Træk af sydfyn

Hjemmeværnsdistrikt omkring Antvorskov – med signalfor- Sydfyns kvartermærke bindelser hjem til det sydfynske. (Tale ved kvartermærkets 10 års jubilæum 12. - dækbetegnelserne ALFA – BRAVO – november 1993 af M. Schou-Hansen.) CHARLIE (dækbetegnelser for tre pat- ruljer) og ikke mindst FOXTROT I 1978 udtalte daværende chef for Hjem- (dækbetegnelse for »agent«), samt radi- meværnsdistriktet oberstløjtnant S.S. ofrekvensen 69.325 Mhz. huskes i den- Mathiasson, at det skulle være distriktets ne sammenhæng. mål at blive det næstbedste distrikt i lan- det. Han mente, at målet var overkomme- - signalopklaringer på Østfyn og de lan- ligt, fordi ingen ville være de næstbedste, ge signalforbindelser til Borris, Born- men for ham var det en fin placering. holm og Skagen var et produkt af det høje uddannelsesniveau. I perioden fra 1977 og fremefter var det vigtigt for det ansatte militære personel - nogle vil huske messens udvikling fra ved Hjemmeværnsdistriktet at tage arven det meget primitive til den standard, vi op fra tidligere kolleger, fastholde og om kender i dag. muligt udbygge det niveau Hjemme- værnsdistriktet havde på det uddannel- Messen var altid samlingssted for ses- og planlægningsmæssige område. instruktører og hjælpere. Et sted, hvor der For at dette kunne lykkes, var det for os var lys og varme, æggekage fredag aften uddannelsesofficerer en forudsætning, at og middag lørdag aften. Det var en regel distriktet rådede over en veluddannet og først at løse de pålagte opgaver og deref- velmotiveret instruktørpulje. ter nyde messelivet – aldrig i modsat ræk- Det var samtidig vigtigt at råde over en kefølge. håndfuld hjælpere, der ville gøre en ekstra indsats og kunne udgøre grund- Lokaliteter der huskes i denne sammen- stammen i det team, der skulle opstille hæng er Gerup Skov, Stengade Skov, feltmæssige installationer (kommando- Pavegyden, Rolfsted Flyveplads, Ege- station, messe m. v.) til brug for større bjerg, Frederiksberg, Pæregårds Skov, aktiviteter. Vi havde en pulje på omkring Skjoldemose, Snavegården, Broholm, 25 instruktører, der fungerede godt sam- Vester Korse og Marslev. men og selvstændigt varetog hovedpar- ten af Hjemmeværnsdistriktets funkti- Ved Marslev Mejeri er vi fremme ved onsuddannelse. sagens kerne. Stedet huskes for to ting, noget meget koldt, Marslev Mejeri og Aktiviteterne ved distriktet var med til at noget meget varmt: kvartermærket blev give de oplevelser og skabe det sammen- indviet og overdraget i Marslev til Hjem- hold, der førte til oprettelsen af »Muske- meværnsdistriktet for nøjagtig 10 år térforeningen« den 20. februar 1982 på siden. Hotel Dagmar i Ribe. Baggrunden var et behov for et symbol på Under mottoet »En for alle – alle for én« det sammenhold, der var opstået. var intet umuligt. Fra perioden huskes: Det blev besluttet med udgangspunkt i - patruljefunktionskurser, patruljeøvel- resolution af 26. oktober 1833, der udgik ser og gruppeøvelser gennemført i hele som cirkulære til alle infanteriregimenter Hjemmeværnsdistriktets område, ja 29. oktober 1833 og gav tilladelse til ind- sågar med indsættelse af patruljer førelse af kvartermærker eller faner, at HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 99

Kvarterm æ rk et HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 100

udforme et kvartermærke til Hjemme- Sådan blev det besluttet, og sådan blev værnsdistriktet. det gennemført. Dugen skulle bestå af hjemmeværnsdi- striktets hvide og hjemmeværnets grønne På jubilæumsdagen vil jeg ønske, at de farve; herpå skulle distriktets skjold pla- holdninger og det sammenhold, der lå til ceres. Dugen skulle fastgøres på et under- grund herfor må blive viderebragt til og officers-stagevåben og føres af en befa- forstået af de nye, der tilgår. At også de vil lingsmand af oversergentgrad. Under forstå, at intet er givet – at vi i fællesskab mottoet »FOR FRIHED OG FRED« blev må yde en indsats for at opnå det sam- mærket indviet: menhold, der er et produkt af et højt Første søm for Hendes Majestæt Dron- uddannelsesniveau, samarbejdsvilje og ningen, af kaptajn Kurt Lisberg. Andet fællesskabsfølelse i hjemmeværnets tje- søm for fædrelandet, af oversergent neste. Landry Villy Andersen. Tredie søm for enheden, af oversergent Per Thrane Kvartermærket er i dag blevet påsømmet Jensen. en lille sølvplakette, der angiver 10-års jubilæet. Tak til Per Thrane Jensen herfor. Den 25. november 1983 udgav distriktet Sluttelig vil jeg gerne udbringe en skål for en bestemmelse, der bemyndigede oven- kvartermærket som symbol på hjemme- nævnte personer til uden tøven at inddra- værnsideen med den militære og folke- ge kvartermærket og lade det adskille, lige del. såfremt vi ikke mere kunne leve op til de forudsætninger, hvorunder kvartermær- For frihed og fred. ket var opstået og indviet. Messeliv i k varteret. 101 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagniernes skjolde og mærker Hjemmeværnskompagni 4200 Stabskompagni Auto riseret: Oktober 1998. Anlagt: Januar 1999. Mo tiv: Fakkel, bombe, dobbelt lyn, maskinpistol og laurbær- krans i cirkelfelt med indskrift. Sym bo lik : Faklen refererer til kompagniets stabsdeling, bomben til pionerdelingen, dobbeltlynet til signaldelingen, maskinpistolen til sikrings- og patruljedelingen og laurbærkransen til kommandodelingen. Besk rivelse: I grønt cirkelfelt med karmoisinrød kantning (d=80mm) pælstillet brun brændende fakkel belagt med grå kugleformig bombe og med krydslagt gult dob- beltlyn og sort maskinpistol M/49 over fakkelhåndtagets nederste del, alt på hvid baggrund og omsat med 2 grønne laurbærgrene. Øverst i cirkelfeltet indskriften ”STKMP 4200” i karmoisinrødt. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel ved kompagniet, på kampuniform M/84 dog på blyantslommen. Varianter: Motivet har fra 1965 været anvendt som trykt bomærke på papirer o.l. Valgsp ro g: ALTID REDE TIL ALT (Pionerdelingen) Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Pedersen, 2800 Lyngby Hjemmeværnskompagni 4204 Ringe Auto riseret: Ultimo 1986. Anlagt: August 1986. Mo tiv: »Den fynske lilje« omgivet af humleranker, alt på skjold med midterpæl. Sym bo lik : Mærket lægger sig tæt op ad distriktsmærket, hvor liljerne refererer til det regionale tilhørsforhold og humlerankerne til noget typisk fynsk, idet kun udførelse og kant adskiller de to mærker. Skjoldfarven er Hjemmeværnets våbenfarve og pælfarven er distriktsfarven; den gule kantfarve er farven for 4. enhed og dermed kompagnifar- ven. Besk rivelse: Et gulkantet grønt skjold (58 X 64 mm) med hvid pæl belagt med gylden heraldisk lilje omgivet af 2 gyldne humleranker, alt med sorte konturer og schatterin- ger. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel ved kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog på blyantslommen. Varianter: a: Kendes udført i størrelsen 69 X 78 mm (1. levering), der bæres som det beskrevne. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Pedersen, Kgs.Lyngby. 102 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4205 Kværndrup Auto riseret: 17. november 1997. Anlagt: 7. februar 1998. Mo tiv: Egetræ og murstensvæg i skrådelt skjold med indskrift. Sym bo lik : Egetræet på sølvfelt er hentet fra våbnet for Egebjerg kommune (1970), idet farven tillige er distriktsfarven; den røde teglvæg refererer til Stenstrups teglværker og samtidig til styrke og sammenhold; det grønne felt er i Hjemmeværnets våbenfarve, og skråbjælken er i kompagnifarven sort (for 5. enhed). Besk rivelse: Sortkantet skrådelt skjold (69 X 87 mm) med sølv, hvori et grønt heraldisk egetræ, over grønt, med rød teglmur med sorte konturer, adskilt af bred sort skråbjæl- ke fra højre. I skjoldfoden indskriften HJVK 4205 i sølvfarve. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: STYRKE OG SAMMENHOLD. Fremstillet i maskinbroderi af fa. H. C.Andersen, Odense. Hjemmeværnskompagni 4307 Nyborg Auto riseret: 26. november 1985. Anlagt: 1. januar 1986. Mo tiv: 2-tårnet borg med mandshoved og himmellegemer i skjold med indskrifter. Sym bo lik : Motivet er hentet fra Nyborg byvåben fra ca. 1300 og refererer dermed til det lokale tilhørsforhold. Skjoldfarven er Hjemmeværnets våben- farve, og indskriftens farve er hentet fra byvåbnets skjoldfarve. Besk rivelse: I grønkantet grønt skjold (55 X 66 mm) en 2-tårnet rød borg med jernbes- lået port hvorover et lyst mandshoved; mellem de 2 tårne en gul 6-oddet stjerne og en aftegnede gul halvmåne. Alt med sorte konturer og schatteringer. I skjoldhovedet indskriften »HJVK« og i skjoldfoden »4307«, begge i blåt. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Pedersen, Kgs. Lyngby. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 103

Hjemmeværnskompagni 4211 Brobyværk Auto riseret: Oktober 1988. Anlagt: Juni 1989. Mo tiv: Partisan og lilje i skjold med indskrift. Sym bo lik : Partisanen, der indgår i Broby kommunevåben fra 1981, blev fremstillet på Danmarks første våbenfabrik i Broby- værk 1648-49 og refererer således både til det lokale tilhørsforhold og til værnevilje og evne, medens liljen angiver det regionale tilhørsforhold. De anvendte motivfarver er naturalistiske, og farverne på kvasten er de oldenborgske. Skjoldfarven er Hjemmeværnets våbenfarve og symboliserer tillige kompagniområ- det. Besk rivelse: I sortkantet grønt skjold (63 X 73 mm) en højrevendt, skråtstillet sølvparti- san med rød- gul kvast. Herunder, i højre side, en gul fynsk lilje. Alt med sorte kontu- rer. I skjold hovedet indskriften »HJVK 4211« ovenover »BROBY«, begge i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til tjenesteuniform M/69 og på blyants- lommen til kampuniform M/84 af alt personel ved enheden. Varianter: a. Kendes udført i størrelsen 55 X 60 mm med partisanen i gråt; beregnet til brug på kampuniform M/58 og sweater M/79. b. Kendes i størrelse som a men med partisanen udført med kobberfarvet tråd. Valgsp ro g: PARTISAN. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Pedersen, Kgs.Lyngby. Hjemmeværnskompagni 4213 Gudme Auto riseret: Januar 1986. Anlagt: August 1986. Mo tiv: Skjold med midterpæl og to indadvendende egern samt indskrift. Sym bo lik : Motivet er våbnet for Gudme kommune fra 1971. De sorte egern er specielle for Fyn og indgår tillige i våbnet for slæg- ten Friis til Hesselagergaard. Det gule kors er fra Gudme Herreds- segl fra 1556. Besk rivelse: Sortkantet sølvfarvet skjold (49 X 70 mm) med sort bort og rød midterpæl hvori øverst gult græsk kors med svagt svejfede ender. Midt på hver side et indad- vendt siddende sort egern. Ovenfor skjoldet indskriften HJVK 4213 GUDME i sort. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog på blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. EMBLEX, Risskov. 104 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4214 Ørbæk Auto riseret: 8. december 1987. Anlagt: 23. maj 1990. Mo tiv: 10 kirkeklokker i skjold med skriftbånd. Sym bo lik : De 10 kirkeklokker, der udgør Ørbæk kommunevåben, refererer til kommunens 10 kirkesogne og dermed til personellets lokale tilhørsforhold. De anvendte farver er ligeledes hentet fra kommunevåbnet, der er beskrevet som: »I blåt 10 guldklokker«. Besk rivelse: I guldrandet blåt skjold med blå bræmme (60 X 65 mm) 10 gule kirkeklok- ker, bjælkevis 4, 3, 2 og 1. Overskjoldet et gult skriftbånd med sorte konturer og ind- skriften »4314 ØRBÆK« i sort samt 2 grønlige udfyldninger. Mærkets største udstrækning er 73 X 88 mm. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: VI ER IKKE SOM DE ANDRE – HER GÅR DET KLOKKERENT IND. (KC Henning A. Andersen). Fremstillet i maskinbroderi af fa. J. Brodersen, Sønderborg. Hjemmeværnskompagni 4216 Svendborg Auto riseret: April 1996. Anlagt: Oktober 1997. Mo tiv: Skjold med midterpæl med langlænget bygning hvorover fynsk lilje omgivet af egeblade og hvorunder skrådelt skjold. Over skjoldet skriftbånd. Sym bo lik : Skjoldet er som distriktsmærkets og liljen er hentet fra regionsmærket. De to blade fra stilkegen refererer til kompagniets evne til at stå fast, til at værne og til at trives. Den hvide bygning med det røde tag refererer til hovedgården Klingstrup, der var centrum i modstandsarbejdet på egnen under besættelsen og der- med til kompagniets udspring. Farverne i skjoldet på pælen er rød og grå og udgør således kompagnifarverne (1 og 6 = 16). Besk rivelse: Grønbræmmet sortkantet grønt skjold (55 X 63 mm) med hvid midterpæl, der øverst på pælen bærer gylden lilje, der i de grønne felter er omsat med gyldent ege- blad. Neden for dette en hvid bygning med rødt tag og på pælens fod et fra højre skrå- delt skjold med rødt over gråt. Alt med sorte konturer. Over skjoldet sort skriftbånd med indskriften HJVK 4216 i gyldent. Mærkets største udstrækning er 66 X 76 mm. Mærkets bagside er plastbelagt. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. J.Brodersen, Sønderborg. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 105

