Træk af sydfyn

fyn tage afsked med de 3 hjemmeværn- lige så godt og loyalt som det, vi har haft. skompagnier. Med ønsket om, at I ved jert daglige virke Jeg har i den seneste tid haft lejlighed til at vil være med til at gøre jert nye Hjemme- være sammen med jer og har benyttet lej- værnsdistrikt til en effektiv enhed fra ligheden til at sige farvel. første færd, sender jeg jer alle de bedste Alligevel føler jeg trang til at sende denne hilsener. hilsen til jer og takke for trofast arbejde og Endnu engang tak for mange gode år – sammenhold gennem de snart mange år, lev vel. vi har hørt sammen. Lad os, nu da vi skilles, glæde os over, at Sign. A. Christiansen. den nye opdeling i 3 hjemmeværnsdi- Kap tajn, strikter er et led i en god og naturlig udvikling med forbedrede arbejdsvilkår chef fo r Hjem m evæ rnsd istrik t 42.« for alle parter. Ideen bag vort arbejde er stadig uændret. Yderligere oplysninger ved hjemme- Jeg ved da også med sikkerhed, at jeres værnskompagniet eller Hjemmeværnsdi- nye chef kan regne med et samarbejde, strikt Østfyn. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 149

Hjemmeværnskompagni 4210 Næstkommanderende BRAHETROLLEBORG Lø jtnant Heie Ped ersen Oprettet 1/4 1949. 1/4 1949. Afsked 31/12 1965, Område: Sandholt-Lyndelse, Ø. Hæsin- Prem ierlø jtnant Svend Ove Hansen ge, Brahetrolleborg og del af Hillerslev (i 1/1 1966. Afsked 31/8 1968, alt 87 km2) Lø jtnant Gustav Nielsen samt V. Hæsinge, Sdr. Broby, Nr. Broby, 1/4 1970. Afsked 1/9 1984, Vejle-Allested og Heden (i alt 113 km2). Sek o nd lø jtnant L. D. Rasm ussen Hjemmeværnskompagni 4211 blev 1/9 1984. Afsked 1/4 1986, udskilt og oprettet som selvstændigt Lø jtnant A. N. Lid egaard kompagni (113 km2) den 20. maj 1951. 1/6 1987. Afsked 31/7 1988, Prem ierlø jtnant Bjø rn Ram m ing Chef 1/11 1988. Afsked 31/8 1996, Oversergent René Haahr And ersen Kap tajn Erik Mo urier 1/9 1996. Afsked 14/9 1997, 1/4 1949. Afsked 21/9 1968, Prem ierlø jtnant A. N. Lid egaard Kap tajn Svend Ove Hansen 15/9 1997. Afsked 31/3 1998. Fg. kompagnichef 21/9 1968, udnævnt Sergent Po ul Nezlo Olsen kaptajn 1/4 1970. Afsked 31/3 1986, 1/4 1998. Kap tajn L. D. Rasm ussen Fg. kompagnichef 1/4 1986, udnævnt Styrke kaptajn 1/10 1986. Afsked 30/9 1989, Kap tajn A. N. Lid egaard 1953 45 mand + 8 lotter, i alt 53, Fg. kompagnichef 1/8 1988 – 30/6 1989, 1959 59 mand + 4 lotter, i alt 63, udnævnt kaptajn 1/10 1989. Afsked 20/3 1966 60 mand (inkl. lotter), 1997. 1974 57 mand (inkl. lotter), Kap tajn Ole Oest-Jaco bsen 1977 71 mand (inkl. lotter), Fg. kompagnichef 31/3 – 30/8 1997. 1979 69 mand + 11 lotter, i alt 80. Prem ierlø jtnant Bjø rn Ram m ing Fg. kompagnichef 1/9 1997 150 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4210 betjening og skydning blev øvet. Gevær BRAHETROLLEBORG var den eneste udrustning, som blev udleveret. Munderingen var alt muligt Ved Svend Ove Hansen. »skrabsammen« i halvmilitært snit. Fra modstandskamp Opstilling til hjemmeværnsforening Kompagniet blev oprettet 1. april 1949 Blandt kompagniets mandskab er i 1995 med iklædning fra april til juli; i oktober kun Ludvig Dittmann tilbage af deltager- bestod styrken af 57 mand, som udgjorde ne i modstandskampen. Han deltog som en kampklar deling og en deling under gruppefører ved våbenmodtagelserne på opbygning. Området mellem Brahetrolle- nedkastningsstedet ved Brændegård og i borg og Brobyerne omfattede knap 200 de transporter, der fulgte med. Organisa- km2, indtil Hjemmeværnskompagni 4211 toren af dette arbejde var Lennart Ahle- blev udskilt og oprettet som selvstændigt feldt-Laurvig-Lehn, som i perioden 1942- kompagni 20. maj 1951. Derved blev 43 var elev på Korinth Landbrugsskole og området reduceret til 87 km2, der i 1953 senere blev underforvalter på Brahetrol- havde et befolkningsgrundlag på ca. leborg Avlsgård. 3.500 indbyggere. Området er senere affolket og har nu ca. 2.400-2.500 indbyg- Besa Mourier har fortalt, at en dag i vinte- gere. Fra starten var befolkningens tilslut- ren 1945 ankom to mand fra Gestapo ning til hjemmeværnet 1.54% – det sam- samt Poul »Tysker« til avlsgården og me som gennemsnittet i distriktets spurgte efter Erik Mourier og Lennart område. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. De var på kon- toret, men da Besa kom ind og fortalte, Med Erik Mourier som kompagnichef og hvem der spurgte efter dem, sneg Len- Kaj Nielsen, Brobyværk, som delings- nart sig ud ad en bagdør og gik over til fører blev grunden lagt til Hjemmeværn- »Faugstedgård«. Her afleverede han nøg- skompagni 4210. De arbejdede ihærdigt lerne til forpagter Bang, som så gav sig et for at skaffe medlemmer og fylde ram- ærinde til avlsgården med dem. Senere merne ud. Hjemmeværnet blev positivt blev Lennart arresteret af Gestapo og hen- modtaget af befolkningen i området. Den rettet den 28. marts 1945. Gestapo tog første betingelse for et hjemmeværn- Erik Mourier med til Husmandsskolen skompagni var, at der var en ledelse, (Gestapos fynske hovedkvarter), hvor d.v.s. en stab og befalingsmænd. Det lod han blev afhørt i tre – fire dage og derefter sig gøre ved at fortsætte med hjemme- løsladt. værnsforeningen som grundlag. J. Heie Pedersen blev næstkommanderende, Det var den usikre efterkrigstid, som gav Otto Wyum kommandobefalingsmand, grobund i befolkningen for at gøre en ind- Ludvig Dittmann og Svend Aage Nielsen sats forsvarsmæssigt. Erik Mourier blev delingsførere, og Besa Mourier blev formand for hjemmeværnsforeningen, J. delingsfører for lotterne. Heie Pedersen næstformand, Ludvig Dit- tmann delings- og gruppefører og Peder Iklædningen startede på magasinloftet på Jørgensen våbenmester. Brahetrolleborg, i Allested forsamlings- Hjemmeværnsforeningerne blev drevet hus samt på Korinth Kro. Grundskolerne efter militært forbillede. Navnlig gevær- foregik på Korinth Landbrugsskole og i Allested forsamlingshus. Feltøvelserne HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 151

fandt sted omkring Brahetrolleborg med omkring FAF og blev bespist af kompag- befalingsmænd fra regimentet i Odense niets lotter i forsamlingshuset. Turen samt hjemsendte befalingsmænd fra hjem foregik på de medbragte cykler, da området. Det første gruppeførerkursus lastbilen udeblev. Denne øvelse gik der for Faaborgområdet blev afholdt på Faa- frasagn om i mange år. Den havde været borg Byskole over 7 aftener og en week- en virkelig prøvelse. end. En »morsom« erindring fra en øvelse på Deltagerne fra Hjemmeværnskompagni Dyreborg, hvor flere kompagnier holdt 4210 var Peder »Lybo« Jensen, Gotthard parade for regionsleder, oberst K. Kjeld- Krog og Jens Hollænder. Besa Mourier sen: Omkring stod en flok civile for at se stod for kompagniets undervisning i kort og høre på. Obersten benyttede lejlighe- og kompas. den til at få sagt nogle ting, bl.a. »Gå ind på fjenden, så du kan se det hvide i øjne- Skydebanen var blevet opført før første ne, slå ham så ihjel, for det drejer sig om at verdenskrig, men stod ubrugt hen i man- slå ihjel, mine herrer«. Det var hårde ord ge år. Ved oprettelse af hjemmeværnsfor- på en søndag formiddag i kirketiden. eningen blev den sat i brugbar stand. I Øvelserne i kompagniområdet, især dem 1960’erne blev den gennemrenoveret og over flere dage hvor frømandskorp- skivetrækket fornyet. Senere blev den set, jægersoldater, befalingsmandselever, udstyret med lemme og dækningsgrave amerikanske jægersoldater og SAS-folk og jorddækningen blev forøget. Det sid- deltog, var næsten altid tilrettelagt ste med tilskud fra Bygningstjenesten. omkring ét eller flere af kompagniets Ligesom de første istandsættelser af sky- objekter. debanen er huset på standpladsen noget, kompagniet har afholdt udgifterne til. Erik Mourier havde en enestående evne Det er Hjemmeværnskompagni 4210’s til at få os til at føle os godt tilpas i hjem- egen skydebane, som allerede i hjemme- meværnet og skabte derved opbakning værnsforeningens tid er stillet til rådig- om forsvarssagen. Mouriers instruktio- hed af Brahetrolleborg Gods. I det gamle ner i tjenestekundskab var noget, der Svendborg Amt fandtes yderligere én fæstnede sig. Bl.a. vedrørende omgang skydebane i Nyborg, som tilhørte hjem- med våben. Eksempel: »Har du proble- meværnsforeningerne. Distriktet har mer med konen eller svigermor? – og du betalt leje til kompagniet. Derfor har synes, de er til besvær, så brug for hjem- kompagniet haft midler til at lade disse meværnsrenommeets skyld jagtgeværet arbejder udføre ved hjælp af frivillig frem for det udleverede hjemmeværns- arbejdskraft. våben«. Ved befalingsmandsmøderne på Brahe- Uddannelse og opgaveløsning trolleborg følte vi os i særlig grad forkælet af hele familien Mourier. Den første større øvelse, Hjemmeværn- Besa Mourier bør fremhæves som den, skompagni 4210 deltog i, foregik i snevejr der startede en gruppe af lotter i kompag- i 1950. Det var en militærøvelse omkring niet, ligesom hun påtog sig instruktion på Kværndrup. flere felter. Lotterne var i hele taget en Mandskabet cyklede til garveriet i betydningsfuld del af kompagniet. Der Korinth. Derfra blev de transporteret til var i mange år ikke noget, der hed forplej- Kværndrup i garveriets nyvaskede last- ning med feltrationer. Nej, det var noget bil. Opgaverne var patrulje-, vagt- og lotterne stod for. Særlig gule ærter, »som observationstjeneste. De holdt til vor mor lavede dem«. 152 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

I denne forbindelse bør fru G. P., fru fattede sprængninger af Arreskov og Hil- Jensen, fru Lundsfryd og fru Heie Peder- lerslev broer. Disse specialopgaver sen nævnes ligesom Edith Winther krævede at der uddannedes specielle »Ø- Andersen, Nanny Lassesen og Inge Møl- hold (ødelæggelseshold)«, som kunne gaard. Sanitetslotterne var Ruth Nielsen foretage bevogtning og sprængning af og Marie Hansen. Signaltjenesten blev ovennævnte broer, hvor brønde til place- startet af Winther Andersen og videreført ring af sprængstof var anbragt. Det var med stor succes af Inge og Niels Aage officerer fra ingeniørregimentet i Ran- Mølgaard, som stillede deres hjem til ders, der stor for uddannelsen. Sidenhen rådighed for al signaltjeneste samt som kom de årligt på inspektion, hvor man kommandostation for næsten alle større ude på objekterne gennemgik Ø-proce- øvelser. duren (hvorledes ødelæggelsen af broer m. v. skulle iværksættes). Kompagniet har haft en stabil stab. I de første 37 år af kompagniets historie, har Efter nogle år blev Odense Å – linien der været to kompagnichefer: Erik Mou- udvidet til også at omfatte Silke Å – linien rier og Svend Ove Hansen. – Det er dan- fra udspringet ved Brændegård Sø. Frem- marksrekord. Som næstkommanderende over var kompagniets opgave at stille Ø- har Heie Pedersen, Gustav Nielsen og hold til følgende objekter: Bjørn Ramming virket. Kommandobefa- Slusen ved Brændegård Sø, broen syd for lingsmandens job er blevet bestridt af teglværkshuset, Silkebroen, Hamme- Otto Wyum, Steen Bender, Lisbeth Brunt- værksbroen, Fuglsangbroen, Venskabs- se. Våbenmestre: Peder Jørgensen, Georg mindebroen, Fagstedgårdbroen, to broer Lassesen, Knud Kyhn, Gunnar Nielsen ved Spanget, Brahetrolleborgbroen, og Kaj Dolleris. Skydeinstruktører: Carl markvejsbro til Øen, Jernbanebroen, Leo Ferniss, Herman Larsen og Gunnar Kohavebroen, Arreskov Vandmøllebro, Nielsen. Delingsførere: Jørgen Bendtsen, og Arreskov- og Hillerslev broerne. Martin Dullum og Georg Lassesen, som i 50’erne var den store initiativtager på alle Ø-holdenes indsats var nødt til at være områder af kompagniets arbejde. »rullende«, for kun derved kunne kom- Gruppeførerne Ludvig Jensen og Lars pagniet bestride alle opgaver. Nærsikring Hansen har virket med stor sikkerhed (»bevogtning«) af broerne var opgave for som Ø (ødelæggelse, primært spræng- felthæren. Det siger sig selv, at der måtte ning af broer)-holdførere helt fra starten. øves jævnligt. Derfor var der årlige øvel- Gustav Schroll og Erik Nielsen startede ser med felthæren omkring de udpegede feltsikkerhedstjenesten (»kontraefterret- objekter, hvor observatører fra Randers ning«) i kompagniet. Endelig bør nævnes ofte deltog. Gennem en del år var Henry Christensen og Arne Jensen, som sprængstoffet (minus detonatorer) til har udvist stor trofasthed over for kom- objekterne opmagasineret hos Svend Ove pagniet. Hansen. Kompagniets opgaver var i 1949: »At se, Nogen tid før Carl Gustav-dysekanonen melde, spærre og slås«. Distriktet havde var almindelig, havde kompagniet fået udpeget en overvågnings- og spærrelinie, udleveret en 75 mm dysekanon. Kompag- der gik fra syd til nord i kompagniområ- niet trænede med påmonteret salongevær det. Denne linie var påført bogstaver og og målet var en slæde med halmballer, tal, som der kunne refereres til med mel- trukket af en traktor med et langt reb. dinger. Omkring 1960 fik hjemmeværns- Hvert forår var kompagniet i Borris for at kompagniet specielle opgaver, som om- skyde med brisant (»spræng«) granater. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 153

