Important Announcement
PubHTML5 Scheduled Server Maintenance on (GMT) Sunday, June 26th, 2:00 am - 8:00 am.
PubHTML5 site will be inoperative during the times indicated!

Home Explore S-Posten februar 2023

S-Posten februar 2023

Published by knudsen.anne.k, 2023-02-16 21:20:31

Description: S-Posten februar 2023

Keywords: none

Search

Read the Text Version

S-Posten Socialdemokratiet Slagelse, Korsør og Skælskør Nyhedsbrev Januar 2023 1

Bladet indeholder: side Indhold 2 Indlæg Formanden fra Slagelse partiforening har ordet 3 Indlæg Formand Socialudvalget Sofie Janning 4-5 Indlæg Generalforsamling Slagelse Partiforening 6 Plakat Besøg Frederik Vad i Folketinget 7 Indlæg EU parlamentsmedlem Marianne Vind 8-9 Indlæg Filip Sebastian 10-11 Indlæg Niels Christian Nielsen 12 Plakat Cafemøde i Korsør 13 Indlæg Kurt Sørensen næst. Kommunekredsen kommunalpolitisk 14-15 Indlæg Byrådspolitiker Jørgen Andersen 16 Indlæg Jens Baaring 17-18 Indlæg Søren Horn næstf. Kommunekredsen landspolitisk 19 Bagside OBS :OBS : Alle medlemmer er meget velkomne til at sende indlæg til S - Posten. Næste udgave er sat til ultimo maj 2023 Deadline til dette nr. er den 10. maj 2023. Indlæg bedes sendt til Anne Knudsen mail: [email protected] UDGIVER: SOCIALDEMOKRATIET – SLAGELSE – KORSØR . SKÆLSKØR 2

Ved Anne Knudsen Formand Socialdemokratiet, Slagelse Vi lever i en tid med store forandringer. Året 2022 var et år, som vi danskere på forhånd ikke kunne forestille os i vores vildelse fantasi. Knap havde Coronapandemien sluppet sit stramme greb, før et nyt slag ramte, da Putin sendte tropper ind i Ukraine. Der er igen krig i Europa. Efter folketingsvalget i efteråret sammensatte vores statsminister, Mette Frederiksen, efter mange ugers regeringsforhandlinger en bred regering over midten, ganske som hun havde lovet under valgkampen, bestående af Venstre og Moderaterne. At Danmark står over for mange kritiske udfordringer både internt og globalt, gør det nødvendigt med et stærkt og tæt samarbejde i folketinget. Partierne bag det fælles regeringsgrundlag har forskellige holdninger og prioriteter, og om viljen til et samarbejde på tværs af disse i regeringen og evnen til at skabe brede aftaler med partierne uden for regeringen er til stede, kan kun fremtiden vise. Den første shitstorm ramte regeringen i starten af januar i forbindelse med deres udmelding om fjernelsen af Store Bededag. Danskerne virker meget utilfredse med at skulle opgive en helligdag samt det faktum, at det ikke blev nævnt med et ord i valgkampen, men først var at finde i regeringsgrundlaget. Der blev samlet underskrifter fra 461.00 danskere, der ønskede at bevare Store Bededag som helligdag. Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) arrangerede demonstration mod afskaffelsen af dagen på Christiansborg Slotsplads, hvor busser samlede folk op i Jylland, på Fyn og på Sjælland. Her deltog en søndag eftermiddag mindst 50.000 mennesker. Sagen har dog fået et ekstra vrid. Der er inviteret til høring i Folketinget den 22. februar om regeringens planer om at afskaffe helligdagen. At være politisk aktiv er ikke den nemmeste opgave, hverken på landsplan eller på lokalt plan. Igennem en årrække har klimaet i Slagelse byråd været en noget speget affære. Efter byrådsvalget i 2021 gik borgmesterposten til Venstres Knud Vincents. Det blev besluttet at genåbnede det vedtagne budget for 2022- 2024. Et nyt budget for 2022 – 2224 blev efterfølgende vedtaget i oktober 2022 med store besparelser indenfor alle områder i den kommunale sektor. I arbejdet med et nyt budget fremlagde den socialdemokratiske byrådsgruppe et budgetforslag, der både var i balance og uden de skolelukninger, som SF og de øvrige blå partier nu har besluttet som en del af deres ”nye retning”. De socialdemokratiske byrådsmedlemmer kæmper en ulig kamp - da de er i mindretal - for løsninger af de bebudede besparelser. så disse giver mindst mulige gener for den almindelige borger. Det må dog her konstateres at deres kampånd forsat er intakt Det tegner godt for at genvinde borgmesterposten 3