Hjemmeværnskompagni 4219 Taasinge Auto riseret: Januar 1997. Anlagt: Januar 1999. Mo tiv: Thorshammer og lyn, krydslagt i lodret delt skjold. Sym bo lik : Thorshammeren og lynet refererer til »Thorseng«, det oldnordiske ord for Taasinge og dermed til det geografiske til- hørsforhold. Skjoldbunden refererer til det organisatoriske til- hørsforhold til Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Besk rivelse: I grønt skjold med hvid midterpæl krydslagt gul Thorshammer og ven- strevendt gult lyn. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Ikke fremstillet ved beskrivelsens udfærdigelse. Hjemmeværnskompagni 4222 Ærø Auto riseret: 1. juni 1998. Anlagt: 1. juni 1998 Mo tiv: Ærø i blåt skjold med indskrifter og flerfarvet skriftbånd. Sym bo lik : Motivet tilkendegiver det lokale tilhørsforhold; motiv- farven refererer til øens frugtbarhed og bundfarven til det omlig- gende havområde og befolkningens søfartstraditioner. Skriftbåndets farver refererer til den »ærøske Landesfane«, (der muligvis er fra Her- tug Hans d. yngre af Slesvigs tid, der i 1564 bl.a. fik tildelt Ærø af sin broder, Kong Frederik II), der næsten var kvadratisk og bestod af 3 vandrette baner med grønt mellem gult og rødt. Øverste og nederste bane udgør de oldenborgske familiefarver, og den grønne mid- terbane symboliserer Ærøs frodighed. Fanen, der oprindeligt tilkendegav Ærøs tilhørsforhold til hertugdømmet Slesvig indtil 1864, anvendes nu som »lokalflag« i lighed med Vendsyssels »Vendelbrog« og Bornholms lokalflag. Besk rivelse: I sortkantet blåt skjold (61 x 69 mm.) Ærø i grønt, foroven med indskrif- ten »HJV ÆRØ« og forneden »4222«, alt i sort. Over skjoldkanten forsynet med bug- tet bånd på sort bund med grønt mellem gult og rødt, bjælkevist. Mellemrum mellem skjold og bånd er sorte. Mærkets største udstrækning er 69 x 84 mm. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Petersen, Kgs. Lyngby. 106 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4225 Rudkøbing Auto riseret: 30. januar 1991. Anlagt: 1. april 1991. Mo tiv: Løve i ring på skjold med midterpæl. Sym bo lik : Den venstrevendte gående løve refererer til seglmoti- vet for junker Erik Langben, »Herre til Langeland« fra 1296, der som broder til Hertug Valdemar IV af Sønderjylland førte et redu- ceret kongevåben. Hertugen gav dette år Rudkøbing købstadsprivilegier, hvorpå seg- let er anbragt. I ringen ses kompagnibetegnelsen og valgsproget. Skjoldbunden, der er som Hjemmeværnsdistriktets, refererer til enhedens tilhørsforhold hertil. Besk rivelse: Et sortkantet grønt skjold (62 X 76 mm) med bred hvid midterpæl belagt med hvid ring med sorte kanter hvorimellem omskriften »HVO INTET VOVER. INTET VINDER. HJVK 4225.«, alt i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: HVO INTET VOVER – INTET VINDER. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K.Pedersen, Kgs.Lyngby. Hjemmeværnskompagni 4226 Tranekær Auto riseret: 13. juli 1993 Anlagt: November 1993 Mo tiv: Trane i skjold med midterpæl og bølgelinier samt ind- skrift i skjoldhovedet. Sym bo lik : Tranen kendes fra Langelands Nørre Herreds segl fra 1584 og er anvendt i Tranekær-Tullebølles kommunevåben fra 1962, hvorfra det i 1966 er overtaget af Tranekær kommune. Tranen er et symbol på årvågenhed, idet den, hvis den falder i søvn, vil tabe stenen, som den holder i foden, hvorved den vil vågne. Bølgelinierne refererer til kommunens beliggenhed, omsat med hav på alle sider. Besk rivelse: I sortkantet skjold (52 x 65 mm.), syv gange tværdelt af hvidt og blåt bøl- gesnit, med bred rød midterpæl hvorpå stående venstrevendt hvid trane med blå konturer og schatteringer, og i den løftede højre fod holdende en sten. I skjoldhovedet, der er adskildt fra skjoldet ved en sort streng, indskriften »HJVK 4226 Tranekær« i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K. Pedersen, Kgs. Lyngby. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 107

Hjemmeværnskompagni 4228 Sydlangeland Auto riseret: Primo 1993. Anlagt: September 1993. Mo tiv: Skjold med midterpæl hvorpå silhouet af Langeland samt indskrifter. Sym bo lik : Skjoldet er som Hjemmeværnsdistriktets og refererer således til tilhørsforholdet til dette. Gengivelsen af Langeland refererer til det lokale tilhørsforhold, og det markerede område er kompagniområdet. Den blå farve viser tilhørsforholdet til »blå« styrker. Indskrifternes farve er valgt af visuelle årsager. Besk rivelse: Sortkantet grønt skjold (60 X 83 mm) med bred hvid midterpæl hvorpå sort kontur af Langeland, hvis nederste del er blåfarvet. I øverste venstre halvdel ind- skriften »HJVK 4228« og langs nederste rand »SYDLANGELAND«, begge i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K.Pedersen, Kgs.Lyngby. Hjemmeværnskompagni – Politikompagni 4230 Svendborg Auto riseret: November 1993. Anlagt: April 1994. Mo tiv: Politiskjold i skjold med indskrifter. Sym bo lik : Politiskjoldet refererer til kompagniets tilhørsforhold til politiet. Indskrifterne angiver det lokale tilhørsforhold Besk rivelse: I gulkantet olivengrønt skjold (53 X 63 mm) gult kronet ovalt skjold hvori 3 venstrevendte, over hinanden gående kronede løver, alt med sorte konturer og omsat med indskriften »4230« i gult. I skjoldhovedet indskriften »PO-KMP« og langs skjol- dets nederste kant omskriften »SVENDBORG«, begge i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. J. Brodersen, Sønderborg. 108 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4231 Ollerup-Vester Skerninge Auto riseret: 1. september 1997. Anlagt: 1. september 1997. Mo tiv: Skjold med midterpæl belagt med fynsk lilje og med tre- kantudsnit nederst hvori egetræ og forsynet med to skriftbånd. Sym bo lik : Den fynske lilje refererer til regionsmærket og skjold- bunden til Hjemmeværnsdistriktet. Trekanten refererer til Egebjerg Bakke og egetræet til våbnet for Egebjerg Kommune fra 1970. Besk rivelse: Sortkantet grønt skjold med hvid midterpæl (45 X 55 mm) belagt med gul heraldisk lilje med sorte konturer. Nederst i skjoldet rødrandet hvidt sparresnit hvori grønt heraldisk egetræ. Ovenfor skjoldet fladt, sortkantet rødt skriftbånd med ind- skriften »HJVK 4231« og langs skjoldkantens bund et buet, rødt skriftbånd med ind- skriften »VESTER SKERNINGE«, begge indskrifter i hvidt. Grønt rum mellem skjold og bånd. Mærkets største udstrækning er 65 X 72 mm. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til øvelsesuniform M/66, kampuniform M/84, skjorte M/84 og sweater M/79 af alt personel i kompagniet. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. J. Brodersen, Sønderborg. Hjemmeværnskompagni 4234 Faaborg Auto riseret: Medio 1997. Anlagt: November 1997. Mo tiv: Klokketårn i vandret delt cirkelfelt med uregelmæssigt blåt og grønt felt samt bølgelinier og indskrifter. Sym bo lik : Klokketårnet er Faaborgs vartegn, det grønne felt refe- rerer til Svanninge Bakker og de tre bølgelinier til byens beliggenhed ved fjorden og til byvåbnet, hvori de ligeledes indgår. Besk rivelse: Gulkantet cirkelfelt (d = 72 mm) i hvis midte et gult tårn med brunt tag og øverst gulkugle med gul vindfløj. På midten uregelmæssigt delt af blåt over grønt. Nedenfor tårnet 3 ulige brede blå bølgelinier. Langs overkanten indskriften »HJVK 4234« og langs underkanten »FAABORG«, begge i gult. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet, på kampuniform M/84 dog påsyet blyantslommen. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. J. Brodersen, Sønderborg. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 109

Hjemmeværnskompagni 4240 Svendborg By Auto riseret: 7. september 1998. Anlagt: 16. december 1998. Mo tiv: 3 tårne på bjælke over bølgelinier i skjold med indskrift. Sym bo lik : Motivet er hentet fra Svendborg byvåben fra 1362, der bestod af to tårne forbundet med en tindet mur, og refererer til borgen ved Svendborg Sund, som byen har fået navn efter. Motivet refererer til kompagniets tilhørsforhold med opgave i byområdet. Bølgelinierne refererer sammen med skjoldfarven til områdets beliggen- hed ved Svendborg Sund. Besk rivelse: I gulkantet blåt skjold (51 X 67 m) et tårn med hvælvet tag omsat med to højere tårne med spidse tag, alle gule med sorte konturer og alle på gul bjælke nedenfor hvilken 5 hvide bølgelinier på blå bund. I skjoldhovedet indskriften »SVENDBORG 4240« i sort. Bæ ring: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af alt personel i kom- pagniet efter gennemført grundskole. Varianter: Kendes ikke. Valgsp ro g: Intet. Fremstillet i maskinbroderi af fa. G. K.Pedersen, Kgs.Lyngby. 110 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4200, Kap tajn Arne K. Nielsen STABSKOMPAGNI Fungerende fra 1/4 1970, udnævnt kap- tajn 16/8 1971. Afsked 31/12 1978, Ved A. S. Asmussen og Arne K. Nielsen. Kap tajn Mo gens Ougaard Fungerende fra 1/1 1979, udnævnt kap- Den 15. august 1952 oprettedes Hjemme- tajn 1/1 1980. Afsked 31/12 1986, værnskompagni 4240 af en grundstamme Kap tajn Flem m ing Knud sen fra Hjemmeværnskompagni 4216 og Fungerende fra 1/1 1987, udnævnt kap- nyhvervet personel. I kompagniet indgik tajn 1/4 1987. Afsked 28/2 1994, en kommandodeling (»F-DEL« = Kap tajn Mette Ærenlund Føringsdeling), en politideling (»PO- 1/3 1994, udnævnt kaptajn 1/4 1989. DEL«), en elektricitetsdeling (»EL-DEL«) og en telefondeling (»TEL-DEL«). EL- Næstkommanderende DEL var rekrutteret af ansatte ved elvær- ket og TEL-DEL af ansatte ved telefon- Lø jtnant Hard y E. Kristensen væsenet; de nævnte delinger skulle 15/4 1957. Afsked 1/4 1961, varetage bevogtning og opgaver på Prem ierlø jtnant B. E. And ersen nævnte virksomheder. 1/4 1961. Afsked 30/9 1965, Den 15. april 1957 oprettedes et nyt kom- Prem ierlø jtnant H. C. Sø rensen pagni af 16 mand fra Hjemmeværnskom- 1/10 1965. Afsked 31/12 1966, pagni 4216 og 22 mand fra Hjemmeværn- Prem ierlø jtnant J. L. Å. Mo rtensen skompagni 4240 og nyhvervet personel 1/1 1967. Afsked 31/7 1972, under navnet Hjemmeværnskompagni Prem ierlø jtnant Mo gens Ougaard 4200, Stabskompagni. Hjemmeværn- 1/8 1972. Afsked 31/12 1978, skompagni 4240 overgik samme dato Prem ierlø jtnant Klaus J. Veltzé som områdekompagni for Svendborg by. 1/3 1979. Afsked 30/6 1979, Prem ierlø jtnant Jø rgen Kjeld sen Chef 30/6 1983. Afsked 30/9 1983, Prem ierlø jtnant Flem m ing Knud sen Kap tajn E. Brian Ped ersen 1/10 1983. Afsked 31/12 1986, Kompagnikommandør fra 15/4 1957, Prem ierlø jtnant Flem m ing H. Rasm ussen udnævnt kaptajn 1/8 1957. Afsked 17/9 1/1 1987. Afsked 31/12 1987, 1957, Prem ierlø jtnant Jo hn C. And ersen Ko m p agnik o m m and ø r 1/2 1988. Hard y E. Kristensen 17/9 1957. Afsked 31/12 1957, Styrke Kap tajn S.A.S. Jo hansen 1/1 1958. Afsked 15/11 1958, 1958 57 mand (ekskl. lotter) Ko m p agnik o m m and ø r 1965 92 mand (ekskl. lotter) Hard y E. Kristensen 1967 120 mand (+31 lotter, i alt 151 (inkl. 15/11 1958 – 31/12 1958, Kap tajn A.S. Asm ussen politideling)) Kompagnikommandør fra 1/1 1959, 1974 98 mand (ekskl. lotter) udnævnt kaptajn 15/10 1959. Afsked 1979 73 mand og 29 lotter, i alt 102 31/12 1967, 1994 114 mand og 29 kvinder, i alt 143. Kap tajn H.C. Sø rensen Fungerende fra 1/1 1968, udnævnt kap- tajn 16/2 1968. Afsked 31/3 1970, HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 111

Stabskompagniets opgaver indgik i stabsdelingen, når de ikke var udkommanderet. er mangfoldige og krævende. Som enhed skal det ikke blot kunne kæmpe, men Signald elingen også kunne støtte og give muligheder for omfattede radiosektion, telefonsektion og »tyngdedannelse« i distriktets område. ordonnanssektion. Delingen kunne betje- Krav og opgaver kan sammenfattes i føl- ne staben på en fast kommandostation, en gende punkter: fremskudt kommandostation, udsendt – distriktslederens stab og hjælpere forbindelsesofficershold eller evt. frem- skudte relæstationer. (kommandoorgan), – fagligt støttende enhed, Pio nerd elingen – stamafdeling for særligt uddannet per- udviklede sig fra en pionergruppe til en pionerdeling med gruppe- og delings- sonel, og pakninger af pionermateriel. Delingen – beredskabsmæssigt højt »prioriteret« kunne forstærke lokale kompagnier i deres opgaveløsning. enhed. En mand, som forstod at organisere – Enkadreringen både på det officielle og det uofficielle plan – var oberstløjtnant A. A. L. Christi- (opstilling og inddeling) ansen, bedre kendt som »Farmand«. Da kompagniet skulle kunne forstærke de måtte derfor tage højde for en opstilling lokale kompagnier, var det efter chefens og uddannelse af en række specialister på vurdering ikke tilstrækkeligt, at det kun flere fagområder. I takt med tildelingen af kunne ske med personel. nyt og moderne materiel blev delingerne Der var også behov for materiel og suppleret, så rammerne for kompagniet sprængstof. efterhånden kunne udfyldes. Belært af tidligere internationale kriser besluttede »Farmand« derfor, at der skul- Ko m m and o d e linge n le fremstilles kompagnipakninger med blev opstillet med en kommandogruppe, sprængstof. Chefen fremskaffede ad forsyningsgruppe og en sanitetsgruppe ukendte kanaler det nødvendige spræng- (førstehjælp), som senere blev udbygget stof, som pionerdelingen efterfølgende til sanitetsdeling (med bårehold og trans- pakkede og fordelte til de forskellige portgruppe ). I stedet for blev der indsat kompagnier i distriktet. en gruppe til bevogtning af kommando- stationen. Sik ringsd elingen bestod oprindelig af én til flere grupper til Stabsd elingen adgangskontrol og sikring af kommando- oprindelig med sektionerne: stationen. Delingen blev reduceret til én E[efterretning] gruppe, der blev underlagt kommando- O[operativ] delingen. A[administrativ] T[forsyning]. Efterhånden kunne opstillingen af kom- pagniet ændres, så andelen af støtteenhe- E-sektionen udbygges med en feltsikker- der øgedes: heds[kontra-efterretning]sektion og O- sektionen med ABC[Atomar-Biologisk C[k]emisk]- beregnersektion. Distriktets vagthavende personel og designerede befalingsmænd til rådighed i distriktet 112 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Nytårsp aro le p å Sø lund . Distrik tsp atruljen dag i måneden som faste mødeaftener, blev oprettet af meget aktivt personel i mens 1. mandag i måneden blev brugt til god fysisk form. Den kunne underlægges befalingsmandsmøder. distriktets kompagnier og dermed for- Sammenholdet blev endvidere styrket stærke overvågning og opklaring. derved, at personellets pårørendes deltog – og fortsat gør det – i juleskydning og Sanitetsd elingen juletræsfest for både børn og voksne. med transportgrupper og ABC- spore- og En lang række af specialfunktionerne i rensegrupper kunne ligeledes forstærke stabskompagniet blev varetaget af lotter. lokale kompagnier, når trykket blev stort i Oprindelig blev forplejningstjeneste og disses områder. sanitetstjeneste betragtet som passende arbejdsområder for lotter. Senere blev de Stabskompagniet er en broget samling af også uddannet i signal-, stabs-, hunde- specialister til betjening af ofte ret kom- fører-, ABC-, pioner- og patruljetjeneste. pliceret materiel. Uddannelsen foregik Lotterne kunne oprindelig ikke udføre som følge af emneomfanget i mindre tjeneste som hundeførere, men ikke desto grupper, som søgtes bibragt den samme mindre fik stabskompagniet Danmarks funktionsuddannelse, hvilket besværlig- første kvindelige hundefører i 1974. Den gjorde sammenholdet i kompagniet. pågældende var sanitetslotte, men deltog For at oparbejde en »korpsånd« blev der i hundeføreruddannelsen. Efter kursus skabt et uofficielt logo for stabskompag- på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab niet (se indledning til stabskompagniet). var hundeførertjenesten dermed officielt For yderligere at styrke korpsånden og accepteret. sammenholdet i kompagniet, som med Stabskompagniet var også på forkant dets mange funktioner kunne betragtes med pioneruddannelsen af lotter. Den som en blandet isenkramforretning, blev første lotte med et autoriseret spræng- aktiviteterne i 1970 samlet til 2. og 4. man- ningscertifikat blev uddannet i pionerde- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 113