Niels Aage Mølgaard og Knud Kyhn ende øvelser for alle. Luftmeldeposten i lavede en tohjulet vogn, hvor dysekano- området blev oprettet i 70’erne og funge- nen blev påmonteret og trukket af en rede i nogle år. Ved efterårsmanøvren traktor. Det var datidens panserværn- »Fyns Land« med felthæren i 1959 viste skøretøj. kompagniet ved sin indsats at overgå selv de dristigste forventninger som en kamp- I juni 1961 fik kompagniet rådighed over klar enhed. et klasseværelse i Haagerup gl. skole og i 1971 flyttede kompagniet til de nuværen- Da alt skriftligt materiale er gået tabt, er de lokaler i Gærup. kompagniets historie udelukkende base- ret på Svend Ove Hansens erindringer Relationer til civile myndigheder var ikke som medlem af kompagniet fra 1953 til særligt udbyggede, men der var kontakt. dato. Lottekorpset var en integreret del af kom- Der er suppleret med interviews med pagniet. Marinehjemmeværnsflotille Faa- Besa Mourier, Ludvig Dittmann, Lars borg var en hyppig øvelsespartner med Hansen, Ludvig Jensen og Niels Aage nogle ret specielle landgangsøvelser på Mølgaard. de omkringliggende øer. Det var spænd- Chefsk ifte p å hjem m evæ rnsgård en i Gerup i 1986. Ko m p agniet har k un haft to chefer o ver 37 år. Fv.: Erik Mo urier, Svend Ove Hansen (afgåend e chef), Leif Dueho lm Rasm ussen (tiltræ d end e chef). 154 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Signalo p k laringsø velse. Feltm æ ssig k o m m and o statio n p å Ibjerg sk yd ebane. 155 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4211 Næstkommanderende BROBYVÆRK. Lø jtnant K. E. Nielsen Oprettet 20/5 1951. 15/4 1951. Afsked 31/12 1952, Område: Nr. Broby, Sdr. Broby, Vejle, Alle- Lø jtnant Magnus R. Lind egaard sted, Heden, Hillerslev, V. Hæsinge. Areal 1/11 12953. Afsked 31/10 1969, ca. 112 km2. Lø jtnant E. H. Nielsen 1/11 1969. Afsked 31/5 1975, Chef Sergent Po ul Hartm ann Hansen 1/6 1975. Afsked 31/12 1979, Kap tajn Erik Mo urier HJVK 4210 Lø jtnant O. M. Rasm ussen Kompagnikommandør 20/5 1951 til 1/1 1/1 1980. Afsked 31/10 1980, 1953, Sek o nd lø jtnant E. Christensen Kap tajn Kaj E. Nielsen 1/5 1984. Afsked 31/1 1985, Kompagnikommandør 1/1 1953, Prem ierlø jtnant Mad s Esk esen udnævnt kaptajn 12/3 1954. Afsked 1/9 1985. Afsked 31/7 1991 og 1/9 1992 – 31/10 1969, 31/10 1993, Kap tajn Magnus R. Lind egaard Prem ierlø jtnant Frank Craw fo rd Fg. kompagnichef 1/11 1969, udnævnt 1/8 1991. Afsked 31/8 1992, kaptajn 16/8 1971. Afsked 31/5 1975, Lø jtnant Steen Hanberg Kap tajn E. H. Nielsen 1/10 1994. Afsked 31/7 1995, Fg. kompagnichef 1/6 1975, udnævnt Lø jtnant Kennet Viggo Jensen kaptajn 1/6 1976. Afsked 31/10 1980, 1/11 1995. Afsked 31/12 1996, Kap tajn O. M. Rasm ussen Prem ierlø jtnant Mad s Esk esen Fg. kompagnichef 1/11 1980, udnævnt 1/1 1997. Afsked 31/12 1997, kaptajn 1/4 1982. Afsked 31/8 1992, Lø jtnant Kaj Fryd end al Kap tajn Frank Craw fo rd 1/2 1998 1/9 1992, udnævnt kaptajn 1/9 1992. Afsked 31/1 1998. Styrke Prem ierlø jtnant Benny Larsen Fg. kompagnichef 1/2 1998. 1953 49 mand, 1959 116 mand og 11 lotter, i alt 127, 1966 97 mand (excl. lotter), 1974 90 mand (excl. lotter), 1979 105 mand og 23 lotter, i alt 128. 156 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4211 ler eller hos private. Kompagniet havde BROBYVÆRK. nogle dygtige befalingsmænd, som hver havde deres discipliner. Det meget store Ved Kaj E. Nielsen uddannelsesarbejde blev gennemført, og og Magnus R. Lindegaard. vi havde nu et meget dygtigt og effektivt kompagni. Kompagniets start indledtes med, at Uddannelse og opgaver kompagnichefen for Hjemmeværnskom- pagni 4210, Brahetrolleborg, hvorunder Da vi var blevet mange i kompagniet efter området hørte, Erik Mourier, der havde 1956, fik vi arbejdet lagt i faste rammer. Vi oprettet en gruppe på 6-7 mand i Ølsted, holdt de almindelige øvelser igennem henvendte sig til en interesseret kreds af året og sluttede med kompagnifest før jul, beboere. Erik Mourier kom til skolen i hvor der altid var god tilslutning. Kom- Brobyværk, hvor han gav en nærmere pagniet havde 5 faste objekter i området: redegørelse for hjemmeværnets opbyg- 2 broer i Brobyværk, 2 i Nr. Broby og Lun- ning og uddannelse. Der blev skrevet 23 degårdsbroen. Det var nogle store opga- ansøgninger om optagelse i hjemmevær- ver at skulle armere objekterne til net. Den første iklædning skete på Broby- sprængning, få hentet attrapmateriel, værk kro i overværelse af regionslederen monteret sprængstof og tændsystemer og oberst K. Kjeldsen og distriktslederen bevogte broerne, hvilket altid indgik i kaptajn Axel Christiansen. Grunduddan- større øvelser med felthæren eller andre nelsen blev foretaget ved hjælp af Hjem- hjemmeværnskompagnier. Som følge meværnskompagni 4210. Tre mand, Kaj deraf havde vi selv mange øvelser, for at Nielsen, Magnus Lindegaard og Alfred mandskabet var trænet i dette arbejde. Larsen kom på gruppeførerkursus på Slipshavn. Straks efter kom Kaj Nielsen Vi havde også sat os nogle mål om for- på delingsførerkursus i Nymindegab. skellige discipliner såsom: angreb på stil- Kort tid efter Kaj Nielsens udnævnelse til ling, ildoverfald, ild og bevægelse, grup- delingsfører blev styrken udskilt fra pen i spredt orden, afstandsbedømmelse Hjemmeværnskompagni 4210 den 20. og vejkontrol. Disse discipliner øvede vi i maj 1951 under betegnelsen Hjemme- kompagniet og holdt så en konkurrence værnskompagni 4211, Brobyværk. én gang om året. Vi var enige om, at når »mænnerne« havde indøvet dem, så det Først ved Ungarnskrisen i 1956 skete der sad fast, var de altid brugelige i kamp, en stor udvidelse af kompagniets styrke. hvis det skulle ske, at der blev brug for Der blev holdt hvervemøder i Vester det. Hæsinge, Nr. Broby, Allested, Vejle og Sal- Skydning trænede vi meget med. Vi hav- linge. Vi fortalte om hjemmeværnets de i starten skytteforeningens skydebane opgaver og de våben, som vi havde. Man- i Tørringe. Senere indrettede distriktet en ge gange var der lidt skepsis over for vore ny, moderne bane, hvilket var dejligt og våben. Men vi fortalte så, at vi havde gav det resultat, at kompagniet har været våben, så vi kunne skyde tanks, som vi repræsenteret ved mange distriktsstæv- skyder gråspurve, det var blot lidt farlige- ner og landsskyttestævner. Kompagniet re. Da kampagnen var forbi, havde vi fået har haft 4 landsskytter. Vi afholdt i mange 60 nye mand. Det var nu et meget stort år en skyttedag. Skydning med maskin- arbejde at få alle mænd uddannet. gevær og maskinpistol er foregået på Uddannelsen foregik over et halvt år i de banen i Bøjden. forskellige byers forsamlingshuse og sko- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 157

Vi har igennem disse mange år holdt Man kunne blive ved at fortælle erindrin- mange store øvelser med andre enheder, ger. Det har været en spændende og lære- og der kan fortælles mange gode og mor- rig tid igennem alle disse år. Verden har somme historier fra disse øvelser. Vi hav- selvfølgelig forandret sig, og der er nok de den glæde som øvelsestilrettelæggere, ikke mere det samme kammeratskab og at der altid var stort fremmøde. Jeg sammenhold. Mødeprocenten er nok husker en aften, vi skulle have terrænløb også faldet noget, især ved skydning. Jeg og det var et frygteligt regnvejr, men alli- har deltaget i nogle møder i den sidste tid. gevel mødte der 60 mand. Det var fint Der er kommet en anden ånd og mindre trods vejret. orden og disciplin. Men det er nok tiden, der gør det. Jeg må ikke glemme at fortælle om vore lotter. Vi havde i kompagniet nogle ual- Lokaler mindelig gode lotter både til sanitet (førstehjælp) og forplejning; de kunne Kompagniet havde længe »ledt med lys nemlig lave mad. Selv om nogle »mæn- og lygte« efter et sted, som man kunne ner« ikke kunne lide gule ærter, spiste de kalde sit eget i stedet for at flytte mellem gerne 2-3 portioner, når lotterne havde forskellige steder, såsom skoler, forsam- lavet dem. Vi har også prøvet pludselig at lingshuse og kroer m.v. Vor kommando- skulle forlade kommandostationen, da befalingsmand, Johannes Madsen fra maden til ca. 100 mand var lavet. Det gik Vester Hæsinge, var maler og havde godt, selv om sovs ikke er let at holde i arbejdet på Hellebjerg, hvor han hørte, at gryderne under transport på en åben lad- en ejendom var til salg. Magnus Linde- vogn! Ind vielse af hjem m evæ rnsgård en Hellebjerg 28. ap ril 1973. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 158

Mø d e p å Hellebjerg Hjem m evæ rns- gaard undersøgte straks, hvor man skulle med det samme. Der blev valgt en besty- henvende sig. Pastor Ingvard Jensen var relse til den selvejende institution, som repræsentant for Hellebjerg, som var byg- det stadig er. Indvielsen foregik den 28. get allerede i trediverne af den kendte april 1973. børnelæge dr. med. Kjær Pedersen, der startede »Københavnerbørns Landop- Igennem årene er der gjort en del ved hold«. Valdemar Kold Hansen, Helle- ejendommen: Nyt varmeanlæg, et nyt bjerggård, skænkede grunden. Lensgre- tag, nye lofter, vinduer og tagrender. Der ven på Arreskov leverede alt træet gratis. kunne selvfølgelig moderniseres meget Venner og naboer gjorde arbejdet. Ferie- mere, men der har ikke været penge til kolonien blev overdraget til 2 menigheds- rådighed. Ved overtagelsen af Hellebjerg børnehaver i København og søstrene var der statslån i Danmarks Hypotek- Wulffs børnehave på Christianshavn. I de bank, som ikke ville overdrage lånet. Der- senere år blev feriestedet ikke benyttet. efter blev der lånt 63.000 kr. i Sydfyns De sidste to år blev ejendommen ved Discontobank, som nu er betalt tilbage, gavebrev overdraget til »De samarbej- og økonomien »kører« nogenlunde. Det dende menigheds- og daginstitutioner i gav lidt røre hos naboerne, at deres ferie- København«. Det var disse, som hytten koloni blev købt af hjemmeværnet. Men blev købt af igennem pastor Ingvard det blev klaret, og man har altid haft og Jensen. har stadigvæk et godt forhold til naboer- ne. Magnus Lindegaard ringede til pastoren og fik oplyst prisen på 66.000 kr. og fik Det var godt, vi fik købt Hellebjerg til samtidig ejendommen »på hånden« i 8 hjemmeværnsgård, selv om der måtte dage. To dage efter ringede man og fortal- lægges meget frivilligt arbejde i ejendom- te, at der nu var kommet en ejendoms- men igennem årene. Det har været til stor handler ind i billedet, og at prisen var for gavn og glæde at have et sted, der er vort billig. Resolut købte Magnus Lindegaard eget. Hellebjerg er blevet benyttet meget, den på egen hånd den 1. februar 1973 og man håber, at ejendommen kan uden at have kunnet aftale dette med fortsætte i årene fremover til gavn for andre i kompagniet. Hjemmeværnskompagni 4211, så længe Der var ingen betænkningstid og ejen- det består. dommen blev overdraget til kompagniet HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 159

Hjemmeværnskompagni 4213, Næstkommanderende GUDME. Lø jtnant Vagn Christensen Oprettet 1/4 1949. 1/4 1949. Afsked 30/11 1952, Dele af området afgivet til Hjemmeværn- Lø jtnant U. Schiø ttz Christensen skompagni 4214 den 15/4 1957 (66 km2). 1/12 1952. Afsked 10/5 1954, Ved kommunesammenlægningen 1970 Lø jtnant Erik Engbæ k blev Skaarup sogn afgivet til Hjemme- 10/5 1954. Afsked 1/3 1962, værnskompagni 4216 (28 km2). Derefter Lø jtnant P. W. Kram m er omfatter kompagniets område Gudme 1/3 1962. Afsked 30/4 1979, kommune med 95 km2. Sek o nd lø jtnant H. S. Christiansen 1/2 1982. Afsked 31/8 1989, Chef Prem ierlø jtnant Finn Sø rensen 1/9 1989. Afsked 31/7 1991, Kap tajn S. A. Filip sen Prem ierlø jtnant Jø rn Tangager 1/4 1949. Afsked 1/12 1952, 1/10 1992. Kap tajn Vagn Christensen Kompagnikommandør 1/12 1952, Styrke udnævnt kaptajn 1/11 1953. Afsked 28/2 1962, 1949 53 mand, Kap tajn Erik Engbæ k 1953 86 mand og 20 lotter, i alt 106, Kompagnikommandør 1/3 1962, 1958 77 mand og 8 lotter, i alt 85, udnævnt kaptajn 15/3 1962. Afsked 30/9 1966 68 mand (excl. lotter), 1969, 1979 58 mand og 10 lotter, i alt 68. Kap tajn P. J. Fed d ersen Fg. kompagnichef 1/10 1969, udnævnt kaptajn 16/8 1971. Afsked 30/4 1979, Prem ierlø jtnant P. W. Kram m er Fg. kompagnichef 1/5 1979. Afsked 31/3 1983, Kap tajn J. T. Bø gild Fg. kompagnichef 1/4 1983, udnævnt kaptajn 1/10 1983. Afsked 30/9 1986, Kap tajn L. S. S. Jensen Fg. kompagnichef 1/10 1986, udnævnt kaptajn 1/11 1987. Afsked 31/7 1991, Kap tajn Finn Sø rensen 1/8 1991. 160 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4213, GUDME. Kilde: H. K. Hansen og distriktets arkiv. Kompagniet blev bygget op over den Ægtep arret Elna o g H. K. Hansen m o d tager faste kerne i Sydøstfyns Hjemmeværns- Hjem m evæ rnets Fo rtjensttegn p å sam m e d ag i forening, hvor forpagter Erling Hansen, 1977. Vejstrup, var formand i 1948 og fortsatte som våbenmester i kompagniet. grund af kompagniets udstrækning. Området omfattede oprindeligt 188 km2, Skydeuddannelsen foregik i starten på men efter afgivelser i 1957 og 1970 omfat- banerne i Oure, Vormark og Vejstrup, ter området nu Gudme kommune med 95 men i de senere år er banen ved Fredsko- km2. ven i Oure blevet benyttet. I 1953 var befolkningsgrundlaget 11.225 personer og tilslutningen til kompagniet 106 mand, hertil 60 mand ved luftmelde- tjenesten samt 20 lotter, hvilket giver en tilslutning til hjemmeværnet på 1,48% af befolkningen; dette er nær gennemsnittet i distriktets område. Nævnte afgivelser har reduceret mandskabsstyrken stærkt. I 1952 var kompagniets styrke på 81 mand opdelt i 4 delinger med hver 2-3 grupper. Opgaver og uddannelse Områdets geografi egner sig til landsæt- Kompagniets terrænsportshold vandt ning fra luften såvel som fra søen, hvori- udtagelseskonkurrencen ved regionen i mod der ikke er objekter af militær inter- 1966 og repræsenterede regionen ved esse. Terrænet har flere tyndtbefolkede Dansk Terrænsportsforenings mesterska- områder og udgør således i militær ber i B-rækken. Kompagniet kan fremvise betydning et godt skjuleterræn med tal- mange skydemærker. H. K. Hansen fik rige »ydmyge områder«. Generalinspektøren for hjemmeværnets De væsentligste opgaver er overvågning, 1. præmie i 1961 og 1962 samt 2. præmie i patruljering og indsats mod erkendte 1964 for skydning med maskinpistol. fjendtlige styrker samt støtte til enheder Derudover har kompagniets marchhold af felthæren, som måtte befinde sig i deltaget i mange større marcher. området. Kompagniet har haft et godt samarbejde med lottekorpset og luftmeldekorpset, Uddannelsen har derfor fulgt det generel- der begge deltog i kompagniets befa- le billede med uddannelse på de våbenty- lingsmandsmøder i årene 1969-79. per, som efterhånden er tildelt hjemme- værnet som en væsentlig modernisering og effektivisering. Signaltjenesten har været en særdeles vigtig tjenestegren på HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 161