Ved Sofie Janning Gruppeformand/ byrådsmedlem S-posten februar 2023. Først og fremmest tak til byrådsgruppen for at genvælge mig til gruppeformand/ kvinde. Det er et arbejde, som jeg både tager meget seriøst, og som jeg er beæret over, at gruppen har givet mig den tillid at varetage. Arbejdsdelingen bliver således, at John er politisk ordfører, og jeg er gruppeformand, så det delte lederskab vi havde i de sidste par år af forrige byrådsperiode fortsætter. Vi har to vigtige mål. (Hønen og ægget) - at få mest muligt socialdemokratisk politik igennem - at vinde Slagelse Kommune tilbage og derved få borgmesterposten igen – for det er sådan, vi får mest af vores politik igennem. Det kræver mange delmål for at nå derhen. Som eksempler kan nævnes: - Samarbejdet med de andre partier. I sådan en oppositionsperiode, som vi er i nu, er det en balancegang. Vi skal have gode relationer, hvor det er muligt, men ikke ”sælge” os selv. - Tæt samarbejde mellem byråd, region, FT, bagland, både de socialdemokrater der er lidt aktive, og de, der er meget aktive, fagforeninger og mange andre. I har hørt mig sige det før og nu siger jeg det igen – kollektiv intelligens, sammen er vi stærkere, men bestemt også klogere. Byrådsgruppen har derfor også efter aftale med kredsen aftalt, at vi laver en turnus, så vi på skift kommer til møderne i alle partiforeningerne. Derudover vil enten John eller jeg fremadrettet deltage på kredsbestyrelsesmøderne. Det er vigtigt at vi alle i den socialdemokratiske familie ser os som tandhjul, for vi kan ikke undvære hinanden. Lidt politik skal der også være plads til og på byrådets sidste temamøde var emnerne. Helhedsorienterede indsatser på borgerens præmisser 4

Hvordan går vi fra adskilte sektoropdelte indsatser og syv forskellige sagsbehandlere – til en helhedsorienteret tilgang på borgerens, og ikke systemet præmisser? Spændende emne, men det her har vi foreslået og talt om et hav af gange tidligere. Så sent som i 2021 aftalte byrådet efter en initiativsag fra os i A, at der skulle laves en tværgående indsats; men som så meget andet vi satte i gang i sidste periode, har flertallet desværre ikke fulgt disse ting op. Vi ser det samme på Handicapområdet, som var det andet emne på temamødet. Alt det arbejde med overskriften ”Fremtidens tilbud”, som vi startede i sidste periode, har ligget stille siden valget. Det var grundlaget, der skulle fremtidssikre hele området både fagligt, økonomisk og bygningsmæssigt; men det vi så oplevede, var kun kortsigtede besparelser. De kommende budgetforhandlinger, frygter jeg igen bliver et velfærds blodbad. ”Tisse i bukserne besparelser” og så kommer vi socialdemokrater til at bruge rigtig lang tid på at få Slagelse kommune til igen at blive et godt sted at leve. Det kan godt været at flertallet synes, at de er superdygtige til at sidde med næsen i et regneark og regne den ud; men politik handler om økonomiske prioriteringer. 10 års planer, som trækker igennem flere byrådsperioder, men som holder retningen, både når det er nemt, og når det gør ondt. Faktisk så synes jeg, at store omvæltninger nogle gange er helt på sin plads, men det skal være løsninger med et klart mål, retning, økonomi og realisme. Så da jeg sad, som mange af jer nok også gjorde, og så Ritt’s ” Det sidste ord”, rørte det mig meget, og jeg har særligt taget hendes ene sætning med mig videre: ”Husk et samfund hele tiden skal laves om – for at blive bedre” Hun var på mange måder en inspirationskilde og foregangskvinde – men hendes hårdhed og til tider kynisme har jeg nu ikke planer om at forsøge at efterleve. (sagt med et smil) Tror nu bare at jeg fortsætter med at være mig selv / Sofie 5