lingen og fik hurtigt tilnavnet »Trotyl- kvaliteten og er med til at give stabilitet. Ulla«! Det befordrer kammeratskab og samvær Skydeuddannelsen i kompagniet har nok med personer, man kender i forvejen. aldrig været noget særligt at tale om. Tal- Men der er brugt mange metoder: Indby- rige skydeinstruktører har på diverse delser til foredrag, demonstrationer og befalingsmandsmøder klaget over tilslut- udstillinger, »at stemme dørklokker« og ningen og standarden ved dueligheds- brug af pressen. skydningerne. Der findes dog én – en lotte – vores I 1958 blev der arrangeret demonstra- nuværende kommandobefalingsmand, tioner af materiel for at gøre opmærksom Karen Jensen – bedre kendt som »Mor på hjemmeværnets tilstedeværelse. Efter Karen« – som slår alle rekorder på det »officiel invitation« gennem pressen skydemæssige område. Hun nøjes ikke fremvistes arbejdende enheder med radi- med at slå rekorderne, – hun slår også otjeneste, stabstjeneste, sanitetstjeneste mænnerne. For »Mor Karen« har med (førstehjælp) m.v. i det gamle elektrici- undtagelse af pistol, hvor hun i øvrigt har tetsværk i Ramsherred. sølv, opnået guldmærker på alle øvrige håndvåben i hjemmeværnet. Lotterne har altid været dygtige til at vise flaget. Gennem hjælp ved salg af Valde- Nu er ligestillingen mellem kønnene marsflag og lodsedler til velgørende for- fuldt gennemført, og alle poster kan mål og stande med æbleskiver på børne- bestrides af lotter, når de har erhvervet hjælpsdage og meget mere har de næsten den tilsvarende uddannelse. I stabskom- utrætteligt været i forreste linie, når det pagniet har lotterne fundet mange specia- gjaldt at skabe positive kontakter. ler, der passer til deres interesser, og kom- pagniet har vundet i kampkraft, idet man I 1959 holdtes et større fremstød ved en har udnyttet lotternes idealisme, trofast- demonstration på Thurø Rev. Gratis film- hed og dygtighed. fremvisning i Kino en lørdag efterfulgt af udstilling og demonstration af specialtje- Fra 1965 var stabskompagniet »værts- nester følgende søndag havde ret stor kompagni« for det kommende politikom- interesse. pagni Hjemmeværnskompagni 4230 A. Under perioden med hvervning for at få Ved nedrivning i 1966 af Wandalls Hotel i personel nok, så der kunne oprettes et Gerritsgade før opførelsen af Schou-Epa halvkompagni, gav man en grunduddan- (senere Kvickly) fremkom de herligste nelse til enkeltmand, og førerne, som var ruiner, som blev udnyttet til en stort polititjenestemænd, gennemgik funkti- anlagt sanitetsøvelse. Denne begivenhed onsuddannelsen. 15. april 1967 kunne samlede mange tilskuere. kompagniet udskilles som halvkompagni og opnåede kompagnistatus 1. april 1970. Ved de lokale dyrskuer på pladsen ved Faaborgvej (senere campingplads) var Hvervning der altid en udstilling om hjemmeværnet, ofte ledsaget af opvisning som f.eks. af personel til stabskompagniet er ført på hjemmeværnets hundetjeneste. mange fronter. Den sikreste metode er »mund-til-øre«-metoden, hvor medlem- Under»Mona-sagen« (en pige forsvandt mer sikrer sig accept hos venner og og blev fundet druknet i Nørresø ved bekendte. Det borger i nogen grad for Korinth) deltog alt disponibelt mandskab fra hjemmeværnet i den store eftersøg- 114 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

ning og finkæmning af terrænet mellem befolkning med undtagelse af de fiskere, Hvidkilde og Stenstrup. Det foregik ved som var på havet, var samlet. Arbejdet dannelse af kæder på op til 200 mand, med beregning og boring af huller trak hver anden hjemmeværnsmand og hver ud og en lidt nervøs mand dukkede op anden civil, ledsaget af en politimand i for at høre, om vi kunne blive færdig hver kæde. Ved denne lejlighed gik civile inden kl. 10. Det var øens sognepræst, med under kommando af en befalings- som skulle afholde højmesse kl. 10. Vi mand. Militærnægtere og uniformerede måtte beklage, at det nok ikke kunne lade imellem hinanden. Til trods for den tragi- sig gøre, hvorefter han konkluderede, at ske begivenhed faldt der megen ros af til så måtte han nok hellere lukke sine vin- hjemmeværnet for præcision og grundig- duer op og udsætte gudstjenesten, for alle hed. Dette har medvirket til en god omta- var jo samlet ved mejeriet, og han ville le. heller ikke gå glip af oplevelsen, når skor- stenen blev sprængt. Pionererne har nedlagt mange skorstene Kommandobefalingsmanden, Aage »Læ- »med presse på«. En enkelt af de mange der« Andersen, deltog også i denne tur. nedlagte skorstene er berettiget til særlig Han var ikke sprængningsmand, men omtale: Skorstenen på det nedlagte mejeri underholdt øens beboere og sluttede med på Avernakø, hvor pionerdelingen var at tage et overblik over skorsten og fald- årsag til en udsættelse af søndagsgudstje- retning, hvorefter han frisk og frejdig gik nesten. Efter overfart fra Faaborg med ud og plantede sin stok og meddelte, at hjemmeværnskutter gik vi i gang med hertil ville skorstenen nå, når den faldt. – opmåling og ladningsberegning. Der var Efter sprængningen trillede den sidste ca. 1/2 meter på hver side af skorstenen sten ud til Andersens stok. Øboerne kon- til bygninger, som skulle stå urørte, når staterede, at »de hjemmeværnsfolk var skorstenen blev »lagt ned«. Der samlede saftsuseme dygtige«. sig hurtigt et stort publikum. Øens Præsten kunne så afvikle en forsinket Sk o rsten k largø res til sp ræ ngning. 115 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

højmesse, medens pionererne blev invite- ret på kaffe og æblekage. De eneste, vi ikke blev populære hos på Avernakø, var fiskerne, fordi vi havde nedlagt deres sømærke – men da var vi sejlet tilbage til Faaborg. Under kritiske isforhold har pionerer sprængt is væk for at undgå skader på både og broer eller for at give »klart vand« og har dermed oven i hjælpen skabt velvilje. Under kraftige snestorme har hjemme- Faneind vielse p å Sø lund i m arts 1981. Pio nerd e- værnets »sneberedskab« hjulpet myndig- lingsfø rer Axel Petersen slår tred ie sø m i. heder, redningskorps og telefonformid- ling med at løse deres opgaver, så der værnets berettigelse og indsats i dag stort ikke var fare for livsnødvendige funktio- set anerkendes af alle. Men det har ner. krævet en stor indsats at nå så langt. Da alle blev afskåret fra omverdenen af snemængderne, steg hjemmeværnsfolk Stabsarbejdet på forsvarets pansrede mandskabsvogne og hjalp motorvognsførere og vognkom- Føring af et hjemmeværnsdistrikt er en mandører med at finde rundt med syge- kompliceret sag, som bedst løses med et transporter. Dette kunne gøres med det indgående lokalt kendskab. At føre kom- store lokale kendskab, som hjemmevær- mando over 17-20 kompagnier kræver net har til egn og folk. planlægning, forberedelser og stabsper- sonel, som er godt indarbejdet i proce- Stabskompagniet har haft to større samle- durerne. Skiftende og tilpassede felt- de indmeldelser. Den ene var, da en halv reglementer og en gennemarbejdet snes unge FDF-førere under anførsel af planlægning igennem »opgavemappen« Arne K. Nielsen samlet meldte sig. Dette (OPMAP) med fastlagte procedurer for blev kernen til distriktets pionerdeling. alle mulige situationer ved hjemme- Den anden var, da et hold gymnasieele- værnsdistrikt og -kompagni må betragtes ver tilmeldte sig samlet og dannede den som gode grundlag for indsats og hand- første distriktspatrulje. Flere fra gym- ling. nasiegruppen fortsatte senere en karriere ved forsvaret. Distriktsleder, oberstløjtnant A. A. L. Christiansen formulerede et paradoks: Det er vanskeligt at udpege én hverveme- tode som den bedste. Det rigtigste er nok, at summen af alle tiltag har den virkning, at hjemmeværnets omdømme er ændret til det bedste. I den første tid sneg hjem- meværnsfolk sig til tjeneste om søndagen. Efter alle PR-tiltag kunne alle færdes med anerkendelse. Pressens gode omtaler og reportager fra øvelser og andre hændel- ser har påvirket renommeet, så hjemme- 116 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

»Planlægning er nødvendig for at man Pionerer og patruljer skal udsendes til kan frigøre sig fra den, hvis situationen forstærkning af kompagnierne, forsy- ændres«. Dermed menes, at chefer nings- og personeltjeneste kræver nøje pålægges nøje at gennemtænke reaktio- organisation for at kunne udnytte res- ner / handlinger på alle tænkelige situati- sourcerne bedst muligt og sikre kompag- oner. Opstår så en »utænkelig« situation, nierne midler til at føre kampen. Felt- er det muligt at tilpasse opgaveløsningen sikkerheds-, sanitets- (førstehjælps) og til den. ABC-folks indsats skal begrænse virknin- ger af fjendens virksomhed, ligesom nær- Igennem OPMAP (OPgaveMAPpe) er sikringen skal give staben arbejdsro. kommandoforhold, iværksættelser og handlinger under kampens skiftende Nye moderne hjælpemidler (edb) er taget faser fastlagt. Analyser af kompagniers i brug i stabsarbejdet, og det er lykkedes terræn, mandskab, uddannelse og »værk- at skabe en stab af begrænset størrelse, tøj« m.v. der løbende bliver justeret, er som kan tilgodese kravene til føring og grundlag for dispositionerne. fungere velsmurt. Det er stabskompagni- ets vigtigste opgave. Stabsdelingen har arbejdet stærkt med at rationalisere arbejdet og holde styr på Øvelsesaktivitet »papirgangen« ved staben. En god signal- tjeneste med rettidige meldinger og et Det er naturligt faldet i stabens og stabs- effektivt efterretningsarbejde er basis for kompagniets lod at deltage i et utal af distriktslederens dispositioner og ordrer øvelser, enten stabs- og signaløvelser igennem O-sektionen. Oberstlø jtnant S. S. Mathiasso n o g p io ner Aage Jensen læ gger sid ste hånd p å slø ring af k o m m and o - statio n i Gerup Sk o v 1979. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 117

(CPX-ØV = »papirøvelser«) eller regu- bejde, her også mellem felthær og hjem- lære feltøvelser af større eller mindre meværn, kontrolleres. Deltagerne kan omfang. være division, brigader, militære regio- De mest realistiske har været, hvor hele ner, hjemmeværnsregioner, distrikter, og i distriktet eller et til flere hjemmeværnsaf- nogle tilfælde også hjemmeværnskom- snit har været i felten og »kæmpet« imod pagnierne. »fjendtlige« styrker af bataljons- eller Det er en øvelsesform, som kan give sta- brigadestørrelse. ben gode erfaringer og være kontaktska- Ved mangel på »fjender« i felten har kom- bende mellem hjemmeværn og felthær- pagnier eller mobile hjemmeværnsstyr- senheder, alternativt sektioner i disses ker ofte optrådt som »orange styrker« stabe. (betegnelse for modstandere). Dette bevirkede, at distriktet, evt. med for- Feltøvelser er ofte gennemført med en stærkning fra andre kompagnier, måtte fysisk deltagelse, som er begrænset til et etablere to føringsstabe – blå (betegnelse antal af distriktets kompagnier, evt. i for egne styrker) og orange. Derved kun- afsnitsramme. Oplevelserne i disse situa- ne flere personer aktiveres i stabsarbejde. tioner er talrige og kan ikke alle refereres; men én enkelt øvelse kan være berettiget: Stabs- og signaløvelsernes formål er at afprøve planlægning og signaltjeneste på Under øvelsen »Efterår 65« gik »fjenden« flere trin og gennemspille et hændelses- i land på Horne med det mål at afskære forløb efter en drejebog. Dels opøves og Jylland fra Sjælland ved at tage Lille- kontrolleres signalgangen – evt. fra bæltsbroen og erobre Fyn. Angrebsstyr- standpladser i felten – og dels kan even- ken (»fjenden«) var en forstærket bataljon tuelle »huller« i planlægning og samar- i den vestlige angrebsstyrke. Forsvars- Signalø velse m ed SMJ-statio ner i lo k alerne i Bro gad e 15. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 118

styrken var to kampgrupper forstærket af 4210, distriktets patruljer og pionerer med tunge våben, transportdelinger, felt- gik i aktion og tog 42 mand med pansrede ambulance og værkstedskompagni samt mandskabsvogne, trucks og lettere køre- et samlingssted for krigsfanger på Seden tøjer ved udnyttelse af overraskelse og skydebane. effektivt angreb. Da krigsfangerne skulle Distriktet oprettede kommandostation i samles på Seden skydebane, blev det en Ø. Hæsinge med forstærket stab og stabs- anseelig kolonne af fjender og materiel, kompagni på ca. 160 mand. Kompagnier- som skulle bevogtes og leveres i Seden. ne havde et fremmøde på 60% om dagen og 80% af styrken om natten. Kompagni- Under »fjendens« fortsatte tryk blev situ- erne 4201, 4210 og 4211 sinkede »fjen- ationen meget kritisk og distriktslederen dens« fremrykning med ildoverfald og besluttede at oprette en ny kommando- hindretjeneste (»brosprængninger«) i de station på Vejlegård. Staben blev delt og såkaldte å-linier. Øvrige kompagnier på flyttede sammen med forplejningssektio- Fyn havde igennem en god overvågning nen »ud ad bagdøren« for at undgå »fjen- sendt meldinger, som satte distriktet i den«. stand til at give et fyldestgørende efterret- Forplejningssektionens leder, Ingefred ningsbillede til de 2 kampgrupper, som Bang Jensen, og hjælpere var i gang med udgjorde den egentlige kampstyrke i for- bøfferne til middagen, som ikke var fær- svaret. digstegte. Resultatet blev, at al varm for- plejning til 160 mand i halvfabrikata blev Den angribende »fjende« havde valgt at stuvet sammen, læsset og kørt til den nye lægge ruten igennem Ø. Hæsinge, hvor kommandostation. distriktet havde kommandostation, og Og det gik godt! blev således »lidt« nærgående. En styrke Ved øvelsens klimaks havde »fjenden« Signalø velse i terræ net m ed SMH-rad io statio nen. 119 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