Lokaler Det skal nævnes, at områdets sogneråd også havde vist sin velvilje. Kompagniets undervisnings- og sam- I perioden 1963 til 1972 benyttedes Gud- lingssteder har skiftet en del igennem me Forsamlingshus. Senere benyttedes tiden. Fra 1949 til 1952 benyttede man lokalerne på Caroline Amalievej 11 ved Oure skole. 1952 – 1955 samledes man på Lundeborg indtil lokalerne i Vejstrup blev Vejstrup Ungdomsskole. 1955 – 1963 kun- taget i brug i 1997. ne man benytte egen hjemmeværnsgård, »Malkehuset« ved Hesselagergård. Særlige begivenheder Baronesse Blixen-Finecke var leder og gruppefører for lotterne i 1954. Lotterne En større øvelse foregik i 1962 med land- udførte i de første år et stort arbejde med gang i Lundeborg og ved Elsehoved af en forplejningstjeneste. Senere deltog de i »fjendtlig« styrke på 130 mand fra Lange- andre funktioner, bl.a. signal-, sanitets- landsfortet og lokale hjemmeværnsstyr- (førstehjælp) og ABC-tjeneste samt i due- ker. Målet var at danne brohoved lighedsskydninger, hvor flere lotter omkring landsætningsstederne samt at erhvervede skyttemærker. Lotterne har erobre udpegede objekter. »Angrebet« også ydet en stor indsats og høstet stor var koordineret med et tilsvarende i Ker- anerkendelse for deres deltagelse i talrige teminde og på Slipshavn. Samarbejdet øvelser. mellem toldvæsen, politi og hjemmeværn Ved et åbent-hus-arrangement på Hessel- blev afprøvet samtidig. Kompagniet hav- agergård i 1954 viste lotterne rundt. For de i kraft af sit store lokalkendskab held dette fik de et beløb, som bl. a. blev brugt til at gribe ind og begrænse fjendens til at indrette »Lottebo« i den ene ende af angreb til det snævre havneområde. en ejendom, hvor hjemmeværnet fik Kompagniet var forstærket med mand- rådighed over resten. skab fra et Svendborgkompagni. Da man Ejendommen blev stillet til rådighed for ikke havde styrke til at »kaste fjenden lottekorps og kompagni af afdøde baron ud«, blev et forstærket let kompagni fra Blixen-Finecke og bestod af ca. én tønde dækningsstyrken i Odense indsat. land med to ældre bindingsværksbygnin- ger, der tidligere havde huset to familier. Ved flere øvelser med landsætning på øst- Istandsættelsen blev foretaget af kom- kysten af Fyn har kompagniet været ind- pagniet og kostede 7.786,48 kr. som var sat. Særlig krævende har øvelser med betalt ved indvielsen i december 1955. En luftlandsætning været. Luftlandsætning hjemmeværnsmand havde til formålet af mindre styrker i terrænet nord for ydet er rentefrit lån på 8000 kr. som skulle Ellerup har stillet kompagniet på en svær afdrages gennem mandskabets beklæd- opgave med at overvåge og indkredse ningsgodtgørelse på 30 kr. årligt. Blandt »fjenden« i et velegnet skjuleterræn. Den gæsterne ved indvielsen var chefen for samme vanskelige opgave blev kompag- Fynske Livregiment, oberst Otto Olsen, niet stillet over for, når »fjenden« var de som talte, samt stedfortrædende chef for engelske Special Air Service-styrker Militærregion IV, Fyn, oberst Kaalund (SAS), danske piloter på overlevelse- Jørgensen, regionsleder oberst K. Kjeld- søvelse, jægerkorpset m.fl. sen og de lokale ledere af hjemmeværn og lottekorps. 162 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Øvelse »MAS PÅ« 1980: Gæ rup Sk o v. Fv. P. H. Jensen, Lene Hess, Mo rten Bø rge Ped ersen, Birger Hess, Helge Væ rnd al, Mo gens Jo hannsen. Grup p etest 1979 – instruk tio n. Fv. Mo gens Petersen o g Jø rgen Ho lm sgaard (4200) Helm uth Petersen HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 163

Hjemmeværnskompagni 4214, Næstkommanderende GISLEV Lø jtnant H. P. Ped ersen (senere ØRBÆK). 15/4 1957. Afsked 22/9 1960, Lø jtnant K. E. Ro um Svend sen Oprettet 15/4 1957. 1/12 1960. Afsked 31/7 1965. Område: Gislev – Ellested, Ørbæk, Frørup, Svindinge, Langå – Øksendrup – Styrke Hesselager med senere ændringer (Søl- linge – Hellerup), i alt ca. 180 km2. 1957 65 mand (excl. lotter), 1959 67 mand (excl. lotter). Chef Kap tajn J. O. K. Brem s Kompagnikommandør 15/4 1957, udnævnt kaptajn 1/6 1957. Afsked 31/7 1965, Fg. Ko m p agnichef K. E. Ro um Svend sen 1/8 1965. 164 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4214, mand), har det stadig skyldtes vanskelig- GISLEV heder med at finde en egnet mand til kompagnichef for et nyt hjemmeværns- (senere ØRBÆK). kompagni. Kilde: Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns Denne vanskelighed er nu overvundet, korrespondance 1957. idet en tidligere kompagnichef i hjemme- værnet i Fakse, lærer J. O. K. Brems for Oprettelse nogen tid siden er flyttet til Hesselager og er villig til at tage det nye hjemmeværn- I skrivelse af 14. februar 1957 indstillede skompagni. chefen for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn, Ved oprettelse af Hjemmeværnskompag- kaptajn Axel Christiansen, at et nyt Hjem- ni 4214 foretages der samtidig en vis til- meværnskompagni 4214, Gislev, skulle trængt udjævning af nabokompagniernes oprettes. Han anførte bl.a. følgende grun- områder....« de: De hjemmeværnskompagnier, der afgav »...ønsker om oprettelse af dette kompag- områder, var: 4204, 4208, 4207, 4213 med ni er af gammel dato, idet Hjemmeværns- et areal på i alt 127,5 km2. distriktet allerede ved skrivelse nr. 330 af Personel overførtes således: 11. juli 1950 indstillede om bemyndigelse til oprettelse af et kompagni. Også da var Fra Hjemmeværnskompagni 4204: en af begrundelserne, at« stamkompagni- 34 mand, et» 4204 Ringe var ved at blive større, end Fra Hjemmeværnskompagni 4208: ønskeligheden om praktisk føring m.v. 10 mand, tillod. Fra Hjemmeværnskompagni 4213: Vanskeligheden med at skaffe befalings- 25 mand. mænd og ikke mindst en kompagnichef bevirkede imidlertid, at Hjemmeværns- Pr. 25. juni 1957 var Hjemmeværnskom- distriktet i sin skrivelse nr. 317 af 16. juli pagni 4214’s styrke 65 mand, heraf 1 kom- 1951 indstillede om bemyndigelse til at pagnichef, 3 delingsførere, 5 gruppeføre- oprette Hjemmeværnskompagni 4232 re og 56 menige. Stenstrup i stedet for Hjemmeværnskom- pagni Gislev. Når der ikke siden er taget Yderligere oplysninger ved hjemme- skridt til at skære af det unaturligt store værnskompagniet eller Hjemmeværnsdi- Hjemmeværnskompagni 4204 Ringe (241 strikt Østfyn. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 165

Hjemmeværnskompagni 4216, kaptajn 1/6 1995. SVENDBORG. Næstkommanderende Oprettet 1/4 1949. Oprindelig 100 km2. Efter 1952 omfattede området en del af Lø jtnant Jø rgen Ho lm gaard Svendborg, Thurø og Tved samt efter 15/5 1950. Afsked 1/8 1951, 1970 Skårup, i alt ca. 53 km2. Lø jtnant J. O. K. Brem s 1/12 1951. Afsked 1/2 1952, Chef Lø jtnant K. A. Aagaard 15/8 1952. Afsked 31/3 1954, Kap tajn Axel greve Ahlefeld t-Laurvig- Lø jtnant Helge Falck Hansen Lehn 1/4 1949. Afsked 15/5 1950, 1/4 1954. Afsked 31/12 1962, Kap tajn S. Aa. Jaco bsen Prem ierlø jtnant Mo gens Hansen Kompagnikommandør 15/5 1950, 1/1 1963. Afsked 31/12 1972, udnævnt kaptajn 2/2 1951 (tilkomman- Lø jtnant K. Hyld egaard Ped ersen deret Hjemmeværnsskolen) genindsat 1/2 1973. Afsked 30/11 1974, 28/5 1952, Lø jtnant Fl. Jensen Ko m p agnik o m m and ø r J. Brem s 1/2 1976. Afsked 30/1 1978, 1/8 1951. Afsked 30/11 1951, Sergent T. J. Larsen Kap tajn Kaj Larsen 1/3 1979. Afsked 30/1 1988, (TR 28/5 1952) 1/12 1951. Afsked 31/5 Lø jtnant M. F. Nielsen 1952, 1/2 1988. Afsked 31/3 1990, Kap tajn Kaj Berner-Sø rensen Lø jtnant Bo E. Laurid sen Kompagnikommandør 21/5 1952 og 1/8 1990. Afsked 30/4 1996, kompagnichef t.r. 1/6 1952, Lø jtnant Jack Kenneth Ørum Vernø Ko m p agnik o m m and ø r Helge Falck Han- 1/2 1997. sen 29/6 1952. Afsked 15/7 1952, Styrke Kap tajn Albert Ed v. Vo gnsgaard Udnævnt 15/7 1952. Afsked 11/5 1954, 1953 (Hjemmeværnskompagni 4216 og Kap tajn K. A. Aagaard 4240) 149 mand og 60 lotter, i alt Kompagnikommandør 1/4 1954, 209, udnævnt kaptajn 1/10 1954. Afsked 31/12 1964, 1959 (Hjemmeværnskompagni 4216) 82 Kap tajn Helge Falck Hansen mand (excl. lotter), Kompagnikommandør 1/1 1963, udnævnt kaptajn 1/9 1964. Afsked 31/3 1966 78 mand (excl. lotter), 1973, 1979 91 mand og 13 lotter. I alt 104. Kap tajn/ ud d annelseso fficer P. H. Jensen 1/4 1973 – 31/1 1976, Kap tajn Jens M. Jensen Fg. kompagnichef 1/2 1976, udnævnt kaptajn 1/1 1978. Afsked 30/3 1990, Kap tajn Mo rten Flind t Nielsen Udnævnt 1/4 1990. Afsked 31/3 1993, Kap tajn Steen K. Petersen Fg. kompagnichef 1/4 1993, udnævnt 166 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4216, Næste »knopskydning« foregik 15/5 SVENDBORG. 1950, hvor Hjemmeværnskompagni 4231, V. Skerninge udskiltes og oprettedes med Kilde: Henning Jensen, Steen Petersen og et område på ca. 70 km2 vest for Svend- Jens M. Jensen. borg. Kompagnichefen Axel Ahlefeldt- Laurvig-Lehn fulgte med det nye kom- Oprettelse pagni som dets chef. Hjemmeværnskompagni 4216, der blev Den 15/8 1952 var mandskabsstyrken stamkompagni for en række nye kom- igen suppleret, og Hjemmeværnskom- pagnier, er oprettet 1/4 1949 af personel pagni 4240 Svendborg By blev oprettet fra Svendborg Hjemmeværnsforening, som et stabskompagni med specialdelin- hvis grundstamme var modstandsfolk ger (stabs-, politi-, el-, og teledelinger) af under byledelsen i Svendborg og med et personel fra 4216. Fra 15/4 1957 overgik område på ca. 100 km2. Hjemmeværnskompagni 4240 til områ- dekompagni med ansvar for det centrale Allerede 1/11 1949 blev Flotille 42-15 byområde. Svendborg udskilt med en styrke på 101 mand. Frem til 1954 havde Hjemmeværn- Ved oprettelsen af Hjemmeværnskom- skompagni 4216 fælles depot med flotil- pagni 4200 Stabskompagni den 15. april len og Hjemmeværnskompagni 4234 1957, som overtog stabs- og specialfunkti- Jernbanekompagniet og forestod disse onerne fra Hjemmeværnskompagni 4240, enheders landmilitære uddannelse. blev der taget en grundstamme på 16 mand fra Hjemmeværnskompagni 4216 Sk yd ed ag p å Thurø Rev 1952. 167 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