Socialdemokratiet i Slagelse Indkaldelse! Ordinær generalforsamling torsdag den 2. marts kl. 19.00 i 3 F mødelokale, Rugvænget 28, 4200 Slagelse. Dagsorden: 1 Velkomst ved formanden (fællessang) - Når jeg ser et rødt flag smælde 2 Valg af dirigent 3 Valg af referent 4 Godkendelse af forretningsorden 5 Godkendelse af dagsorden 6 Valg af stemmetællere 7 Formandens/bestyrelsens beretning 8 Mundtlige/ skriftlige beretninger fra - Kommunalbestyrelsen - Regionsrådet - Folketinget 9 Fremlæggelse af skriftlige beretninger fra - AOF, DUI, FH, DSU 10 Fremlæggelse/godkendelse af regnskab 11 Fastsættelse af kontingent 12 Indkomne forslag 13 Valg ifølge lovene 13.1 Valg af kasserer for 2 år Jesper Larsen 13.2 7 bestyrelsesmedlemmer på valg for 2 år Søren Grejsen Nielsen Nils Terp (modtager genvalg) Jan Henriksen Kurt Sørensen Torben Levring Jannik Juul Nielsen Rune Hansen 13.3 1 bestyrelsessuppleant for 1 år 1 bestyrelsessuppleant for 2 år Annette Elvensøe 13.4 1 revisor for 2 år Kristian Laugesen 13.5 Revisorsuppleant for 2 år Mona Jensen 13.6 Fanebærer for 2 år 13.7 Fanebærersuppleant for 2 år 14 Indstilling af regionsrepræsentanter 15 Indstilling af folketingskandidat til kommunekredsens rep. møde for 1 år Frederik Vad 16 Indstilling af kongresdelegerede for 1 år Formand Anne Knudsen 17 Intern debat (pressen forlader lokalet) 18 Afslutning 6

Socialdemokratiet Slagelse Besøg Frederik Vad i Folketinget Søndag den 19. marts 2023 Efter besøget i folketinget kører vi til ”Fregatten Hundige Havn”, her serveres stegt flæsk og persillesovs (ekskl. drikkevarer) Bussen kører kl. 08.30 fra busterminalen i Slagelse til folketinget. Forventet hjemkomst ca. kl. 16.00. Deltagelse sker efter først til mølle-princippet med bindende tilmelding med navn og tlf. senest 3. marts 23 til Anne Knudsen på mail: [email protected] Pris: Medlemmer 200 kr. – betales ved tilmelding på kontonr. : 5356 0373349 Ledsager 250 kr. - betales ved tilmelding på kontonr. : 5356 0373349 7

Ved Marianne Vind Medlem af Europa Parlamentet Industriøer skader både miljøet og Region Sjælland Kære venner Ovenpå en god juleferie med familiehygge, afslapning og lange gåture er jeg forlængst tilbage i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Jeg er klar til endnu et år med kampe for det gode arbejdsliv, den grønne omstilling og mere retfærdig politik. Jeg har startet året ud med at tage en helt særlig sag med direkte fra Region Sjælland til EU. I Hvidovre Kommune vil man nemlig gerne lave ni kunstige erhvervsøer i forlængelse af Avedøre Holme. Det synes jeg er tudetosset. For det første fordi byggeriet kommer til at stå på i 20 år, og kommer til at skabe støj og massiv trafik på vejene ind mod København, som jo i forvejen er nogle af de mest trafikerede veje i Danmark. Og når projektet så er færdigt, vil de tunge industrivirksomheder, som skal have til huse på øerne, både forurene vandmiljøet og skabe massive støjgener og trafikale problemer. Men lige så vigtigt så synes jeg slet ikke det giver mening at fylde Køge Bugt med jord, når vi har masser af kommuner og områder i Region Sjælland, som godt kunne tænke sig flere industrivirksomheder. Her kan den tunge industri ligge uden at genere nogen - til gengæld kan den skabe arbejdspladser, vækst og velstand ude i de lokalområder, som gerne vil tiltrække nye arbejdspladser. 8

Derfor har jeg, sammen med Socialdemokratiets næstformand Marie Stærke og regionsrådsformand Heino Knudsen, kastet mig ind i kampen mod projektet. Jeg har stillet EU- Kommissionen et hastepørgsmål: Kan det virkelig passe, at man må lave helt nye øer i hovedstadsområdet, når der er mange andre regioner, som gerne vil have flere industriarbejdspladser? Ikke fordi EU skal bestemme hvor vi placerer vores industriarbejdspladser i Danmark, men fordi EU har nogle regler for regional udvikling som skal sikre, at de enkelte medlemslande ikke bare prioriterer hovedstaden på bekostning af andre områder. Nu håber jeg, at Kommissionen vender tilbage med et svar, som kan gøre det attraktivt at droppe projektet og placere industrivirksomhederne i Region Sjælland i stedet. For vi skal passe på vores vandmiljø, mindste trafikken ind mod København og samtidig prioritere vækst og velstand i de sjællandske lokalsamfund. Og det gør vi bedst ved at droppe projektet med de ni kunstige industriøer. 9

Ved Filip Sebastian KAN VI BEVARE VORES DANSKE KULTUR? Det her skrevne handler hverken om museer, teatre, litteratur, billedkunst og slotte eller fortidsminder, men om vores daglige måde at leve på. Sammenligner vi Danmark med de øvrige skandinaviske lande, så er vi nok blevet mere påvirket udefra, end vores nabolande. I Norge er det stadig naturligt at bruge nationaldragter, hvilket nærmest er utænkeligt i Danmark, og i Sverige har man forstået at sætte pris på sin egen kultur med folkemusik og dans side om side med en mere international stil, som husker fra ABBA. Færøerne er også et eksempel på et folk, der bevarer og er stolte af deres egen kultur. USA som det store forbillede. I sidste århundrede kom jazz-musikken og Hollywood-filmene til Europa. I Danmark begyndte vi ”at danse moderne”. Rytmen og måden at synge på bliver anderledes. De amerikanske film blev samtidig inspiration til ønsket om en moderne og international livsstil, og man opfatter USA som det store forbillede! Heldigvis kan vi glæde os over Kim Larsen, Anne Linnet, Poul Dissing og Lars Lilholt, John Mogensen m.fl., der har vist, at den danske sang og musik stadig har noget at byde på. Under Corana-perioden var det også tydeligt, at ”fællessang hver for sig” med Phillip Faber, blev en stor succes! Folk gider godt at synge – også på dansk! Så der er håb for brugen af Højskolesangbogen og Arbejdersangbogen fremover! Bonderøven har også vist, at der kan være andre måder at leve på, og at ikke alt det gamle var noget skidt. Mad og drikke. Ser vi så på vores mad og drikkevaner, så er der også sket markante ændringer. Vores gamle ”bondekost” bliver mere og mere afløst af amerikanske og italienske traditioner: Spaghetti med kødsovs, burgere, pizza, lasagne, pomfritter og Cola, og det bliver vi vel næppe sundere af! 10

Arkitektur og bevaring. ”Amerikaniseringen” sætter også sit præg på vores bygningsarkitektur. Indretningen af vores hjem viser tit de store åbne køkkener med amerikanerkøleskab og newyorker- murværk (rå mur). Husfacaderne på de fine gamle muremestervillaer bliver ofte oversmurt med grå filts, hvilket giver et trist gråt bybillede og skjuler det flotte murværk. Ser man så til sammenligning de gamle tyske byer, kan man godt blive misundelig. Her har man en helt anden og stor respekt for det fine gamle håndværk. Det kunne vi godt lære noget af! Er dette tema så overhovedet en politisk opgave? Politikere kan og bør ikke være smagsdommere eller diktere, hvad der regnes for god eller dårlig smag. Jeg kunne blot ønske mig, at folkeskolen gav den danske kultur - sang og musik et ordentligt løft! Vi har også noget at være stolte over! Bevarende lokalplaner og fredede bygninger. Jeg kunne også ønske, at vores lokale politikere ville udvise meget mere mod med hensyn til bevarende lokalplaner, inden vi helt mister vores smukke gamle bygninger og bybilleder. Meget er allerede ødelagt! Ja, det her skrevne er et surt opstød! – og rigtig svært at takle rent politisk. Danmark bør selvfølgelig følge med udviklingen som et moderne land, men jeg synes ikke, at vi helt behøver at forkaste vores danske særpræg og bare ”falde pladask” for al amerikansk kultur! Men vi har da heldigvis stadig vores danske STEGT FLÆSK MED PERSILLESOVS (og den skal nok blive bevaret - også uden politisk hjælp!) 11

Ved Niels Christian Nielsen Solceller på landet Slagelse Kommune er også en stor landkommune, hvilket man måske en sjælden gang glemmer, når man bor i en af kommunens købstæder. Personligt er jeg bosiddende ved Tystofte ved Skælskør, hvor der er en utrolig smuk natur med bl.a. Fodsporet, der åbner for udsynet i landskabet. Området er endvidere beriget med godser og herregårde som Holsteinborg, Basnæs og Borreby, smukt placeret i landskabet. Den grønne omstilling i Danmark vil påvirke livet på landet, såfremt der ikke fra politisk side gøres en indsats for, at regulerer den liberale tilgang til solcelle anlæg, som der er åbnet op for i Slagelse Kommune. Kommunen udtrykker selv i sine planer, at solcelleanlæg bør placeres ved erhvervsområder, motorveje eller på bygninger, hvorfor det virker besynderligt, at lodsejere kan omlægge god landbrugsjord til solcelleanlæg som ved Tjæreby og Tystofte. Lokalplan 1255 der omhandler et solcelleanlæg på 40 hektar i en skøn natur, har Byrådet sendt i høring frem til den 17. februar 2023 og på velbesøgte møder om projektet, er bekymrede borgere mødt op med spørgsmål bl.a. til det politiske udvalg. Mange lokale børnefamilier udtrykker bekymringer omkring huspriser og de investeringer de har foretaget i deres ejendomme og med rette! Ejendomshandlere fra Holbæk og Haslev har erfaringer med, at ejendomme tæt på solcelleanlæg ikke kan sælges samt at ejendomme i nærheden falder 10 – 20% i værdi. Slagelse Kommune slår sig op som bosætningskommune også for børnefamilier med smuk natur og højt til himlen ude på landet og jeg tænker, at der skal en politisk indsat til, for at fastholde denne strategi. En egentlig vision omkring implementeringen af grøn omstilling og kommunens bidrag til nedsætningen af CO udledningen er nødvendig, så det ikke bliver tilfældige lodsejere, der sammen med projektmagere i København, bestemmer bosætningen og udviklingen på landet i vores dejlige kommune. 12

Kære alle medlemmer i Socialdemokratiet i Slagelse-kredsen Så er det ved at være tid for det næste cafemøde. Denne gang er det i Korsør. Så det ville glæde bestyrelsen i Korsør Partiforening at se alle der har lyst til at hygge med os lørdag den: 25 februar 2023 kl. 09.00-11.00. Vi mødes ved 3F på Tårnborgvej, indgang fra gården, hvor der også er parkering, tag gerne en gæst med. Programmet byder på sang, kaffe og rundstykker, og ikke at forglemme tid til en debat. 09,00-09,30 Nyt fra regionen Kenneth Nielsen 09,30-11,00 Britta Huntley Jeg tænker at jeg meget gerne vil høre medlemmernes mening om det pressede Senior område, f.eks. Brugerbetaling og så fortælle om Kultur, fritid og turisme, hvor jeg også gerne vil inddrage vores medlemmer. Britta Huntley Kærlig hilsen Korsør Partiforening 13

Ved Kurt Sørensen, Næstformand i kredsbestyrelsen kommunalpolitisk område. Når forandringens vinde blæser, kan man bygge læhegn – eller vindmøller…………. Udfordring er nødvendig for forandring. Normer og traditioner er ikke nødvendigvis gangbare argumenter. (Mette F. om Ritt B. ved dennes bisættelse) Hvordan forandrer vi Slagelse Kommune? En ting er sikkert: Hvis vi gør, som vi plejer, så bliver resultatet som det plejer! Senest så vi ved folketingsvalget, hvordan Frederik og DSU’erne kørte valgkampen anderledes, end vi tidligere har gjort – og skabte et andet resultat, end vi har set de sidste 10 år: Slagelsekredsen er igen repræsenteret på Christiansborg. Det næste mål, den næste forandring, må nødvendigvis være at (gen)erobre flertallet i Slagelse Kommune. Det mål når vi ikke uden udfordringer og forandringer, og vi er nødt til at starte med os selv: Kreds, partiforeninger, byrådsgruppe, partimedlemmer. Personligt kommer jeg (som 65-årig) selvfølgelig ikke uden om at tro på, at erfaring har en vis værdi; men vi har altså rimelig meget erfaring samlet i organisationen! Det, vi mangler, er ikke viljen til at forandre; men evnen! Evnen til at forandre og modet til at gå andre veje, end vi plejer. En hård påstand? Javel; men ikke desto mindre kernen i vores udfordring! Et blik ud over os selv, når vi holder generalforsamlinger, café-møder, bestyrelsesmøder viser, at vi mister medlemmer (ikke fordi folk melder sig ud, men fordi folk falder væk) og, at vi samler på interesse fra det samme segment. Påstår jeg, at vi, der sidder i bestyrelser m.v. ikke gør det godt? Nej; men vi skal gøre det endnu bedre på mange fronter, hvis vi skal forandre situationen. Vi skal turde udfordre hinanden, skabe begejstring hos vælgere, borgere og medlemmer. Vi skal fx have bedre fat i småbørnsforældre, boligforeningsmedlemmer, skolebestyrelser, det frivillige foreningsliv og mange andre og vise dem, at vores kommunalpolitik betyder noget, at deres mening betyder noget for os, og at Slagelse Kommune er på vej i en forkert retning. 14

Vi skal tænke over, hvordan den energi og kampagneform, som vi mødte ved folketingsvalget, kan skabes gennem de næste par år. Vi skal afholde aktiviteter og arrangementer andre steder og på andre måder end i dag. Vi skal turde sætte mål for medlemsudviklingen: 600? 800? 1000 medlemmer? Kan vi overhovedet det? Ja, selvfølgelig kan vi det. De vigtigste opgaver for foreningerne lige nu er at skabe medlemsaktiviteter og at øge medlemstallet. De fleste af os har ladet os vælge til tillidsposter for at diskutere politik; men vi må i en periode kaste mere energi og begejstring ind i de organisatoriske opgaver. Det kan vi gøre, fordi byrådsgruppen knokler for os alle sammen med de politiske opgaver og mål, og de gør det godt: Tænk fx på, at de faktisk udarbejdede og fremlagde et budget for 2023 uden skolenedlæggelser! Jeg vil afslutningsvis udfordre vores nye gruppeformand, Sofie Janning: Hvilke forandringer arbejder du på at skabe frem mod KV-25? 15

Ved byrådsmedlem Jørgen Andersen Vi har brug for dig! Socialdemokratiet i Slagelse skal igen i år være repræsenteret på det årlige Sørebymarked. lørdag og søndag den 2 og 3 juni 2023. Vi har derfor brug for din hjælp! Hjælp til opstilling og nedtagning af bod, dækning af vagtplan (vi planlægger med to timers vagter), uddeling af materiale til markedets gæster, og engagerede medlemmer til, at drøfte vores politik med de mange markedsgæster. Derfor jo flere vi er, jo bedre kommer vi ud med vores budskab! Derfor meld dig allerede nu til, at være en del af den Socialdemokratiske bod på det kommende Sørbymarked. Tilmelding kan ske til: Jørgen Andersen. Tlf. 23 49 04 30 eller på mail: [email protected] eller til Anne Knudsen Tlf. 21817303 på mail: [email protected] På forhånd tak Koordinationsudvalget 16

Ved Jens Baaring Medlem af Slagelse Partiforening Seniorpension og Seniorjob Hvad betyder ændringerne af Seniorpension og Seniorjob, som SVM Regeringen vil indføre for dig? Din nabo? Eller din kollega? Seniorpension Seniorpension nedsættes fra maksimalt 6 års varighed til maksimalt 3 års varighed. Man kan således først ansøge 3 år senere, og da folkepensionsalderen løbende bliver sat op, så stiger den alder, hvor man kan få seniorpension også. Beløbet sættes også ned fra brutto ca. 19.700 kr. månedligt til brutto ca. 15.000 kr. månedligt. Lidt baggrund Efter de gældende regler bliver personer visiteret med bl.a. en individuel lægelig vurdering og helbredsmæssige oplysninger. Ansøgeren skal være ca. 60% uarbejdsdygtig (maks. 15 timer ugentlig arbejdsevne). Der visiteres årligt ca. 10.000 personer til seniorpension. Det er ikke en gavebod. Kravene er konkrete og tydelige. Disse mennesker dukker ikke på magisk vis op i arbejdsstyrken ved at nedlægge ordningen. Det er de alt for syge til. Seniorjob Seniorjob afskaffes fuldstændigt. Enhver som har betalt til efterlønsordningen vil derfor ikke længere være sikret et seniorjob op til 5 år før vedkommende vil gå på efterløn. Lidt baggrund Meget kort beskrevet sikrer seniorjobordningen, at personer som lever op til kravene har en sikret indtægt op til 5 år før de går på efterløn. Det vil sige, at personen med Seniorjob er sikret et job/ indtægt på overenskomstmæssige vilkår og sikret adgang til at kunne gå på efterløn. Man skal 17

selvfølgelig passe sit seniorjob, som er et helt normalt job (ikke et skånejob), betale efterlønsbidrag og arbejde helt frem til man går på efterløn. Uden et seniorjob At man betaler til efterlønsordningen er ingen garanti for, at man kan gå på efterløn. Man skal leve op til kravene. Bl.a. skal man være fuldt arbejdsdygtig, have en lønindtægt de sidste 3 år inden man går på efterløn på ca. 250.000 kr. samlet og så skal man være medlem af en a-kasse. Det vil i praksis sige, at man minimum skal være i arbejde fuldtid frem til ca. 1-2 år før man vil gå på efterløn. Når arbejdstagere bliver ældre, bliver det statistisk mere svært at finde et nyt job, hvis man mister det man har og folk bliver også mere syge. Dermed kan det blive meget svært at nå frem til efterlønnen, selv om man har betalt til ordningen alle år. Uden et seniorjob vil det blive umuligt for mange at gå på efterløn. Det er 8 års indtægt (5 år seniorjob + 3 år efterløn), som forsvinder umiddelbart før man når folkepensionsalderen. Og kontanthjælp kan man kun få hvis formuen er mindre end 10.000 kr.. Formue er lig med opsparing, pensionsdepoter, friværdi, bil eller andre aktiver. Det vil blive dramatisk for mange af de 250.000 personer, som nu betaler til efterlønsordningen. Dette udspil fra regeringsgrundlaget handler ikke om småting. Det er meget massive ændringer mht. tilbagetrækningsmuligheder, som vi alle kan få brug for den sidste del af vores tid på arbejdsmarkedet. Sygdom kan ramme alle og arbejdsløshed rammer desværre oftere jo ældre vi bliver. Måske det også kan ramme en du kender? Hvis du har kommentarer til disse ændringer, så skriv til dit lokale folketingsmedlem Frederik Vad [email protected] eller partiets beskæftigelsesordfører [email protected] 18

Ved Søren Horn Næstformand landspolitisk i kredsbestyrelsen Vi er et politisk parti! Vi står på den anden side af en veludført lokal folketingsvalgkamp, der udover at få Frederik valg, også fik sat en række emner på den lokale politiske dagsorden. Der er vel ingen, der er i tvivl om, at en af Frederiks hovedmærkesager er at gøre sikre, at ordblindhed ikke bliver livsdefinerende. Og mange havde holdninger til og egne oplevelser med ordblindhed og konsekvenserne af samme, og deltog aktivt i dialogen med Frederik og hinanden. Det samme - dog nok i mindre grad - gjorde sig gældende for de øvrige emner, som Frederik baserede sin valgkamp på. Alt dækket ind under den overordnede overskrift at Frederik skal være stemmen for dem, der har brug for en stemme. Denne valgkamp, dygtigt styret og gennemført af et DSU domineret kampagnehold, var meget moderne i sit udtryk og metode, men var ikke desto mindre den mest politiske valgkamp vi har ført i mine snart 40 år som aktiv socialdemokrat. Det er også længe siden, at jeg har følt mit socialdemokratiske hjerte banke så meget. Vi skal lære af denne valgkamp og tage det stærke politiske element med ind i den næste store valgkamp, vi her i Slagelse skal stå i spidsen for: Regions- og kommunevalget i 2025. Vi skal ikke “bare” kæmpe for at få genvalgt være to regionsrådmedlemmer og vinde magten i byrådet tilbage. Vi skal også - og det må være det vigtigste - føre en politik baseret kampagne, hvor vi går aktivt i dialog med vælgerne om de emner, der er vigtige for dem, Slagelse og os. Vi skal sætte den politiske dagsorden. Gør vi ikke det, så er det vel et reelt spørgsmål, hvorfor vælgerne skal stemme socialdemokratisk. Det skal de gøre, fordi vi er et politisk parti, der arbejder langsigtet for et stærkt velfærdssamfund, som har plads til alle og som tager sig af dem, der ikke bliver hørt. Det har nogle helt konkrete betydninger i vort lokalsamfund, og det er dem, og vore svar på deres problemstillinger, vi skal vælges på. For vi er et politisk parti. Vi må i den kommende tid arbejde på at finde netop de politiske emner, der kan rykke Slagelse Kommune i vores socialdemokratiske retning. Og i den rejse, er der plads til alle, der vil. 19

20


Like this book? You can publish your book online for free in a few minutes!
Create your own flipbook