oprettet brigadehovedkvarter i »baglan- ger af materiel og »krigsfanger«. Et uven- det« på Bøgeskovgård i Skårup. Resolut tet hurtigt angreb på en fjendtlig brigade- indgreb for at udnytte chancen var kommandostation gav resultater, dels i påkrævet. En af øvelsesdeltagerne i sta- form af erobrede kort m.v. og dels en ben havde indgående kendskab til lokali- påmindelse til »fjenden« om, at han ikke teten og kunne instruere et angrebshold. kunne vide sig sikker nogetsteds, men Angrebsholdet var en halv snes mand, måtte slide på sine kræfter ved effektiv og der blev sendt igennem »fjendens« linier i krævende bevogtning. reglementeret afmærkede, civile vogne. Det lykkedes – delvist – at komme ind og Det var en udbytterig og særdeles vellyk- erobre kort og papirer, men obersten fik ket øvelse for Hjemmeværnsdistrikt Syd- man ikke fat på. Gruppen måtte »under fyn, stabskompagniet og de lokale kom- kamp« trække sig tilbage med de erobre- pagnier, som deltog i øvelsen. de genstande. Ved øvelsesgennemgangen blev det kon- Chefskifter stateret, at hjemmeværnets indsats ved overvågning kunne bidrage med vigtige Ved årsskiftet 1986/87 tog stabskompag- detaljer til efterretningsbilledet. Hindre- niets chef igennem 7 år kaptajn Mogens tjensten virkede godt, og talrige »nåles- Ougaard afsked som chef, og posten blev tik« forsinkede den fremrykkende »fjen- overtaget af kaptajn Flemming Holst de«. En hurtig og dristig indsats kom ofte Knudsen, som hidtil havde været næst- bag på fjenden og gav resultater i erobrin- kommanderende i kompagniet. Distrikt- Kap tajn Klaus Veltzé o g p io ner Aage Jensen p å frivagt und er ø velse. 120 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

slotte Anna Jensen afløstes af Anne-Mette Captain John Grice – England – kompag- Ærenlund 1. januar 1986 som chef for lot- nichef og deltager i Arnhem-aktionen, tedistriktet. blev senere forbindelsesofficer til alliere- Den 1. marts 1994 afleverede Flemming de, engelsktalende styrker. Holst Knudsen stabskompagniet til den nye kvindelige chef for stabskompagniet, kaptajn Anne-Mette Ærenlund, som der- med blev den første kvindelige chef i Distrikt Sydfyn og den anden i regionen. Stabskompagniet talte 143 M/K. Personel Som i de øvrige kompagnier repræsente- Telefo nho ld et Aage Lauritsen, Kai Lygum o g rer personellet i stabskompagniet også et Vald em ar Pilegaard bredt udsnit af den sydfynske befolkning. Det skal ligeledes nævnes, at kompagniet i 1970’erne havde en vis form for interna- tionalt tilsnit p.g.a. et par medlemmer, ligesom det ud over tidligere modstands- folk også kan mønstre en veteran fra 9. april 1940: Svend Aa. H. Ovesen, som i mange år var kompagniets aktive skyde- instruktør. De to »særlige« medlemmer var: Optiker Jürgen Wienigk – Berlin – blev senere signalbefalingsmand. Messeo m råd e ø velse 121 »MAS PÅ« 1979. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4201, Næstkommanderende FAABORG Lø jtnant H. E. Nielsen Oprettet 1/4 1949. Område: Horne, Dier- 1/4 1949. Afsked 31/7 1951, næs, Svanninge, Haastrup-Jordløse, Faa- Lø jtnant Vø gg Ram m ing borg-Bjørnø, Avernakø, Lyø, i alt 146.78 1/4 1953. Afsked 31/3 1956. Genindsat km2. Tilslutning til hjemmeværnet i 1953 1/6 1957 – 1/4 1960, var 1,56%. Lø jtnant O. Klausen Nedlagt 31/3 1989. Personel overført til 1/4 1956. Afsked 1/5 1956, Hjemmeværnskompagni 4234. Lø jtnant Gerhard t I. Po ulsen 1/5 1956. Afsked 31/5 1956. Genindsat Chef 1/4 1960 – 1/11 1963, Lø jtnant P. Nielsen Kap tajn Knud Sø rensen 1/11 1963. Afsked 31/3 1966, 1/4 1949. Afsked 31/7 1951, Lø jtnant P. B. Nielsen Kap tajn Hans Em un Nielsen 1/9 1967. Afsked 15/1 1968, Kompagnikommandør fra 1/7 1951, Prem ierlø jtnant C. I. Atzen udnævnt kaptajn 15/9 1951. Afsked 31/5 16/1 1968. Afsked 31/12 1969, 1956, Prem ierlø jtnant A. P. Olesen Kap tajn O. Klausen 1/1 1970. Afsked 31/8 1971, Kompagnikommandør fra 1/5 1956, Prem ierlø jtnant H. Bastrup udnævnt kaptajn 1/8 1956. Afsked 2/5 1/9 1971. Afsked 30/9 1980. 1957, Kap tajn O. W. Fyhn Styrke Kompagnikommandør fra 1/5 1957, udnævnt kaptajn 1/8 1957. Afsked 31/3 1949 89 mand, 1966, 1953 121 mand og 30 lotter, i alt 151, Kap tajn Po ul Nielsen 1959 141 mand og 23 lotter, i alt 164, Fg. kompagnichef 1/4 1966, udnævnt 1966 119 mand (excl. lotter), kaptajn 16/4 1967. Afsked 31/12 1967, 1974 75 mand (excl. lotter) * Fg. k o m p agnichef Preben Bach Nielsen 1/1 1968. Afsked 30/6 1969, *: Hjemmeværnskompagni 4234 Politi- Fg. k o m p agnichef C. I. Atzen kompagni oprettedes i samme geografi- 1/7 1969. Afsked 30/12 1969, ske område 1/7 1967 og havde en styrke Kap tajn E. I. S. Juul på 123 mand i 1974. Fg. kompagnichef fra 1/1 1970, udnævnt kaptajn 16/8 1971. Afsked 30/9 1980, Kap tajn H. Bastrup 1/10 1980, udnævnt kompagnichef 1/10 1980. Afsked 31/7 1984, Kap tajn F. H. Trap p 1/8 1984. Afsked 31/3 1989, 122 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4201, Kurset var delt i tre hold, kompagniche- FAABORG, fer, delingsførere og gruppeførere. Jeg kom på delingsførerholdet og blev Ved Vøgg Ramming delingsfører i det statslige Hjemmeværn- skompagni 4216, Svendborg, hvor Axel I 1953 omfattede hjemmeværnet følgende Ahlefeldt-Laurvig-Lehn var kompagni- tjenestegrene: hærhjemmeværnet med chef. Kort tid efter blev Kompagni 4213 121 mand, luftmeldekorpset med 40 oprettet. Kompagnichefen var lærer S. A. mand, marinehjemmeværnet med 32 Filipsen, Oure. Jeg blev delingsfører for mand samt 31 lotter, i alt 224 personer. Skårupdelingen. Tilslutningen var 1.56% af befolkningen i Øvelsesområdet var hovedsagelig min området, hvilket svarede til hjemme- ejendom i Skårupøre. værnsdistriktets gennemsnit. Allerede den 10/6 1949 meldtes 2 delin- Faaborgkompagniet 4201 ger kampklare og 1/2 deling endnu ikke kampklar. Omkring 1950 overtog jeg min fars ejen- dom i Svanninge bakker og blev overflyt- Vøgg Ramming fortæller om sin deltagel- tet til Hjemmeværnskompagni 4201 i Faa- se i hjemmeværnet: borg, hvor stadsingeniør Knud Sørensen var chef og assurandør Nielsen var næst- Baggrund kommanderende. Jeg fik Svanninge – Hornedelingen. Det gik stærkt i de år, I sommeren 1945 startede jeg som mange stadsingeniøren trådte tilbage, assu- andre modstandsfolk i de midlertidige randøren blev kompagnichef, og kort hjemmeværnsforeninger. Mit medlems- efter blev jeg næstkommanderende, og skab blev overflyttet til Fyn i efteråret det var jeg, indtil Afsnit Horne blev opret- 1945. Jeg havde ikke tid i første omgang tet i 1960, hvor jeg blev chef. til at gøre noget ved hjemmeværnsfore- De bedste hjemmeværnsår var som næst- ningernes aktiviteter. Jeg deltog i 1946 i en kommanderende i Hjemmeværnskom- mønstring på Oure stadion. pagni 4201. Efter assurandør Nielsen blev I 1947 blev jeg på min ejendom kontaktet arkitekt Ole W. Fyhn chef. Vi havde et af kriminalbetjent Jørgensen (som senere meget nært kammeratskab. Han var også blev chef for Hjemmeværnsdistrikt Syd- gammel modstandsmand ligesom hans fyn) og den lokale landbetjent, da jeg broder, der blev henrettet af tyskerne. havde fået tilsendt en pakke ammuni- Han hed Wessel Fyhn (og er langt ude i tion, som var gået i stykker under trans- familie med Tordenskjold!). porten. Det gav nu ingen problemer, For at skabe mere interesse i kompagniet men samtidig gjorde kriminalbetjenten etablerede vi igennem Foreningen Nor- opmærksom på, at nu begyndte snart den forbindelse med modstands- og en befalingsmandsskole arrangeret af hjemmeværnsfolk i Faaborgs venskabsby, hjemmeværnsforeningerne. Der skulle Brevik i Norge. Denne kontakt holdt i uddannes befalingsmænd til det kom- mange år. Dette initiativ fra Hjemme- mende statslige hjemmeværn. Snart blev værnskompagni 4201’s side inspirerede denne skole oprettet under kaptajn af flere år efter Hjemmeværnsdistrikt Øst- reserven Alf Toftager Hansen, senere fyn til at lave en lignende udveksling med oberstløjtnant af reserven og borgmester i Norge (Trondhjem) og Sverige (Norr- Faaborg. kjöping); man skiftedes til værtsskabet. I min tid havde kompagniet ikke faste HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 123

lokaler ud over et våbendepot først på traditionelle kammeratskabsaftener samt Konservesgården, senere på Odensevej. julemøder, som lotterne stod for. Befalingsmandsmøderne hver måned blev afholdt på skift hos kompagnichefen Personellet i kompagniet var først og og undertegnede, eller på Landmandsho- fremmest gamle modstandsfolk, f.eks. fra tellet på Torvet. Hotelejer Svend Blidegn »Vera – gruppen«, som var modstands- var formand for oplysningsudvalget. gruppe i Faaborg. Våbenmesteren i den Kompagniet deltog i mange øvelser sam- periode var lagerforvalter Jacobsen, kal- men med felthæren. Det var gerne land- det Jacob Knald. Dette øgenavn stamme- gangsområderne, der dannede baggrund. de fra, at han en kort tid efter befrielsen var sat til at tilintetgøre et lager af Jeg erindrer blandt mange en sådan større sprængstoffer fra besættelsestiden i en pinseøvelse, hvor bl.a. de engelske SAS- grusgrav. Bunken var nok for stor – der folk deltog. Ualmindeligt stærke regnskyl røg adskillige ruder i nærheden. sammen med et voldsomt tordenvejr fik Kompagniet gjorde en særlig indsats for de gamle stengærder på Horne land til at at skaffe personel i Faaborgs omegn. Vi skride sammen. Lynet slog ned i vores satte annoncer i lokale blade, om at vi i SMH (Sender/Modtager, radiotype H), Horne, Haastrup, Svanninge, Vester som min kone, der var lotte, passede. Min Hæsinge og Diernæs ville lave øvelse kone var på det tidspunkt gravid med vor med ’kamp i by’ fra kl. 19 til 21, derefter søn, som nu er chef i Hjemmeværnskom- møde i forsamlingshuset, hvor distrikts- pagni 4210 (det er forklaringen på, at han lederen Axel Christiansen – alias »Far- er noget »elektrisk«). Hjemmeværnskom- mand« – og undertegnede m.fl. holdt kor- pagni 4201 var på dette tidspunkt på te foredrag om hjemmeværnets militære omkring 120 personer. Der blev holdt de betydning, og så var der kaffe bagefter. Ko nk urrenceho ld p å besø g i Brevik , No rge i 1961. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 124

ABC- o g fø rstehjæ lp sstø tte til m arinehjem m evæ rnsfartø j 1993. Det bevirkede, at vi fik grupper i de hjemmeværnsmand. Hans navn var omtalte byer. Peder Christensen. Nordmændene skulle En lille historie om samkvemmet med de jo præsentere sig ombord. Den første, der norske kammerater: Vi var inviteret til en gik ombord, præsenterede sig som Peder hjemmeværnskammerat i Haastrup, Christensen. Og de to blev ved med nordmændene og befalingsmændene meget længe at sige Peder Christensen til med koner. Nordmændene fik vore koner hinanden, indtil det gik op for dem, at det til bords. Midt under spisningen rejste en hed de faktisk begge to. delingsførers kone sig og gav sin norske bordherre en ordentlig lussing. Hun Vi havde en del øvelser på Avernakø og påstod, at han havde taget hende på Lyø, hvor marinehjemmeværnskutteren benet. Der blev almindelig tavshed, indtil transporterede os. På Avernakø var det vi opdagede, at synderen var værtens præsten, der var gruppefører. Han gik hund. med sin gruppe direkte fra rælingen og Når vi er ved historierne, én mere: Vi ned i det, som han troede var lavt vand. skulle sammen med norske gæster sejle til Det var det ikke, det nåede faktisk til arm- Avernakø med fiskerbåd. Fiskeren, der hulerne. Geværet holdt han omhyggeligt ejede båden, var gammel modstands- over hovedet og sagde: »Jeg ved faktisk mand og havde med sin båd sejlet godt, at det kun er mesteren, der kan gå modstandsfolk og allierede flyvere til på vandet« Skælskør under krigen og var nu marine- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 125