og 22 mand fra Hjemmeværnskompagni pagniet, og distriktsleder M. K. Sørensen 4240, der, suppleret med nyhvervet ydede stadigvæk en stor og uvurderlig mandskab, dannede det nye stabskom- hjælp. pagni. I de følgende år voksede kompagniet støt Allerede 15. oktober 1949 meldte kom- og roligt. Opgaver var der nok af, så man pagniet en styrke på 79 mand plus 12 må sige, at det ville have været en stor endnu ikke iklædte. To delinger var fejltagelse, hvis kompagniet var blevet næsten kampklare, og 1/2 deling var »ej nedlagt. kampklar«. Tilslutningen til hjemmeværnets tjeneste- Når en hvervning foregår som kamme- grene i 1953 var 86 i hærhjemmeværnet ratskabshvervning og så massivt, som det (Hjemmeværnskompagni 4216 + 4240), skete i de følgende år, får man nok en del 60 i luftmeldekorpset, 101 i marinehjem- ind, som ikke rigtig har overvejet, hvad meværnet og 60 lotter, i alt 310 mand, det var man gik ind til. Kompagniet var hvilket svarer til 1.19% af indbyggerne i nok også for kritikløst i sin hvervning. området. Det gav et stort gennemtræk, fordi sorte- ringen stort set først foregik efter kon- Jens M. Jensen fortæller: traktunderskrivningen. Op igennem 80’erne faldt der lidt mere ro I 1975 var kompagniet temmeligt langt over kompagniet, og det hele kørte i et nede styrkemæssigt og aktivitetsmæssigt. rimeligt, fornuftigt tempo. Oberstløjtnant M. K. Sørensen blev fun- Der blev efterhånden opbygget en god og gerende chef for kompagniet og samlede stabil grundstamme, så man kunne sige, nogle få ansvarsbevidste medlemmer, at det blev et troværdigt kompagni, der Henning Jensen, Flemming Jensen, Vag- kunne løse de stillede opgaver. ner Nielsen, Torben Larsen m.fl. til et møde, hvor man fik en alvorlig snak om Ud fra kompagniets egne yngre rækker kompagniets fremtid. Skulle det ned- var der nu afløsning til lederposterne. lægges og medlemmerne overføres til Torben Larsen afløste Flemming Jensen andre kompagnier? Eller skulle man for- som næstkommanderende, og han blev søge at få det til at fungere igen? afløst efter en årrække af Morten Flindt, der så i 1990 afløste Jens Jensen som chef. Man blev enig om det sidste og fik lagt en Bo Lauridsen blev næstkommanderende. strategi, der gik ud på »kammeratskabs- hvervning«. Det viste sig hurtigt, at det Tre år senere afløste Steen Petersen Mor- kunne lade sig gøre. Nye folk myldrede ten Flindt som chef. Morten Flindt mente ind i en jævn strøm. ikke, at han havde tid til at løse opgaven I februar 1976 fik kompagniet en ny chef, på en for kompagniet fornuftig måde. Jens Jensen, overflyttet fra Hjemmeværn- skompagni 4230. Meget uerfaren og uud- Historien om »Ærmemærke for Hjemme- dannet; men han blev udnævnt til kom- værnskompagni 4216«: pagnikommandør (KK). Sådan hed det Ved Steen Petersen, Henning Jensen og den gang, når man bestred posten uden Jens M. Jensen. uddannelse. Flemming Jensen blev udnævnt til næst- Klingstrup Hovedgårds hovedbygning kommanderende. Han havde en god symboliserer kompagniets historie. Her føling med de unge, der kom ind i kom- havde modstandsbevægelsen i det 168 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

sydøstfynske område hovedkvarter Efter Agnete og Ulf Schiøttz-Christensen under anden verdenskrig. Her blev gemt skrev alle de øvrige modstandsfolk deres våben, her gik eftersøgte modstandsfolk navn og nummer i gæstebogen, og det »under jorden«, og her blev der fremstil- var disse mænd, der blev grundstammen let falske papirer til eftersøgte mod- til først Sydøstfyns Hjemmeværnsfore- standsfolk. ning og fra den 1. april 1949 til hjemme- værnskompagnierne i området. Agnete Schiøttz-Christensen skrev den 5. I årene efter krigen har familien Schiøttz- maj 1945 i Klingstrups gæstebog: Christensen vist sig som velvillige og imødekommende værter ved mange af Fem års mareridt er til ende! hjemmeværnskompagni 4216’s øvelser. De tyske tropper har kapituleret - Gennem blod og tårer er det ufattelige Flemming Jensen har gennemført sket – vi er fri! udførelsen af ærmemærket, hvis fremstil- Vi venter nu på vore befriere ling er bekostet af støtteforeningen for – de engelske tropper. Hjemmeværnskompagni 4216. Fra i dag er den danske modstandsbevægelse herre i landet. I løbet af de sidste år har vi i ly af mørke og tavshed dannet den folkehær, som i dag, med »Royal Air Force« armbind, lyser op overalt. 200 mand har her på Klingstrup opslået deres hovedkvarter og mangfoldige er de opgaver, der herfra er løst af en vågen og kernedansk ungdom. Vi har forsøgt at gøre vor pligt overfor konge og fædreland. I ærbødighed og sorg bøjer vi vort hoved i mindet om dem, som var med i kampen men ikke oplevede Danmarks befrielse og vor lykkeligste dag. Ulf Schiø ttz-Christensen, Agnete Schiø ttz-Christensen. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 169

Hjemmeværnskompagni 4219, Næstkommanderende TAASINGE. Lø jtnant Kaj Larsen Oprettet 1/4 1949. 15/11 1949. Afsked 15/6 1950, Område: Bregninge, Landet, Bjerreby og Lø jtnant H. J. Winther Drejø sogne, i alt 79,74 km2. 1/2 1952. Afsked 1/11 1955, Lø jtnant Herluf Sto rm Hansen Chef 1/12 1955. Afsked 1/6 1957, Lø jtnant B. H. Kragerup Kap tajn F. L. Billing 1/6 1957. Afsked 1/4 1962, Udnævnt 1/4 1949 Afsked 1/4 1962, Lø jtnant Svend Flintegaard And ersen Kap tajn Bø rge H. Kragerup 1/4 1962. Død 17/7 1964, Kompagnikommandør 1/4 1962, Prem ierlø jtnant Aa. And ersen udnævnt kaptajn 16/4 1962. Afsked 28/2 1/12 1964. Afsked 31/3 1972, 1972, Prem ierlø jtnant Jac. H. Hansen Ko m p agnichef t. r. A. S. Asm ussen 1/5 1977. Afsked 30/6 1977, 1/3 1972. Afsked 30/6 1977, Prem ierlø jtnant J. O. Petersen Kap tajn Jaco b H. Hansen 1/9 1980. Afsked 31/12 1982. Genindsat Fg. kompagnichef 1/7 1977, udnævnt 1/5 1983. Afsked 31/3 1984, kaptajn 1/4 1979. Afsked 31/12 1982, Prem ierlø jtnant Kap tajn Ejvind Sk o v Karen Dichm ann Christo ffersen Fg. kompagnichef 1/1 1983, udnævnt 1/9 1989. Afsked 31/12 1993, kaptajn 1/2 1989. Afsked 31/12 1996, Lø jtnant Jim Lund And ersen Prem ierlø jtnant Jim Lund And ersen 1/2 1996. Afsked 31/12 1996. Fg. kompagnichef 1/1 1997. Afsked Prem ierlø jtnant Flem m ing Rasm ussen 31/12 1997, 1/1 1998. Prem ierlø jtnant Ejvind Sk o v Fg. kompagnichef 1/1 1998 STYRKE: 1953 67 mand (excl. lotter), 1959 61 mand og 16 lotter, i alt 87, 1966 61 mand (excl. lotter), 1976 58 mand og 7 lotter, i alt 65. 1982 61 mand og 11 lotter, i alt 72. 170 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4219, 1945 på 67 medlemmer havde 1 pistol TAASINGE. (»Inglis Canada O.T.«), 18 kanadiske karabiner, 26 geværer model 89 og 7 tyske Kilder: Jac. H. Hansen, Harald Jensen, karabiner. Den 25. januar 1946 meldtes Svend N. N. Solhøj m.fl. alle våben, som var udleveret til mod- standsbevægelsen, at være samlet i hjem- Taasinge meværnsforeningen. I februar 1946 var Hjemmeværnsforening mandskabsstyrken på 76 mand. Pr. 1. sep- tember 1946 udstedtes nye våbenkort til Ret tidligt efter tyskernes kapitulation 5. medlemmerne. Til den civile påklædning maj 1945 skrev 126 modstandsfolk på benyttedes 5 cm. brede, hvide armbind Taasinge til Justitsministeriet og bad om med 1 cm. rød stribe i midten. tilladelse til at oprette et hjemmeværn på øen med det formål at have mere kontrol Bestemmelserne for uddannelse fastsatte, med våben og ammunition, som fandtes i at medlemmer under 36 år skulle gen- Modstandsbevægelsen. Justitsministeriet nemgå grundskole på 100 timer årligt og kunne ikke give lov til at optræde i uni- medlemmer over 36 år 60 timer årligt form, yde økonomisk støtte eller militær over to år. Den indledende skydeuddan- assistance. Men man havde intet at ind- nelse foregik på banen ved gdr. Johs. vende mod oprettelse af et »skyttekorps« Hansen i Bjernemark. Kompagniet med- eller en terrænsportsforening. delte, at ville man ikke gennemgå grundskolen, kunne man overgå som Lovene for Taasinge Hjemmeværnsfore- passivt medlem og støtte økonomisk ning blev underskrevet og var en realitet samt aflevere våben og ammunition til fra 28. august 1945, og foreningen blev til- kompagniet. Den første større samlede sluttet Sammenslutningen af Hjemme- øvelse 15. august 1946 var en invasion på værnsforeninger inden for Region IV, Langeland. Fyn. Aftalen mellem Forsvarsministeriet og hjemmeværnsforeningerne af 31. maj Primo juni 1947 udstedtes et uniforms- 1946 kom til at gælde. Kompagniet regnes reglement for genstandene: derfor for landets ældste, fortæller dets 1 stk. monty-hue, mørkeblå, 1 stk. bluse, første chef, Frithjof Billing. Den 11. mørkeblå, 1 par benklæder, (lange, mør- december 1945 talte hjemmeværnsfore- keblå) og / eller for kvinders vedkom- ningerne 4000 mand på Fyn, hvoraf 1900 i mende en nederdel samt 1 par sorte Odenseområdet (hvilket var ca. 200 mand gamascher. På venstre overarm 1 cm. mere end modstandsbevægelsens antal). under skuldersømmen skulle mærket Læge Ejner Kruse var formand for den »Hjemmeværnsf.« med store hvide bog- fynske Region (IV) og obertsløjtnant Chr. staver på rødt klæde sys på, og 1/2 cm Bro var formand for Odenseledelsen. derunder mærke »Region IV«, ligeledes Hjemmeværnsforeningerne fik 200.000 med store hvide bogstaver på rødt klæde. kr. i statstilskud, som sammen med kon- Midt over højre brystlomme blev der syet tingentet var det økonomiske grundlag. evt. lokale betegnelser på, f. eks.: »Svend- Der afholdtes senere landslotteri til støtte borg« eller et bomærke. Mærkerne skulle for hjemmeværnet. godkendes af Regionen, bl. a. blev det bestemt: En registrering af våben fortæller, at kom- pagniet til en styrke pr. 28. november På venstre overarm måtte bæres due- lighedstegn, som kunne erhverves inden for hjemmeværnsforeningerne, f.eks.: HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 171

idrætsmærke, skyttetegn o.l. På huen bæres det gennem grundskolen erhverve- de huemærke. Følgende distinktioner var gældende for befalingsmænd og marke- redes med 7 mm. brede skulderbånd om begge stropper: Gruppefører 1 rødt skulderbånd. Delingsfører 2 røde skulderbånd. Kompagnichef 1 gult skulderbånd. Bataljonschef 2 gule skulderbånd. Det var ikke tilladt at bære andre mærker, Taasinge Hjem m evæ rnsfo renings o fficielt go d - emblemer, fangsnore eller lign. Samtlige k end te bo m æ rk e o g anvend t birk esegl. mærker og emblemer skulle være udleve- ret eller godkendt af Regionen. Regionens kvindeudvalg kom med for- slag til uddannelse af kvinder i hjemme- værnsforeningerne. Emnerne var: Ter- rænsport (excl. eksercits). forplejning inkl. kostteori, samariterkursus og skyd- ning. Teori i månederne oktober – april mindst én gang hver 14. dag i bl.a.: feltte- lefon, radio, kompas og tjenesteforhold. Nostalgisk kan anføres, at i pastor Frede- antyder en tradition om deltagelse i for- rik Christian Lunds beskrivelse over øen svaret, når det gælder. Thorseng fra 1823 berettedes bl.a.: I efteråret 1946 udsendtes Taasinge Hjem- ......» 80 Thorsenger er i Søerollen. Land- meværnsforenings første kompagniblad. rollen indeholder også omtrent 80 våben- I 1951 nævnes, at kompagniet havde fået dygtige Mand ved den stående Hær, for- tilladelse til at føre sit »våben«, forestil- uden 100 – 120 Mand annekterede. At lende Ambrosiusegen. Senere i 1970’erne Thorseng således, foruden en talrig Kyst- blev en variant af motivet i Taasinge Bir- milice, bestandig har henved 280 Mand ketings segl fra 1610 med tre hornfisk våbendygtige til Statens militaire Land- benyttet som kompagnimærke. og Søe- tjeneste, er en Sag, som fortjener at bemærkes i denne Øes statistiske beskrivelse«..... Øens befolkningsgrundlag var dengang Hjemmeværnet 3630 sjæle og de »våbendygtiges« antal Uddannelse og opgaveløsning udgjorde 7.7% af befolkningen. En direk- te sammenligning med hjemmeværnet i Ved ikrafttræden af hjemmeværnsloven vore dage kan ikke opstilles, da antallet af 1. april 1949 var kompagniet etableret. tjenstgørende og mobilisable ikke kendes; Ikke alle de gamle foreningsmedlemmer men såvel tiden efter englandskrigene kom med i det »statslige« hjemmeværn, først i 1800-tallet som efter 2. verdenskrig 172 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

da man var bange for at komme under Langelandsbæltet over tre broer til Fyn- streng militær disciplin. Kompagniområ- Jylland. Med det den gang gældende fjen- det omfattede sognene på Taasinge og debillede var området af særlig militær Drejø sogn og var et naturligt opland for interesse, hvilket også prægede kompag- Svendborg, hvor mange beboere var niets opgaver. Overvågning, indsats mod beskæftiget. Oprettelse af nye kompagni- mindre fjendtlige styrker og sø-/luftland- er, Hjemmeværnskompagni 4240 i 1952, sætning, hindreopgaver omkring broer Hjemmeværnskompagni 4200 i 1957 og og støtte til felthæren var de væsentligste PO (politi) Hjemmeværnskompagni 4230 opgaver. Med en relativ lille mandskabs- i 1967 har givet mærkbar konkurrence om styrke kunne overvågningen let supple- tilgang af mandskab. I mange tilfælde res med kontakt til civile, som altid havde opleves, at personellet oftest vil være i været positive, til brug i en given situati- samme kompagni som arbejdskammera- on. Blandt andet var der rekognosceret terne og andre bekendte. for en mulig etablering af ABC-rensestati- Kompagniområdet var med i alt 79,74 oner i området. km2 det 6. mindste landkompagni i 1953 blandt 19 kompagnier i distriktet, men Kompagniets uddannelse var naturligt mønstrede alligevel 1.63% af befolknin- lagt an på at tilgodese opgaveløsningen. gen i de stedlige hjemmeværnsgrene, Igennem hele perioden er uddannelsen hvilket var over gennemsnittet i distrik- stadig ført ajour gennem kurser og øvel- tets område. ser, herunder også uddannelse ved mør- keskydninger, feltskydninger, reaktions- Den geografiske og afgrænsede beliggen- baner, panserværnsskydninger m.v. hed udgjorde et »forbindelsesområde« Skydebaneforholdene blev først accep- mellem et muligt invasionsområde ved table ved etablering af skydebanen på Terræ nsp o rtsk o nk urrence. Ho ld et: Svend Flintegaard , Staff Jo hansen, P. Sivertsen, Alfred Iversen o g Asger Hansen. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 173

Monnet, der tilhører Vårø Bylaug og er et omkostninger står barakken i alt i knap fællesareal. Kompagniet har også været 6.000 kr. Med stor beredvillighed fra Taa- tjenstvillig for bylauget, da man havde singes befolkning og de tre sogneråd, som problemer med kreaturer, som styrtede skænkede borde og stole, blev økonomi- ned af skrænten på Vårø Knude. Det blev en klaret. løst ved at sprænge skrænten, så den fik et naturligt fald ned mod stranden. Kom- Danmarks første hjemmeværnsgård – og pagniet fik derved vedligeholdt spræng- på det tidspunkt den eneste i den fynske ningstjenesten. region – blev indviet den 5. maj 1951 under stor festivitas og med det beskedne Ved øvelsesaktiviteterne i den første tid navn »Hytten«. var kontrol ved Vindebyfærgens anløb et Placeringen i skønne omgivelser på »objekt«. Der berettes, at en absolut min- Carlsberggårdens jord kom i stand ved dre ædru, civil mand ville genere hjem- lejemål på arealet med Carlsberggårdens meværnsgruppen ved at lægge sig umid- ejer Poul Flintegaard Andersen. Den 5. delbart foran skytterne. Trods talrige juni 1954 modtog kompagniet et splitflag pæne henstillinger agtede han ikke at fra Danmarkssamfundet, hvilket bevirke- flytte sig. Dette resulterede i politiets mel- de, at en ny flagstang måtte rejses. Lens- lemkomst og idømmelse af en bøde på baron Iuel Brockdorff viste atter sin vel- 100 kr. vilje ved omgående at skænke skovens I Frithjof Billings tid som chef for styrken flotteste gran til en ny flagstang. var der ofte budt på utraditionelle løsnin- ger, som der stadig står ry om. Det var Den 15. juni 1947 modtog kompagniet en ikke ukendt, at han kunne optræde i kvin- fane fra Danmarkssamfundet ved over- deklæder på cykel ved objekterne, som rækkelse i Svendborg Statsskoles aula. skulle angribes. Dette blev dog afsløret af Ved indvielse og flaghejsning af det nye en opmærksom vagt, der bemærkede, at splitflag 1. august 1954 omtalte chefen for hans »nedstigning« af cyklen foregik på Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn, kaptajn mandemanér. Han har også optrådt for- Axel Christiansen, at ovennævnte fane klædt som jordemor med følge af syge- havde været udlånt i 1953 til Peder Most- plejersker eller har benyttet en ambulance gardens legendariske tur rundt til de dan- for at skaffe sig adgang til objektet. Nok ske kystbyer i anledning af Svendborg utraditionelt, men virksomt. bys jubilæum. Fanen var blevet sænket over alle betydelige mindesmærker og Lokaler krigergrave i de kystbyer, man havde anløbet, oplyste kaptajnen, der var leder Lokaleforhold blev hurtigt et problem, og af togtet med skonnerten »Peder Most«, ønsker om et eget samlingssted var stær- bemandet med rødhårede FDF-drenge. ke. Kompagniet rettede henvendelse til Krigsministeriet ved skrivelse af 20. april Hytten blev renoveret og udvidet med 30 1949 om at få tildelt en »tyskerbarak«, m2 for 11.000 kr. og 2000 frivillige arbejds- men sagen trak i langdrag. Fastelavns- timer og var klar til genindvielse 3. søndag den 3. februar 1951 kørte 4 befa- december 1966. Ejerforholdet til Hytten lingsmænd fra Taasinge til Frederikshavn blev legaliseret ved oprettelse af støttefor- og købte en svensk skovfogedhytte efter eningen »I/S Hytten, Taasinge 4219«, nogen forhandling med myndighederne. med overtagelse 1. april 1966 og lovene Den havde været hjem for fire flygtninge- vedtaget 3. maj 1966. Som kontraktpart- familier og kostede 2.080 kr. Med senere ner anførtes Carlsberggårdens ejer gdr. Palle Jørgensen. Der blev tegnet og 174 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

udstedt andelsbeviser à 100 kr. Senere fik blevet udført vedligeholdelsesarbejder på støtteforeningen navnet »Hjemmeværns- ejendommen, der i sommertiden benyttes foreningen Hytten Taasinge« og blev dre- som TV-stue for Carlsberg Campings vet forretningsmæssigt. Der er løbende gæster. Sam lingssted et »Hytten« p å Carlsberg Cam p ing. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 175

Hjemmeværnskompagni 4222 Næstkommanderende ÆRØ. Lø jtnant Knud Ped ersen Oprettet 1/4 1949. 1/7 1949. Afsked 1/7 1950, En deling i Marstal blev udskilt til Hjem- Lø jtnant O. Rask meværnskompagni 4223 den 24/6 1950. 1/7 1950. Afsked 27/8 1952, Hjemmeværnskompagni 4223 blev over- Prem ierlø jtnant Jens P. Jensen ført til Hjemmeværnskompagni 4222 den 1/9 1952. Afsked 31/3 1969, 14/4 1957. Område i 1953 72,6 km2. Prem ierlø jtnant O. Ø. Gad e Tilslutning til hjemmeværnet 1.91% af 1/4 1969. Afsked 31/12 1969, områdets indbyggere. Lø jtnant A. Hansen 1/3 1972. Afsked 31/12 1979, Chef Lø jtnant Leo Ho lm 1/6 1990. Afsked 31/12 1991, Kap tajn Ank er K. Nielsen Lø jtnant Nico las Rasm ussen Udnævnt kaptajn 1/4 1949. Afsked 26/8 1/1 1993. Afsked 1/7 1994, 1949, Lø jtnant Keld And ersen Kap tajn J. K. And reassen 1/10 1994. Kompagnikommandør 1/6 1949, udnævnt kaptajn 26/8 1949. Afsked 26/8 Styrke 1952, Ko m pagnik o m m and ø r O. Rask 1949 38 mand (excl. lotter), 27/8 1952. Afsked 1/4 1953, 1953 52 mand (excl. lotter), Kap tajn Axel Larsen 1959 62 mand (excl. lotter), Kompagnikommandør 1/4 1953, 1966 57 mand (excl. lotter), udnævnt kaptajn 12/3 1954. Afsked 1974 65 mand (excl. lotter), 31/12 1969, 1979 58 mand + 17 lotter, i alt 75. Kap tajn Ole Gad e Fg. kompagnichef 1/1 1970, udnævnt kaptajn 1/4 1971. Afsked 30/11 1973, Kap tajn Jaco b Daurhø j Fg. kompagnichef 1/7 1973, udnævnt kaptajn 1/1 1976. Afsked 31/12 1979, Fg. k o m p agnichef A. Hansen 1/1 1980. Død 21/1 1981, Kompagnichef O. Ø. Gad e 1/3 1981. Afsked 28/2 1982, Kap tajn Peter A. Lauritsen Fg. kompagnichef 1/3 1982, udnævnt kaptajn 1/4 1986. Afsked 31/12 1991, Prem ierlø jtnant Leo Ho lm Fg. kompagnichef 1/1 1992. 176 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4222 gruppefører. I Marstal lige så mange og ÆRØ. nogle i Ærøskøbing. I Rise- og Dun- kærområdet var der ikke så mange. Der Ved Jens P. Jensen, Mogens Kristensen, havde været en del nazister i og omkring Bodil Elverhøj og Peder Haals. Dunkær. Vi kommer ikke uden om, at hjemmevær- Vi skulle så til at lave øvelser. Jeg fungere- net er udgået fra modstandsbevægelsen. de som delingsfører for den vestlige del af Det, jeg kan fortælle, er, at det startede så øen og Knud Pedersen for Marstal, og jeg småt for mit vedkommende i sommeren tror, det var Arthur Hansen for 1943 med, at vi blev opfordret til at gå Ærøskøbing. Det var lidt besværligt at få med i det civile brandværn, senere blev sammenkaldt de forskellige til øvelser. Vi det de militære ventegrupper. Vi havde fik ikke øvelseslister fra distriktet, men lidt våbenlære og lidt om sprængstof. Da måtte selv sørge for at få sendt bud ud. krigen sluttede, gik vi strandvagt; senere blev det vagt ved Oldemarkslejren. Der Et depot skulle vi også have. Det blev ind- var vel 300-400 mand i lejren. Det blev rettet på den gamle Fattiggård i Ærøs- senere bedre organiseret, og politiet over- købing, dér, hvor der nu er flaskeskibs- tog vagten med løjtnant Larsen som lejr- samling. Vi fik et par værelser ovre i en chef for 700-800 flygtninge. bagbygning, hvor før alumnerne havde boet. Der var også gitter for vinduerne. Vi fik også oprettet en hjemmeværnsfore- Om de var fra før, vi fik rådighed over ning, hvor vi gennemførte et gruppe- dem, eller det var noget, vi fik lavet, ved førerkursus i Marstal. Vi var tre-fire med jeg ikke. De var nemlig lavet af træ. Våben- fra Ærøskøbing kommune, resten var fra mesteren hed Frants Svinding og var sned- Marstal. ker. Det kan jo være, at han lavede dem. I 1949, da hjemmeværnet blev oprettet, Jeg må lige fortælle, at da jeg skulle på blev Jens Kr. Andreasen kompagnichef, kursus, havde jeg ingen uniform. Den og Knud Pedersen fra Marstal blev næst- skulle jeg hente på distriktet i Svendborg. kommanderende. En dag kom Jens Kristi- Dér havde de heller ingen. Distriktsche- an og tandlæge Pors Hansen ud til mig og fen hed Jørgensen, kan jeg huske. Vi kørte sagde, at jeg var blevet udnævnt til så til Odense, hvor jeg fik udleveret en delingsfører og skulle på kursus. Jeg sag- australsk uniform. Den første jeg traf, var de ja og skulle til Nymindegab. Det blev adjudant ved Regionen, Axel Christian- det andet kursus, som blev afholdt. Det sen, som jeg kendte fra min soldatertid. var et kommandobefalingsmandskursus. Han var sergent på det tidspunkt; nu var Der var ikke helt ryddet op i Nyminde- han kaptajn. Jeg fik udleveret uniform gab. Vi skulle holde os til afmærkede stier m.m. og så kunne jeg tage på kursus. og ikke rende alt for meget rundt. Det var Hvilket skulle vise sig at blive en dejlig Sct. Hansaften, mens jeg var derovre. oplevelse. Da jeg kom hjem, skulle vi jo have nogle En stor del af undervisningen foregik ude medlemmer i hjemmeværnet. Kompagni- i dejligt sommervejr. Kaptajn Vendelbo chefen og jeg tog på turné omkring til var vores lærer. Da jeg kom hjem, skulle gamle soldater for at få dem med. Vi fik jeg prøve på at omsætte det, jeg havde også samlet en del, hvor mange kan jeg lært, i praksis. Det blev nærmest som ikke huske. Men 4 grupper à 8 mand og delingsfører, jeg fungerede. Jens Kristian var chef i 3 år, så blev lærer Rask chef, HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 177

men han rejste fra øen kort efter. I mel- Ulveholm lemtiden var løjtnant Larsen kommet i hjemmeværnet og blev kompagnichef. Vesterbregningemark, 5970 Ærøskøbing. Marstal var begyndt for sig selv i 1950. Hjemmeværnet har altid haft problemer Vi havde en lang tid haft teori rundt med lokaler til instruktion, pladser til omkring i skoler og forsamlingshuse og skydning m.v. en gang imellem holdt vi kursus i Olde- Sådan var det også for Hjemmeværn- marks-lejren samt nogle gange i Gentofte skompagni 4222, hvor vi tidligere holdt Kommunes ferielejr. D.K.B’erne (Danske instruktion på skoler, i forsamlingshuse Kvinders Beredskab) stod for forplejnin- eller på kroer, hvilket selvfølgelig har gen. Vedrørende kursus i Oldemarkslej- været utilfredsstillende, da man enten ren en lille detalje: Vi skulle prøve at sky- havde glemt tavle, kridt, plancher eller de med Energa øvelsesgranater. Jeg tror lignende, ligesom vi selv måtte betale for det var en lille høstak, vi brugte som mål. fortæring, øl m.v. Jeg prøvede også at ramme. Desværre ramte granaten jorden ca. 5 meter før Befalingsmændene på Ærø drøftede ofte, målet, til højlydt morskab for alle dem, hvad man skulle gøre, idet man var enige der så på, bl.a. Axel Christiansen. om, at noget skulle gøres m.h.t. lokalesi- tuationen, såfremt man skulle holde sam- I starten havde vi lidt besvær med de men på kompagniet. radikale. Et af sognerådsmedlemmerne advarede mod at melde sig til hjemme- Man forhørte sig i Distriktet om der var værnet. – Det var noget forfærdeligt nogen hjælp at hente, specielt i økono- noget! Det kunne føre til det aller- misk henseende. Naturligvis kunne værste… hjemmeværnet som sådan ikke hjælpe, Jeg ringede til ham for at høre, hvad han idet alle kompagnier i 1960’erne var i mente med det. Det ville han ikke snakke samme situation og manglede hjemme- om i telefonen. Jeg spurgte, om det kunne værnsgårde, der skulle afhjælpe lokale- passe ham, hvis jeg kom om til ham, så vi situationen og fremme det kammeratskab kunne snakke om det. Det måtte jeg godt. og sammenhold, der efter en instrukti- Så sagde han, at han ikke mente så meget onsaften kunne skabes over en kop kaffe med det. Det var mere hans indstilling til eller en øl. militæret. Så det endte meget fredeligt. På Ærø blev 8 befalingsmænd enige om, Skydning prøvede vi også på skyttefore- at vi måtte tage sagen i egen hånd, og vi ningernes baner. Vi havde ingen skydein- måtte selv købe en ejendom til formålet, struktør. Det så vi stort på. Vi havde flere således at vi kunne få en hjemmeværns- gamle skytter fra skytteforeningerne gård. med, og vi var meget forsigtige. Senere fik vi lavet en skydebane og fik en instruktør Vi så på forskellige muligheder, idet vi uddannet. Vi havde efterhånden fået et opstillede de krav, at ejendommen skulle pænt stort kompagni. Da flyverne og ligge ret ensomt, så vi ikke forstyrrede marinerne begyndte, måtte vi afgive nog- naboer, og der skulle være et egnet terræn le til dem ud over afgivelser ved udskil- til øvelser samt at købesummen var over- lelsen af Hjemmeværnskompagni 4223, kommelig. (Marstal). Vi holdt flere gode øvelser sam- men. Undertegnede hørte, at ejendommen »Ulveholm« var til salg. Da jeg kendte eje- Jens P. Jensen ren, besøgte jeg ham, og han erklærede 178 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjem m evæ rnsgård en »Ulveho lm « restaureres i vinteren 1964-65. sig interesseret i at sælge, idet han for- huse af udenøs folk. Ejendommen lå såle- langte 50.000 kr. for ejendommen. Han des meget ugenert, og terrænet fra ejen- oplyste, at en nabo, der havde et feriehus dommen til Skovby var ubeboet, ca. 5 km ca. 100 meter fra» Ulveholm«, var interes- i afstand, og meget kuperet, altså alle seret i at købe, og han havde budt 45.000 tiders øvelsesterræn med jord ned til for ejendommen, hvilket havde gjort eje- stranden og eget tilliggende på 3.5 ha (ca. ren – en ældre landmand – lidt sur, da han 7 tdr. land). mente, at hans pris var den rigtige. De øvrige befalingsmænd blev kontaktet, Jeg spurgte ejeren, om han ville sælge her og vi beså sammen ejendommen, idet jeg og nu for 50.000 kr., hvilket han bekræfte- undlod at fortælle, at jeg havde købt den. de, og jeg skrev en kort slutseddel, som vi Jeg ville ikke have, at de skulle føle sig begge underskrev, og jeg var nu en gårde- presset til at gå med i handelen. Men alle jer. Jeg bad de højere magter om, at de var begejstrede, da ejendommen til fulde øvrige 7 befalingsmænd ville gå med i opfyldte de krav, som vi havde stillet, så handelen, men jeg turde ikke vente med købet blev accepteret. Så nu var vi 8, der at indgå den, da naboen ganske givet vil- ejede »Ulveholm«. D.v.s. Sparekassen eje- le gå op i pris. de ejendommen, da vi lånte hele købe- summen mod solidarisk hæftelse. »Ulveholm« ligger på en sidevej til kom- munevejen fra Bregninge til Borgnæs; Kompagnichefen Axel Larsen gjorde et sidevejen er ca. 500 meter og med 3 ejen- stort arbejde i sine forhandlinger med domme, hvoraf 2 benyttedes som fritids- distriktet om betaling af lokaleleje, udlån HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 179

af møbler og inventar fra hjemmeværnets hold og kammeratskab end tidligere, idet depoter rundt om. vi også kunne hygge os sammen. »Ulveholm« er en énlænget bygning i Det skal bemærkes, at beboelsen blev til 2 røde sten og med et godt tegltag. I den værelser, bl.a. et med terrænbord samt et vestlige del var der beboelse, hvor vi stort tredie og større værelse beregnet til grup- set kunne bruge indretningen, som den peinstruktioner med plads til ca. 15 var. Den østlige del indeholdt stalden mand. Dertil et køkken, som i dag med med plads til heste, køer og grise passen- velvillig hjælp fra distriktet er med køle- de til ejendommens tilliggende af jord. skab, el-komfur, og senest har kompagni- et selv anskaffet en mikrobølgeovn. Vi fik i beboelsen plads til to toiletter og et Loftet blev indrettet til skydebane samt baderum. Stalden var det store hoved- radiorum, og et udhus på ejendommen brud, idet der i mange år havde været blev af distriktet lavet til depot og våben- kreaturer på ejendommen, og vi var ban- kammer. ge for, at vi kunne få vanskeligheder med I 1968 oprettede bygningstjenesten en eventuelle lugtgener. Men vi gik i gang, skydebane med 100 meter-, 200 meter- og idet vi gravede gulvet ud i en meters dyb- 300 meterbane ned mod stranden og med de og fyldte nyt sand i hullet, isolerede og frit skud mod Drejø, ca. 8 km væk. Vi har støbte nyt cementgulv. Væggene blev Danmarks smukkeste skydebane. banket rene for kalk og puds, og vi smur- te med noget, vi havde fået anbefalet, Vi ejere måtte skaffe penge til renter og hvorefter der blev pudset igen og isoleret. afdrag samt vedligeholdelse. Den opnåe- Loftet fik samme omgang. Vi har aldrig de lokaleleje rakte ikke, så vi lejede ejen- haft lugtgener i den gamle staldbygning, dommen ud på ugebasis om sommeren der nu var blevet til en sal på ca. 50 kva- til turister. Der var god søgning, men også dratmeter. meget arbejde, idet ikke alle gæster tog det bogstaveligt, at der skulle gøres rent Hele vinteren 1964/65 blev brugt til arbej- ved fraflytning. Det måtte vi ofte selv de om aftenen og i vore weekends, og gøre. mange fra kompagniet gav en hånd med, I tidens løb flyttede et par af ejerne fra så vi havde altid fagfolk til rådighed. Vi øen, et par afgik ved døden, så vi reste- lagde centralvarme ind, idet et firma, der rende kunne se, at der skulle gøres noget. lavede fjernvarme i Ærøskøbing, gratis stillede en næsten ny centralovn til rådig- Der blev taget kontakt med Ærøskøbing hed for os. Kommune, og ejendommen blev tilbudt denne. Efter lange forhandlinger accepte- De første to år dyrkede vi selv jorden, idet rede Ærøskøbing Kommune at overtage et par landmænd i kompagniet udførte »Ulveholm«, idet Hjemmeværnet tilbød markarbejde og såede korn. Men derefter en langvarig lejekontrakt. Vi accepterede, forpagtede vi jorden ud, idet egen dyrk- at øens skolebørn kunne bruge ejendom- ning ikke var særlig lønsom. men til kurser under opsyn af lærere og i samråd tidsmæssigt med kompagniche- I foråret 1965 blev »gården« indviet med fen. repræsentanter fra distriktet og de øvrige Samarbejdet mellem kompagniet og sko- værn. Vi havde nu foden under eget bord ler fungerede gnidningsløst, og kommu- og jord. Kompagniet havde nu et sted, nen kan se, at det var en fornuftig beslut- hvor vi kunne samles til instruktion og ning med købet af »Ulveholm«. øvelser. Der fremstod et større sammen- Købesummen blev 250.000 kr., og efter 180 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

indfrielsen af lån kunne vi ejere få vores fyn, men var, da hun blev gift, flyttet til udlagte penge gennem tiden tilbage, til- Ærø. lagt en rimelig forrentning, men selvføl- 7 lotter gennemførte grundskolen, som gelig ingen fortjeneste, hvilket vi heller blev afholdt tirsdage på »Terrassen« i ikke satsede på. Vi ønskede kun, at »Ulve- Ærøskøbing med distriktslotte Hulda holm« skulle eksistere efter os. Kragh og lottekompagnichef Else Hansen som lærere, bistået af befalingsmænd fra Efter salg til kommunen er der af denne hjemmeværnskompagniet. Herefter blev og af hjemmeværnet ofret en del på ved- vi designeret til hjemmeværnskompagni- ligeholdelse. Gården er nu i tip-top stand et, hvor vi blev godt modtaget. Det var og opfylder sine formål. samtidig med, at hjemmeværnsgården Ulveholm blev overdraget til hjemme- Jeg tror, at anskaffelsen af »Ulveholm« værnet. var med til, at hjemmeværnet på Ærø kunne overleve. Jeg personligt vil nødig Uddannelsen blev i første omgang i sig- været gået glip af vinteren 1964/65, hvor nal- og forplejningstjeneste. Signaltjene- vi alle lagde kræfterne og vores fritid i sten med de gode gamle SMH (Sen- arbejdet med at få »gården« op at stå. der/Modtager, radiotype H)-stationer, og Navnet »Ulveholm« siges at stamme fra, læremester var delingsfører P. Haals. I at den sidste ulv på Ærø blev skudt i dette drejlstøj rykkede lotterne ofte ud – og de område. var meget afholdte. To lotter blev senere Slutteligen det gamle ord: Sammenhold sendt til Haderslev – Skamlingsbanken – gør stærk. på gruppeførerkursus. Alle tiders ople- velse, men en hård omgang og helt hjer- Mo gens Kristensen. neblæste ved hjemkomsten. »Ulveholms« historie er fortalt af Mogens Ærølotterne fik meget støtte, især fra Kristensen, tidligere advokat og en af Hulda Kragh og Else Hansen, som har hovedkræfterne i købet af Ulveholm. æren af, at alt fungerede så godt. Hvor Mogens Kristensen er stadig aktiv i kom- har de overnattet på Ærø mange gange! pagniet, hvor han har sin egen lille På et tidspunkt medbragte de selveste sprængningsgruppe samt er gruppefører korpschefen, Louise Gerlach-Nielsen og for vores seniorer. MK har gennem tiden regionslotte R. Vagner-Nielsen. været gruppefører og næstkommande- Vi fremviste seværdigheder i Ærøs- rende i kompagniet, de gange en sådan købing, og om aftenen var gæster, lotter har manglet. Men hans hjerte ligger inden og kompagniets befalingsmænd til en for sprængning, og her har han i tidens sammenkomst på Ulveholm. Vi var 8 lot- løb været instruktør og udført mange vel- ter fra starten, nye kom til, andre trådte lykkede sprængninger, men det er en helt fra, så med kun enkelte nye lotter kunne anden historie. man ikke gennemføre grundskole på øen. Så måtte man rejse udenøs, bl.a. til Leo Holm, kompagnichef. grundskole på Langelandsfortet. Her på Ærø har vi altid haft godt samar- Lotterne bejde de forskellige værn imellem. Den første lottegrundskole på Ærø starte- Bo d il Elverhø j. de i 1963 efter et dagligstuemøde hos Solveig Lundtang-Jensen i Vindeballe. Hun havde tidligere været lotte på Syd- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 181

Peder Haals beretter om en aktiv delta- Pasto r Ole Ø. Gad e ud næ vnes til k o m p agnichef gelse i kompagniets aktiviteter og specielt 25. m arts 1971 p å Hjem m evæ rnsd istrik tets k o n- om signaltjenestens udvikling i kompag- to r i Wiggers Gård , Svend bo rg af d istrik tsled er niet. I lighed med andre kompagnier o berstlø jtnant M. K. Sø rensen omtales specielt brugen af SMH- statio- nen, som trods sine luner kunne virke til- fredsstillende. Peder Haals har deltaget som instruktør ved distriktets første uddannelse af SMH- operatører sammen med signalofficeren Bill Westergaard og O (Operations)-offi- cer Hardy Kristensen. Peder Haals og hans signalhold har altid været i æteren og ofte deltaget i øvelser – ikke blot på Ærø – men også ved større øvelser på Fyn. Derudover har han i en periode forestået kompagniets beholdninger som våben- mester. Grup p efø rer giver befaling til grup p en. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 182

Øvelse »LILLA SIMULANT« juni 1978 p å Ærø . Øvelse »PÅ PLADS« Ærø 1981: Om bo rd p å MHV 91 i Ærø sk ø bing Havn. 183 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4223 Næstkommanderende ÆRØ. Knud Ped ersen Oprettet 15/5 1950. 1/7 1950. Sogne: Marstal By, Marstal Landsogn og Rise. Overført til Hjemmeværnskompagni 4222 den 14/4 1957. I 1953 var området 15,44 km2. Hjemmeværnstilslutning var 1,06% af områdets indbyggere. Chef Ko m p agnik o m m and ø r A. Stegm ann 15/5 1950. Afsked 1/10 1951, Ko m pagnik o m m and ø r C. Thuesen 1/10 1951. Afsked 14/4 1957. 184 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4223 de taler så stærkt for det, at Hjemme- ÆRØ. værnsdistriktet efter samråd med Hjem- meværnskompagni 4223 har anset det for (MARSTAL). passende at fremkomme med nærværen- de indstilling, samtidig med at indstilling Kilde: fremsendes om bemyndigelse til oprettel- HJVD Sydfyns korrespondance 1957. se af de 2 nye hjemmeværnskompagnier, 4200 Stabskompagni og 4214 Gislev. Nedlæggelse Såfremt begge indstillinger imødekom- mes, vil det betyde, at Hjemmeværnsdi- Ved skrivelse T./ 101 af 14. februar 1957 striktet fra 15/4 1957 omfatter i alt 20 indstillede Hjemmeværnsdistriktet om at hjemmeværnskompagnier.« få bemyndigelse til pr. 15/4 1957 at ned- lægge Hjemmeværnskompagni 4223 sign. A. Christiansen. Ærø. Som motivering blev det anført, at det nu definitivt var opgivet at skabe et Hjemmeværnsregionens skrivelse nr. selvstændigt hjemmeværnskompagni O.3. /98 af 15. februar 1957 bemærker: blandt Marstals ca. 2000 indbyggere. »Fremsendes med anbefaling. Hjemme- Det blev blandt andet anført: værnsdistriktets bemærkninger tiltrædes. ...»Det er for en udenforstående uforståe- »Livsbetingelserne» for et Marstalkom- lige dybe skel, der altid har været og sta- pagni har altid været ringe. Området er dig er mellem Ærøskøbing og Marstal, for lille. Et særligt Marstalkompagni blev der i sin tid var baggrunden for at oprette i sin tid oprettet på indtrængende henstil- to hjemmeværnskompagnier på Ærø, ling fra befolkningen under hensyn til selv om det rent talmæssigt stred mod den rivalisering, der stedse har været fornuften. Selv da udviklingen gik bedst, mellem Ærøskøbing og Marstal. var Hjemmeværnskompagni 4223 aldrig Hjemmeværnsmæssigt er der nu tilsyne- oppe på mere end ca. 30 mand. ladende bygget bro mellem de to egne af øen, og befolkningen i Marstal har Man har hele tiden håbet, at styrken, som erkendt, at det ikke er muligt fortsat at i dag er sunket helt ned til 15 mand, kun- opretholde et særligt Marstalkompagni. ne bringes i vejret igen; men nu har man opgivet og er indforstået med at ned- Sign. K. Kjeld sen. lægge kompagniet, hvorefter styrken vil indgå i Hjemmeværnskompagni 4222, Hjemmeværnsstaben kvitterede den 20. som derved vil komme op på 75 mand. marts 1957 med bestemmelse om, at Det er selvsagt med beklagelse, at Hjem- Hjemmeværnskompagni 4223, Ærø blev meværnsdistriktet ser sig nødsaget til at nedlagt pr. 14/9 1957, og personel over- nedlægge et hjemmeværnskompagni, førtes til Hjemmeværnskompagni 4222, men praktiske og fornuftsmæssige grun- Ærø. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 185

Hjemmeværnskompagni 4225, Næstkommanderende LANGELAND NORD Lø jtnant Aage E. Jø rgensen – senere RUDKØBING. 26/7 1949. Afsked 1/1 1951, Lø jtnant Svend Aa. Sk o u Oprettet 1/4 1949. 1/1 1951. Afsked 31/3 1968, 51 mand overført til Hjemmeværnskom- Lø jtnant L. V. Rasm ussen pagni 4226 den 7/5 1951. 1/4 1968. Afsked 31/1 1973, Prem ierlø jtnant J. A. Mad sen Chef 1/2 1973. Afsked 31/1 1975, Sergent P. Meyer Kap tajn Svend Aa. Tho rsen 1/7 1975. Afsked 31/12 1978, 1/4 1949. Afsked 31/7 1974, Lø jtnant To m m y Clausen Kap tajn Preben Due Jø rgensen 1/3 1979. Afsked 31/3 1980, Fg. kompagnichef 1/8 1974, udnævnt Prem ierlø jtnant K. Petersen kaptajn 1/7 1975. Afsked 31/12 1978, 1/12 1981. Afsked 31/12 1988, Kap tajn Preben Meyer Lø jtnant Jan Bernt Hansen Udnævnt 1/1 1979. Afsked 31/3 1980, 1/6 1989. Afsked 31/12 1997. Kap tajn To m m y Clausen Lø jtnant René Larsen Fg. kompagnichef 1/4 1980, udnævnt 1/1 1998. kaptajn 1/3 1982. Afsked 31/12 1988, Kap tajn Kurt Petersen PODEL(POlitiDELing) Fg. kompagnichef 1/1 1989, udnævnt oprettet oktober 1964. kaptajn 1/1 1990 Delingfører Løjtnant Poul Hansen 1964 – 1983, Løjtnant Finn Sørensen 1983 - Styrke 1949 53 mand (excl. lotter), 1953 56 mand + 14 lotter, i alt 70, 1959 59 mand + 41 lotter, i alt 90, 1966 61 mand (excl. lotter), 1974 71 mand (excl. lotter), 1979 69 mand + 17 lotter, i alt 86. 186 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4225, besøg og ved møder i Tranekær, Tullebøl- LANGELAND NORD le, Humble og Bagenkop. Mange blev iklædt i Svendborg. Ved Svend Aage Thorsen Senere blev Hjemmeværnskompagni og Robert Kaas Ibsen. 4228 delt, og den 1. januar 1950 opret- tedes Hjemmeværnskompagni 4229, Hjemmeværnsforeningen Bagenkop. Den 9. april 1951 deltes Hjem- meværnskompagni 4225 og man oprette- Da modstandskampen sluttede i maj de et nyt Hjemmeværnskompagni 4226 1945, og man så småt begyndte at opløse Tranekær. Hjemmeværnskompagni 4225 de forskellige organisationer, der havde havde i 1953 Rudkøbing by med et areal kæmpet mod tyskerne, ja, så ville der op- på 1.3 km2 som område. Man oprettede et stå et tomrum af en eller anden art, som koordinerende led for de langelandske skulle udfyldes. Det blev stærkt overvejet kompagnier – et hjemmeværnsafsnit – og det følgende belyser hele den vanske- hvor Kaj Ahlefeldt blev chef. lige tid, der fulgte. Man brugte i begyndelsen retssalen i Hjemmeværnsforeningen her i Rud- Rudkøbing som mødested. Denne sal købing startede i 1945 med Thorsen og lugtede gerne af naftalin dagen efter. Robert Toft Jacobsen. Mandag den 2. juni Ellers afholdtes møder på den gamle Bys- 1945 blev frihedskæmperne hjemsendt og kole, nu Politistationen, og på socialkon- politiet tog over. Ledelsen af frihedskæm- toret. Der var depot på Rådhuset. perne var Kaj Ahlefeldt Laurvig, Svend Aage Thorsen og N. Danelund. Oberstløj- Hjemmeværnet tnant K. Kjeldsen, Region IV samt distriktslederen i Svendborg kaptajn Jør- Vinteren 1948 rejste lensgreve Ahlefeldt gensen henvendte sig i 1949 til Thorsen i og Svend Aage Thorsen, henholdsvis til hans fars forretning, hvor Thorsen var Svendborg og Odense for at blive uddan- disponent. Disse herrer ville have Thor- net, så de kunne stå for enheder af det sen som kompagnichef for et kompagni. kommende, statslige hjemmeværn, der De henvendte sig, fordi Thorsen ikke hav- blev oprettet 1. april 1949. de sendt ansøgning om at blive kompag- nichef. Det skulle man dengang. Svend Aage Thorsen fortæller her om en Det tog en hel formiddag i Thorsens af sine mange oplevelser i Hjemme- forældres stue at overtale Thorsen. Han værnskompagni 4225: rådførte sig så med sin kone Carla, og det blev et ja. Thorsen, Ahlefeldt og Dane- Det var i begyndelsen, vel i 1949-50. Thor- lund blev iklædt i Svendborg i australske sen, kabelmester Jørgensen og en hjem- uniformer. meværnsmand fra Faaborg var med i en stor øvelse på Fyn. Det var snestorm; den- Thorsen fik tildelt Rudkøbing og Nord- gang holdt man også øvelser i snevejr. langeland som kompagniområde, be- Disse tre var på vej over en jernbaneover- nævnt Hjemmeværnskompagni 4225 og skæring, hvor der ikke var bom. Pludse- N. Danelund fik Sydlangeland, benævnt lig ser Thorsen, som kørte, et tog komme Hjemmeværnskompagni 4228. Grænsen buldrende, kun en mørk skygge kunne blev Rudkøbing – Spodsbjerg. Cheferne anes samt togets forlygte. Toget tørnede skulle hverve nye folk ved personlige ind i siden på bilen, og på en heldig måde drejede bilen, så den fulgte togets retning. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 187

Hele siden af bilen blev skrællet af, og Ko m p agnichef Kurt Petersen ved ind gangen til Thorsen erindrer endnu, hvordan han så »H u le n« togets store hjul og plejlstænger dundre forbi for at stoppe længere henne. Jør- Specielle begivenheder gensen fik en flænge i ansigtet. Det gav et stort ar, som han altid var mærket af. I dagene 5.-7. juni 1959 deltog en styrke Manden fra Faaborg fik hele »låget«, som på 32 hjemmeværnsfolk, lotter og Thorsen sagde, skrællet af. Thorsen for- pårørende i et besøg hos det svenske bandt dem begge med de forbindinger, hjemmeværn i Rudkøbings venskabsby, de havde fået beordret med af Thorsen. Mjølby. Ansøgning om tilladelse til at Det var heldigt, da man ikke dengang medbringe våben og ammunition til kon- måtte have forbindinger på sig – det var kurrencebrug samt til at optræde i uni- kun krigsberedskab. Dette reddede form blev givet af Forsvarsministeriet. måske deres liv, da de blødte meget. Svend Aage Thorsen løb derefter langs I 1959 deltog kompagniet i en stor øvelse toget og bad dem hjælpe med at skaffe med lokalforsvarsbataljonen, hvor Lan- ambulancer. Man var helt desorienteret, gelandsfortet var involveret. Hele Lange- da man nok havde mærket et bump, men lands hjemmeværn og 6. Regiment (Fyn- grundet sne, intet kunne se. De blev så i ske Livregiment fra Odense) deltog. hast kørt af sted, bilen blev slæbt til skrot og Thorsen fortsatte på øvelse… mærke- Midt i 50’erne afholdtes hvervekampag- ligt nok uden mén, men han glemmer ne i Ørstedspavillionen med konsulent aldrig synet af disse hjul. Blot en hoved- Charles Nielsen fra Region IV som fore- bevægelse, og han var blevet dræbt. Et lil- dragsholder. Der var stor interesse, og der le minde fra én, der overlevede både krig blev opnået gode resultater. og fred, vores gamle chef. I 1974 deltog kompagniet i hjemmevær- Lokaler og skydebaner nets 25-års jubilæumsfestligheder i Taa- singehallen, hvor 17 medlemmer af kom- Fra 1953 til 1982 blev »Staldgården« i Rue Stræde benyttet som samlings- og møde- sted. I 1982 blev Skrøbelev gamle Skole erhvervet, og fra 1988 til 93 anvendtes lokaler på Skrøbelevgård. I 1994 blev CF’s bunker overtaget som ny hjemmeværnsgård, og den blev benyttet sammen med luftmeldekorpset og be- redskabstjenesten. Bunkeren blev døbt »Hulen«. Skydebane blev oprettet i begyndelsen af 50’erne på Longelse Møllegårds jord til stranden. Transport pr. cykel med gevær over skulderen og ammunitionskasser på bagagebæreren. Senere benyttedes sky- debane i Lejbølle. 188 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

pagniet fik overrakt 25-års tegnet. I perio- Kompagnimærket den fra 1984 til 89 har yderligere 16 med- lemmer fået tildelt det, og 4 mand har I 1296 blev et privilegium udstedt af her- opnået anerkendelse for 40 års tjeneste i tug Erik Langben, en broder til hertug hjemmeværnet. I tidsrummet 1959 til Valdemar IV af Sønderjylland, på Trane- 1995 har 5 personer erhvervet Hjemme- kær Gods. Erik Langben benyttede et segl værnets Fortjensttegn. med løvemotiv og tekst SIGILLV ERICI FILII ERICI DVCIS IVCIE I 1985 fik kompagniet sit eget blad = »Eriks segl, Eriks søn, Jyllands hertug«. »Mening« om løst og fast. Det udkommer hver måned. Ved Rudkøbing bys 700-års jubilæum i 1987 skrev Robert K. Ibsen: »Et kompag- Rudkøbing Bys 700-års jubilæum holdtes nis historie«, hvor bl.a. byens segl og fri- i 1987, hvor kompagniet deltog i arrange- hedsbrev blev omtalt. På den måde menterne og havde udstilling i Sparekas- opstod ideen til eget kompagnimærke. sen. Danmarkssamfundet skænkede en Efter en del udkast tæt på det originale fane. Kransenedlægning ved de russiske segl blev løvemotivet mere »kongeligt«. grave og ved skolen. Mærket blev godkendt af kompagniet i oktober 1987 med Region IV´s og Hjem- Ved 50-års dagen for Danmarks befrielse meværnsdistrikt Sydfyns farver. 4. maj 1945 afholdt kompagniet en 14- Ærmemærket bæres på venstre overarm dages mindeudstilling samt 4. maj-festlig- på tjenesteuniform, M/66-uniform og heder og kransenedlæggelse den 5. maj. kampuniform i fredstid. Mottoet er »Hvo intet vover, intet vinder«. Sk o rstenen ved Rud k ø bing Frugtind ustri læ gges ned i 1979. 189 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Motivet bruges endvidere som hoved på »Jeg har kun ét svar: at værne og beskytte kompagniblad, klistermærker og forven- mit hjem, mine kære, mit land«. tes anvendt på krus og skjold som gaver eller præmier. (Erling Pelsen) Hvorfor er jeg i hjemmeværnet »Jeg kan bruge de ting, jeg lærer, i hverda- gen og dér yde en indsats, være bedre for- Ved spredt forespørgsel i HJVK 4225 beredt over for civilbefolkningen i almin- blandt nye og gamle medlemmer blev delighed«. spørgsmålet besvaret således: (Sanitetsgrup p efø rer Annette Rehr) »Først kom jeg i hjemmeværnet på grund af en kammerat, der var i hjemmeværnet, »Det er min måde at yde en aktiv indsats i og jeg var lige hjemsendt fra militærtjene- forsvaret og samtidig leve et normalt ste. Nu er jeg i hjemmeværnet af helt per- familieliv«. sonlige grunde, nemlig for at være med til at værne om, beskytte og bevare det sam- (Op lysningsfo rm and Kim Schm id t ) fund, jeg er vokset op i, at bevare de men- neskelige ideer og værdier. Jeg tror på »I starten som en trods mod dem, der hele ideen«. nedværdigede hjemmeværnet. Jeg er med for fred i frihed«. (Ko m p agnichef Kurt Petersen) (Sk yd einstruk tø r Peter Kristensen ) »Jeg vil ikke have, at mit land bliver besat endnu engang; og så er der et godt kam- »Jeg blev kasseret som soldat. Det ville jeg meratskab«. ikke leve med, derfor valgte jeg hjemme- værnet, så jeg er rustet til at gå med, hvis (Næ stk o m m and erend e Jan Hansen) det skulle brænde på«. »Hjemmeværnet var først for at møde (Tho re Chalas) gode kammerater. Siden har selve ideen givet det hele mere indhold«. »Jeg er med for at forsvare den plet jord, jeg bor på, og hvor mine kære er tilknyt- (Våbenm ester, k o m m and o befalings- tet«. m and Elo Kjæ r Hansen) (Fhv. k o m p agnichef To m m y Clausen) »Mine oplevelser i årene 1939 – 1945 må være svar nok«. (Ro bert Kaas Ibsen) 190 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Ugegrund sk o le august 1977: NORDENBRO sk yd ebane. Patruljek ursus juni 1979: Transp o rt fra Rud k ø bing. 191 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4226, Næstkommanderende TRANEKÆR. Lø jtnant R. F. L. Mo rtensen Oprettet 1/4 1951 ved deling af Hjemme- 1/7 1951. Afsked 31/5 1967, værnskompagni 4225, hvorved Hov, Sto- Lø jtnant Laur. S. Sk o vby ense, Snøde, Bøstrup, Tranekær og Tulle- 1/6 1967. Afsked 1/5 1968, bølle, i alt 107,4 km2 (1953) kom til det nye Lø jtnant C. F. Baud itz kompagni 4226. 1/7 1970. Afsked 31/5 1971, Lø jtnant H. Fo g Chef 1/1 1974. Afsked 30/8 1974, Lø jtnant Karlo Bank e Kap tajn Axel Magnus Wo gnsen 1/1 1976. Afsked 31/3 1977, Kompagnikommandør 9/4 1951, Prem ierlø jtnant H. A. Hansen udnævnt kaptajn 1/7 1951. Afsked 30/4 1/4 1977. Afsked 31/12 1981, 1968, Sek o nd lø jtnant E. V. Jaco bsen Kap tajn Laur. S. Sk o vby 1/4 1983. Afsked 29/2 1988, Kompagnikommandør 1/5 1968, Lø jtnant Vagn Eggert Hansen udnævnt kaptajn 1/9 1973. Afsked 31/3 15/9 1995. 1977, Kap tajn Karlo Bank e Styrke Kompagnikommandør 1/4 1977, udnævnt kaptajn 1/4 1978. Afsked 28/2 1953 80 mand + 20 lotter, i alt 100, 1988, 1959 77 mand + 20 lotter, i alt 97, Prem ierlø jtnant E. V. Jaco bsen 1966 84 mand (ekskl. lotter), Fg. kompagnichef 1/3 1988. Afsked 30/3 1974 95 mand (ekskl. lotter). 1991, Kap tajn Karlo Bank e 1/4 1991. Afsked 29/2 1992, Kap tajn Hans Henrik Rasm ussen Fg. kompagnichef 1/3 1992, udnævnt kaptajn 1/4 1992. 192 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4226, ser for at finde områder, hvor forbindel- TRANEKÆR. serne gik igennem. Problemet var særlig følsomt, når forbindelserne skulle opret- Kilde: Laur. S. Skovby. tes i hele øens længde. Skydeuddannelsen er foregået på baner- Der knytter sig historiske kendsgerninger ne ved Stengade sø, 500 meter syd for til Nordlangeland, idet grevskabet Trane- Grønslettegård, hvor der var 4 skivetræk. kær i ufredstider ved flere lejligheder har Banen blev også benyttet af idrætsfore- samlet øens beboere til kamp mod ind- ningerne. Ved Andemose øst for Stens- trængende fjender. Under 2. verdenskrig gård fandtes en bane med 2 skiveopstil- var Kaj B. greve Ahlefeldt-Laurvig da linger. Siden 1965 er benyttet en 6-skivers også særdeles aktiv og huskes blandt bane øst for Lejbølle. Salonskydebaner andet for den samlede indsats, da en fly- var indrettet på 1. sal på sukkerfabrikken dedok strandede med flygtninge og med kuglefang af salpetersække. Senere krigsfanger i de sidste dage af krigen. De benyttedes en bane i forbindelse med udsultede og trætte skibbrudne blev ind- Tranekær-Tullebølle Idrætsforening i sky- kvarteret og kom nogenlunde til hægter- dehuset ved idrætsanlægget. ne, inden de kunne sendes hjem. Derudover har Tranekær gods ofte lagt arealer til ved kurser og stævner, hvor Lensgreven blev udnævnt til kompagni- man har udført håndgranatkast med chef 1. april 1949 og ansattes til rådighed skarp ammunition, mortérskydning m.v. ved distriktet med arbejdsområde som afsnitsleder for de langelandske kompag- Det var af stor betydning at have gode, nier. Hjemmeværnskompagni 4226 blev egnede lokaler til undervisning og møder et stamkompagni for afsnittets stabs- og for kompagniet. Allerede fra 1951 blev signalhold i følgende periode. Se nærme- lokaler i den gamle godsinspektørbolig re under hjemmeværnsafsnit. stillet til rådighed. Sukkerfabrikkens syd- lige ende blev indrettet og indviet 1. juni En opgørelse over tilslutningen til hjem- 1958 og tjente som samlingssted indtil meværnet i 1953 anførte, at området møn- 1981. En flagparade blev holdt på pladsen strede 80 mand i hærhjemmeværnet, 60 mellem de gamle træer med kompagniet mand ved Luftmeldeskadrille Nordlan- – »mænner« og lotter – opmarcheret geland og 20 lotter. Området havde den under kommando af kompagnichef største tilslutning i hjemmeværnsdistrik- Wognsen. tets område med 2.74% af befolkningen. Afsnitsleder K. B. lensgreve Ahlefeldt- Laurvig overdrog stedet til hjemmevær- Opstilling og uddannelse net og mindede om, at huset var rejst af general, greve Frederik Ahlefeldt, der af kompagniets mandskab har fulgt sam- med opofrelse og kærlighed tjente sit me udvikling som i de øvrige kompagni- land og sin konge i den kritiske tid i er. Signalforbindelser med radio har i den begyndelsen af forrige århundrede. Gre- tidligste tid med ældre radiomodeller ven udtalte sit håb om, at den samme ånd givet store problemer, idet en del moser måtte gøre sig gældende i generalens hus. og lavninger »bremsede« korrespondan- Til stede ved indvielsen var chefen for cen. Dette skyldtes formentlig, at disse Militærregion IV, Fyn, oberst Frigast, områder indeholder en del jernmalm. Det regionsleder oberst K. Kjeldsen, distrikts- krævede en del afprøvninger under øvel- leder A. Christiansen, Langelandsfortets chef orlogskaptajn Jack Nielsen, distrikt- slotte H. Kragh samt de langelandske HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 193

kompagnichefer m.fl. Lokalerne omfatte- tagere. »Tante Lotte« var enerådende på de undervisningslokaler, terrænbord, dette gebet. Men det skal nævnes, at flere køkken, og indkvarteringslokaliteter. De af kompagniets lotter ofte deltog med at første weekendkurser blev af holdt på skaffe, tilberede og servere forplejningen stedet i løbet af sommeren. – heller ikke lensgrevinde Thea Ahlefeldt- Laurvig, som var lottekompagnichef for Hjemmeværnsgården blev benyttet til de langelandske lotter, gik af vejen for at talrige kurser og møder. Traditionelt skrælle kartofler til møde- eller kursus- afholdtes kompagnichefmøder over en deltagere. weekend en lang årrække i lokalerne. Det Fra 1. juni 1981 blev Bøstrup Forsamlings- var en større ekspedition for de udenøs hus benyttet, og lokaler på Helletoftevej 1 chefer at nå frem til mødet. Ruten gik blev taget i brug fra 1 juni 1987 til 1. janu- med færge fra Svendborg til Rudkøbing ar 1994, hvorefter sukkerfabrikkens nord- og derefter med bus til Tranekær. Der lige ende i samme bygning, som blev ind- blev også afholdt lottestævner med delta- viet i 1958, igen blev taget i brug. gelse af fynske lotter over weekends. Mange gange oplevede deltagerne at bli- Øvrige aktiviteter ve inviteret af de særdeles gæstfri værter til at bese slottet Tranekær og slotshaven. I kompagniområdet fandtes ikke særlig vigtige objekter, men den geografiske En særlig omtale skal tilgå »Tante Lotte« beliggenhed frembød kyststrækninger alias fru Reiner Mortensen, som ved alle egnet for søværts landgang og dermed arrangementer styrede køkkenet og for- også muligheder for landsætning fra luf- plejningen sammen med »udstukne« del- Sp rø jtejeep m o nteret m ed SMH-rad io statio n. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 194

ten for at støtte en fjendtlig landgang. Ter- Kompagniet blev derfor også inddraget i rænet er ret gunstigt for at føre en gueril- mange øvelser og har »lagt terræn« til lakamp for stedkendt mandskab. Det var patruljekonkurrencer og mange øvelser derfor en stor opgave at overvåge alle sammen med hjemmeværnskompagnier, aktiviteter og specielt imødegå infiltrati- både fra det sydfynske og det lollandske on af mindre fjendtlige styrker. Den stra- distrikt. Det er karakteristisk for kompag- tegiske beliggenhed skal derfor ses som niets mandskab som et typisk landkom- grund for oprettelsen af et hjemme- pagni, at man har et veludviklet lokal- værnsafsnit for at sikre de langelandske kendskab til egn og beboere. kompagniers koordinerede indsats. Grup p etest o k to ber 1979: Vind ergrup p e BRAVO (4204) lyk ø nsk es af o berstlø jtnant S. S. Mathiasso n. Fv. Grup p efø rer Carl Erik Hansen, S. S. Mathiasso n (d æ k k er fo r Carsten Justesen), Ole Nielsen, Kurt Christiansen, Knud -Henning Hansen, Karl Lund Hansen. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 195

Hjemmeværnskompagni 4228, Næstkommanderende SYDLANGELAND. Lø jtnant V. Lehm ann Sim o nsen Oprettet 1/4 1949. 26/7 1949. Afsked 6/3 1950 (kompagni- Område: Strynø, Longelse-Fuglsbølle, chef i 4229), Skrøbelev, Lindelse (86,50 km2) og Hum- Lø jtnant Ejvin Gejr ble, Tryggelev-Fodslette, Magleby (94,44 6/3 1950. Afsked 16/12 1950, km2). Lø jtnant N. Axel Buch 9/10 1950. Afsked 3/11 1954, 1/1 1950 udskiltes sidstnævnte områder Lø jtnant P. Bay Nielsen som Hjemmeværnskompagni 4229. 1/3 1954. Afsked 1/3 1957, 1/4 1952 tilgik Simmerbølle sogn fra Lø jtnant K. Bjerg Christensen Hjemmeværnskompagni 4225. 1/3 1957. Afsked 28/2 1960, Lø jtnant Bø rge And ersen 30/9 1967 blev Hjemmeværnskompagni 1/3 1960. Afsked 30/9 1967, 4229 lagt sammen med Hjemmeværn- Prem ierlø jtnant P. E. Bay Nielsen skompagni 4228. 1/10 1967. Afsked 1/7 1976, Prem ierlø jtnant K. E. R. Pallisgaard Chef 1/7 1976. Afsked 31/11 1980, Prem ierlø jtnant Aage Christensen Ko m p agnichef Niels Danelund 1/12 1980. Afsked 31/12 1988, 1/4 1949. Orlov 16/12 1950. Afsked 28/2 Prem ierlø jtnant T. G. Rasch 1951, 1/1 1989. Afsked 30/6 1990, Kap tajn Ejvin Gejr Ko m p agnik o m - Prem ierlø jtnant Leif Nø rgaard m and ø r 16/12 1950, udnævnt kaptajn 1/7 1990. Afsked 31/3 1995, 15/9 1951. Afsked 2/11 1954, Sergent Jens Ole Christensen Ko m p agnik o m m and ø r Niels Axel Buch 1/4 1995. Afsked 31/3 1998. 3/11 1954. Afsked 28/2 1957, Sergent Claus Jensen Prem ierlø jtnant P. Bay Nielsen 1/4 1998. Kompagnikommandør 1/3 1957. Afsked 1/10 1967, Styrke Kap tajn Ulrik B. Ahlefeld t-Laurvig Fg. kompagnichef 1/10 1967, udnævnt 1949 58 mand, kaptajn 1/1 1969. Afsked 30/12 1979, 1953 58 mand og 20 lotter, i alt 78, Prem ierlø jtnant P. Bay Nielsen 1958 65 mand (excl. lotter), Fg. kompagnichef 1/1 1975-30/6 1976, 1966 66 mand(excl. lotter), Kap tajn K. E. R. Pallisgaard 1974 76 mand(excl. lotter), Fg. kompagnichef 1/1 1980, udnævnt 1979 80 mand og 11 lotter, i alt 91. kaptajn 1/12 1980. Afsked 31/12 1988, Prem ierlø jtnant Aa. Christensen Fg. kompagnichef 1/1 1989. Afsked 30/6 1990, Kap tajn Tro els Gustav Rasch 1/7 1990. Afsked 31/3 1995, Kap tajn Leif Nø rgaard Fg. kompagnichef 1/4 1995. Udnævnt kaptajn 15/3 1996. 196 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Perioden 1949 – 1967. skydeinstruktør. Nu var der dannet et skelet, som kompagnichefen udtrykte sig, Ved Peter Bay Nielsen og nu gjaldt det om at få sat kød på det. og Aage Christensen. Men det krævede en stor indsats og megen tid at kontakte alle. Bl.a. var 600 Efter befrielsesdagenes glæde og begejst- mand af årgangene 1929- 1944 overført til ring lovede vi os selv og hinanden: hjemmeværnet på Langeland. Hvervnin- »Aldrig mere en 9. april«. Men vi danske- gen skete i delingsførernes fritid, idet de re er jo åbenbart et sorgløst folk og hurti- alle havde et arbejde ved siden af at være ge til at glemme. Man nåede aldrig helt at befalingsmænd. Man søgte i første opfylde ønskerne om et hjemmeværn omgang kontakt med tidligere korporaler med en styrke på 100.000 mand. Mange og hjemsendte underkorporaler. Den 24. mente, at hjemmeværnet var en døgnflue, oktober 1949 kunne den første større som ikke ville overleve mere end en halv iklædning foretages på Rudkøbing Told- snes år. Derfor er det en glæde for »gam- kammer. Ved iklædningen var der også le« medlemmer af værnet at se en kon- en del medlemmer af hjemmeværnsfore- stant styrke på omkring 70.000 kvinder ningen, der nu havde deres våben og og mænd – ikke alle lige aktive – som sta- ammunition med til ombytning. Det var dig slutter op om hjemmeværnet, og som et broget skue af våben: Tyske rifler, nyder det sammenhold og gode kamme- engelske maskinpistoler, et utal pistolty- ratskab, der har kendetegnet os gennem per og masser af ammunition. alle disse år. Vi blev nu indkaldt i hold på 8-10 mand til Ved oprettelsen påhvilede det distriktsle- oberstløjtnant K. Kjeldsen og blev instru- deren, kaptajn Jørgensen, at oprette et eret om tjenesteforhold, og vi fik bl.a. antal kompagnier og ansætte chefer, som besked på, at når der var mødepligt, var i mange tilfælde blev fundet inden for kun eget dødsfald gyldig grund til ikke at modstandsbevægelsens rækker. Stillin- møde op. Kontrakten, som vi skulle gerne kunne søges, og cheferne blev ansat underskrive, gjaldt for ét år. Det må des- på åremål. Hjemmeværnskompagni 4228 værre indrømmes, at der var et stort fra- Sydlangelands første chef blev politifuld- fald allerede efter første år. Ved 25-års mægtig Niels Danelund. Opgaven for jubilæet kunne kompagniet dog stille cheferne var at finde frem til et antal hjæl- med en hel busfuld jubilarer. pere, delingsførere, kommandobefalings- Ved iklædningen udleveredes en tynd, mand og våbenmester/skydeinstruktør. australsk uniform med australske knap- Ret hurtigt ansattes toldassistent Asger per og tilhørende skråhue med røde kant- Strøm Corfixen, Rudkøbing som kom- bånd. Den blev dog ret hurtigt udskiftet mandobefalingsmand. Han udførte et med »Hongkong-modellen«. Der blev fantastisk stort arbejde i de første år. Alle udleveret et nyt svensk gevær model iklædninger og udsendte meddelelser 1896, som var lånt i Sverige. Et langløbet m.v. sad han og skrev på gråt karduspapir og velskydende gevær, som skaffede på en gammel skrivemaskine. De fire kompagniet mange skyttemærker. Med delingsførere Ejvin Gejr, Simon Greve sorg blev de udskiftet med det meget kor- Pedersen, Kædeby, Michael Hansen, tere og brugte Lee Enfield model 53/17. Rødbjerghavn og Bruno Hansen, Broløk- Af udrustning udleveredes en læderliv- ke, blev udnævnt 12/6 1949. Fabrikant rem, 2 gamle patrontasker og et par gam- Lehmann Simonsen blev ansat som næst- le gamascher samt 30 skarpe patroner. kommanderende, og statens motorsag- kyndige Hans Chr. Nicolai Schultz blev Skydeuddannelsen startede på salonba- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 197

nen i Fredskoven ved Rudkøbing og på også meget almindeligt, at en hånd- en bane ved Stengade Sø. Snart meldte værksmester kunne få hele sit sjak med. ønskerne om egen skydebane sig. Ved Mange stort anlagte kampagner med forhandlinger med propr. Busch-Peter- musikkorps i spidsen for marcher eller sen, Longelse Møllegård gik man i foråret berømte foredragsholdere gav sjældent 1950 i gang med at grave med spade og større resultater. Mand til mand-metoden skovl. Synet af kompagnichef og kom- var mest effektiv. mandobefalingsmand huskes endnu. I 1955 overtog Alex Jensen, Rifbjerg, job- Iført skindhandsker og små sko og med bet som kommandobefalingsmand. Han dryppende næser fattede hver sin med- var meget energisk og så aktiv, at han fik bragte barneskovl og med højtidelige samlet en gruppe af rifbjergfolk. Han for- miner tog de første spadestik på projek- stod, at det var nødvendigt, at »pigerne« tet. Men også folk, som havde haft en derhjemme var med. Når han indbød til skovl i hånden før, kom til, og både mar- »dagligstuemøde«, hvor »mænnerne« fik kørgrav og 100 meter og 200 meter stand- instruktion, havde damerne deres hånd- pladser blev fuldført. arbejde med, og man sluttede med fælles kaffebord. Man mødtes på skift hos de Der blev nu sat ind for at hverve folk. forskellige. Mangen en søndag blev anvendt til dette De første år mødtes grupperne mange formål, og det var ikke usædvanligt at få forskellige steder. Skolerne i Hennetved 15 mand en sådan god dag. Når der rigtig og Lindelse, forsamlingshusene i Lindel- »gik hul på bylden« i en landsby, kom se, Longelse og Skrøbelev og rundt hos både læreren, købmanden, cykelsmeden, delingsførere og gruppeførere. Fra 1954 kromanden, bageren, mekanikeren, blev Lindelse Kro meget benyttet til film fodermesteren og landmanden. Det var og instruktionsmøder. SMH-statio n installeret i »p ræ rievo gn« af k o m m and o befalingsm and Alex Jensen, Rifbjerg. 198 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE