 år 6 mdr.) Redderuddannelsen Kommunikationsteknik (4 år 6 mdr.) Autohjælp (1 år 9 mdr.) Ambulanceassistent (2 år 7 mdr.) Bygningsautomatik (4 år) Togklargøringsuddannelsen El-montør (2 år 6-8 mdr.) Klargører til godstog med speciale Rangerleder (1 år 6 mdr.) (3 år) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Radio-tv-fagtekniker (4 år) Vejgodstransportuddannelsen Elektronikudviklingstekniker (5 år) Elektronikfagtekniker (4 år) Godschauffør (3 år) Medicotekniker (5 år) Renovationschauffør (3 år) Lastbilchauffør Elektronikoperatør Tankbilschauffør (3 år) Kørselsdisponent (1 år) (1 år 6 mdr.) Elektronikoperatør (2 år) Flyttechauffør (3 år) Forsyningsoperatør Kranfører (3 år) Forsyningsoperatør (2 år) Frontline pc-supporter Frontline pc-supporter (2 år) Frontline radio-tv-supporter Frontline radio-tv-supporter (2 år) Proesoperatør Procesarbejder (2år) Procesoperatør (4 år) Teater-, udstillings- og eventtekniker Teatertekniker (4 år) Teater-, udstillings-, og eventteknisk Udstillingstekniker (4 år) produktionsassistent (2 år) Eventtekniker, illuminationsteknik (4 år) Eventtekniker, audioteknik (4 år) 28

Bil, fly og andre transportmidler Oversigt Den følgende beskrivelse af indgangen Bil, fly og andre transportmidler er skrevet med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesstrukturen, som den er indtil EUD reformen træder i kraft 1.8.2015. Se for en generel beskrivelse EUD reformen på side 6-7. Bil, fly og andre transportmidler GENERELT OM UDDANNELSERNE Trin Flere af uddannelserne inden for området er opbygget med trin. I indgangen Bil, fly og andre transportmidler arbejder man med at Uddannelsen til personvognsmekaniker er således opbygget af per- opbygge, vedligeholde og reparere motorer, maskiner og transport- sonvognsmontør (2 år) som trin 1, og personvognsmekaniker (2 år midler af meget forskellig slags. Det er lige fra cykler til jetfly. mere, i alt 4 år) som trin 1+2. Trin 1 i en erhvervsuddannelse giver Man arbejder med at finde fejl i motorerne og de mekaniske dele selvstændig erhvervskompetence inden for faget, og man kan vende blandt andet ved hjælp af kompliceret elektronisk specialværktøj og tilbage og videreføre uddannelsen med næste trin efter fx nogle år i med at udbedre fejl eller udskifte dele, så transportmidlet fungere arbejde. Det kræver dog en ny uddannelsesaftale. optimalt igen. Moderne transportmidler er ofte opbygget med meka- nik og meget avanceret elektronik i kombination, og man skal derfor Alderskrav både være med på at ”få olie på fingrene” og være interesseret i den Når eleverne efter grundforløbet har fået en uddannelsesaftale med nyeste teknologi på højt niveau inden for denne hovedindgang. et firma og dermed kan fortsætte uddannelsen, starter eleven i fir- Arbejdet foregår på større eller mindre værksteder, lige fra et stort maet og bliver indkaldt til næste skoleperiode så snart det kan lade autoværksted og til en lille cykelsmed. Arbejdet kan imidlertid også sig gøre. Eleven skal have kørekort Kategori B (personvogn), inden finde sted ude hos kunden, enten fordi en maskine eller et køretøj afslutning af uddannelsen. Hvis eleven ikke allerede har kørekort, vil skal repareres hurtigst muligt, eller fordi det er for besværligt at praktikvirksomheden betale for køre- og teoriundervisning, dog med transportere. I nogle jobs inden for denne indgang er der en ret ud- begrænsning på antallet af timer. I nogle uddannelser indgår det at præget kundekontakt. Der er også mange fag, hvor eleven skal have tage et erhvervskørekort, som kræver at man er 21 år. talent, fantasi og viden for at kunne finde fejl og løse tekniske/meka- niske problemer. Uddannelsesaftale Andre uddannelser, der ligger op til – eller overlapper – denne Det er ikke særligt sandsynligt, at virksomhederne vil indgå uddannel- hovedindgang, finder man i disse hovedindgange: sesaftaler i en transportuddannelse med praktikstart, da eleverne på det tidspunkt vil være for unge til at kunne indgå i virksomhedens • Produktion og Udvikling (side 135) og funktioner. Derfor er den reelle adgangsvej at starte på grundforløbet. • Transport og Logistik (side 211) • Læs om opbygningen og forløbet af en erhvervsuddannelse på side 12-16 Produktion og Udvikling rummer uddannelser, der har at gøre med fremstilling og bearbejdning i metal, og Transport og Logistik rummer • Læs om skolepraktik side 19-20 uddannelser, der har at gøre med at transportere mennesker og varer. • Læs om praktik i udlandet side 10 GRUNDFORLØBET • Læs om Statens uddannelsesstøtte side 11 EUX Erhvervsskolen kan tilbyde forskellige former for grundforløb, ”grundforløbspakker”: Man kan kombinere en erhvervsuddannelse til lastvognsmekaniker • Basisgrundforløbet – det ordinære forløb med varighed eller personvognsmekaniker med fag på gymnasialt niveau i et EUX- minimum 20 uger. forløb. På den måde får man på én gang erhvervskompetence og • Meritgrundforløbet – er kortere end 20 uger, fx 10 uger, studiekompetence. Læs mere side 236. fordi eleven får merit (”rabat”) for fag eller fagområder, hvor MULIGHEDER FOR VIDEREUDDANNELSE eleven allerede har tilstrækkelige kompetencer. • Udvidet grundforløb – er længere end 20 uger, fx 40 uger, og for Uddannelserne på erhvervsakademierne bygger oven på erhvervsud- elever der efter folkeskolen mangler færdigheder eller kompetencer dannelserne. Adgangskravet til en akademiuddannelse kan være be- til at kunne gennemføre et almindeligt basisgrundforløb. stemte erhvervsuddannelser, ofte suppleret med visse fag på gymnasialt • Udvidede studiekompetencer – er længere end 20 uger, fx 40 uger, niveau. Det er muligt at tage disse gymnasiale niveauer under erhvervs- og rettet mod elever, som ønsker undervisning på højere niveauer i fx uddannelsen, både på grundforløbet og på hovedforløbet. engelsk, dansk, matematik og naturfag, med det mål at videreud- De fleste erhvervsakademiuddannelser tager 2 år og foregår på en danne sig efter erhvervsuddannelsen. erhvervsskole/erhvervsakademi. Nogle akademiuddannelser indehol- der forskellige specialemuligheder. Karakteristisk for akademiuddan- Spørg om grundforløb på den enkelte erhvervsskole, dens hjemme- nelserne er at de er meget målrettede mod erhvervslivet. Eksempler side eller søg på www.ug.dk på akademiuddannelser er produktionsteknolog eller driftsteknolog. Læs mere om mulighederne for videreuddannelse under afsnittet På grundforløbet får man de almene, faglige og personlige kvalifika- om erhvervsakademiuddannelserne s. 21-24. På www.ug.dk findes tioner, som skal til for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Der er 3 der flere oplysninger om de enkelte uddannelser. slags fag: Grundfag, områdefag og valgfag. Ingeniørstudiet er også en mulighed for at videreuddanne sig. • Grundfagene er almene fag, der er fælles for uddannelserne Normalt stiller ingeniøruddannelser krav om en gymnasial eksamen, i indgangen. men ansøgere med erhvervsuddannelse kan også få adgang ved at • Områdefagene er også fælles for uddannelserne i indgangen, bestå en adgangseksamen til ingeniørstudiet. Normalt følger man et men de er mere rettet mod den uddannelse, du har valgt. særligt adgangskursus på 1½ år, der fører frem til adgangseksamen. • Valgfag er en række fag, du kan vælge mellem ud fra Ingeniøruddannelserne indeholder en lang række retninger, blandt dine interesser. andet maskiningeniør. Man kan læse om de enkelte fag på www.elevplan.dk FLERE OPLYSNINGER De enkelte uddannelser har så et eller flere særlige kompetencemål, fx: Links om erhvervsuddannelserne • Introduktion til færdselslære • Køretøjets vedligeholdelse • Uddannelsesguiden: www.ug.dk • Motorlære • Benzin og motor • Erhvervsuddannelser, informationsportal: www.elevplan.dk • Undervogn • Elektriske systemer • Industriens uddannelser: www.industriensuddannelser.dk • Karosseri • Cykelteknik • Undervisningsministeriet (især love og regler m.m.): www.uvm.dk • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser til På de enkelte erhvervsskolers hjemmesider kan man som regel se en vands, til lands og i luften, herunder mekanikeruddannelserne. oversigt over grundforløbene og fagene på netop de uddannelser, som skolen tilbyder. 29

Bil, fly og andre transportmidler Bil, fly og andre transportmidler Uddannelser: Trin og specialer Uddannelser, specialer og trin side (T1) = Trin 1 af uddannelsen * (A) Adgangsbegrænsning ** (T2) = Trin 2 af uddannelsen Varighed (AS) Adgangsbegrænsning til skolepraktik NQF EUX (-S) Ingen skolepraktik (S) = Speciale (= sidste trin på uddannelsen) Bådassistent (T1) Bådmekaniker (-S) (T3) = Trin 3 af uddannelsen 4 2 år 33 Bådmekaniker (T2) (S) 3 4 år 33 Grundforløb: Bil, fly og andre transportmidler Cykel- og motorcykelmekaniker- Cykelmontør (T1) 3 1 år 6 mdr. 34 uddannelsen Cykelmekaniker (T2) (S) 4 2 år 9 mdr. 34 Knallertmekaniker (T1) 4 3 år 3 mdr. 35 Motorcykelmekaniker (T2) (S) 4 4 år 35 Entreprenør- og landbrugsmaskin- Materielmekaniker (T1) 3 2 år 36 uddannelsen Entreprenørmaskinmekaniker (T2) 4 4 år 36 (S) Landbrugsmaskinmekaniker (T2) 4 4 år 36 (S) Personliftmekaniker (T2) 4 4 år 36 (S) Landbrugssmed (T2) 4 4 år 36 (S) Kranmekaniker (T2) (S) 4 4 år 36 4 4 år 36 Flymekaniker (-S) Flymekaniker B 1 (S) 5 4 år 5 mdr. 37 Flymekaniker B 2 (S) 5 4 år 5 mdr. 37 Karosseriuddannelsen Karosserismed (T1) 4 3 år 6 mdr. 38 Karosseritekniker med speciale – karosseri- 4 4 år 38 opretter eller karosseribygger (T2) (S) Lastvognsmekaniker (AS) Lastvognsmontør (T1) 3 2 år 39 Lastvognsmekaniker (T2) (S) 4 x 4 år 39 Personvognsmekaniker (AS) Personvognsmontør (T1) 3 2 år 40 Personvognsmekaniker (T2) (S) 4 x 4 år 40 Vognmaler Vognmaler (S) 4 3 år 6 mdr. 41 * NQF = National Kvalifikationsramme (National Qualification Frame). Uddannelsens placering på skalaen, der går fra 1 (Folkeskolens Afgangsprøve) til 8 (ph.d.). ** EUX = Uddannelsen kan indgå i et EUX-forløb. Læs om EUX side 236 30

Bil, fly og andre transportmidler Adresser på uddannelsessteder UDDANNELSER Bil, fly og andre transportmidler De enkelte skoler er opført alfabetisk efter deres navn. Selv om der står, at en skole udbyder grundforløbet, kan man ikke være sikker på, at de udbyder hele forløbet. Med mindre skolen også udbyder hovedforløbet, kan man komme ud for, at man skal tage den sidste del af grund- Grundforløbet maskinuddannelsen Lastvognsmekaniker forløbet (de særlige kompetencemål) på en skole, der udbyder hele uddannelsen. Cykel- og motorcykelmekaniker Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer Entreprenør- og landbrugs- Karrosseriuddannelsen Personvognsmekaniker i placeringen af uddannelserne. Se for opdaterede oplysninger på Uddannelsesguiden – ug.dk Bådmekaniker Flymekaniker Vognmaler Auto College Aalborg Teglværket 2, 9400 Nørresundby X X Tlf. 72 50 57 00, www.autocollege.dk Campus Bornholm Minervavej 1, 3700 Rønne X X Tlf. 56 95 97 00, www.bhes.dk CELF, Center for erhvervsrettet uddannelse Lolland-Falster Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing Falster X X X X X Tlf. 54 88 88 88, www.celf.dk Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48, 3400 Hillerød X X Tlf. 48 29 00 00, www.esh.dk Erhvervsskolerne i Aars Østre Boulevard 10, 9600 Aars X X Tlf. 96 98 10 00, www.esaars.dk EUC Lillebælt Teknikervej 2, 7000 Fredericia X Tlf. 79 20 11 11, www.euclillebaelt.dk EUC Nord M.P.Koefoeds Vej 10, 9800 Hjørring X X Tlf. 72 24 60 00, www.eucnord.dk EUC Nordvest Kronborgvej 119, 7700 Thisted X X Tlf. 99 19 19 19, www.nvu.dk EUC Nordvestsjælland Absalonsvej 20, 4300 Holbæk X X Tlf. 59 45 51 00, www.eucnvs.dk EUC Sjælland, Køge Afd. Boholtevej 95, 4600 Køge X X Tlf. 55 75 33 00, www.eucsj.dk EUC Sjælland, Næstved afd. Jagtvej 2, 4700 Næstved X X Tlf. 55 75 33 00, www.eucsj.dk EUC Syd Stegholt 35, 6200 Aabenraa X X Tlf. 74 12 42 42, www.eucsyd.dk EUC Vest Spangsbjerg Møllevej 72-74, 6700 Esbjerg X X Tlf. 79 13 45 11, www.eucvest.dk Hansenberg Skovvangen 28, 6000 Kolding X X Tlf. 79 32 01 00, www.hansenberg.dk Herningsholm Erhvervsskole Lillelundvej 21, 7400 Herning X X Tlf. 72 13 45 00, www.herningsholm.dk 31

Bil, fly og andre transportmidler Bil, fly og andre transportmidler De enkelte skoler er opført alfabetisk efter deres navn. Adresser på uddannelsessteder UDDANNELSER Selv om der står, at en skole udbyder grundforløbet, kan man ikke være sikker på, at de udbyder hele forløbet. Med mindre skolen også udbyder hovedforløbet, kan man komme ud for, at man skal tage den sidste del af grund- Grundforløbet maskinuddannelsen Lastvognsmekaniker forløbet (de særlige kompetencemål) på en skole, der udbyder hele uddannelsen. Cykel- og motorcykelmekaniker Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer Entreprenør- og landbrugs- Karrosseriuddannelsen Personvognsmekaniker i placeringen af uddannelserne. Se for opdaterede oplysninger på Uddannelsesguiden – ug.dk Bådmekaniker Flymekaniker Vognmaler Learnmark Horsens Stadionsvej 2, 8700 Horsens X X X X X X Tlf. 88 16 36 00, www.learnmark.dk Mercantec H.C.Andersens Vej 9, 8800 Viborg X X Tlf. 89 50 33 00, www.mercantec.dk Roskilde Tekniske Skole Maglelunden 2, 4000 Roskilde X X Tlf. 46 30 04 00, www.rts.dk Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse X X Tlf. 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Silkeborg Tekniske Skole Kejlstrupvej 87-89, 8600 Silkeborg X X X X Tlf. 89 23 40 00, www.silkets.dk Svendborg Tekniske Skole Porthusvej 71, 5700 Svendborg X X Tlf. 72 22 57 00, www.svend-es.dk Syddansk Erhvervsskole, Odense – Vejle Boulevarden 36, 7100 Vejle X X Tlf. 70 10 99 00, www.sde.dk Syddansk Erhvervsskole, Odense – Vejle Petersmindevej 1F, 5000 Odense C X X Tlf. 70 10 99 00, www.sde.dk TEC, Teknisk Erhvervsskole Center Stamholmen 201, 2650 Hvidovre X X X X X X Tlf. 38 17 00 00, www.tec.dk Tradium, Randers Tekniske Skole Vester Allé 26, 8900 Randers X X Tlf. 70 11 10 10, www.tradium.dk Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70, 7500 Holstebro X X Tlf. 99 12 22 22, www.ucholstebro.dk Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Skolebyen 5, 6900 Skjern X X Tlf. 96 80 15 00, www.skjernts.dk Viden Djurs, Grenå Tekniske Skole Århusvej 49, 8500 Grenå X Tlf. 87 58 22 20, www.gts.dk ZBC Ringsted Tekniske Skole Ahorn Allé 3 postbox 253, 4100 Ringsted X X X Tlf. 57 68 25 00, www.zbc.dk Aarhus Tech Halmstadgade 6, 8200 Århus N X X Tlf. 89 37 35 33, www.aarhustech.dk 32

Trin: Bådassistent (trin 1) Bådmekaniker Bil, fly og andre transportmidler Speciale: Bådmekaniker (trin 1+2) FORLØB: 1 år 2 år 3 år 4 år Hovedforløb Skoleadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 5 5 5 Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 5 5 5 = skoleuger = Praktikperiode ––4Trin 1: Bådassistent UDDANNELSE Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. Uddannelsen består af et hovedforløb med trin 1 Bådassistent og Nyuddannet bådmekaniker: Mindstelønnen for uddannede metal- specialet Bådmekaniker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er arbejdere er ca. 110 kr. Gennemsnitslønnen er ca. 170,- kr. i timen, grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere svarende til ca. 27.000 kr. om måneden. Der kan dog være meget om struktur og opbygning på side 12-16. store lønforskelle i de forskellige fag og virksomheder, da lønnen for- EUX: Nej handles lokalt. Der er pensionsordning på 9%. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) ARBEJDSOMRÅDE Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- En Bådmekaniker arbejder med fritidsbåde og mindre erhvervsbåde. gangspunkt er der 3 modeller: Arbejdet kan både være håndværksmæssigt eller inden for service og Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan med salg. En stor del af arbejdet går ud på at installere og reparere fritages for grundforløb og praktik. bådmotorer af forskellig slags samt foretage serviceeftersyn. Bådme- Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt kanikeren arbejder med de forskellige typer af motorer, der ligger i 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 mindre både samt det elektriske udstyr, der findes mere og mere af og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. på moderne fritidsbåde. Arbejdet omfatter også de hydrauliske Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- anlæg med tilsyn og reparation. Bådmekanikere kan fx arbejde hos dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for lystbådefirmaer, bådmotorfirmaer og på mindre værfter. unge, dog undtaget grundforløb 1. Bådassistenten (trin 1) kan installere motorer, propelaksler og For information om økonomi under EUV-forløb, se side 6-7. Indtil skruer, samt eftersyn og reparation. 1.8.2015 eksisterer GVU ordningen. Læs på side 17. Bådmekanikeren (trin 1+2) har viden om avanceret fejlfinding og kan udføre de mere krævende reparationer. Uddannelsen er ret ny PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK og etableret i 2010. Der er indgået ganske få uddannelsesaftaler, da uddannelsen er ret LIGNENDE KARRIEREVALG ny. Uddannelsen kan ikke gennemføres som skolepraktik. UDDANNELSESSTEDER Mekaniker, Elektriker, Cykel- og motorcykeluddannelsen, Skibsmeka- niker, Skibsmontør. Grundforløbet: Bil, fly og andre transportmidler findes på erhvervs- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) skoler/tekniske skoler over hele landet, mens de særlige kompeten- cemål sidst i grundforløbet kun findes på CELF, som tilbyder hele Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. uddannelsen. Se skolens adresse side 31. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Hovedforløbet/Specialerne: Virksomheden og CELF i Nykøbing 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Falster. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. VIDEREUDDANNELSE Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Der er ingen specifikke videregående uddannelser for bådmekani- Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- kere. Se i øvrigt om erhvervsakademiuddannelser side 21-24. sesaftale med godkendt virksomhed. Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk FREMTIDSUDSIGTER snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Man skal være interes- seret i lystsejlads og småskibsfart. Fremtidsudsigterne er vanskelige at vurdere, da uddannelsen er ny. Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgnings- Branchen forventer gode beskæftigelsesmuligheder for bådmekani- fristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt kere inden for firmaer med salg og service af fritidsbåde og motorer. skolen og hør nærmere. En uddannelse inden for jern- og metalfagene giver mulighed for at Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads arbejde i mange brancher. De nødvendige kvalifikationer for et bran- findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens cheskift kan erhverves ved at gå på efteruddannelseskurser. praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk FLERE OPLYSNINGER ØKONOMI • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. • www.trlguiden.dk Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på • www.ug.dk sidste elevtrin. • www.elevplan.dk Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- • www.praktikpladsen.dk sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. 33

Cykel- og motorcykel- Trin: Cykelmontør (trin 1) Cykelmekaniker (trin 1+2) Speciale: Bil, fly og andre transportmidler FORLØB: Grundforløb: 20 Hovedforløb – speciale 1 år Hovedforløb 5 5 2 år 5 5 5 5 3 år 3 år 3 mdr uddannelsen Trin: Knallertmekaniker (trin 1, side 35) Speciale: Motorcykelmekaniker (trin 1+2, side 35) Skoleadgang 5 3 år 3 mdr Praktikadgang Grundforløb: 20 5 = skoleuger UDDANNELSE = Praktikperiode ––4Trin 1: Cykelmontør (1 år 6 mdr.) Nyuddannet cykel- og motorcykelmekaniker: Gennemsnitslønnen er ca. 22.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. Der er pen- Uddannelsen består af et hovedforløb med trin 1 Cykelmontør og sionsordning på 9%. specialet Cykelmekaniker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) om struktur og opbygning på side 12-16. EUX: Nej Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. gangspunkt er der 3 modeller: Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan ARBEJDSOMRÅDE fritages for grundforløb og praktik. Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt Cykelmontøren (trin 1) samler cykler og reparerer og vedligeholder 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 hjul, bremser, gear og andet udstyr, samt lapper slanger og skifter dæk. og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. Cykelmekanikeren (trin 1+2) samler, reparerer og vedligeholder Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- cykler. Man arbejder for det meste i forretninger, der sælger cykler dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for og knallerter. På nogle værksteder bygger man cykler helt fra grun- unge, dog undtaget grundforløb 1. den efter kundens ønske. Der arbejdes især med gear, hjul, stel og bremser. Man tager mål af kunden og tilpasser stellet til denne. Der PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK kan være tale om almindelige cykler eller mere specielle cykler som el-cykler, tandemcykler, turcykler eller cykler der bruges til cykelløb. Der blev i 2013 indgået 124 uddannelsesaftaler som cykelmekaniker mod 79 i 2012. Uddannelsen kan tages som skolepraktik og der er LIGNENDE KARRIEREVALG ikke adgangsbegrænsning på uddannelsen. Der blev i 2013 optaget 43 elever i skolepraktik som cykelmekaniker. Automatik og procesuddannelsen, Bådmekaniker, Elektriker, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Karrosserismed, UDDANNELSESSTEDER Lastvogns- og personvognsmekaniker, Smedeuddannelsen. Grundforløbet: findes på tekniske skoler, mens de særlige kompe- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) tencemål sidst i grundforløbet kun findes på de tekniske skoler, som tilbyder hele uddannelsen. Se skolernes adresser side 31-32. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Hovedforløbet: Virksomheden og følgende tekniske skoler: CELF i Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Nykøbing Falster, Herningholm Erhvervsskole og TEC Hvidovre. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse VIDEREUDDANNELSE mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale Der er ingen specifikke videregående uddannelser for cykelmekani- med en virksomhed. kere. Se i øvrigt om erhvervsakademiuddannelser side 21-24. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- sesaftale med godkendt virksomhed. FREMTIDSUDSIGTER Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Man bliver tilsmudset Beskæftigelsesmulighederne er gode. Der er mulighed for at starte af arbejdet. eget værksted og forretning. En uddannelse inden for jern- og metal- Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgnings- fagene giver mulighed for at arbejde i mange brancher. De nødven- fristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt dige kvalifikationer for et brancheskift kan erhverves ved at gå på skolen og hør nærmere. efteruddannelseskurser. Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens FLERE OPLYSNINGER praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. ØKONOMI • www.industriensuddannelser.dk • www.ug.dk Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. • www.elevplan.dk Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på • www.praktikpladsen.dk sidste elevtrin. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. 34

Trin: Cykelmontør (trin 1) (s. 34) Cykel- og motorcykel- Speciale: Cykelmekaniker (trin 1+2) (s. 34) Trin: Knallertmekaniker (trin 1) uddannelsen Speciale: Motorcykelmekaniker (trin 1+2) FORLØB: 1 år 2 år 3 år Hovedforløb, speciale Skoleadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 3 år 9 mdr Bil, fly og andre transportmidler Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 3 år 9 mdr = skoleuger = Praktikperiode ––4Trin 1: Knallertmekaniker (2 år 9 mdr.) UDDANNELSE Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Uddannelsen består af et hovedforløb med trin 1 Knallertmekaniker Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever og specialet Motorcykelmekaniker. I den 3. adgangsvej, ny mester- under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. lære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Nyuddannet cykel- og motorcykelmekaniker: Gennemsnitslønnen Læs mere om struktur og opbygning på side 12-16. er ca. 28.000 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. Der er pen- EUX: Nej sionsordning på 9%. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) ARBEJDSOMRÅDE Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- Knallertmekanikeren (trin 1) arbejder med reparation og vedlige- gangspunkt er der 3 modeller: holdelse af knallerter. Arbejdet omfatter motor med tændings- og Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan brændstofanlæg, kobling og gearkasse, bremser og styretøj, hjulop- fritages for grundforløb og praktik. hæng og affjedring. Der foretages også mindre reparationer på det Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt elektriske anlæg. 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 Motorcykelmekanikeren (trin 1+2) arbejder med fejlfinding og og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. reparation af motorcykler. Herunder kommer udskiftning og eventuel Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- fremstilling af reservedele. Arbejdet omfatter motorer med tændings- dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for og brændstofanlæg, kobling og gearkasse, bremser og styretøj, hjul- unge, dog undtaget grundforløb 1. ophæng og affjedring. Motorcykelmekanikeren skal også kunne udbedre fejl på det elektriske anlæg. PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK LIGNENDE KARRIEREVALG Der blev i 2013 indgået færre end 5 uddannelsesaftaler som motor- cykelmekaniker mod 39 i 2012. Trinnet som knallertmekaniker kan Automatik og procesuddannelsen, Bådmekaniker, Elektriker, tages som skolepraktik og der er ikke adgangsbegrænsning på ud- Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Karrosserismed, dannelsen. Der blev i 2013 optaget 37 elever i skolepraktik som knal- Lastvogns- og personvognsmekaniker, Smedeuddannelsen. lertmekaniker. ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) UDDANNELSESSTEDER Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Grundforløbet: findes på tekniske skoler, mens de særlige kompe- Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller tencemål sidst i grundforløbet kun findes på de tekniske skoler, som 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. tilbyder hele uddannelsen. Se skolernes adresser side 31-32. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse Hovedforløbet: Virksomheden og følgende tekniske skoler: CELF i mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Nykøbing Falster, Herningholm Erhvervsskole og TEC Hvidovre. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale med en virksomhed. VIDEREUDDANNELSE Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- sesaftale med godkendt virksomhed. Autoteknolog, Driftsteknolog offshore, Produktionsteknolog, Professions- Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk bachelor i Eksport og teknologi. Læs om erhvervsakademiuddannelser snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Man bliver tilsmudset side 21-24. Ingeniør via adgangskursus til ingeniøruddannelserne. af arbejdet. Motorcykelmekanikeren skal løbet af uddannelsen have kørekort til motorcykel. Knallertmekanikere skal også have kørekort FREMTIDSUDSIGTER til motorcykel, med mindre de har kørekort til bil. Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgnings- Beskæftigelsesmulighederne er gode, men området er betydeligt fristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt mindre end cykelmekaniker. Der er mulighed for at starte eget værk- skolen og hør nærmere. sted og forretning. En uddannelse inden for jern- og metalfagene Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads giver mulighed for at arbejde i mange brancher. De nødvendige findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens kvalifikationer for et brancheskift kan erhverves ved at gå på efter- praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige uddannelseskurser praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk FLERE OPLYSNINGER ØKONOMI • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på • www.industriensuddannelser.dk sidste elevtrin. • www.ug.dk • www.elevplan.dk • www.praktikpladsen.dk 35

Entreprenørmaskin- og Trin: Materielmekaniker (trin 1) Entreprenørmaskinmekaniker (trin 1+2) Specialer: Kranmekaniker (trin 1+2), Bil, fly og andre transportmidler FORLØB: Grundforløb: 20 Hovedforløb 1 år Hovedforløb 5 5 5 5 2 år 5 5 5 5 5 3 år 5 5 4 år 4 år landbrugsmaskinuddannelsen Landbrugsmaskinmekaniker (trin 1+2) Landbrugssmed (trin 1+2) Personliftmekaniker (trin 1+2 Skoleadgang 5 4 år Praktikadgang 5 Grundforløb: 20 5 ––4Trin 1: Materielmekaniker (2 år) = skoleuger UDDANNELSE = Praktikperiode ØKONOMI Uddannelsen består af trin 1 som Materielmekaniker og specialerne Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. Entreprenørmaskinmekaniker, Kranmekaniker, Landbrugsmaskinme- Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på kaniker, Landbrugssmed og Personliftmekaniker. I den 3. adgangsvej, sidste elevtrin. ny mesterlære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksom- Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- heden. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-16. sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. EUX: Nej Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. Nyuddannet entreprenørmaskinmekaniker: Gennemsnitslønnen er ca. 30.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. Der er pen- ARBEJDSOMRÅDE sionsordning på 9%. Matrielmekanikeren monterer mekaniske pumper, foretager udmå- ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) ling af lade- og starteranlæg og sikkerhedseftersyn på de forskellige køretøjer, der bruges i entreprenør- og landbrugsvirksomheder. Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- Entreprenørmaskinmekanikeren udfører alle typer af reparationer grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- og vedligeholdelse på de store maskiner, man bruger i bygge- og gangspunkt er der 3 modeller: anlægsbranchen. Det er fx gravemaskiner, læssemaskiner, bælte- Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan traktorer, gummihjulslæssere, gaffeltrucks og kraner. fritages for grundforløb og praktik. Kranmekanikeren arbejder med konstruktion og opbygning af last- Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt vognschassiser til montering af lastvognskraner. 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 Landbrugsmaskinmekanikeren reparerer og vedligeholder land- og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. brugsmaskiner. Det drejer sig om: traktorer, plove, såmaskiner, meje- Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- tærskere, samlepressere, grønthøstere, roeoptagere, kartoffeloptagere dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for og andre landbrugsmaskiner. unge, dog undtaget grundforløb 1. Landbrugssmeden udfører smede og konstruktionsarbejde i forbin- delse med landbrug, herunder at reparere landbrugsmaskiner, herun- PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK der traktorer og høstmaskiner. Personliftmekanikeren arbejder med opstilling, reparation og ved- Der blev i 2013 indgået 186 uddannelsesaftaler mod 193 i 2012. ligeholdelse af personlifte, som blandt andet anvendes i bygge- og Trinnet som meterielmekaniker kan gennemføres som skolepraktik anlægsområdet. og der er ikke adgangsbegrænsning på uddannelsen. Der blev i 2013 optaget 38 elever i skolepraktik. LIGNENDE KARRIEREVALG UDDANNELSESSTEDER Automatik- og procesuddannelsen, Bådmekaniker, Elektriker, Flymekaniker, Karrosserismed, Mekaniker, Smedeuddannelsen. Grundforløbet: Bil, fly og andre transportmidler findes på erhvervs- skoler/tekniske skoler over hele landet, mens de særlige kompeten- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) cemål sidst i grundforløbet kun findes på bestemte tekniske skoler. Se skolernes adresser side 31-32. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Hovedforløbet/Specialerne: Virksomheden og Erhvervsskolerne i Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Aars. Se adressen side 31. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse VIDEREUDDANNELSE mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale Autoteknolog, Driftsteknolog offshore, Produktionsteknolog, Profes- med en virksomhed. sionsbachelor i Eksport og teknologi, se Erhvervsakademiuddannelser Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- (se side 21-24), Ingeniør via adgangskursus til ingeniøruddannelserne. sesaftale med godkendt virksomhed. Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk FREMTIDSUDSIGTER snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Men bliver tilsmudset af arbejdet. Eleven skal i løbet af uddannelsen have kørekort B. Ud- Beskæftigelsesmulighederne er gode. Der er mulighed for at starte giften betales af læremesteren. eget værksted og forretning.En uddannelse inden for jern- og metal- Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen fagene giver mulighed for at arbejde i mange brancher. De nødven- er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør dige kvalifikationer for et brancheskift kan erhverves ved at gå på nærmere. efteruddannelseskurser Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens FLERE OPLYSNINGER praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk • www.ug.dk • www.elevplan.dk • www.praktikpladsen.dk 36

Specialer: Flymekaniker B1 Flymekaniker Flymekaniker B2 FORLØB: 1 år 2 år 3 år 4 år Hovedforløb Skoleadgang Grundforløb: 12 20 10 10 10 10 4 år 5 mdr Bil, fly og andre transportmidler Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 12 20 10 10 10 10 4 år 5 mdr = skoleuger (i alt 75 uger i hovedforløbet) = Praktikperiode UDDANNELSE Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. Uddannelsen er uden trin og har 2 specialer: Flymekaniker B1 og Fly- Nyuddannet flymekaniker: Gennemsnitslønnen er ca. 30.000 kr. pr. mekaniker B2 I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet måned inkl. pension, tillæg og andet. Der er pensionsordning på 9%. erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-16. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) EUX: Nej Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på baggrund i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som udgangspunkt er der 3 modeller: ARBEJDSOMRÅDE Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan frita- ges for grundforløb og praktik. Flymekanikeren reparerer og vedligeholder fly. Klargøringen af fly fore- Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt 2 går på standpladsen, i hangarer og på værksteder. Desuden foretages års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 og skal der med faste intervaller større eftersyn, hvor hele eller dele af flyet normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. skilles ad. Et fly er fyldt med elmotorer, pumper, rør- og ventilationssy- Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere uddan- stemer og et hav af følere og relæer, styresystemer og meldesystemer, nelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for unge, dog som alle skal virke 100%, og hvoraf mange bliver tjekket før hver start. undtaget grundforløb 1. Under uddannelsen til flymekaniker bliver eleven undervist i alle gængse motortyper, både stempel- og turbinemotorer, ligesom man PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK vil arbejde på flyets landingsstel, vingernes flaps og haleror. Specialet B1 koncentrerer sig især om turbinemotorer, stempel- Der blev i 2013 indgået 22 uddannelsesaftaler mod 30 i 2012. motorer og propeller, mens B2 primært er et speciale i elektronik, Uddannelsen kan ikke gennemføres som skolepraktik og der er ikke digitalteknik, instrumentsystemer og elektroniske systemer. adgangsbegrænsning på uddannelsen. Flymekanikeren er beskæftiget dels i flyvevåbnet, dels civile selskaber. UDDANNELSESSTEDER LIGNENDE KARRIEREVALG Grundforløbet: Bil, fly og andre transportmidler findes på erhvervs- Last- og personvognsmekaniker, Entreprenør- og landbrugsmaskin- skoler/tekniske skoler over hele landet, mens de særlige kompe- uddannelsen, Elektriker, Smed. tencemål sidst i grundforløbet kun findes på TEC, som også tilbyder hele uddannelsen. Se skolernes adresser side 31-32. ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) Hovedforløbet/Specialet: Virksomheden og TEC Hvidovre. Se adresse side 32. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller VIDEREUDDANNELSE 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse Autoteknolog, Driftsteknolog offshore, Produktionsteknolog, se mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Erhvervsakademiuddannelser (se side 21-24), Ingeniør via adgangskur- Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale sus til ingeniøruddannelserne. Som flymekaniker må man være indstil- med en virksomhed. let på meget efteruddannelse. Udviklingen og sikkerhedskravene inden Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- for flyvning kræver, at flymekanikerens viden hele tiden er opdateret. sesaftale med godkendt virksomhed. Andre forudsætninger: Man kan også overgå fra beslægtede fag til FREMTIDSUDSIGTER flymekanikeruddannelsen. Hvis man fx har været maskinarbejder, kan man uddanne sig til flymekaniker. Man skal have følgende egen- Der er hård konkurrence inden for luftfartsselskaberne, men beskæf- skaber: Normal farvesans, normal hørelse, evne til problemløsning tigelsesmulighederne for flymekanikere er stadig gode. Faget har (fejlsøgningen kan være meget kompliceret), nøjagtighed, samar- også oplagte jobmuligheder i udlandet. bejdsevne, ansvarsfølelse og gode engelskkundskaber. Det kræver gode skolekundskaber at gennemføre uddannelsen. FLERE OPLYSNINGER Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 nærmere. København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens til vands, til lands og i luften. praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige • www.ug.dk praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • www.praktikpladsen.dk ØKONOMI NB! Man kan blive uddannet som flymekaniker i flyvevåbnet, hvor man Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på sidste har mulighed for at komme til at arbejde med kampfly, transportfly elevtrin. og helikoptere. Se side 248 og www.forsvaretsuddannelser.dk Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannelsen, 37 også i skoleperioderne på hovedforløbet.

Karrosseriuddannelsen Bil, fly og andre transportmidler FORLØB: Grundforløb: 20 Hovedforløb 1 år Hovedforløb 5 5 2 år 5 5 Trin: 5 10 Karosserismed (trin 1) 5 5 4 år 4 år Specialer: Karosseriopretter (trin 1+2) Karosseribygger (trin 1+2) 3 år Skoleadgang 5 5 4 år 5 Grundforløb: 20 10 Praktikadgang ––4Trin 1: Karosserismed = skoleuger = Praktikperiode (3 år 6 mdr.) UDDANNELSE Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. Uddannelsen består af trin 1 som Karosserismed og specialerne Ka- Nyuddannet Autoopretter og Pladesmed: Gennemsnitslønnen er rosseriopretter og Karosseribygger. I den 3. adgangsvej, ny mester- ca. 29.200 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. lære, er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-16. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) EUX: Nej Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- gangspunkt er der 3 modeller: ARBEJDSOMRÅDE Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for grundforløb og praktik. Karrosserismede laver pladearbejde i forbindelse med fremstilling Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt og reparation af karrosserier, førerhuse, døre, paneler og skærme til 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 køretøjer samt fremstiller forskellige dele og beslag til personbiler, og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. varevogne, lastvogne, busser og tog. Karrosserismede laver delene Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- ved at skære, bukke og især svejse i tynd stålplade. Der arbejdes i dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for mange materialeudformninger og i mange forskellige materialer, bl.a. unge, dog undtaget grundforløb 1. aluminium. En stor del af arbejdet går ud på at rette buler ud, svejse nye dele fast og fjerne rust. Karrosserismede arbejder på autoværk- PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK steder, autoopretningsværksteder og karrosserifabrikker, men kan også arbejde på fx en togfabrik. Specialerne som karrosseritekniker Der blev i 2013 indgået 73 uddannelsesaftaler mod 67 i 2012. Det var er opretning og opbygning. 58 som karosseriopretter og 15 som karosserismed. Uddannelsen kan gennemføres som skolepraktik og der er ikke adgangsbegrænsning på LIGNENDE KARRIEREVALG uddannelsen. Der blev optaget 31 elever i skolepraktik i 2013. UDDANNELSESSTEDER Mekaniker, Skibsbygger, Svejser, Entreprenør- og landbrugsmaskinud- dannelsen, Plade- og konstruktionssmed, Smedeuddannelsen. Grundforløbet: Bil, fly og andre transportmidler findes på erhvervssko- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) ler/tekniske skoler over hele landet. Den sidste del af grundforløbet med de særlig kompetencemål for karosseriuddannelsen tilbydes på de sko- Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. ler, som også tilbyder hovedforløbet. Se skolernes adresser side 31-32. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Hovedforløbet/Specialet: Virksomheden og TEC Hvidovre samt 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Silkeborg Tekniske Skole. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. VIDEREUDDANNELSE Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale med en virksomhed. Autoteknolog, Driftsteknolog offshore, Produktionsteknolog, Bachelor Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- i Eksport og teknologi, se Erhvervsakademiuddannelser side 21-24. sesaftale med godkendt virksomhed. Ingeniør via adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Men bliver meget til- FREMTIDSUDSIGTER smudset af arbejdet. Eleven skal i løbet af uddannelsen tage kørekort personvogn under 3.500 kg. BBeskæftigelsesmulighederne er nogenlunde gode. Der er mulighed Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen for at starte eget værksted og forretning. En uddannelse inden for er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør jern- og metalfagene giver mulighed for at arbejde i mange brancher. nærmere. De nødvendige kvalifikationer for et brancheskift kan erhverves ved Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads at gå på efteruddannelseskurser findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige FLERE OPLYSNINGER praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, ØKONOMI 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. til vands, til lands og i luften. Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på • www.ug.dk sidste elevtrin. • www.elevplan.dk Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- • www.praktikpladsen.dk sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. 38

Trin: Lastvognsmontør (trin 1) Lastvognsmekaniker Speciale: Lastvognsmekaniker (trin 1+2) FORLØB: 1 år 2 år 3 år 4 år Hovedforløb Skoleadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 5 5 10 4 år Bil, fly og andre transportmidler Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 5 5 10 4 år = skoleuger = Praktikperiode ––4Trin 1: Automontør (2 år) UDDANNELSE Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Uddannelsen består af trin 1 som Lastvognsmontør og specialet Last- Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever vognsmekaniker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforlø- under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. bet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur Nyuddannet lastvognsmekaniker: Gennemsnitslønnen er ca. og opbygning på side 12-16. 31.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. EUX: Ja Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. Uddannelsen til Lastvognsmekaniker kan gennemføres i forsvaret som Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- en konstabeluddannelse i hæren og ved flyvevåbnet. Læs mere side grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- 248 og 249. gangspunkt er der 3 modeller: Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan ARBEJDSOMRÅDE fritages for grundforløb og praktik. Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt Lastvognsmekanikeren reparerer skader og laver serviceeftersyn på 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 lastbiler og påhængsvogne. Man går bilen efter, renser og smører, ju- og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. sterer og udskifter de enkelte dele, så de fungerer som de skal. Last- Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- vognsmekanikerens arbejde omfatter næsten alle dele på bilen; motor dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for og tændingsanlæg/brændstofanlæg, transmission (kobling, gearkasse unge, dog undtaget grundforløb 1. og differentiale), bremser, styretøj, undervogn samt det elektriske og elektroniske på bilen. Arbejdet bliver mere og mere præget af edb-sty- PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK ring i køretøjerne, da bilerne bliver fyldt med it-styret elektronik. Som lastvognsmontør kan man udføre eftersyn og fejlfinding på Der blev i 2013 indgået 142 uddannelsesaftaler som lastvognsmeka- motorer samt reparere og udskifte nedslidte og defekte dele. Som niker mod 182 i 2012. Uddannelsen kan gennemføres som skole- lastvognsmekaniker kan man yderligere lave fejlfinding og reparation praktik, hvor der dog er adgangsbegrænsning. Der blev optaget 24 af køretøjets elektriske og elektroniske systemer. Fra 2012 er den tid- elever i skolepraktik i 2013. ligere fælles mekanikeruddannelse opdelt i 2 uddannelser til Person- vognsmekaniker og Lastvognsmekaniker. UDDANNELSESSTEDER LIGNENDE KARRIEREVALG Grundforløbet: Bil, fly og andre transportmidler findes på erhvervs- skoler/tekniske skoler over hele landet, mens de særlige kompeten- Personvognsmekaniker, Cykel- og motorcykelmekaniker, Entreprenør- cemål sidst i grundforløbet kun findes på de tekniske skoler, som og landbrugsmaskinuddannelsen, Bådmekaniker, Karrosserismed, tilbyder hele uddannelsen. Se skolernes adresser side 31-32. Flymekaniker, Chauffør, Automatik og procesuddannelsen, Elektriker, Hovedforløbet/Specialet: Virksomheden og AutoCollege Aalborg, Elektronik og svagstrøm, Smedeuddannelsen. CELF (Nykøbing Falster), Syddansk Erhvervsskole (Odense) samt TEV Hvidovre/København. Se adresser side 31-32. ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) EUX: Uddannelsen til Lastvognsmekaniker kan indgå i et EUX-forløb på disse skoler: Auto College Aalborg og Syddansk Erhvervsskole Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Odense. Læs om EUX på side 236. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. VIDEREUDDANNELSE Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Produktionsteknolog, autoteknolog, driftsteknolog/offshore og Bache- Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale lor i eksport og teknologi. Læs om erhvervsakademiuddannelser side med en virksomhed. 21-24. Ingeniør via adgangskursus til ingeniøruddannelserne. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- sesaftale med godkendt virksomhed. FREMTIDSUDSIGTER Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Men bliver tilsmudset Beskæftigelsesmulighederne er gode. Der er mulighed for at starte af arbejdet. Eleven skal i løbet af uddannelsen have kørekort B/C. eget værksted og forretning. Man kan også få job som bilsynsassi- Udgiften betales af læremesteren. stent. En uddannelse inden for jern- og metalfagene giver mulighed Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen for at arbejde i mange brancher. De nødvendige kvalifikationer for et er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør brancheskift kan erhverves ved at gå på efteruddannelseskurser. nærmere. Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads FLERE OPLYSNINGER findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk • www.ug.dk ØKONOMI • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser til vands, til lands og i luften. Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. • www.elevplan.dk Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på • www.praktikpladsen.dk sidste elevtrin. 39

Personvognsmekaniker Bil, fly og andre transportmidler FORLØB: Grundforløb: 20 Hovedforløb 1 år Hovedforløb 5 5 5 5 2 år 5 5 Trin: 5 5 Personvognsmontør (trin 1) 10 4 år 4 år Personvognsmekaniker (trin 1+2) Speciale: 3 år Skoleadgang 5 5 4 år 5 Grundforløb: 20 5 10 Praktikadgang ––4Trin 1: Automontør (2 år) = skoleuger UDDANNELSE = Praktikperiode ØKONOMI Uddannelsen består af trin 1 som Personvognsmontør og specialet Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. Personvognsmekaniker. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere sidste elevtrin. om struktur og opbygning på side 12-16. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- EUX: Ja sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. Fra under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. 2012 er den tidligere fælles mekanikeruddannelse opdelt i 2 uddannel- Nyuddannet Personvognsmekaniker: Gennemsnitslønnen er ca. ser til Personvognsmekaniker og Personvognsmekaniker. Uddannelsen 27.000 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. til Personvognsmekaniker kan gennemføres i forsvaret som en konsta- beluddannelse i hæren og ved flyvevåbnet. Læs mere side 248 og 249. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) ARBEJDSOMRÅDE Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- Personvognsmekanikerens arbejdsområde er reparationsarbejde på gangspunkt er der 3 modeller: personbiler, varebiler og mindre lastbiler. Arbejdet består i at man går Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan bilen efter, renser og smører, justerer og udskifter de enkelte dele, så fritages for grundforløb og praktik. de fungerer som de skal. Mekanikerens arbejde omfatter næsten alle Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt dele på bilen; motor og tændingsanlæg/brændstofsanlæg, transmis- 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 sion (kobling, gearkasse og differentiale), bremser, styretøj, under- og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. vogn samt det elektriske og elektroniske på bilen. Arbejdet bliver Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- mere og mere præget af edb-styring i køretøjerne, da bilerne bliver dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for fyldt med it-styret elektronik. unge, dog undtaget grundforløb 1. Som personvognsmontør kan man udføre eftersyn og fejlfinding på motorer samt reparere og udskifte nedslidte og defekte dele. PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Som personvognsmekaniker kan man yderligere lave fejlfinding og reparation af køretøjets elektriske og elektroniske systemer. Fra 2012 Der blev i 2013 indgået 1.114 uddannelsesaftaler som 1.258 i 2012. er den tidligere mekanikeruddannelse opdelt i to uddannelser til Per- De 238 var som montør og de 876 var som mekaniker. Uddannelsen kan sonvognsmekaniker og Lastvognsmekaniker. gennemføres som skolepraktik, hvor der dog er adgangsbegrænsning. Der blev i 2013 optaget 83 elever i skolepraktik som mekaniker og 639 LIGNENDE KARRIEREVALG som montør. UDDANNELSESSTEDER Personvognsmekaniker, Cykel- og motorcykelmekaniker, Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Bådmekaniker, Karrosserismed, Grundforløbet: Findes på erhvervsskoler/tekniske skoler over hele Flymekaniker, Chauffør, Automatik og procesuddannelsen, Elektriker, landet, mens de særlige kompetencemål sidst i grundforløbet kun Elektronik og svagstrøm, Smedeuddannelsen. findes på de tekniske skoler, som tilbyder hele uddannelsen. Se sko- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) lernes adresser side 31-32. Hovedforløbet/Specialet: Virksomheden og AutoCollege Aalborg, CELF (Nykøbing Falster), Syddansk Erhvervsskole (Odense) samt TEV Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Hvidovre/København. Se adresser side 31-32. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. EUX: Uddannelsen til Personvognsmekaniker kan indgå i et EUX-for- Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse løb på disse skoler: Auto College Aalborg, Syddansk Erhvervsskole Odense og Teknisk Skole i Silkebørg. Læs om EUX på side 236. mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale VIDEREUDDANNELSE med en virksomhed. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- Produktionsteknolog, autoteknolog, driftsteknolog/offshore og Ba- sesaftale med godkendt virksomhed. chelor i eksport og teknologi. Læs om erhvervsakademiuddannelser Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk side 21-24. Ingeniør via adgangskursus til ingeniøruddannelserne. snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Men bliver tilsmudset af arbejdet. Eleven skal i løbet af uddannelsen have kørekort B/C. FREMTIDSUDSIGTER Udgiften betales af læremesteren. Ansøgning til Grundforløbet: Via www.optagelse.dk. Ansøgnings- Beskæftigelsesmulighederne er gode. Der er mulighed for at starte fristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt eget værksted og forretning. Man kan også få job som bilsynsassi- skolen og hør nærmere. stent. En uddannelse inden for jern- og metalfagene giver mulighed Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads for at arbejde i mange brancher. De nødvendige kvalifikationer for et findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens brancheskift kan erhverves ved at gå på efteruddannelseskurser. praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk FLERE OPLYSNINGER • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk • www.ug.dk • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser til 40 vands, til lands og i luften. • www.elevplan.dk

Vognmaler Speciale: Vognmaler FORLØB: 1 år 2 år 3 år Hovedforløb Grund- Skoleadgang 10 10 4 3 år 6 mdr Bil, fly og andre transportmidler forløb: 10 Hovedforløb Grund- Praktikadgang 10 10 4 3 år 6 mdr forløb: 10 = skoleuger = Praktikperiode UDDANNELSE Skolepraktik: Skolepraktikydelse ca. 2.800 kr. pr måned for elever under 18 år og ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. Uddannelsen har ingen trin. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er Nyuddannet vognmaler: Gennemsnitslønnen er ca. 28.500 kr. pr. grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere måned inkl. pension, tillæg og andet. om struktur og opbygning på side 12-16. EUX: Nej ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- ARBEJDSOMRÅDE gangspunkt er der 3 modeller: Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan Vognmalerens arbejde består i at lakere biler. Arbejdet er afrensning, fritages for grundforløb og praktik. spartling og lakering af karrosseriet. Der males med både pensel og Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt sprøjtepistol. Autolakeringen foregår i specielle autolakererier, hvortil 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 bilerne indleveres. Nogle bilforhandlere og automekanikere har dog og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. også et autolakereri knyttet til deres virksomhed. Selve lakeringen fo- Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- regår i en sprøjtekabine med anlæg til luftudsugning og indblæsning dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for af frisk luft. Under arbejdet er det nødvendigt at bære friskluftmaske. unge, dog undtaget grundforløb 1. Vognmaleren skal have en stor viden om farver, forskellige materiale- typer, farveblandinger samt en sikker farvesans. Opmålingsopgaver, PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK kundebetjening og prisberegninger indgår også ofte i arbejdet. En vognmaler lærer også at omlakere og dekorere biler efter kundernes Der blev i 2013 indgået 92 uddannelsesaftaler som vognmaler mod ønsker. Vognmaleren kan arbejde på malerværksteder, karrosserifa- 97 i 2012. Uddannelsen kan gennemføres som skolepraktik, og der brikker eller på almindelige autoværksteder. De kan også oprette er ingen adgangsbegrænsning. Der blev optaget 27 elever i skole- eget værksted. Vognmalere blev tidligere kaldt autolakerere. praktik i 2013. LIGNENDE KARRIEREVALG UDDANNELSESSTEDER Bygningsmaler, Skiltetekniker, Karosseriuddannelsen. Grundforløbet: Findes på erhvervsskoler/tekniske skoler over hele landet, mens de særlige kompetencemål sidst i grundforløbet kun fin- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) des på de tekniske skoler, som tilbyder hele uddannelsen. Se skoler- nes adresser side 31-32. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Hovedforløbet/Specialet: Virksomheden og Silkeborg Tekniske Skole. Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller Se adresser side 31-32. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse VIDEREUDDANNELSE mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale Ingen specifikke videregående uddannelser. Læs om erhvervsaka- med en virksomhed. demiuddannelser side 21-24. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- sesaftale med godkendt virksomhed. FREMTIDSUDSIGTER Andre forudsætninger: Arbejdet kræver fingerfærdighed, mekanisk snilde, gode kræfter, stærk ryg og stærke ben. Men bliver tilsmudset Beskæftigelsesmulighederne er for tiden gode. Der er mulighed for af arbejdet. Eleven skal i løbet af uddannelsen have kørekort B/C. at starte eget værksted og forretning. Udgiften betales af læremesteren. Ansøgning til Grundforløbet: Via www.optagelse.dk. Ansøgnings- FLERE OPLYSNINGER fristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør nærmere. • Metalindustriens Uddannelsesudvalg, Vesterbrogade 6D, 4. sal, Ansøgning til Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads 1780 København V. Tlf. 33 77 91 11. www.industriensuddannelser.dk findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens • www.ug.dk praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige • På portalen www.trlguiden.dk kan man læse om uddannelser til praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk vands, til lands og i luften. • www.elevplan.dk ØKONOMI Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU. Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.300 pr. måned til ca. 16.650 på sidste elevtrin. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. 41

Bygge og anlæg Oversigt Den følgende beskrivelse af indgangen Bygge og anlæg er skrevet med udgangspunkt i erhvervsuddannelsesstrukturen, som den er indtil EUD reformen træder i kraft 1.8.2015. Se for en generel beskrivelse af EUD reformen på side 6-7. Bygge og anlæg GENERELT OM OMRÅDET • vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, I indgangen Bygge og anlæg beskæftiger man sig med alt, der har at • planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af gøre med at bygge og vedligeholde huse, broer og veje. Den grund, bygningerne skal stå på, skal planeres og klargøres til støbning af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og fundamentet. Murene skal rejses, enten i traditionelt murstensbyg- • tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse geri eller som betonelementer. Tagkonstruktioner, skillevægge, døre, af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på vinduer og gulve skal opføres og isættes. Køkkener og vådrum skal området. opsættes efter de korrekte forskrifter. Så skal varme og elektricitet in- stalleres. Til sidste opsættes fliser, inden maleren afslutter processen Herudover skal eleverne, i slutningen af grundforløbet, opfylde en og gør huset færdigt til aflevering. Herefter overgives det til den dag- række særlige kompetencemål, som er forudsætningen for at kunne lige vedligeholdelse og service. Det er et område, hvor man anvender påbegynde den valgte uddannelse. Læs om opbygningen af og forlø- både traditionelle håndværkværktøjer og moderne tekniske hjælpe- bet af en erhvervsuddannelse på side 12-16. midler. Området spænder lige fra restaurering af gamle huse og byg- ninger til opførelse af topmoderne elementbyggeri og man finder EUX både de gamle traditionelle håndværk som fx tækkemand og stukka- Følgende uddannelser kan gennemføres med mulighed for tør, men også relativt nye uddannelser som fx struktør. opnåelse af generel studiekompetence (eux-bevis): Bygge- anlægsområdet er i høj grad et område, hvor man er med til at skabe et produkt og hvor resultatet af ens arbejde er meget syn- • Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger ligt. Fagene i indgangen stiller store krav til håndelag, fysik og udhol- • Maskinsnedker denhed. Samtidig gælder det for næsten alle fagene, at man skal • Murer kunne lide at arbejde i det fri. Det er også fag, der stiller krav om et • Snedker godt øjemål og man skal kunne arbejde efter arbejdstegninger. Indgangen samler fagene inden for anlæg, byggeri og installation • Stenhugger og træbyggefagene. I nogle af fagene er det vanskeligt at skaffe prak- • Træfagenes byggeuddannelse tikpladser og i mange af de små fag, er det ikke muligt at gennem- • VVS-energiuddannelsen føre uddannelsen som skolepraktik. Der er desuden adgangsbegræns- ning på skolepraktik på store fag som Træfagenes byggeuddannelse Læs mere om eux på side 236. og Snedkeruddannelsen. Se mere under de enkelte uddannelser og i afsnittet om erhvervsuddannelserne s. 12-16. VIDEREUDDANNELSE UDDANNELSERNES OPBYGNING De uddannelser, der bygger direkte videre på erhvervsuddannelserne er erhvervsakademiuddannelserne. Adgang til disse er afhængig af I mange af uddannelserne under Bygge og Anlæg, vil man se, at bestemte erhvervsuddannelser, og også ofte af bestemte fag på varigheden af den enkelte uddannelse er beskrevet med et interval bestemte gymnasiale niveauer. Det er muligt, gennem påbygning, på fx 3 år og 6-11 måneder. Det skyldes, at svendeprøverne ligger på at tage disse gymnasiale niveauer under erhvervsuddannelsen, både faste tidspunkter, og varigheden af uddannelsen vil derfor afhænge på grundforløbet og på hovedforløbet. af, på hvilket tidspunkt af året uddannelsen påbegyndes. Akademiuddannelser tager normalt 2 år og foregår på tekniske På indgangen Bygge og anlæg kan alle uddannelser påbegyndes skoler og handelsskoler. De fleste akademiuddannelser indeholder som mesterlære, undtagen VVS-uddannelsen. forskellige specialemuligheder. Et eksempel på en akademiuddan- nelse, som er relevant for Bygge og anlægsområdet er Bygnings- Fagene på uddannelsen (grundforløbet) konstruktør med afstigning som hhv. byggetekniker og kort- og Grundfag: Indgangens grundfag, som er fælles for alle landmålingstekniker. På www.ug.dk findes flere oplysninger. uddannelserne er: Ingeniørstudiet er også en mulighed for at videreuddanne sig. • Førstehjælp og brand Normalt stiller ingeniøruddannelser krav om en gymnasial eksamen, • Arbejdsmiljø men erhvervsuddannede kan også få adgang ved at bestå en ad- • Matematik F gangseksamen til ingeniørstudiet. Normalt følger man et særligt ad- gangskursus på 1½ år, der fører frem til adgangseksamenen. Fælles kompetencemål på grundforløbet Ingeniøruddannelserne indeholder en lang række retninger, De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på bl.a. bygningsingeniør. Se under beskrivelsen af de enkelte erhvervs- skoleundervisningen i et hovedforløb inden for indgangen Bygge og uddannelser på de følgende sider, hvilke videreuddannelser, der er anlæg er, at eleverne kan: relevante. • udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddan- På de uddannelser, hvor det er muligt at lade uddannelsen indgå nelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, som et eux forløb vil dette også give adgang. • foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved Læs mere om mulighederne for videreuddannelse under afsnittet anvendelse af it, om videreuddannelse s. 21-24. • udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen FLERE OPLYSNINGER i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskel- lige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæg- Links om erhvervsuddannelserne gende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt • Uddannelsesguiden: www.ug.dk kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, • Erhvervsuddannelser, informationsportal: www.elevplan.dk • udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af • Praktikpladser: www.praktikpladsen.dk enkle arbejdstegninger, • Guide til praktikplads: www.gtilp.dk • Undervisningsministeriet (love og regler): www.uvm.dk 42

Bygge og anlæg Uddannelser, specialer og trin Bygge og anlæg Uddannelser: Trin og specialer (A) Adgangsbegrænsning (T1) = Trin 1 af uddannelsen * ** side Varighed (AS) Adgangsbegrænsning til skolepraktik (T2) = Trin 2 af uddannelsen NQF EUX (-S) Ingen skolepraktik (S) = Speciale (= sidste trin på uddannelsen) Anlægsstruktør, bygningsstruktør og Kloakrørlægger (T1) 3 1 1/2 - 2 år 46-47 brolægger (AS) Anlægsstruktør (T2) (S) 4 x 3 år 5-11 mdr. 46 Bygningsstruktør (T2) (S) 4 x 3 år 5-11 mdr. 46 Brolægger (T2) (S) 4 x 3 år 5-11 mdr. 47 Boligmonteringsuddannelsen (-S) Autosadelmager (S) 4 4 år 48 Møbelpolstrer (S) 4 4 år 48 Gardindekoratør (S) 4 2 år 9 mdr. 49 Gardinmontør (S) 4 2 år 9 mdr. 49 Byggemontagetekniker (skolebaseret) Byggemontagetekniker (S) 3 1 år 6 mdr. 50 Bygningsmaler Bygningsmaler (S) 4 3 år 3-6 mdr. 51 Glarmester (-S) Glarmester, aluminium (S) 4 3 1/2 - 4 år 52 Grundforløb: Bygge og anlæg Glarmester, glas (S) 4 3 1/2 - 4 år Maskinsnedker Produktionsassistent, døre og vinduer (T1) 3 2 år 53 Produktionsassistent, møbel (T1) 3 2 år Maskinsnedker (T2) (S) 4 x 3 år 3-9 mdr. Murer Murer (T2) (S) 4 x 3 år 5-11 mdr. 54 Skorstensfejer (-S) Kedelanlægstekniker (T1) 3 1 år 6 mdr. 55 Skorstensfejer (T2) (S) 4 4 år Snedker (AS) Bygningsmontør (T1) 3 2 år 56 Træoperatør, døre og vinduer (T1) 3 2 år 57 Træoperatør, møbel (T1) 3 2 år 57 Bygningssnedker (T2) (S) 4 x 3 år 3-9 mdr. 56 Møbelsnedker (T2) (S) 4 x 3 år 3-9 mdr. 56 Orgelbygger (S) 4 x 3 år 3-9 mdr. 56 Stenhugger (-S) Stentekniker (T1) 3 2 år 58 Stenhugger (T2) (S) 4 x 3 1/2 - 4 år Stukkatør (-S) Stukkatør (-S) 4 3 år 9 mdr. 59 Tagdækker (-S) Tagdækker (-S) 4 2 år 6-11 mdr. 60 Teknisk isolatør Teknisk isolatør 4 2 år 9-15 mdr. 61 Træfagenes byggeuddannelse (AS) Tømrer (S) 4 x 3 1/2 - 4 år 62 Gulvlægger (S) 4 x 3 1/2 - 4 år 63 Tækkemand (S) 4 x 3 1/2 - 4 år 62 VVS-energiuddannelsen (- mesterlære) VVS’er (T1) 4 3 år 6 mdr. 64 VVS- og blikkenslager (T2) (S) 4 4 år Ventilationstekniker (S) 4 4 år VVS- og energispecialist (S) 4 x 4 år Rustfast industrimontør (S) 4 4 år * NQF = National Kvalifikationsramme (National Qualification Frame). Uddannelsens placering på skalaen, der går fra 1 (Folkeskolens Afgangsprøve) til 8 (ph.d.). ** EUX = Uddannelsen kan indgå i et EUX-forløb. Læs om EUX side 236 43

Bygge og anlæg Adresser på uddannelsessteder Bygge og anlæg De enkelte skoler er opført alfabetisk efter deres navn. Selv om det fremgår, at en skole udbyder grundforløbet, kan man ikke være sikker på, at de udbyder hele forløbet. Med mindre skolen også udbyder hovedforløbet, kan man komme ud for, Grundforløbet Snedkeruddannelsen at man skal tage den sidste del af grundforløbet på en skole, der udbyder hele uddannelsen. Anlægsstruktør, bygningsstruktør Boligmonteringsuddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer Byggemontagetekniker i placeringen af uddannelserne. Se for opdaterede Bygningsmaler Maskinsnedker Skorstensfejer Teknisk isolatør VVS-uddannelsen oplysninger på Uddannelsesguiden – ug.dk og brolægger Glarmester Murer Stenhugger Stukkatør Tagdækker AMU Nordjylland Sofievej 61, 9000 Aalborg X Tlf. 96 33 22 11. www.amunordjylland.dk AMU Vest Spangsbjerg Møllevej 304, 6705 Esbjerg Ø X Tlf: 7914 0322, www.amu-vest.dk Campus Bornholm Minervavej 1, 3700 Rønne X X Tlf. 56 95 97 00, www.campusbornholm.dk CELF, Center for erhvervsrettet udd. Lolland-Falster Kringelborg Allé 7, 4800 Nykøbing Falster X X X X Tlf. 54 88 88 88, www.celf.dk Construction College Aalborg Øster Uttrupvej 1, 9000 Aalborg X X X X X X Tlf. 7250 5200, www.constructioncollege.dk Den Jydske Haandværkerskole Ellemosevej 25, 8370 Hadsten X X Tlf. 8937 0100, www.hadstents.dk Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48, 3400 Hillerød X X X X X X Tlf. 4829 0000, www.esh.dk Erhvervsskolerne Aars Østre Boulevard 10, 9600 Aars X Tlf. 9698 1000, www.erhvervsskolerne.dk EUC Lillebælt Teknikervej 2, 7000 Fredericia X Tlf. 7920 1111, www.euclillebaelt.dk EUC Nord M.P. Koefoeds vej 10, 9800 Hjørring X X X X X Tlf. 7224 6000, www.eucnord.dk EUC Nordvest Kronborgvej 119, 7700 Thisted X X X Tlf. 9919 1919, www.eucnordvest.dk EUC Nordvestsjælland Absalonsvej 20, 4300 Holbæk X X X X X X X X Tlf. 5945 5100, www.eucnvs.dk EUC Sjælland Jagtvej 2, 4700 Næstved X X X X X X X X X Tlf. 5575 3300, www.eucsj.dk EUC Syd Hilmar Finsensgade 18, 6400 Sønderborg X X X X X X X X X Tlf. 7412 4242, www.eucsyd.dk EUC Vest Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg X X X X X X Tlf. 7913 4511, www.eucvest.dk 44

Bygge og anlæg Adresser på uddannelsessteder De enkelte skoler er opført alfabetisk efter deres Bygge og anlæg navn. Selv om det fremgår, at en skole udbyder grundforløbet, kan man ikke være sikker på, at de udbyder hele forløbet. Med mindre skolen også udbyder hovedforløbet, kan man komme ud for, Grundforløbet Snedkeruddannelsen at man skal tage den sidste del af grundforløbet på en skole, der udbyder hele uddannelsen. Anlægsstruktør, bygningsstruktør Boligmonteringsuddannelsen Træfagenes byggeuddannelse Vær opmærksom på at der kan forekomme ændringer Byggemontagetekniker i placeringen af uddannelserne. Se for opdaterede Bygningsmaler Maskinsnedker Skorstensfejer Teknisk isolatør VVS-uddannelsen oplysninger på Uddannelsesguiden – ug.dk og brolægger Glarmester Murer Stenhugger Stukkatør Tagdækker HANSENBERG Skovvangen 28, 6000 Kolding X X X Tlf. 7932 0100, www.hansenberg.dk Herningsholm Erhvervsskole Lillelundsvej 21, 7400 Herning X X X X X X Tlf. 7213 4500, www.herningsholm.dk Københavns tekniske skole Carl Jacobsensvej 25, 2500 Valby X X X X X X X Tlf. 3586 3586, www.kts.dk Learnmark Horsens Stadionsvej 2, 8700 Horsens X X X X X Tlf.: 8616 3600, www.learnmark.dk Mercantec H.C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg X X X X Tlf. 8950 3300, www.mercantec.dk Roskilde Tekniske Skole Pulsen 10, 4000 Roskilde X X X X X X X Tlf. 4630 0400, www.rts.dk Selandia CEU Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse X X X X X Tlf. 5856 7000, www.selandia-ceu.dk Skive tekniske Skole Kongsvingervej 1, 7800 Skive X X X X X Tlf. 9914 9200, www.skivets.dk Svendborg Erhvervsskole Skousbovej 43, 5700 Svendborg X X X X X X Tlf. 7222 5700, www.svend-es.dk Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle Munkemose Allé 9, 5000 Odense C X X X X X X X X Tlf. 7010 9900, www.sde.dk Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg X X X Tlf. 3817 7000, www.tec.dk Teknisk Skole Silkeborg Kejlstrupvej 87, 8600 Silkeborg X X Tlf.: 8923 4000, www.tss.dk Tradium Minervavej 63, Randers SØ X X X X Tlf. 7011 1010, www.tradium.dk Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70, 7500 Holstebro X X X Tlf. 9912 2222, www.ucholstebro.dk Aarhus Tech Halmstadsgade 6, 8200 Århus N X X X X X X X Tlf. 8937 3533, www.aarhustech.dk 45

Anlægsstruktør, bygningsstruktør Trin: Kloakrørlægger (trin 1) Specialer: Anlægsstruktør (trin 2) og brolægger Bygningsstruktør (trin 2) Brolægger (trin 2) (s. 47) FORLØB: 1 år 2 år 3 år Hovedforløb 5 5 4 4 4 3 3 år 5-11 mdr Bygge og anlæg Praktikadgang = Praktikperiode Grundforløb: 20 Hovedforløb 5 ––4Trin 1: Kloakrørlægger (1 år 6 mdr. – 2 år) på alle specialerne 3 3 år 5-11 mdr Skoleadgang Grundforløb: 20 5 4 4 4 = skoleuger UDDANNELSE Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Uddannelsen består af 3 specialer: Anlægsstruktør, bygningsstruktør Skolepraktik: Skolepraktikydelse er på ca. 2.800 kr. pr måned for og brolægger og et trin som kloakrørlægger. Længden af uddannel- elever under 18 år og på ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. sen er afhængig af tidspunktet på året, hvor uddannelsesaftalen Nyuddannet struktør: Gennemsnitslønnen er ca. 26.000 kr. pr. påbegyndes. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet måned inkl. pension, tillæg og andet. erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur og opbygning på side 12-16. ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) EUX: Ja Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- gangspunkt er der 3 modeller: ARBEJDSOMRÅDE Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for grundforløb og praktik. Anlægs- og bygningsstruktører bygger veje, bygninger og broer. Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt Anlægsstruktøren gør klar til byggeri og lægger dræn, støber beton- 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 fundament, lægger betonbelægning og fliser. Jordarbejder foregår og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. med mindre eller større maskiner som rendegravere, læssere og Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- bæltetraktorer. De helt store maskiner betjenes af maskinførere. dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for Anlægsstruktøren arbejder også med at etablere kloakeringsanlæg unge, dog undtaget grundforløb 1. og drikkevandsbrønde. For information om økonomi under EUV-forløb, se side 6-7. Bygningsstruktøren arbejder mest med byggeri over jord. Bygnings- Indtil 1.8.2015 eksisterer GVU ordningen. Læs på side 17. struktøren bygger boliger, fabrikker, skoler, havne, broer og meget meget mere. Bygningsstruktøren arbejder mest med betonbyggeri. PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK Struktører er typisk ansat i entreprenørvirksomheder eller i kommuner. En kloakrørlægger arbejder med at producere betonkonstruktioner Der blev i 2013 indgået 250 uddannelsesaftaler som anlægsstruktør, og med at lægge rør efter arbejdstegninger. 123 som bygningsstruktør og 10 som kloakrørlægger. Der er ad- gangsbegrænsning på skolepraktik. LIGNENDE KARRIEREVALG UDDANNELSESSTEDER Brolægger, Murer, Kloakmester. Grundforløbet: findes på de fleste tekniske skoler. Den sidste del af ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hoved- forløbet. Se adresser og oversigt på side 44-45. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. Hovedforløb: Virksomheden og teknisk skole. Se adresseoversigten Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller på side 44-45. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse VIDEREUDDANNELSE mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale Kloakmester (anlægsstruktører har automatisk ved svendeprøven med en virksomhed. bestået den praktiske del af uddannelsen til kloakmester), Bygge- Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- koordinator AK, Bygningskonstruktør (og Byggetekniker AK og Kort- sesaftale med godkendt virksomhed. og landmålingstekniker AK). Andre forudsætninger: Arbejdet som struktør kræver, at man er i god fysisk form, da arbejdet foregår ude i skiftende vejr og i mange FREMTIDSUDSIGTER varierede stillinger. Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen På grund af kommende store anlægs- og byggeprojekter er beskæf- er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør tigelsesmulighederne i den nærmeste fremtid gode, men der kan nærmere. forekomme sæsonledighed om vinteren, ligesom der kan være Ansøgning til Praktikadgangsvejen og mesterlære: Praktikplads fin- regionale forskelle. des ved personlig henvendelse, annoncer, de tekniske skolers prak- tikpladsformidling samt det faglige udvalg. Alle godkendte praktikvirksom- FLERE OPLYSNINGER heder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • Dansk byggeri – danskbyggeri.dk ØKONOMI • Fagligt fælles forbund 3F – 3f.dk • Det faglige udvalg for murer-, stenhugger- og stukkatørfaget Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU – bygud.dk Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.000 pr. måned til ca. 16.500 på • Elevplan.dk sidste elevtrin. • Ug.dk 46

Trin: Kloakrørlægger (trin 1). Anlægsstruktør, bygningsstruktør Specialer: Anlægsstruktør (trin 2) (s. 46) Bygningsstruktør (trin 2) (s. 46) og brolægger Brolægger (trin 2) FORLØB: 1 år 2 år 3 år Hovedforløb Bygge og anlæg Skoleadgang Grundforløb: 20 5 5 2 2 3 3 3 år 5-11 mdr Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 5 5 2 2 3 5 3 år 5-11 mdr = skoleuger = Praktikperiode ––4Trin 1: Kloakrørlægger (1 år 6 mdr. – 2 år) på alle specialerne UDDANNELSE ØKONOMI Uddannelsen består af 3 specialer: Anlægsstruktør, bygningsstruktør Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU og brolægger og et trin som kloakrørlægger. Længden af uddannel- Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.400 pr. måned til ca. 16.800 på sen er afhængig af tidspunktet på året, hvor uddannelsesaftalen på- sidste elevtrin. begyndes. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, er grundforløbet Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs mere om struktur og sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. opbygning på side 12-16. Skolepraktik: Skolepraktikydelse er på ca. 2.800 kr. pr måned for EUX: Ja elever under 18 år og på ca. 6.800 kr. for elever over 18 år. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Nyuddannet brolægger: Gennemsnitslønnen er ca. 30.000 kr. pr. i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. måned inkl. pension, tillæg og andet. ARBEJDSOMRÅDE ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) Brolæggere er ansat hos brolæggermestre, entreprenører og ved Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- kommunen. Brolæggerens arbejde omfatter belægning af veje med grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- brosten samt belægning af fortove med fliser og klinker og i at sætte gangspunkt er der 3 modeller: rendesten og kantsten. Hertil kommer istandsættelse af bestående Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan vejbelægninger og fortove. Brolæggerarbejde forekommer også i for- fritages for grundforløb og praktik. bindelse med parcelhushaver og større have anlæg, ved indkørsler Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt og gadeudmundinger. En brolægger udfører en stor del af sit arbejde 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 siddende på en etbenet lav stol – en brolæggerstol – hvorfra han og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. planerer underlaget og sætter sten. Stenene skal sættes i bestemte Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- højder i forhold til anden belægning, og brolæggeren må derfor fore- dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for tage nivellering, dvs. måling af bestemte punkters højde i forhold til unge, dog undtaget grundforløb 1. hinanden. Når stenene er anbragt stødes de på plads med en bro- For information om økonomi under EUV-forløb, se side 6-7. læggerjomfru, en slags håndstempel eller de stødes maskinelt. Der er Indtil 1.8.2015 eksisterer GVU ordningen. Læs på side 17. maskiner til det hårdeste arbejde. Brolæggere er ofte ansat i mindre firmaer eller er selvstændige. PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK LIGNENDE KARRIEREVALG Der blev i 2013 indgået 31 uddannelsesaftaler som brolægger. Der er adgangsbegrænsning på skolepraktik. Anlægsgartner, Struktør, Murer, Stenhugger. UDDANNELSESSTEDER ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) Grundforløbet: Findes på de fleste tekniske skoler. Den sidste del af Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hoved- Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller forløbet. Se adresser og oversigt på side 44-45. 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Hovedforløb: Virksomheden og teknisk skole. Se adresseoversigten Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse på side 44-45. mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale VIDEREUDDANNELSE med en virksomhed. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- Byggekoordinator AK, Bygningskonstruktør(og Byggetekniker AK og sesaftale med godkendt virksomhed. Kort- og landmålingstekniker AK som afstigning). Andre forudsætninger: Arbejdet som brolægger kræver, at man er i god fysisk form med en stærk ryg, da arbejdet foregår ude i skiftende FREMTIDSUDSIGTER vejr og i mange varierede stillinger. Alt efter arbejdsopgaven kan ar- bejdet være sæsonpræget og det kan være svært at få arbejde om Brolæggerfaget er sæsonpræget og der kan ofte være ledighed om vinteren. vinteren. Generelt er der gode beskæftigelsesmuligheder, men der Ansøgning til Grundforløbet: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfri- kan være regionale forskelle. sten er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør nærmere. FLERE OPLYSNINGER Ansøgning til Praktikadgangsvejen og mesterlære: Praktikplads fin- des ved personlig henvendelse, annoncer, de tekniske skolers prak- • Dansk byggeri – danskbyggeri.dk tikpladsformidling samt det faglige udvalg. Alle godkendte • Fagligt fælles forbund 3F – 3f.dk praktikvirksom- • Det faglige udvalg for murer-, stenhugger- og stukkatørfaget heder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk – bygud.dk • Ug.dk • Elevplan.dk 47

Boligmonteringsuddannelsen Specialer: Autosadelmager Møbelpolstrer Gardindekoratør (s. 49) Gardinmontør (s. 49) FORLØB: 1 år 2 år 3 år 4 år Hovedforløb 5 5 5 5 5 5 4 år Bygge og anlæg Praktikadgang = Praktikperiode Grundforløb: 20 Hovedforløb 5 5 5 5 5 5 4 år Skoleadgang Grundforløb: 20 = skoleuger UDDANNELSE ØKONOMI Uddannelsen består 4 specialer: Autosadelmager, Møbelpolstrer, Gar- Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU dindekoratør og Gardinmontør. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.000 pr. måned til ca. 14.500 på er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs sidste elevtrin. mere om struktur og opbygning på side 12-16. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- EUX: Nej sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Nyuddannet autosadelmager og møbelpolstrer: Gennemsnitsløn- i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. nen er ca. 23.500 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. ARBEJDSOMRÅDE ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) Autosadelmagere arbejder på autosadelmagerværksteder, bilfabrik- Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- ker, skibsværfter og i jernbaners, busselskabers og flyselskabers repa- grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- rationsværksteder. Autosadelmageren laver for eksempel gangspunkt er der 3 modeller: automøbler, forarbejder bundtæpper, dørsider, stolper og polstrer Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan med skummaterialer, betrækker med tekstiler eller plast, der medfø- fritages for grundforløb og praktik. rer modelarbejde og maskinsyning. Autosadelmageren fremstiller Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt også automøbler og andet tilbehør til fysisk handicappede, erhvervs- 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 chauffører og sportskørere (ralley-stole). De monterer ventilations- og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. klapper og soltage, støjisolerer køretøjer og entreprenørmaskiner, Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- fremstiller kalecher og presenninger til bøde og biler, fremstiller og dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for reparerer automøbler og indtræk i læder, som ofte anvendes i kost- unge, dog undtaget grundforløb 1. bare biler og veteranbiler samt ridetilbehør til hestesporten. For information om økonomi under EUV-forløb, se side 6-7. Møbelpolstrere arbejder på mindre værksteder og store møbel- Indtil 1.8.2015 eksisterer GVU ordningen. Læs på side 17. fabrikker eller er selvstændige. De polstrer nye og gamle møbler, skaber nye modeller efter tegning, rådgiver kunderne om møbelstof PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK og steltyper, og tilpasser mål, vinkler og hårdhedsgrad til kundens særlige ønsker og krav. Karakteristisk for møbelpolstrerens traditio- Der blev i 2013 indgået færre end 5 uddannelsesaftaler på begge nelle arbejde er den håndværksmæssige opbygning af møblerne fra specialer. Uddannelsen kan ikke tages som skolepraktik og der er fjedre til påsætning af agramaner, snore, knapper, m.v. Nogle møbel- ikke adgangsbegrænsning på uddannelsen. polstrere har specialiseret sig i fx handicapmøbler, lædermøbler, stil- møbler eller antikke møbler, hvor polstringen skal være i overens- UDDANNELSESSTEDER stemmelse med møblernes stil og årgang. På møbelpolstrerfabrikker består arbejdet især i at polstre møbler med skumgummi, plastskum Grundforløbet: Findes på de fleste tekniske skoler. Den sidste del af eller andre elastiske materialer. Møblet betrækkes oftest med syede grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hoved- hætter, som tilskæres og fæstnes med stifter, klammer eller syning. forløbet. Se adresser og oversigt på side 44-45. Hovedforløb: Virksomheden og Skive tekniske skole. Se adresse- LIGNENDE KARRIEREVALG oversigten på side 44-45. Dekoratør, Ortopædist, Møbelsnedker, Sejlmager. VIDEREUDDANNELSE ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) Designteknolog (AK), E-designer (AK). Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. FREMTIDSUDSIGTER Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Der er begrænsede beskæftigelsesmuligheder for autosadelmagere Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse er afhængige af geografiske forskelle. Mange bliver selvstændige. mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Beskæftigelsesmulighederne for uddannede møbelpolstrere er lige- Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale ledes afhængige af hvor i landet man søger arbejde. Der arbejder med en virksomhed. mange ikke-faglærte inden for faget. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- sesaftale med godkendt virksomhed. FLERE OPLYSNINGER Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør • Det faglige udvalg Bolig og Ortopædi, snedkerudd.dk nærmere. • Landslauget, organisation for auto- og boligmonteringsområdet, Ansøgning til Praktikadgangsvejen og mesterlære: Praktikplads landslauget.dk findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens • 3F – 3f.dk praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige • Ug.dk praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk • Elevplan.dk 48

Specialer: Autosadelmager (s. 48) Møbelpolstrer (s. 48) Boligmonteringsuddannelsen Gardindekoratør Gardinmontør FORLØB: 1 år 2 år Hovedforløb – speciale Bygge og anlæg Skoleadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 2 år 9 mdr Hovedforløb Praktikadgang Grundforløb: 20 5 5 5 5 2 år 9 mdr = skoleuger = Praktikperiode UDDANNELSE ERHVERVSUDDANNELSE FOR VOKSNE (EUV) (VOKSNE FRA 25 ÅR) Uddannelsen består 4 specialer: Autosadelmager, Møbelpolstrer, Gar- Voksne skal gennem en realkompetencevurdering, normalt på bag- dindekoratør og Gardinmontør. I den 3. adgangsvej, ny mesterlære, grund af et på forhånd fastlagt EUV-forløb, som er kortere. Som ud- er grundforløbet erstattet af 1 års oplæring i virksomheden. Læs gangspunkt er der 3 modeller: mere om struktur og opbygning på side 12-16. Model 1: Voksne med minimum 2 års relevant erhvervserfaring kan EUX: Nej fritages for grundforløb og praktik. Vær opmærksom på reformen af erhvervsuddannelserne, der træder Model 2: Voksne med anden erhvervserfaring eller som ikke har helt i kraft 1.8.2015. Se mere om grundtrækkene i reformen på side 6-7. 2 års relevant erhvervserfaring kan fritages for dele af grundforløb 2 og skal normalt igennem en praktiktid på højst 2 år. ARBEJDSOMRÅDE Model 3: Voksne uden hverken erhvervserfaring eller tidligere ud- dannelse skal have et forløb svarende til erhvervsuddannelsen for Gardindekoratører kan have selvstændig virksomhed eller være unge, dog undtaget grundforløb 1. ansat i gardin- og boligmonteringsforretninger eller andre virksom- For information om økonomi under EUV-forløb, se side 6-7. heder, der udfører gardinmontering og gardindekorering. Gardin- dekoratører tager mål, beregner materialeforbrug, forarbejder og PRAKTIKPLADSER OG SKOLEPRAKTIK opsætter gardiner og rullegardiner, monterer persienner, markiser og anden afskærmning. De udfører flagdekorationer, beklæder vægge Der blev i 2013 indgået færre end 5 uddannelsesaftaler for begge o.l. med tekstiler i virksomheder, institutioner, udstillingslokaler, specialer. Uddannelsen kan ikke tages som skolepraktik. teatre, tv-studier og i private hjem. Arbejdet ved udstillinger, i teatre og tv-studier kan omfatte montering af baggrundsdekorationer eller UDDANNELSESSTEDER af gardiner i forskellige stilarter. Gardinmontøren arbejder med fremstilling og reparation af solaf- Grundforløbet: Findes på de fleste tekniske skoler. Den sidste del af skærmninger og markiser. Lettere gardinophængning med opmåling grundforløbet tilbydes normalt kun på de skoler, der også har hoved- bliver også varetaget af salgsassistenter, der er uddannet inden for forløbet. Se adresser og oversigt på side 44-45. boligtekstil på Detailhandelsuddannelsen, salgsassistent med profil. Hovedforløb: Virksomheden og Skive tekniske skole. Se adresse- Se side 119. oversigten på side 44-45. LIGNENDE KARRIEREVALG VIDEREUDDANNELSE Beklædningshåndværker, Ortopædist, Dekoratør. Der er ingen deciderede videreuddannelser for gardindekoratører/ montører. Man kan tage efteruddannelseskurser inden for AMU- ADGANG OG ANSØGNING (DEN NYE REFORM) systemet i eget eller beslægtede fag inden for boligmontering. Indtil 1.8.2015 er der fri adgang til grundforløbet. FREMTIDSUDSIGTER Skoleadgangsvejen: Grundforløb 1: Unge under 25 år med 9. eller 10. klasse og karakteren mindst 02 i både dansk og matematik. Der er relativt gode beskæftigelsesmuligheder for gardindekora- Grundforløb 2: Unge under 25 år, som har afsluttet 9. eller 10. klasse tører/montører. mindst 1 år før eller unge med uddannelsesaftale. Hovedforløb: Gennemført grundforløb 2 og en uddannelsesaftale FLERE OPLYSNINGER med en virksomhed. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: 9.-10. klasse og uddannel- • Det faglige udvalg Bolig og Ortopædi, snedkerudd.dk sesaftale med godkendt virksomhed. • Landslauget, organisation for auto- og boligmonteringsområdet, Ansøgning til Grundforløb: Via www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen landslauget.dk er 1. marts, men reelt kan man søge året rundt. Kontakt skolen og hør • 3F – 3f.dk nærmere. • Ug.dk Ansøgning til praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Praktikplads • Elevplan.dk findes ved personlig henvendelse, annoncer og hos erhvervsskolens praktikpladsformidling. Godkendte praktikvirksomheder og ledige praktikpladser kan ses på www.praktikpladsen.dk ØKONOMI Grundforløb: Ingen løn. 18-årige kan søge om SU Hovedforløb: Elevløn fra en ca. 10.000 pr. måned til ca. 14.500 på sidste elevtrin. Praktikadgangsvejen og ny mesterlære: Løn under hele uddannel- sen, også i skoleperioderne på hovedforløbet. Nyuddannet gardindekoratør/montør: Gennemsnitslønnen er ca. 27.000 kr. pr. måned inkl. pension, tillæg og andet. 49


Like this book? You can publish your book online for free in a few minutes!
Create your own flipbook