Hjemmeværnskompagni 4204, Næstkommanderende RINGE. Lø jtnant N. Kr. Hansen Oprettet 1/4 1949. 8/1 1950. Afsked 31/3 1961, 15/10 1949: styrke 145 mand med 2 delin- Lø jtnant E. So nne Christiansen ger kampklare og 2 delinger næsten kam- 1/4 1961. Afsked 31/3 1962, pklare. Deling i Pederstrup afgivet til Lø jtnant M. B. And ersen HJVD Nordfyn 1/10 1951. Område i 1953 1/4 1962. Afsked 31/3 1967, på 172,36 km2 med 207 mand i hærhjem- Lø jtnant J. H. C. Busch-Petersen meværnet, 40 i luftmeldekorpset og 38 1/10 1968. Afsked 31/12 1969, lotter, i alt 285 mand, svarende til en til- Oversergent H. J. V. Olsen slutning på 2.25% af områdets indbygge- 1/1 1970. Afsked 31/12 1977, re. Lø jtnant O. W. Petersen Indtil ændringer i 1957 med område: Gis- 1/1 1978. Afsked 28/2 1979, lev, Ellested, Espe, Gestelev, Vantinge, Prem ierlø jtnant T. Justesen Ringe, Søllinge-Hellerup, Herrested og 1/10 1979. Afsked 31/8 1985, Ryslinge. Sek o nd lø jtnant E. P. Rasm ussen Senere er foretaget områdeændringer. 1/9 1985. Afsked 31/12 1987, Prem ierlø jtnant O. Oest-Jaco bsen Chef 1/1 1988. Afsked 31/12 1988, Lø jtnant L. Martensen Kap tajn S. Kyhl 1/5 1989. Afsked 28/2 1995, Kompagnikommandør 1/4 1949, Oversergent C. E. Hansen udnævnt kaptajn 24/3 1950. Afsked 30/4 1/3 1995. 1962, Ko m p agnik o m m and ø r B. Stæ rk e Styrke 1/5 1962. Afsked 30/9 1962, Prem ierlø jtnant H. J. H. Mand ø e 1949 121 mand (excl. lotter), Kompagnikommandør 1/10 1962, 1951 190 mand (excl. lotter), udnævnt premierløjtnant 1/11 1962. 1953 207 mand og 38 lotter, i alt 245, Afsked 31/3 1967, 1959 201 mand og 15 lotter, i alt 216, Kap tajn M. B. And ersen 1966 127 mand (excl. lotter), Fg. Kompagnichef 1/4 1967 udnævnt 1974 120 mand (excl. lotter), kaptajn 16/2 1969. Afsked 31/12 1977, 1977 133 mand og 17 lotter, i alt 155, Fg. k o m p agnichef H. J. V. Olsen 1979 127 mand og 19 lotter, i alt 146. 1/1 1978. Afsked 30/9 1978, Kap tajn M. B. And ersen 1/10 1978. Afsked 30/6 1979, Kap tajn K. J. Veltzé Udnævnt 1/7 1979. Afsked 31/12 1988, Kap tajn O. Oest-Jaco bsen Fg. Kompagnichef 1/1 1989, udnævnt kaptajn 1/7 1989. 126 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4204, 4. kompagni, fra Midtfyn, strakte sig fra RINGE Ringe over Sdr. Højrup – Pederstrup – Ravnholt – Ryslinge – Gislev – Kværnd- Ved Klaus Veltzé. rup – Krarup – Hillerslev – Vantinge og blev som det første kompagni på Fyn (og 50 ÅRS DYNAMIK ét af de første i Danmark) iklædt 8. juni 1949. Det talte da 246 medlemmer. Selv Dette forsøg på at optegne kompagniets om Ravnholt – Gislev og Kværndrup blev historie gør ikke krav på at give en fuld- skilt ud fra kompagniet, stod der i 1959 så stændig, minutiøst dækkende skildring mange som 159 i nummer – og fortsat er af alle de hændelser, der har fundet sted i der i 1995 150 hjemmeværnssoldater i løbet af det halve århundrede, optegnel- kompagniet. Altså et meget højt med- sen dækker: læseren, der kender perso- lemstal – og dette gjaldt også relativt for nerne og begivenhederne – og som måske lotterne, den gang de havde deres eget oven i købet har været aktiv deltager – vil lottekompagni. nok forgæves lede efter netop de perso- ner og de oplevelser, han forbinder med Herregården Ravnholt kom i øvrigt alle- kompagniet. rede tidligt til at indtage en central plads i Lotternes indsats er ikke behandlet kompagniets liv: godsejer C. O. Sehestedt særskilt her, idet træk af lotternes historie Juul deltog fra første færd i hjemme- gengives i et særligt kapitel. værnsarbejdet. Takket være hans engage- Men gid læsningen vil vække minder og ment dannedes hurtigt den navnkundige vil sende tankerne tilbage i tiden, vil »Ravnholt-gruppe« af folk fra Ravnholt – »aktivere« hukommelsen for, med den stabilt omkring 11 mand med Sehestedt oldgræske historiker Herodots ord »..at Juul som gruppefører. Ved den admini- bevare, hvad mennesker har udrettet, fra strative ændring i 1957, der fulgte med glemsel og udslettelse, [..] at de store og oprettelsen af et selvstændigt kompagni i forunderlige bedrifter [..] ikke skal savne Gislev, overgik området med godset Rav- et eftermæle.« nholt – og hermed også gruppen – til det nye kompagni. Befolkningen på Midtfyn havde allerede i Forsvaret – og hermed også Hjemmevær- årene efter 1864 demonstreret sin forsvar- net – nyder fortsat godt af godsets gæst- svilje: hvert lille sogn med respekt for sig frihed. selv byggede »øvelses-huse«, og »skytte- foreninger blomstrede op og beredte sin- Set i bakspejlet er det egentlig ikke van- dene, og øvede evnerne til våbendåd« – skeligt – ud over den historisk betingede denne ånd »overvintrede« til besættelses- værnevilje – at forklare den store tilslut- årene, jf. terrænsportsforeningerne og ning til kompagniet: Hovedparten af indsatsen mod besættelsesmagten, og æren kan tilskrives den første chef, Kyhl, fandt straks fra 1945 udtryk i hjemme- der, som det fremføres, var en ener: Ingen værnsforeningerne. gik som han ind for hjemmeværnet: han At alt dog ikke var lutter forsvarsvilje – havde et personligt forhold til alle og »for eller at hukommelsen er kort – antydes i ham ville vi alle gøre noget«, som det flg.: »..da vi blev iklædt de australske uni- berettes. At han dertil – som bogholder i former, måtte vi snige os langs husmure- den fordums »Banken for Ringe og ne. Vi var ildesete, blev betragtet som gal- Omegn«, med bankdirektøren som én af ninge..«, som én af veteranerne fra sine gruppeførere – i sjælden grad for- dengang udtrykker det. måede at forene hvervning til hjemme- værnet med bankens udlånspolitik (!), HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 127

forringede ikke det gryende hjemme- nuværende hjemmeværnsgård, den sto- værns position i det Midtfynske område. re, flotte og kontant betalte (!), som blev indviet i maj 1992, fortsat på samme sted. Inden det første årti var omme havde Gennem »Forsvarets Bygningstjeneste« kompagniet også foden under eget bord; havde man fået stillet en såkaldt »tysker- om end Ringes daværende sognerådsfor- barak« i udsigt; da tyskerne havde efter- mand var gruppefører (for en såkaldt ladt den, var den i Mølholmlejren i Vejle »Rådhusgruppe«) og principielt stillede blevet brugt til indkvartering af de første store dele af Ringes rådhus til Hjemme- danske soldater, der blev indkaldt efter værnets disposition (således afholdtes krigen. Således havde én af kompagniets der skydeøvelser i kælderen!), mente sog- senere, navnkundige kommandobefa- nerådet alligevel, at mødefaciliteter hørte lingsmænd været indkvarteret i den. Til- under Hæren. Og således gik det til, at budet skulle afgives på det engang så kompagniet kan bryste sig af at være det berygtede »Staldgården« i Kolding. Kom- første i Danmark, der havde egen hjem- pagniet bød 3600,- kr. og erhvervede sig meværnsgård til disposition. hermed sit første hjemsted. Barakken blev hentet i juni 1956 og indviet grund- I Sødinge Mose mageskiftede forsvars- lovsdag året efter ved et storslået festar- venlige personer (herunder føromtalte rangement: Med kompagniets eget orke- sognerådsformand og kompagnichef ster i spidsen marcherede man til Sødinge Kyhl) jord, således at der kunne opføres Mose, hvor byggeudvalget, kernen i den en barak. I øvrigt ligger kompagniets senere »Hjemmeværnsforening PA«, Sk yd ning p å Lo m bjerge i januar 1952. Fv.: S. Kyhl, Verner Østbjerg, N. Kr. Hansen, G. Jensen o g G. Jensen (ståend e). 128 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Fra p arad en ved Ravnho lt i o k to ber 1959. Yd erst t.v. k o m p agnichef Kyhl, d ernæ st arvep rins Knud o g yd erst th. i fo rreste ræ k k e p rins Ingo lf. overdrog »Hjemmeværnsgården« til Denne hjemmeværnsforening eksisterer kompagniet. Blandt mange festtalere var fortsat under navnet »Hjemmeværnsfore- cheferne for Hjemmeværnsregion og ningen Ringe« og har stadigvæk samme -distrikt samt den fremtrædende mod- hovedopgave: at vedligeholde Hjemme- standsmand, hjemmeværnets første kom- værnsgården. Nu dog med den væsentli- mitterede, Frode Jakobsen. ge ændring, at det er en nystiftet støtte- forening, »Foreningen til støtte af Opførelsen af Hjemmeværnsgården skete forsvarsviljen på Midtfyn«, der kanalise- ad frivillighedens vej, hver en krone skul- rer de af kompagniet ved Midtfyns Festi- le skænkes eller indsamles: Derfor var val årligt indtjente penge i hjemmeværns- glæden stor, da gælden ved købet blev foreningens kasse. eftergivet. Ej heller de professionelle folk, Og nu er der tale om helt andre beløb...! der skulle til for at rejse den senere så benyttede Hjemmeværnsgård kunne få Dette engagement og denne flotte ind- penge for udført arbejde. Den eneste, der sats, som kompagniet fra første færd vitterlig insisterede på at få penge, var udviste ved løsning af dels pålagte, dels maleren -og ironisk nok faldt det loft, han selvvalgte opgaver, blev i årenes løb selv- havde malet, ned, inden der var gået 1 år! forstærkende og kom til udtryk på mang- Man kunne imidlertid ikke fortsætte med foldige måder; således ikke blot kreerede »det pengeløse samfund«, og derfor dan- og bekostede kompagniets kamppatrulje nedes en »Hjemmeværnsforening PA« til eget brug hjemmeværnets formodent- (Post Anvisning): på denne konto kunne lig første camouflageuniform: Kedeldrag- man som støtte til Hjemmeværnsgården ter, indkøbt for 9,75 kr./stk. fik påmalet indbetale de støvlepenge, hjemmeværnet camouflage-mønster. årligt udbetalte til dækning for vedlige- Samme kamppatrulje, hvis mødebog fra holdelse af støvlerne. et tilfældigt udvalgt år – 1961/62 – udvi- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 129

ser et årligt engagement på 198 timer pr. som var umulig at pejle. På Langeland – mand! var én af kompagniets grupper, som man dengang nåede efter at være sej- der med ubrydeligt kammeratskab for- let med 2 færger – var gruppen hjemme- måede at modstå de nedgangstider, der vant ligesom på Lolland-Falster, hvor rammer ethvert frivilligt arbejde. Der man på en øvelse skulle foregive at være blev ikke regelmæssigt afholdt de store nedkastet. øvelser (dette til trods lavede kompagniet en udrykning med omkring 200 mand til Men »Nathalie« var tørstig og talrige var skydeterrænet i Borris); men generelt de krumspring der måtte gøres for at havde kompagniets grupper for lidt at strække kørepengene. Det blev ligefrem lave, hvilket ofte førte til intern splid og nødvendigt at arrangere støttearrange- spektakel. Men kamppatruljen evnede at menter for at få økonomien til at hænge kompensere herfor ved at køre sit eget løb sammen – et forhold, der var uudholde- og engagere sig med aktiviteter både her ligt i længden. Og så sluttede »Ørkenrot- og hisset (den deltog således også i lands- ternes« tidligere stabsvogn sin funktion konkurrencer for kamppatruljer) – og som radiovogn i Hjemmeværnskompag- måtte finde sig i kompagnichef Kyhls let ni 4204 for den gruppe, om hvilken kom- sarkastiske kommentar: pagnichefen, nu Marinus »Salle« Ander- »Gode venner. I skal passe på, I ikke er sen, sagde: »Godt, vi har en radiogruppe mere spredende end samlende!« – men vi ser den aldrig«: Den blev byttet med 4 terrængående dæk til afløseren, en Når der i »pionertiden« tales om sær- Willys Jeep, hvis driftsudgifter trods alt prægede grupper, ledes tankerne let hen var overskuelige! på radiogruppen og – »Nathalie«: Ingen kan med sikkerhed sige, hvor køretøjet Om medlemmernes civile baggrund kan egentlig kom fra, men kort fortalt var det der i kompagniets »teen-age – tid« siges, en fhv. engelsk stabsvogn, der havde gjort at selv om den »sociale top« af Ringe var Montgomerys ørkenfelttog med, en V-8 med, manglede der ikke noget i bredden. med ekstra køler. Endnu ved Ungarn-opstanden i 1956 var Behovet for et køretøj til radiogruppen frivillige ligefrem strømmet til hjemme- var opstået med indførelse af de – den- værnet, hvorimod der – med beklagelse – gang – nye SMH-radioer (Sen- i begyndelsen af 1960’erne måtte konsta- der/Modtager, type H), der var »tunge teres et fravær af massen af håndværkere, som bare helvede« og krævede store lærere og handlende: de turde ikke aktivt master. Hele køretøjs-projektet, med og åbent deltage i hjemmeværnsarbejdet hvad deraf fulgte, var groet frem af for ikke at blive stemplet som »krigsga- ønsket om at få radiogruppen til at funge- le«; men de støttede dog gerne. Denne re optimalt. Og man kom så sandelig også holdning kan dog næppe siges at være langt omkring, og udviklede sig til en lidt speciel for det Midtfynske område: det atypisk radiogruppe, der løste opgaver var ret beset en tendens i hele Europa! »for de højeste og hemmeligste kredse«. Men også her er der undtagelser: Om end Således afprøvede gruppen jævnligt til- der ikke bør snakkes partipolitik, så kun- gående radioudstyr, og på én af de hyppi- ne man dog (med et skævt grin) konstate- ge øvelser, der i årene fra ca. 1958 og frem- re, at kompagniet i »det radikale« Gislev efter fandt sted med de engelske SAS – havde 2 grupper – fortrinsvis af skyttefor- styrker, etablerede man på den vel nok eningsfolk der, som det tørt konstatere- bedst huskede øvelse i Sønderjylland et des, »kunne få gratis ammunition«, nem- »agentnet« for SAS’erne, ved hvilken lej- lig i hjemmeværnet! lighed gruppen »skar« sig en antenne, Men aktive var de.. 130 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

På Midtfyn havde man for vane at stå registreres mange succeser og bemærkel- sammen om tingene – lad i denne sam- sesværdige tildragelser, der alle bidrog til menhæng blot friluftsbadet (!) tjene som at højne identiteten. eksempel, dér hvor nu Midtfyns Fritids- center ligger, og hvor Hjemmeværnsdi- Af tidlige hændelser skal her blot næv- strikt Sydfyn i 1969 i anledning af hjem- nes, at: meværnets første 20 år arrangerede en - prins Ingolf var medlem af kompagniet stor fest med spisning, underholdning 1958-59, medens han var landvæsenselev (Grethe Sønck bl. a. med landeplagen på gården Sofienlund, et tilhørsforhold, »Klaus Jørgen«) samt uddeling af årstegn der oktober 1959 afsluttedes med en stor – 22 medlemmer fra 4204 modtog 20-års øvelse ved herregården Ravnholt under tegnet. overværelse af arveprins Knud, prinsesse Elizabeth og broderen, prins Christian. Denne holdning bidrog ikke blot til (Denne »royale forbindelse« fortsatte i løsning af store opgaver, den var også øvrigt i 1988, hvor tronfølgeren, kron- udtryk for et kammeratskab, der var van- prins Frederik, som gardehusar deltog i skelig at sige farvel til; ».. det var en sor- en øvelse med kompagniet); gens dag at måtte forlade kompagniet; - kompagniet havde et eget orkester, der men de gik også først, da de ikke kunne led en krank skæbne: I 1958 deltog det i stå oprejst mere«. Det var alderen, der en koncert i Svendborg. Denne koncert gjorde udslaget, som kompagniets veter- affødte (her gengivet i datidens retskriv- aner erindrer. ning med tilhørende slåfejl)».. en Skrivel- se hvori Distriktet foreslaar Orkester 4204 Kompagniets udvikling kan betegnes nedlagt med Udgangen af Marts Maa- som en positiv synergi-effekt: der kunne ned..«. Kompagnichefen sendte derpå et Hjem m evæ rnsk o m p agni 4204´s o rk ester ved en k o ncert p å Ho tel Ringe. 131 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

brev til orkestermedlemmerne, hvor det i onsskiftet«: tiltrædende næstkommande- det centrale afsnit hed (om koncerten):».. rende, Torben Justesen, havde været med Første Halvdel.. blev taaleligt afviklet .. i kompagniet i adskillige år og var således anden Afdeling var mildest talt elendig. bindeledet bagud, garanten for kontinui- Den daarlige musikalske Kvalitet ... maa teten. Den nye chef, Klaus Veltzé, kom fra dels tilskrives .. den Kendsgerning, at stabskompagniet (4200), og for ham var nogle af Medlemmerne suplerede den Ringekompagniet et områdekompagni gratis Kaffe .. med Snaps«. Og videre:».. på godt og ondt: et af de mange kompag- at Orkestermedlemmerne imod Bestem- nier, der udgør rygraden i hjemmeværnet melserne ikke er udrustet med Vaaben, og – men som materielt og personelt ofte ikke modtager almindelig hjemmeværns- arbejder under noget dårligere forhold uddannelse. En Forespørgsel hos Kom- end stabskompagnier! Således forholdt pagniet, om hvor mange det drejede sig det sig da også med kompagni 4204, Rin- om, der ikke havde Vaaben, besvaredes ge. Den hjemmeværnsgård, der havde med »nogle Stykker«. Det nøjagtige Tal er været kompagniets stolte samlingssted, opgjort til 20«. Og som kompagnichef var efterhånden blevet noget ramponeret; Kyhl tørt konstaterede: »Som alle kan se, det var aktivitetsniveauet også: som er det en ordentlig Spand, vi faar her .. nævnt var det de få – som f. eks. personel- men visse Kendsgerninger staar fast: Vi let i kamppatruljen og radiogruppen, der kan ikke faa Lov til at fortsætte i det gam- tegnede det store flertal i kompagniet. le Spor!!!!« Den tiltrædende chef så det derfor som Bag disse finurligheder gemmer der sig sin vigtigste »straks-opgave« at reorgani- noget helt umilitærisk: kompagniet hav- sere kompagniet – især med henblik på de stillet et orkester på benene, hvor mandskabs- og uddannelsemæssigt at måske ikke alle var »fuldgyldige hjem- kunne løse de pålagte opgaver. Det var meværnsfolk« efter hjemmeværnslovens derfor nødvendigt at lancere holdninger bogstav. Men det tjente – eller rettere: og tiltag, der i høj grad krævede aktivitet havde tjent, da orkesteret jo nu blev ned- både indadtil og udadtil; denne omstruk- lagt – kompagniets tarv! turering kom til at betyde, at et antal med- lemmer af kompagniet – »hjemmeværns- Juli 1979 afgav »Salle« – for anden gang, soldater«, som kompagnichefen yndede idet den først udpegede efterfølger, Hen- at sige – opsagde kontrakten: fordi der ning Vedel Olsen, var fraflyttet Midtfyn – mellem de to betegnelser, »medlem af kompagniet og marcherede i faklernes hjemmeværnet«, som hidtil havde været skær ud til det, der skulle blive hans alt gængs betegnelse og »hjemmeværnssol- for korte otium. dat«, ligger netop den forskel i holdnin- gen til hjemmeværnets militære forplig- Kompagnichefskiftet medførte et dybt telser i forsvarsmæssig sammenhæng, indsnit i kompagniets liv med ændringer der ikke umiddelbart kunne accepteres af og holdninger, der afstedkom megen tur- alle. I løbet af forbavsende kort tid – et par bulens, men som var en nødvendig år – var kompagniets personelmæssige »opdatering«. Til grund herfor lå fortsat situation imidlertid så forbedret, at der dyb respekt for hjemmeværnets koncept nu mødte organisatoriske grupper og og opgave, nu aktualiseret af NATO’s delinger frem til møder og uddannelses- dobbeltbeslutning (om stationering af aktiviteter. raketter i Europa som svar på Sovjetunio- De hidtil praktiserede, traditionelle øvel- nens oprustning). ser med nabokompagnier, der kun spora- Samtidig indvarsledes så småt »generati- disk fandt sted i kompagniramme, og 132 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Efteråret 1980 aflagd e k o m p agniet besø g ved d et k o m m end e »vensk absk o m pagni«, 5./ Panzergrena- d ierbataillo n 162, statio neret i Wento rf ved Ham burg. Fo rsk ellige våbentyp er m .v. d em o nstrered es, her en Schützenp anzer (Infanterik am p k ø retø j) Mard er. som kun var af begrænset uddannelses- imødekomme både fra Hjemmeværnets mæssig værdi, blev efterhånden over- og fra Hærens side. Det var, som om det skygget af øvelsesaktiviteter med enhe- stående forsvar – Hæren, Flyvevåbnet, der og personel, der uddannelsesmæssigt Søværnet – kun perifert tænkte på, at og »realistisk« nok var det nærmeste, et skulle hjemmeværnet i en konfliktsituati- hjemmeværnskompagni kunne komme on kunne leve op til Hjemmeværnslovens virkeligheden: Således blev der øvet flit- ord om ».. at deltage som en del af det tigt, ikke blot med det nu hedengangne militære forsvar i løsningen af de opga- Fynske Livregiment, men også kadetter ver, der påhviler Hæren, Søværnet og fra Hærens Officersskole og tyske reservi- Flyvevåbnet«, så krævede det kendskab ster stillede sig til rådighed ved øvelser til hinanden – og ikke mindst: øvelse med med kompagniet. hinanden. Orientering om hjemmevær- Som et lille kuriosum fra de øvelser blot net og dets muligheder – og begrænsnin- dette, at Fynske Livregiment for deltagel- ger – indgik endnu i begyndelsen af se med nogle af deres pansrede mand- 1980’erne end ikke som en naturlig del af skabsvogne og hjulkøretøjer sendte en undervisningen på Hærens Officersskole. regning til Hjemmeværnsdistriktet på ca. På den måde opnåede kompagniets øvel- 30.000 kr. (!) Det viste sig dog heldigvis ser med kadetterne en dobbelt effekt. hurtigt at være et spørgsmål om konte- Med forbavselse måtte det konstateres, at ring! en hjemmeværnssoldat ikke kunne indgå i en dansk felthærsenhed med henblik på Ønsket om virkelighedsnær og »opdate- personlig uddannelse – men nok i en ret« uddannelse var åbenbart vanskeligt at tysk! HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 133

Luftmeldekorpset – specielt Eskadrille militære træning, støttet af Forbundsvær- Ringe – blev en naturlig samarbejdspart- net. ner, som på forskellige niveauer deltog i alle kompagniets uddannelses- og øvel- Kompagniet begyndte også at deltage i sesaktiviteter. De to hjemmeværnsgrene forskellige militære konkurrencer og fungerede i realiteten som én og var et kunne i adskillige – endog meget kræven- forbillede på samarbejde. Når der tænkes de dyster med tyske enheder – sikre sig på de vanskeligheder, der også i det Midt- vinderpokalen. fynske område opstår, når de »tungere« Efter foreningen af de to tysklande har funktioner i kompagni og eskadrille skal meget ændret sig. De aktive enheder, besættes, ville det nok, set i bakspejlet, kompagni 4204 samarbejdede med, er for have været hensigtsmæssigt, om ønsket størsteparten opløst. om at bibeholde værnsidentiteten ikke For ikke helt at miste forbindelsen med de havde forhindret samkøring af arbejds- tyske enheder i disse omstruktureringsti- opgaver frem for at lade funktioner (med der blev indtil sommeren 1997 det første hvad deraf følger) stå ubesatte, fordi af kompagniets nu årlige sommertræf i egnede emner ikke fandtes. 1993 afholdt på Marinehjemmeværnssko- På Midtfyn er det dog fortsat Kompagni len Slipshavn ved Nyborg. Med årene 4204, der står stærkt, takket være engage- blev stævnet imidlertid en så stor succes, ret og visionær indsats. at det sprængte alle rammer på Slips- havn, og fra 1998 blev indkvarteringen Den sikkerhedspolitiske situation kræve- henlagt til Ringe. de, at den militære del af kompagniets I disse arrangementer deltager tyske, virke til stadighed havde højeste prioritet. svenske, norske – og indtil videre en enkelt franskmand (...un seul Français!): Under bestræbelserne herpå skabtes ved hjemmeværnssoldater og soldater fra et tilfælde kontakter ud over landets aktive enheder. grænser, til 6. (tyske) Division. Gennem Især i begyndelsen var det ikke altid lige årene er der opbygget meget intense for- selvfølgeligt at få tilladelse til det, der bindelser til denne divisions enheder, der udviklede sig til regelret samvirke over gennem enestående forståelse for kom- grænserne med forskellige militære enhe- pagniets uddannelsesbehov har stillet der. Hjemmeværnsdistrikt, -region og muligheder, personel og materiel til -kommando kunne indledningsvis ikke rådighed. Således er kompagniet gennem rigtig se, hvilken værdi denne kontakt talrige besøg ved tyske enheder: infante- inden for det militære område kunne ri-, artilleri-, sanitets- og kampvognsba- have for et hjemmeværnskompagni. Til- taljoner samt et helikopterregiment ble- syneladende gjorde man sig »højere oppe vet grundigt indført i det forskelligste i systemet« ikke rigtig klart, hvilken materiel og har ved afprøvning kunnet uddannelsesmæssig værdi der lå heri, overbevise sig om effektiviteten. For at formodentlig fordi kompagniet her be- kunne løse sin opgave som kompagni- trådte nye veje. Det er derfor interessant chef optimalt, deltog Klaus Veltzé end- at se, at der i »Beretning om Hjemmevær- videre i forskellige øvelser ved tyske nets fremtidige virke«, en rapport, der enheder; derved er der blevet knyttet blev lavet af et udvalg nedsat af forsvars- kontakter ikke blot til aktive militæren- ministeren og offentliggjort i oktober heder, men også til de såkaldte »Reser- 1995, i afsnittet om hjemmeværnets inter- vistenkameradschaften« (RK), dvs. »fore- nationale(!) opgaver står »..udbrede den ninger« af soldater af reserven, der i danske hjemmeværnsmodel til .. de balti- foreningsramme vedligeholder den ske lande .. og .. til andre interesserede..«. 134 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Helik o p tere fra »Hungriger Wo lf« (6. Heeresfliegerregim ent) besø ger Mid tfyns Gym nasium o k to ber 1979. Gåend e fo rrest fra venstre: Ud d annelseso fficererne Scho u-Hansen o g P. H. Jensen fra Hjem m e- væ rnet sam t p rem ierlø jtnant Max Sø rensen, Hæ rens Flyvetjeneste (Fo to : Mid tfyns Po sten) Undertiden vakte kompagniets forbin- gode kontakter, der udsprang af kompag- delser undren langt ind i det stående for- niets realistiske og helhjertede holdning i svar: som dengang, da 5 Bell UH 1-D de forskelligste militære engagementer: (»IROQUOISE«) helikoptere pludselig – nemlig da Frømandskorpset kom flyven- uden at Flyvertaktisk Kommando mente de med deres gave ved den nye hjemme- at vide noget derom – befandt sig i dansk værnsgårds indvielse i maj 1992; eller da luftrum på vej til kompagniet i Ringe. Fly- en eskadron fra Gardehusarregimentet i vertaktisk Kommando var blevet advise- Næstved på march mellem Borris og ret, men troede ikke det kunne passe, at et Næstved øvede med kompagniet, og hjemmeværnskompagni kunne få 6. divi- hvor tronfølgeren, dengang gardehusar- sion til at stille helikoptere til rådighed til løjtnant, deltog under kommando af én af transport af ..bare et hjemmeværnskom- de kadetter, der år tidligere havde delta- pagni.. I øvrigt viste samme flyvende get i øvelser med kompagniet, hvor det enhed sig igen hjælpsom, nemlig da kom- primære mål var at uddanne kompagniet, pagniet efter et besøg i Nordtyskland men hvor sideeffekten blev information havde glemt standarten (kompagnifa- om hjemmeværnet til hærens kadetter. nen): resolut blev den med helikopter transporteret til Vandel (dén kom således Kompagni 4204 har i tidens løb udtænkt også ned fra himlen!). og gennemført mange ting, traditionelle som utraditionelle; dette har dog udeluk- Mange år senere kunne kompagniet i kende været muligt, fordi kompagniet i anden sammenhæng glæde sig over de stigende grad blev en sammentømret, HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 135

åben og lærevillig enhed: et kompagni i Disse kontakter har ført repræsentanter harmoni med sig selv, stedse på vej mod fra kompagniet viden om: til svenske nye horisonter, nye udfordringer – og nye Borås og Gotland, til Bayreuth og til et succes’er. Og viste et og andet sig ikke just besøg ved og indføring til det 62. russiske som nogen succes – ja, så blev det analy- Garde-Infanteri-Regiment i den sachsiske seret, og erfaringerne kunne i sidste ende by Plauen, kort før russerne forlod Tysk- bruges positivt. land. Det længste, 4204’ere har været, er i I denne forbindelse må det ikke glemmes, Wien, hvortil østrigske soldater af reser- at hjemmeværnet i Ringe er en naturlig ven havde inviteret i anledning af en kon- del af dagligdagen: som den naturligste kurrence. Meget à propos havde en fhv. ting af verden inviteres kompagnichefen hjemmeværnsmand som gave til østriger- til Håndværker- og Industriforeningens ne fremstillet en kopi af en kanon fra fre- årlige fugleskydning – der bl. a. afvikles i gatten »Jylland« (den fregat, der i krigen Hjemmeværnsgården, ligesom en kendt 1864 vandt den eneste danske sejr – over virksomhed har skænket kompagniets den østrigske fregat »Schwarzenberg«!) standart. Ringes nordiske venskabsbyer Om denne hjemmeværnsmand fortælles i er selvfølgelig også inviteret til det mili- øvrigt, at han i sin tid udkommanderede tære stævne »Sommertræf«: 1997 deltog sin virksomheds lærlinge til at give en svenske Malung, 1998 har norske Voss hånd med ved øvelser, hvor kompagniet anmeldt deltagelse; kun finske Ylivieska havde behov for muskelkraft. En indstil- lader vente på sig. ling, der fortsat er i familien... Lidt ubeskedent kan det måske postule- Betegnende nok for kompagniets spænd- res, at kompagniet på flere områder er vidde har udenlandske aktiviteter og ind- banebrydende – jf. de internationale akti- sats på Midtfyns Festival’en ikke betydet viteter, der fortsat plejes. et enten-eller, men et både-og, idet de Tro nfø lgeren k ro np rins Fred erik bland t sit fo lk . Hjem m evæ rnsgård en efter ø velsen m ed gard erhusa- rerne ap ril 1988. 136 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

umiddelbart militære opgaver vedvaren- tival’er muliggjorde den kontante beta- de er blevet ajourført. ling. Gæstelisten ved indvielsen var da også Hjemmeværnsgården, der som omtalt lang, og der kom gæster langvejs fra, over var blevet taget i brug i 1957, var efter- land og gennem luften; fra ud- som ind- hånden ved at være nedslidt trods mange land kom man for, sammen med kompag- og energiske reparationsarbejder. niet, at glæde sig over denne kraftpræsta- Spørgsmålet var nu, hvad der skulle ske, tion. Men med opførelsen af den ny idet et dynamisk kompagni jo også havde hjemmeværnsgård er engagementet på brug for et tidssvarende og funktionelt festivalen ikke afsluttet – kompagniet er samlingssted. I kompagniet herskede der fortsat ved festivaltid med et betragteligt imidlertid dels en stor veneration for antal folk at finde som trafikvagter m. m. Hjemmeværnsgården som den var i m. – således som det i den føromtalte Sødinge Mose, dels øjnede man ingen »Beretning om Hjemmeværnets fremtidi- økonomisk mulighed for at erstatte den ge virke« anbefales, at den udvikling, der gamle tyskerbarak – indtil en udefra er i gang i retning af en .. løsning af civile kommende begivenhed muliggjorde en opgaver .. fortsættes .. [og] at der .. arbej- renovering / nybygning: Midtfyns Festi- des for en større synliggørelse af den val. Tilfældigvis var kompagniet i 1984 civilt prægede del af hjemmeværnets blevet bedt om at være behjælpelig virksomhed«. »..med lidt parkeringsanvisning..« ved Men selvfølgelig er det den militære den årlige festival, og selvom denne uddannelse, der prioriteres højest. Derfor opgave af langt hovedparten i kompagni- var det en selvfølge, at kompagniet for- et blev afvist som værende »under stan- søgte at påvirke Folketingets politikere til dard«, kastede en lille håndfuld sig entu- at opgive sammenlægningen af de to siastisk over udfordringen – og løste den regimenter, Fynske og Slesvigske, med ved en 3-døgns-indsats! Værdien af den garnison i Haderslev, fordi det ville bety- viste sig også at være af betydning for fle- de et militært tomrum på Fyn. Faktisk re militære discipliner: således praktisere- indsamlede kompagniet så mange under- des bl. a. radiokommunikation, opgave- skrifter, at Fynske Livregiments chef ved løsning og vagtturnus over et hidtil uset en lille højtidelighed som tak satte en søl- antal dage, uden mulighed for at »neutra- vplade på kompagniets standart. lisere«. Og da det uafvendelige skete, arvede Allerede året efter var den årlige festival hjemmeværnskompagniet sin nuværen- af kompagniets hjemmeværnssoldater de kompagnisang efter 2. kompagni, I. anerkendt som »realistisk øvelse«, og fra bataljon, Fynske Livregiment. Mange af 2. da af har kompagniet deltaget, til glæde kompagnis befalingsmænd havde nemlig for op mod 55.000 festivaldeltagere pr. år. været knyttet tæt til hjemmeværnet i Rin- Ufatteligt mange mandtimer bruges – ge og på frivillig basis forestået og delta- men som den »søde kompensation« har get i uddannelsen. kompagniet modtaget betragtelige øko- nomiske beløb: i maj 1992 var ét af kom- Ved en parade, der samlede gæster fra pagniets mange mål nået: en ny hjemme- ind- og udland, overtog Ole Oest-Jacob- værnsgård, opført dels ved stor sen pr. 1. januar 1989 kompagniet som arbejdsindsats af kompagniets folk ved chef, uden at det kom til at betyde væs- de forberedende arbejder, støbning m. v. entlige ændringer i måden at lede kom- dels ved kontant betaling for fremmede pagniet på, og uden at det afstedkom håndværkeres arbejde for at rejse »råhu- »bøvl«. Ole Oest havde nemlig i årene set«. Kompagniets indsats på flere års fes- umiddelbart før overtagelsen fået HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 137

Ved p arad en 30. sep tem ber 1987 hæ d rer chefen fo r Fynsk e Livregi- m ent o berst E. M. Veisig k o m p agni- et m ed en sø lvp lad e fo r ind satsen fo r at bevare regim entet. Ind vielse af d en ny hjem m evæ rnsgård m aj 1992. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE Der afgives salut. Fv. Flem m ing Knud sen, Erik Riise (4204) o g Jens Petersen, Helm uth Knud sen (Luftm eld eesk ad rille Ringe). (Fo to : Ro land Petersen). 138

afgørende indflydelse på kompagniets kendt og respekteret også af de yngste. At »policy«, overtagelsen var faktisk en kompagniet så til gengæld får bunker af langsigtet strategi; kompagniets sunde arbejdsressourcer retur på tidspunkter, sjæl udgjorde her en vigtig faktor. hvor den erhvervsaktive del ikke kan være med, er en gratis krølle. Lader man kompagniets historie passere revy, er det slående, i hvor høj grad – alle Hjemmeværnskompagni 4204’s historie meningsforskelle til trods – kompagniet er historien om et betydeligt antal mænd har evnet at holde sammen, at forny sig, og kvinder, der gav og fortsat giver deres at være et hanefjed foran udviklingen: frivillige og, set i historiens lys, anonyme Således blev der f.eks. under Ole Oest bidrag til Danmarks militære forsvar; om lanceret en aktivering af de ældste i kom- nødvendigt med våben i hånd. pagniet, »veteranerne«, ved to årlige Et uundværligt bidrag, der oven i købet stævner, specielt tilrettelagt med henblik kun er muliggjort ved aktiv medleven fra på at vedligeholde disse veteraners mili- familiens side. tære færdigheder, samtidig med at de for- bliver en naturlig del af kompagniet, En holdning, der rækker ud i fremtiden. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 139

Hjemmeværnskompagni 4205, Næstkommanderende KVÆRNDRUP Lø jtnant N. K. Larsen Udskilt fra Hjemmeværnskompagni 15/1 1956. Afsked 21/4 1958, 4204, Ringe 15/12 1949, oprettet som Lø jtnant H. Egelund Rasm ussen Hjemmeværnskompagni 4205, Kværnd- 22/4 1958. Afsked 30/9 1960, rup 1/1 1950. Prem ierlø jtnant E. S. Christiansen Område: Kværndrup, Herringe, Krarup, 1/10 1960. Afsked 30/6 1968, Stenstrup og Lunde sogne. Oversergent E. Erik sen Styrke i august 1951: 125 mand; 1/7 1968. Afsked 30/9 1976, 75 mand blev afgivet til nyt Hjemme- Lø jtnant F. Engelbrecht Jensen værnskompagni 4232 Stenstrup (med 1/10 1979. Afsked 30/3 1982, område Hundstrup, Kirkeby, Stenstrup, Prem ierlø jtnant Bo Linell Lunde) den 25/7 1951. 1/4 1985. Hjemmeværnskompagni 4205 havde i 1953 et område på 58,4 km2. Styrke Tilslutning til hjemmeværnet i 1953 på 2.55% af områdets indbyggere. 1953 64 mand og 20 lotter, i alt 84, Sammenlagt med 4232 Stenstrup til 1959 80 mand og 8 lotter, i alt 88, Hjemmeværnskompagni 4205 den 1/7 1966 Ca. 80 mand (excl. lotter), 1968. Navn ændret til Hjemmeværn- 1974 73 mand (excl. lotter), skompagni 4205, Stenstrup den 1/3 1986. 1979 59 mand og 7 lotter, i alt 66. (Se også Hjemmeværnskompagni 4232). Chef HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE Kap tajn K. E. Nielsen Kompagnikommandør 1/1 1950, udnævnt kaptajn 13/5 1950. Afsked 31/5 1956, Kap tajn B. W. C. Buch Kompagnikommandør 15/1 1956, udnævnt kaptajn 1/8 1957. Afsked 30/9 1960, Kap tajn H. Egelund Rasm ussen Kompagnikommandør 1/10 1960, udnævnt kaptajn 1/4 1962. Afsked 30/6 1968, Kap tajn J. F. And ersen Fg. kompagnichef 1/7 1968, udnævnt kaptajn 16/8 1969. Afsked 30/4 1979, Prem ierlø jtnant E. Erik sen Fg. kompagnichef 1/5 1979. Afsked 31/3 1982. Kap tajn F. Engelbrecht Jensen Fg. kompagnichef 31/3 1982, udnævnt kaptajn 1/11 1982. 140

Hjemmeværnskompagni 4205, skydebane hos gdr. Børge Rasmussen, KVÆRNDRUP Lundgård i Snarup. Arbejdet med banen blev udført af lokale håndværkere under (senere STENSTRUP) tilsyn af Forsvarets Bygningstjeneste; end ikke et skydehus manglede, og midlerne Kilde: H. Egelund og Hjemmeværns- hertil havde kompagniet selv sørget for. distrikt Sydfyns arkiv. I 1959 holdt kompagniet 10 års jubilæum i Krarup forsamlingshus med 140 deltage- Området Ringe, Kværndrup, Stenstrup re. Festudvalgets formand overlærer A. udviste en uhørt høj tilslutning til hjem- Lauritsens velkomst blev fulgt af taler meværnet i 1953 med hhv. 2,25, 2,25 og ved distriktslederen, kompagnichef B. 2,60% af indbyggerne i resp. kompag- Buch og næstkommanderende, lærer H. niområder. I distriktets område var den Egelund, som fremdrog morsomme træk gennemsnitlige procent 1,57. Det kom- og episoder fra kompagniets første år. pagni, der havde den laveste tilslutning Flere morsomme og lattervækkende ind- kunne mønstre 0,94%. slag i underholdningen sørgede lærerne Disse resultater må især skyldes dels Rosgaard og Johansen for. befolkningens forsvarsvilje og dels et godt hvervearbejde. Kompagnichefen i Helge Egelund, fhv. kompagnichef, beret- Hjemmeværnskompagni 4205, skovfo- ter bl.a.: ged Karl Emil Nielsen, var ansat ved god- set Egeskov og Fjellebro fra 1935 til 1972. En af grundene til at skrive om hjemme- Han var hjemsendt som løjtnant af reser- værnet er, at efterfølgende generationer ven. kan læse om, hvordan forholdene for hjemmeværnet var i starten. Det lokalhi- Da kompagniet blev delt og Hjemme- storiske arkiv i Ryslinge kommune bør værnskompagni 4232 i Stenstrup opret- indeholde oplysninger om hjemmevær- tet, blev der afgivet mandskab og område net, da mange beboere har været med i til dette nye kompagni. det frivillige forsvarsarbejde, da vor Delingen af styrken blev fejret med en generation var ung og »med i det hele«. fælles sammenkomst, der begyndte med De senere udskilninger, sammenlægnin- en march igennem byen, aflevering af ger og navneforandringer på kompagniet hele styrken ud for Kværndrup Bio til har kompliceret det entydige begreb distriktslederen, kaptajn Axel Christian- »kompagni 4205 Kværndrup«. Dertil sen og regionslederen, oberstløjtnant K. kommer, at en del papirer nu er destrue- Kjeldsen. Efter filmforestillinger på kroen ret. var der fælles kaffebord med damer og med talrige taler. Inden loven om Hjemmeværnet blev ved- taget, var der flere steder oprettet hjem- Der er holdt større offentlige oplysnings- meværnsforeninger. Kværndrup var med møder i 1956 med op til 100 deltagere. I som en af de første på Fyn. Efter hjemme- 1957 iklædte kompagniet 24 mand, hvil- værnsloven blev meget anderledes, og ket var den hidtil største iklædning på én efter begynderproblemer fik man det hele gang. Distriktslederen udtalte, at hvis alle i fastere rammer efter nogle år. I et årstid andre områder havde samme store til- hørte vi med i Hjemmeværnskompagni slutning, ville hjemmeværnet råde over 4204 Ringe, men da dette blev for stort, 135.000 mand. blev Kværndrup, Krarup og Herringe skilt fra som et selvstændigt kompagni. I 1955 blev der indviet en ny moderne Der var også folk fra Stenstrup med. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 141

Det, jeg vil skrive, er oplevelser og tanker, vagttjeneste og frøs så forskrækkeligt, at jeg har haft om hjemmeværnet. Person- jeg tænkte på Stalingrad 1943. Vi kunne ligt er jeg nok noget af et specielt tilfælde, dog finde varme i Kværndrup Forsam- fordi jeg begyndte som menig og sluttede lingshus og få en forfriskning af lotterne som kompagnichef, men aldrig har været fra Korinth. soldat. Det, som enhver rekrut lærer, er Et par år senere deltog vi i en øvelse på bl.a. at hilse (honnør). Det måtte jeg lære Langeland med overfart med færgen fra mig selv ved at bruge øjnene. Det var ube- Svendborg til Rudkøbing. Jeg var nu for- hageligt at tænke, om det nu var rigtigt, fremmet til cykelordonnans, deltog i en det man gjorde. Hertil kommer en lidt voldsom »kamp« og nød at cykle bag de personlig historie, så læserne kan forstå andre, da vi skulle indkvarteres på en min baggrund. herregård. Det var bedre end at stå vagt. Efter min uddannelse som lærer, blev jeg Alle var trætte og sov godt i halmen ude i taget til soldat og fik indkaldelse til at laden. møde på kasernen i Randers. Det var under krigen. Jeg var lærer på en højsko- De første år var der mange, som smågri- le, og forstanderen ville gerne beholde nede af, at vi fjollede mennesker gad bære mig et år mere. Han søgte om udsættelse os sådan ad. Efterhånden tog vi det ikke for mig. Men i det år forlangte tyskerne så højtideligt, men det var ikke altid så let alle danske soldater væk fra Jylland. Jeg at være med de første år. Vi øvede os bl. a. fik indkaldelse til at møde i en primitiv i kast med håndgranater, både tyske og soldaterlejr i Faaborg. Det var i 1943, og amerikanske. Vore geværer af forskellig den 29. august skete der så meget – her art fik vi efterhånden megen øvelse i at nævnes kun, at militæret blev hjemsendt. skille ad og samle igen. Vi havde megen Så jeg kom slet ikke ind som soldat. Da skydning. Militærtonen blev brugt i krigen var forbi i 1945, hørte jeg til den hjemmeværnet, men døde efterhånden årgang, der ikke blev indkaldt. ud. Jeg var imod, at vi voksne mandfolk, der havde meldt os frivilligt, blev Jeg var jo ung mens krigen rasede. I dag behandlet som en flok realskoledrenge. er vi så vante til at se og høre om de for- færdelige ting, der sker under krige. I dag Da kompagniet voksede, skulle der får vi det hele opfrisket ved at høre og oprettes en gruppe mere. Jeg blev spurgt, læse om Jugoslavien. Vi beundrede Fin- om jeg ville uddanne mig til gruppefører. land under dets tapre forsvar af det Karel- Jeg sagde ja og var en uge på Slipshavn ske Næs i 1940. Ligeledes husker jeg tyde- træningsskole. Som gruppefører var det ligt, hvor rystet vi blev, da vi hørte om de meget interessant at deltage i planlægnin- tyske flys bombardement af Warszawa. I gen, og jeg havde en god og trofast grup- tankerne kunne man forestille sig Køben- pe at arbejde med. havn blive bombet. Efter krigen kom den Så holdt kommandobefalingsmanden op storpolitiske uro forskellige steder, bl.a. af en eller anden grund; måske var arbej- luftbroen til Berlin. Der var mange ting, det vokset ham over hovedet. Jeg overtog der gjorde, at vi var mange, som meldte jobbet og samtidig en masse bøger med os til hjemmeværnet. løsbladssystem, som skulle rettes; men også det blev et spændende job, da jeg Om oplevelserne fra 1949 til 1970 må for- først fik bund i det. Også økonomien tælles lidt. Som nævnt var jeg »civilist«, skulle jeg føre kontrol med. De har nok der blev »sparket« opad, selv om jeg ikke tænkt, at en lærer kunne bruges til det ønskede det. hele. I den kolde vinterkrig i 1950 havde vi 142 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Sam arbejd e und er p atruljeud d annelse. 143 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Jeg husker tydeligt, at vi den 4. maj 1950 Under den finske vinterkrig i 1940 hjalp mindedes frihedskæmperen Mathiesen, de finske lotter på mange måder de kæm- der blev skudt af tyskerne og kastet i en pende styrker og frigjorde mændene til vejgrøft ved Bobjerg. I dag er der ikke kamp. mange, som ved, at hans mindesten er dér. Man suser jo forbi på landvejen. Vi havde mange lotter i kompagniet. Min kone Margrete Egelund blev ligesom jeg Under rokeringer i kompagnistaben ville »sparket op i graderne« og deltog i lotte- distriktslederen indstille mig som næst- arbejdet først i Kværndrup og senere i kommanderende, hvilket jeg ikke var Stenstrup. På en vis måde var det meget meget for. Man havde fundet en velkvali- godt, at de to chefer for hvert sit område ficeret mand som kommandobefalings- var gift med hinanden. Hun kunne nem- mand. lig fortælle mig, hvad lotterne ønskede, Distriktslederen kunne overtale enhver, og hvad de var utilfredse med. De ville så jeg kunne ikke undslå mig. Ved et godt ikke kun bruges til at komme med mad, samarbejde i staben skred arbejdet godt. men have uddannelse som sanitets- Da kompagnichefen gik af, blev jeg kaldt (førstehjælp) eller signallotter og ville til distriktskontoret og indstillet til chef være med til øvelser, hvor de kunne bru- for kompagniet, hvilket jeg ikke kunne og ge deres uddannelse. Vi havde meget ikke ville p.g.a. min (manglende) militære gavn af lotterne. baggrund. Jeg blev dog overtalt og fik for- talt, at jeg skulle gøre arbejdet på den Jeg har igennem årene haft mange gode måde, som var naturlig for mig. Jeg blev og spændende oplevelser i min hjemme- så udnævnt i 1960. Med gode hjælpere i værnstid. De er sådan set glemt, men næstkommanderende, kommandobefa- dukker op i erindringen. Vi havde gode lingsmand og skydeinstruktør m.fl. fik vi praktiske forhold med en god hjemme- det jo til at gå nogenlunde tilfredsstillen- værnsstue på Egeskov. Efterhånden de. Jeg fik også indført en meget demo- svandt antallet af medlemmer ind i Kvær- kratisk måde at tage tingene på. ndrup, og distriktet fandt ud af, at Kvær- ndrup og Stenstrup skulle slås sammen. Lottebevægelsen fik navn efter den i 1700-tallets krige så berømte Lotta Svärd i Min generation gik ind i det frivillige for- Runebergs digterværk »Fänrik Ståls svarsarbejde. Vi vidste jo ikke, om russer- saga«. Hun fulgte hæren og gav de sårede ne ville besætte Danmark, der ligger på et soldater mod. Til en ung husmandssøn meget udsat sted. Tilgangen til hjemme- sagde hun: »Jeg har set, hvor tappert du værnet under Ungarnskrisen viste, at der har kæmpet for din fattige mor. Din fatti- var alvor bag det hele. ge mor er Finland«. 144 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4207, Næstkommanderende NYBORG. Lø jtnant Erik Christensen Oprettet 1/4 1949. 28/10 1949. Afsked 14/2 1951, Områdeændring 1957 til Nyborg-Knuds- Lø jtnant A. K. Laursen hoved. Overgået til Hjemmeværnsdi- 15/2 1951. Afsked 20/5 1951, strikt Østfyn 1/1 1962. Deling Ullerslev Lø jtnant H. Rud beck udskilt 25/9 1951. Oprindeligt område 20/5 1951. Afsked 30/9 1951, 62.93 km2 i 1953. Lø jtnant J. O. Rasm ussen Tilslutning til hjemmeværnet i 1953: 1/10 1956. 0.94% af områdets indbyggere. Styrke Chef 1949 57 mand (excl. lotter), 1953 43 mand + 30 lotter, i alt 73, Kap tajn Bø rge Alfred Erik sen 1959 69 mand + 13 lotter, i alt 82. 1/4 1949. Afsked 31/3 1951, Ko m p agnik o m m and ø r Erik Christensen Yderligere oplysninger ved hjemme- 8/10 1949. Afsked 11/3 1951, værnskompagniet eller Hjemmeværnsdi- Ko m p agnik o m m and ø r A. Kistrup Laur- strikt Østfyn. sen 12/3 1951. Afsked 20/5 1951, Ko m pagnik o m m and ø r H. Rud beck 1/4 – 30/4 1951, Kap tajn Walther Præ stm ark Kompagnikommandør 1/5 1951, udnævnt kaptajn 1/7 1951. Genindsat 25/5 1952. Afsked 30/9 1956, Kap tajn H. Rud beck Kompagnikommandør 1/10 1956, udnævnt kaptajn 1/2 1957. Afsked 5/6 1961, Ko m p agnik o m m and ø r J. O. Rasm ussen 1/4 – 30/6 1961, Kap tajn H. Rud beck 1/7 1961. Afsked 30/9 1963, Kap tajn J. O. Rasm ussen Fg. kompagnichef 1/10 1963, udnævnt kaptajn 16/11 1963. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 145

Hjemmeværnskompagni 4208, Næstkommanderende ULLERSLEV. Lø jtnant A. Larsen Selvstændig deling 25/9 1951. Oprettet 15/8 1952. Afsked 15/5 1954, som kompagni 15/8 1952. Lø jtnant Po ul Kristian Mad sen Område Ullerslev, Bovense-Aunslev, 9/11 1954. Afsked 15/1 1956, Skellerup, Ellinge, Kullerup-Refsvindin- Lø jtnant Arne Larsen ge, Vindinge. Overgået til Hjemmeværns- 15/1 1956. Afsked 15/5 1960, distrikt Østfyn 1/1 1962. Lø jtnant Viggo Bent Hansen Område i 1953: 107,49 km2. 15/5 1960. Afsked 1/10 1961, Tilslutning til hjemmeværnet i 1953: 1% af Lø jtnant Th. K. Nø rgaard Bjerg områdets indbyggere. 1/10 1961. Chefer Styrke Ko m p agnik o m m and ø r E. O. Hansen 1953 58 mand + 4 lotter, i alt 62, 25/9 1951. Forflyttet 14/10 1951 1959 93 mand + 3 lotter, i alt 96. (til Hjemmeværnsregion IV), Ko m p agnik o m m and ø r E. Juel-Bro ck d o r- Yderligere oplysninger ved hjemme- ff værnskompagniet eller Hjemmeværnsdi- 15/10 1951. Afsked 14/8 1952, strikt Østfyn. Kap tajn Laur.A. Henrik sen Kompagnikommandør 15/8 1952, udnævnt kaptajn 1/9 1953. Afsked 28/2 1956, Ko m p agnik o m m and ø r Gregers Juel 1/3 1956. Afsked 31/10 1958, Kap tajn Po ul Kristian Mad sen Kompagnikommandør 1/11 1958, udnævnt kaptajn 15/1 1959. Afsked 30/9 1961, Ko m p agnik o m m and ø r V. B. Hansen 1/10 1961. 146 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4208, (Formelt ligger det sådan, at kompagniet ULLERSLEV. udnævner gruppeførere og indberetter herom til distriktet, hvorimod distriktet Ved Erik Christoffersen udnævner delingsførere efter kompagni- og distriktets arkiv. ets indstilling; husk lige den forretnings- gang). Opstilling Ved distriktet står 5 »ikke iklædte« [...] Hvordan kan det være, at delingen mener I arkiverne findes følgende oplysninger: kun at have 2? Sluttelig skal distriktet oplyse, at indstillingen om at få gjort 4208 I henhold til distriktsbefaling nr. 17 af til et kompagni går herfra den 9/4. 9/10 1951 udnævntes Erik Juel-Brock- dorff til delingsfører. 1/11 1951 overtog Med venlig hilsen han kommandoen over delingen. A. Christiansen« Ved oprettelse af Ullerslev-delingen over- flyttedes fra kompagni 4207 Nyborg i alt Hjemmeværnsdistriktet skrev til Hjem- 27 mand fordelt som følger: 1 delings- meværnsstaben den 29. april 1952: fører, 3 gruppeførere og 23 menige. I foråret 1952 begyndte man at arbejde i Distriktet indstiller herved om tilladelse kompagniramme. Der oprettedes 3 delin- til at måtte oprette følgende nye kompag- ger (1. deling Ullerslev, 2. deling Refsvin- nier: dinge og 3. deling Aunslev), samt en a: kompagni 4208 Ullerslev, kommandogruppe: b: kompagni 4240 Stabskompagni. Erik Juel Brockdorff var den første leder af delingen i Ullerslev. Han nåede aldrig Angående kompagni 4208 anføres: rang af kompagnichef p.g.a. lange ophold – Udskilles af kompagni 4207 Nyborg. i udlandet. Han fik orlov pr 1/7 1952. – Det nye kompagni benævnes 4208 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn skrev Ullerslev (dets geografiske område 15/11 1951 til Ullerslev-delingen: fremgår af vedlagte skitse). Pr. dags dato udgør den samlede styrke i »I henhold til kundgørelse for Hæren B det oprindelige Nyborg område: 14/1950 fremsender distriktet vedlagt 1 Kompagnichef, 8 delingsførere, 10 genpart af standardkontrakt vedrørende gruppeførere, 96 menige, i alt 115 mand; hjemmeværnets adgang til at benytte heraf hører 2 delingsførere, 5 gruppeføre- (Ellinge) skyttekreds skydebane i Ellinge re, 44 menige til deling Ullerslev, der med (jf. kontraktens § 7)«. Regionens bemyndigelse har været udskilt som selvstændig deling fra 25/9 Distriktets skrivelse af 8/4 1952: 1951. Det skal tilføjes, at der i kompagni 4207 Nyborg er nogen langsom tilgang at »Til deling Ullerslev. spore. For 4208 Ullerslevs vedkommende I besvarelse af delingens skrivelse af 6/4 går det stærkt fremad; således skal næv- 1952 skal distriktet meddele: nes, at der er ca. 15 begæringer under Henriksen er udnævnt til delingsfører pr. behandling, og på Ørbæk egnen er der 1/4 1952 (jf. distriktsbefaling 6/1 952 pkt. god grund til at vente god fremgang i den 1) nærmeste tid. Distriktet skal som ønsket udnævne Gre- Såfremt bemyndigelse gives, er det hen- gers Juel til delingsfører pr. 15/4 1952. sigten at udnævne delingsfører E. baron Juel-Brockdorff, Hindemae, til kompag- nikommandør og indstille ham til kom- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 147

pagnichef snarest efter kursus på Nymin- »Instruks« degab. Han er aftjent sekondløjtnant. vedrørende afpatruljering af mosearealet Sign. A. Christiansen«. ved Hjulby Mose med videre, i henhold til de trufne aftaler på mødet dags efter- Distriktsbefaling nr. 13/1952 af 9/8 med- middag kl. 16 mellem hjemmeværn, mili- deler: tær, civilforsvaret og politiet. 1) Formålet med eftersøgningen er at fin- »1. I henhold til Hjemmeværnsregion IV’s skrivelse nr. T/853 af 7/8 1952 har hjem- de den undvegne livsfange Peter Val- meværnet ved sin skrivelse A. nr. 1565 af demar Larsen. 6/8 1952 til Hjemmeværnsregion IV 2) Til dette formål afspærres et nærmere bemyndiget denne til at oprette to nye betegnet område ifølge en udarbejdet kompagnier under distriktet, nemlig 4208 kalke. Ullerslev og 4240 Svendborg. 3) Terrænet inden for dette område skal I anledning af ovenstående bestemmes gennemsøges så grundigt som muligt. herved, at de nævnte 2 kompagnier Levende hegn gennemsøges. Alle oprettes fra 15/8 1952 således: beplantninger ligeså. Stakke på mar- Kompagni 4208 Ullerslev omfatter sogne- kerne undersøges på den måde, at man ne: Bovense-Aunslev – Ullerslev – Skel- ser efter, om der er løst halm rykket ud, lerup – Ellinge – Kullerup – Refsvindinge så man kan antage, at en person har – Ørbæk. holdt til i stakkene. Toppen af stakkene bør også undersøges. Enkadrering 4) Ingen eftersøgning på selve gårdene, men kun marker, plantager m.m. (»opstilling«) kompagni 4208 Ullerslev. 5) Mosehuller gennemsøges i den Kompagnikommandør: udstrækning, det er muligt, ved hjælp Delingsfører 4208 – 13 Laurits A. Henrik- af stager eller andet hensigtsmæssigt sen. Næstkommanderende: Endnu ej redskab. ansat. 6) I øvrigt handles efter konduite. Kommandobefalingsmand: Delingsfører 7) Mandskabet er ubevæbnet, bortset fra 4208 – 71 Ejvin Pedersen (se pkt. 2), politiet, der blandes op mellem hjem- Våbenmester: Menig 4208 – 47 E. K. Lin- meværn, militær og civilforsvar. degaard. Politimesteren i Nyborg købstad m.m. 2. Menig nr. 4208 – 71 Ejvin Pedersen er den 10. september 1952. fra 15/8 1952 udnævnt til delingsfører og ansat som kommandobefalingsmand.« sign. E. Tho m sen«. I anledning af en eftersøgningsopgave Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn skrev den udsendte politimesteren i Nyborg følgen- 30. december 1961: de: Til alle hjemmeværnsfolk og lotter i Hjemmeværnskompagni 4207, 4208 og 4214. Årsskiftet betyder denne gang, at Hjem- meværnsdistrikt Østfyn er oprettet, og dermed må Hjemmeværnsdistriktet Syd- 148 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE