Træk af sydfyn

var så store som dueæg, og de larmede angreb på »fjenden«. Altså 5 km fra vores utroligt i nedslaget. Få minutter tidligere position. Vi var på vej mod kysten. Stjer- havde det været stjerneklart. neskuddene kom næsten i flok, mens vi Godt at vi havde de lune fiberpelse på småfrysende ventede på signalet til under kampuniformsblusen. Hvorfor angreb. Af og til brummede et fly over stod vi her, min makker og jeg? Der var 20 himlen med blinkende lanterner. Snart lå års aldersforskel på os, og vi var næsten vi 15 mand og ventede i grøften. »Jobbes« gennemblødte. Måske gjorde vi det her, hold skulle udføre afledningsmanøvre fra fordi vi ikke kunne lade være. Måske ville strandsiden ind mod Svendborg. Vi vi ikke nøjes med passivt at se alle de kri- andre fra hovedstyrken rykkede frem ge, som vistes i TV. Men filosoferen er far- langs et dige med skudklare våben. Fjen- lig, når fjenden lurer i krattet. den erkendte os, da vi sneg os over hun- Efter en grundig rondering trak vi os ud detræningsbanen. Men de blev totalt af skoven og meldte til kompagnichef overrumplet af vores afledningshold. Franz Lüthi, at der sandsynligvis ikke var Efter en heftig ildkamp nedkæmpede vi nogen fjendtlig base her. »Rigi« fik en våd sydlangelænderne og tog deres flag på sok i en bæk, inden vi nåede tilbage til kommandostationen. Husomvej. Efter øvelsen ventede vi i grøften ved Over radioen hørte vi, at andre af vore Skårupørevej, hvor Maj-Britt hentede os i patruljer havde fundet fjendens kom- bussen. Klokken var 3 om natten, da vi mandostation tæt på kysten ved Skårup ankom til Sølund for øvelsesgennemgang Skovmølle. Altså ude ved kommunens og kaffe med spegepølsemadder. En øvel- nye rensningsanlæg. Alle patruljer kald- se som stod i herlig kontrast til en aften tes til samlepunkt med henblik på et hjemme foran fjernsynet. Patruljeø velse 1981. 249 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Franz Lüthi »Borris-lejren« står der på skiltet lige før på våbenkontrolbesøg: Borris kirke. Da vi nåede frem til p-plad- sen, myldrede det overalt med hjemme- På grund af øget risiko for våbentyverier værnsfolk fra det fynske hjemmeværn. blev kompagnicheferne pålagt at tage ud 4240´s skydehold var på 9 mand: Franz, til alle, der havde fået udleveret våben. Bjørn, Finn, Roland, Christina, Brian og Det skulle være et personligt besøg for at Palle. 5 geværskytter og 1 maskinge- øge opbevaringssikkerheden. Rundturen værskytte samt 3 maskinpistolskytter var var lang, fortæller Franz, og konklusio- på vej. Den skarpe ammunition blev nen blev, at kompagniets våben blev udleveret til hele dagen. En af dem var opbevaret fuldt forsvarligt. Ideerne var også Carl Gustav (panserværns-)skytte. ofte både kreative og utraditionelle, slut- Solen skinnede fra en dejlig september- tede Franz Lüthi. himmel, og vi marcherede i lige linie forbi Borrislejrens nymalede, svenskrøde Gudsø ´94 – blev til Bøjden ´94: barakker; ladet med ildkraft. Foran os var der 7000 tdr. land hedeørken med den Bykampøvelse i CF-ruinbyen ved Gudsø smukke, senblomstrende lyng. Skyde- Vig lød det lokkende tema på månedspla- hold nr. 13, det var os. I år var indskyd- nen. Helt ovre ved Kolding! Men turen fik ningsbanerne sparet væk. Det måtte vi jo en overraskende vending. Da styrken bare tage til efterretning. Altså direkte til nåede frem, var ruinbyen ikke tilgænge- bane nr. 3, kampskydning. Siddende bag lig for hjemmeværnet. En lodsejer på en militærlastbils umagelige sæder. spærrede vejen, og så gik turen til Bøjden Som gammel befalingsmand havde jeg skydebane ved Faaborg. Nyt tema: Sky- fået den ære at lede gruppen gennem debanelørdag! kampene. Bag nogle fyrrebuske ladede vi Hver skytte fik vist affyret over 200 skud, våbnene med skarpt. og en deltager udtrykte det således: »Jeg Foran os lå et bakket terræn, og skydelini- fik ringen for ørerne og ømme skuldre af en afgrænsedes foran af et brandbælte og rekylen fra geværet...!« en vold. Først når vi nåede frem til vol- den, måtte vi afsikre maskinpistolerne. Fodboldturneringen udvides: Carl Gustav (panserværnsvåbnet) var allerede i stilling ude på flanken, og Fra 1994 deltog flere hjemmeværnsenhe- geværskytterne havde allerede fundet der i lokalopgøret på Sølund stadion. For- anledning til at skyde. Inden vi nåede uden de klassiske deltagere 4240 og 4216, frem til volden med maskinpistolerne, deltog fremover 4200 og 4230. I turnerin- brød det løs med kanonslag tæt på vores gen gav en vunden kamp 3 point. Holde- position. Vi trykkede os ned i sandet, ne består af 6-mands hold med fri udskift- medens de andre våben sprøjtede skarpe ning undervejs. projektiler ud over heden. Skiver væltede på række. Bag hver af os var en sikker- Til feltskydning i Borris 1994: hedsofficer med årvågent blik. Da »fjen- dens granatild« blev for stærk, trak vi os Gennem årene har feltskydningen om tilbage, støttet af panserværnskanonen. efteråret i Vestjylland samlet stor tilslut- Den dags opvarmningskamp blev lidt ning fra 4240. Lad os følge kompagniets rodet og kaotisk. oplevelser i 1994: Bane 7 var næste: »Overvågningsskyd- ning«. Et ord, jeg ikke havde hørt, før jeg læste det på sedlen. Mens vi ventede, hør- te vi vilde kommandoråb fra ildåbningsli- 250 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

nien. Det var holdet før os. »Min hæse ler, hvorfra der er god udsyn over heden. forkølelsesstemme får svært ved at leve Skytterne kommer efterfølgende ud i op til det«, tænkte jeg. Gruppen blev ført »hullerne« for at træne med en prøvealar- forbi en lund af graner. To observations- mering. poster blev placeret overfor på en bakke, Vi rykkede tilbage i krattet og efterlod to hvor der var placeret nogle felttelefoner. observatører fremme ved »frontlinien«. Hvis der skete noget ude på heden, skulle Hver enkelt kendte sine skudvinkler, vi tumle op i skydestillingerne på bakken kendte signalerne til at gå i gang. Alle var og lave et ildoverfald. Koordineret spændte, og nogle svedte af nervøsitet ildåbning, præcis skydning, et helvede af over den forestående »kamp«. Opgaven tavshed og så væk. Vi måtte prøve proce- lød ikke særlig hjemmeværnsagtig: Vi duren et par gange, før det var optimalt. skulle standse fjenden og ikke vige fra Kantinebilen holdt på pladsen og solgte stillingerne! kaffe og slik. Vollingvej går parallelt med vores terræn, Herefter kørte lastbilen os til bane 8, hvor og her skulle der være udlagt pansermi- der var et fuldt, elektronisk markerings- ner. Så gik vi i gang! På alarmen rykkede anlæg, som udskrev databon’er med vore vi frem under iagttagelse af skudvinkler træffere. Ventetiden var kort og opgaven og afstandsskitser. Detonationerne brage- var enkel. Fra vore skyttehuller med de foran os. Ned i hullerne og få sand i træbund kunne vi se rigtigt langt ud over næseborene! Borris endeløse Sønderland. Vi hamrede Det hele var overstået, og vi samlede løs på de opdukkende skiver. Jeg udførte patronhylstre i sække. Efter »skrumpletu- ildledelse og skød samtidig med min ren« i Bedforden, knasede det godt i tæn- maskinpistol. derne med sandskorn. Vi havde haft en Dataudskriften viste, at samtlige skiver herlig dag på heden og glædede os til 1995. på nær to var blevet ramt. På bon’en var oplysninger om skiveafstand, tillægspo- Landsstævne´94 i Svendborg: int, skivekode og holdets antal sparede patroner for det samlede hold. »Not bad, Kompagniet havde 23 mand med som at all!«. hjælpere. Så blev vi kørt til bane 5: For interesserede Der blev ydet en meget stor indsats af det var der skarp håndgranatkast. De øvrige sydfynske hjemmeværn ved »Landsstæv- tog et madpakkehvil. ne 94« i Svendborg. 40.000 gæster på »Arme bøj, arme stræk!« Jeg fik ordre til besøg krævede mange frivillige hjælpere. at arrangere et opvarmningsprogram for I alt deltog hjemmeværnet med 450 håndgranatkastere. Nuvel, så fik jeg også mænd og kvinder, der sammenlagt selv varmen! Septembersolens restvarme præsterede 18.000 timer. fra den svindende sommer var virksom, Kompagni 4240 deltog naturligvis også. og himlen var stadig blå som et par husar- 23 mand blev en stor oplevelse rigere. bukser oven over granplantagen. Køretu- Topscorer med hensyn til timer som hjæl- ren virkede uendelig til den afsluttende per blev Flemming Foli med i alt 96 timer bane. Den lå ved ruinerne af en gammel i løbet af 8 dage. Med næsten samme hedeskole, Rabæk Skole; position: i den timetal kom Christina Foli og Martin sydlige del af skydeterrænet. Hansen. Mange andre i kompagniet lag- På ventelinien hørte vi atter detonationer, de tocifrede timeantal i arrangementet. At skud og råb. Og det var absolut ikke det kunne strække sig over 8 dage skyld- dagens første! Holdet før os var i ilden. tes, at landsstævneskytterne mødte op Snart er også 4240 i gang. Afgivelse af weekenden før det store 4-dages stævne. ordre. Jeg er fremme ved de 5 skyttehul- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 251

Brandspande er tunge: forbindelse med Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn via en »361«-radio. Derudover Flemming Foli fortæller: Ved Landsstæv- havde man på indkvarteringsstedet radi- net var der etableret en campingplads til okontakt med de udsendte 2-mands 900-1.000 personer på Hellegårdsvej. Især brandvagter i området. for de deltagende skytter. Hjemmeværnet Der opstod heldigvis ingen ildebrande, havde til opgave at gå brandvagt fra kl. og det var kun få meldinger, som blev 18.00 til kl. 10.00. I løbet af natten skulle rapporteret, f.eks. at yde førstehjælp til der gå patruljer ad forskellige fastlagte en, som havde trådt på en skarp sten, og ruter. På strategiske punkter blev der efterfølgende køre vedkommende på ska- opstillet brandspande. Det drejede sig om destuen. 15-20 spande alene på Hellegårdsvej. Og Vore folk havde naturligvis ikke deres det var et tungt slæb at få dem på plads. våben med på opgaven. Det må konstate- Christina Foli tilføjede, at hun måtte res, at vore kampuniformer absolut ikke slæbe ekstra vandspande ud, idet nogle af egner sig til den intense sommervarme, lejrdeltagerne syntes, at det var smart at som »hærgede« i landsstævnedagene. bruge brandspandenes indhold til at Flere af deltagerne havde næsten lyst til vaske op i. brutalt at klippe kampuniformsbukser- Flemming Foli husker også en anden nes ben af for at få lidt ventilation. »specialopgave«: At have opsyn med Kompagnichef Franz Lüthi deltog som målestanden i lejrens store toilettanke. hjælper ved landsstævneskytternes baner Det skulle foretages med en målepind. Af på Nordenbro. Her var etableret hele 20 en eller anden grund var »omsætningen« skydestandpladser. Franz fortalte, at større end forudset, så kl. 04 om morge- kompagniet havde hjælpere med, både nen stod der et halvandet meter højt som strandvagter og som sikkerhedskon- springvand op fra en af toilettankene. trollører. Marinehjemmeværnet deltog Hasteudrykning efter kloakservicefolke- også her med 2 fartøjer som fremskudte ne. poster i farvandet. Ud over de rent opsynsmæssige opgaver var der også mange oplevelser at hente Landsstævnet 1994 vil der blive talt om i ved snakken med landsstævnedeltager- hele landet. Og det er meget positivt, at ne. Ikke mindst invitationen til at »kysse hjemmeværnet blev synliggjort ved dette piger godnat«. Det måtte hjemmeværns- arrangement. Masser af goodwill har folkene – af tjenstlige grunde – afstå fra! afgjort været en af sidegevinsterne for os. Også alle de sjove og venlige kommenta- rer fra de deltagere, som kom hjem fra - Tak til alle hjælperne. byens diskoteker ud på natten. I hvert fald var der ingen af vore folk, som havde mulighed for at falde i søvn på deres vag- ter, sluttede Flemming Foli. Indkvarteringsstederne: HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 4240 var på plads en hel række steder. Udover lejren på Hellegårdsvej også ved Nordre og Vestre skoler, Teknisk Skole, Ottes Hul, Heldagergårdsvej og Rantzau- sminde Camping. Brandvagterne havde 252

AFSNIT XI Kvindekorpsene Ved Else Hansen Danmarks Lottekorps Lottekompagni 423 (omfattende Langeland): Chef for Thea Ahlefeld t-Laurvig Lottedistrikt Sydfyn: 1/12 1955 – 31/12 1970, Anne-Grethe Knud sen Huld a Kragh Fg. lottekompagnichef 1/1 1971 – 30/4 1/1 1952 – 31/3 1968, 1971. Udnævnt 1/5 1971. Ingrid Rasm ussen Afsked 31/5 1978. 16/4 1968 – 30/6 1975, Else Hansen Næstkommanderende 1/7 1975 – 31/7 1981, Anna Jensen Lottekompagni 421: 1/8 1981 – 31/12 1985, Ellen Barfo ed Mette Ærenlund 1/12 1955 – 31/3 1965, 1/1 1986 – 30/9 1989, Inga Huusfeld t 1/4 1965 – 31/12 1969. Lottekompagnichef Lottekompagni 422: Ninna And reassen Lottekompagni 421 1/4 1965 – 30/6 1971, (omfattende sydøstlige del af Hjemme- Helga Rasm ussen værnsdistrikt Sydfyns område): 1/7 1973 – 30/6 1975. Huld a Kragh Lottekompagni 423: 1/12 1955 – 31/8 1961, Elsebeth Lund Else Hansen 1956 – 30/6 1975. Fg. lottekompagnichef 1/9 1961 – 1/3 1962. Udnævnt 1/3 1962. Lottekompagnichef til Afsked 30/6 1975. rådighed ved Lottedistrikt Sydfyn: Lottekompagni 422 (omfattende nordvestlige del af Hjemme- Ninna And reasen værnsdistrikt Sydfyns område): 1/7 1975 – 30/9 1977, Lis Langæ ble Gud run And reassen 1/1 1978 – 30/1 1980, Fg. lottekompagnichef 1/12 1955 – 31/12 Anna Jensen 1956. Udnævnt 1/1 1957. 1/2 1980 – 31/7 1981. Afsked 30/6 1971, Ninna And reassen 1/7 1971 – 30/6 1975. KVINDEKORPSENE 253

Fø rste fynsk e lo tted ag i Christiansm ind e 8. juni 1947. Oprettelse Danmarks Lottekorps blev oprettet som en forening den 9. april 1946 af en kreds af kvinder under ledelse af Ingrid Dreyer. Man ønskede et kvindekorps med stær- kere tilknytning til forsvaret, end det var muligt under »Danske Kvinders Bered- skab« (DKB), der under besættelsen hav- de udført civilt, socialt hjælpearbejde. Mange af Danmarks Lottekorps stiftere og første medlemmer havde været med- lem af DKB. Lottekorpset fik af »Dansk Luftværnsfor- Unglo tterne serverer m id d ag i Fo rsam lingsbyg- ening«, som DKB hørte under, tilladelse ningen, Svend bo rg 8. juni 1947. til at overtage navnet »De Danske Lot- ter«, som luftværnsforeningen den 2. Det blev ligeledes tilladt medlemmer af november 1940 havde fået retten til at Danmarks Lottekorps at benytte de hidti- anvende af den finske lotteorganisation. dige DKB-uniformer, dog med visse min- Ordet »Lotte« har sin oprindelse i den fin- dre modifikationer. Danmarks Lotte- ske digter Runebergs digt »Fänrik Stål« korps modtog ikke nogen form for (ca. 1850), hvori digteren berømmer mar- offentlig støtte, hvorfor medlemmerne ketendersken »Lotta Svärd«: dels måtte betale kontingent, dels måtte betale alt selv – også uniformen! Endnu kan det hænde en brav soldat I november 1946 oprettedes en landsdæk- at ved arnens lystige skær, kende »Unglotteafdeling« for 14 – 16 åri- han træffer en gammel krigskammerat, ge piger. som kendte Lotta Svärd. 254 KVINDEKORPSENE

Kvindeligt Hjemmeværn: 1946. Umiddelbart efter og navnlig i åre- ne efter blev der oprettet kredse bl.a. i En anden organisation var »Kvindeligt Faaborg, Nyborg, Rudkøbing, Tranekær, Hjemmeværn«, der omfattede hjemme- Hesselager og flere andre steder. I Ringe værnsforeningernes kvindelige personel. blev kredsen først oprettet den 5. novem- I august 1948 nedsatte kvinderne inden ber 1951. for hjemmeværnet et udvalg, der skulle arbejde for at muliggøre en fortsættelse af For hver lottekreds blev valgt en bestyrel- kvindernes medarbejde i forsvaret. se med kredsleder (formand) i spidsen. Blandt de forberedelser, som kvindeud- Mange af disse første kredsledere og valget traf, var tilrettelæggelse af »Kvin- bestyrelsesmedlemmer gjorde et stort deligt Hjemmeværn«, der ville fortsætte arbejde for at få gang i kredsene. Alle bur- det arbejde, som kvindeudvalget havde de nævnes, men det er umuligt. Derfor påbegyndt i hjemmeværnsforeningerne. nævnes blot enkelte bl.a.: Første formand for Svendborg-kredsen Inger Bodelsen. I Den nye organisation trådte i funktion Faaborg-kredsen Musse Jacobsen. Trane- den 1. april 1949. Øverste leder blev Ger- kær-kredsen Elna Mortensen, kaldet trud Christmas Møller. Som leder af Regi- »Tante Lotte« og i Rudkøbing-kredsen on IV (Fyn), der blev stiftet den 24. april Meta Jensen. 1949, valgtes Anna Louise Svenning Han- sen, Svendborg, der i øvrigt samme år Én lotte bør dog nævnes, og det er Ellen blev ansat som sekretær ved Hjemme- Barfoed, Svendborg. Hun afløste Inger værnsdistrikt Sydfyn. Bodelsen som kredsleder i 1955 og be- stred denne post til 1969, samtidig med, Da både Danmarks Lottekorps og Kvin- at hun var næstkommanderende i Lotte- deligt Hjemmeværn havde fælles interes- kompagni 421. Ellen Barfoed var et ene- se i at opnå en overenskomst med For- stående menneske og var aktiv, til hun svarsministeriet og i øvrigt havde var sidst i firserne. sammenfaldende formål og opgaver, blev man enig om at sammenlægge de to De lokale kredse på Fyn var samlet i et korps, hvorved det også ville blive lettere regionsråd med en formand i spidsen. at afslutte en overenskomst. Den første regionsformand var provstin- Sammenslutningen blev en realitet 1. de Wegener, Kværndrup. Hun blev afløst oktober 1950, hvorefter navnet blev af grevinde Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvi- »Danmarks Lottekorps – Kvindeligt dkilde, som døde i 1951, hvorpå lensgre- Hjemmeværn«. Det blev dog ændret igen vinde Thea Ahlefeldt-Laurvig, Tranekær, i 1953 til »Danmarks Lottekorps«. På Syd- overtog. fyn foregik sammenslutningen uden pro- blemer. Kvindeligt Hjemmeværn havde Der blev også oprettet unglotteafdelinger en anden uniform, nemlig blåt battled- flere steder på Sydfyn, bl.a. i Svendborg, ress, men de første par år var både batt- Faaborg og Rudkøbing. ledress og lotternes grå lottedragt tilladt. Allerede i 1946 påtog de nye lotter sig Umiddelbart efter oprettelsen af Lotte- stort, humanitært arbejde. Gennem »Red korpset 9. april 1946, blev der påbegyndt Barnet« hjalp de med at hente franske oprettelse af lokale afdelinger, kaldet lot- børn til Danmark på rekreation. Der blev tekredse, overalt i landet, således også på bl.a. oprettet en sycentral i Svendborg, Sydfyn. For eksempel blev Svendborg hvor lotter syede »nyt tøj« af brugt til bl.a. Lottekreds oprettet allerede den 3. maj Sydslesvig. Unglotterne lavede billed- KVINDEKORPSENE 255

bøger af udklip fra ugeblade til børn der- også deltage som kontor- og signallotter. nede. De syede også tøj til børnene. Den Endvidere var flere lotter med på skyde- første kasse på 55 kg indholdt tøj, legetøj banen mange søndage om året og virkede og billedbøger; den blev afsendt fra som markører. Svendborg til Sydslesvig først i december 1946. Som nævnt var der ingen offentlig støtte til lottearbejdet, så der måtte skaffes pen- Møderne i kredsene rundt på Sydfyn ge. Kontingentet var 6 kr. om året – det foregik de første år navnlig på skoler eller blev ikke til meget. Men rundt i kredsene i forsamlingshuse. Og så skulle der ende- arrangerede man bl.a. basarer med salg, lig gang i uddannelsen. Alle medlemmer lotteri og tombola. Mange af gevinsterne skulle gennemgå en grunduddannelse, blev fremstillet af lotterne selv, andre men hvem skulle undervise? Der udkom gevinster fik vi i forskellige forretninger. direktiver om grundskolens indhold, og Lotterne bagte kager, lavede kaffe og the, enkelte egnede lotter blev sendt på som blev solgt i en oprettet café. Sådan en instruktørkursus. enkelt basar kunne godt indbringe 3 – En grundskoleplan indeholdt bl.a. fag 4000 kr. En anden indtægt kom gennem som: korpslære, tjenestekendskab, mel- salg af lodseder til fordel for Gigtforenin- detjeneste, kort og kompas, medborger- gen og Danmarks Lottekorps. Dette lod- lære, førstehjælp og eksercits. Enkelte fag seddelsalg foregik gennem en årrække. kunne lotternes egne instruktører klare, En morsom ting var, at der på lodsedlerne men ellers fik vi hjælp fra Hjemmeværnet var trykt: Sælges til fordel for bekæmpel- og Røde Kors. Til medborgerlære havde se af gigt og Danmarks Lottekorps. vi en jurist. Det syntes vore »modstandere« vældig Unglotteuddannelsen var lidt anderle- godt om. Lottekorpsets andel af over- des. Vi lærte bl.a. barnepleje, brug af skuddet blev fordelt mellem kredsene i diverse blanketter på posthuset og at slå forhold til antal solgte lodsedler. Pengene op i telefonbøger. Det lyder måske lidt blev brugt til indkøb af kort, kompas, gry- tosset i dag, men i 1946 havde ikke ret der, potter og pander (til forplejningslot- mange privatpersoner telefon installeret. terne) samt senere til inventar. Vi fik årsstjerner, i alt 3, så det mindede måske lidt om spejderuddannelsen. Efterhånden som Hjemmeværnet fik lokaler, kunne man som regel låne loka- Meget af uddannelsen foregik i civil på- lerne dér. Men i Svendborg var lotterne så klædning, for uniformen skulle man selv heldige, at de allerede i 1952 fik eget loka- anskaffe. Og hvordan gjorde man det i le af kommunen. Det blev omgående 1946/47? Der var stadig noget, der hed døbt »Lottereden«. Nu fik lotterne travlt »købekort« fra krigens tid. Nogle lotter med at gøre rent, male, sy gardiner, duge fik farvet lagener og fik syet uniformen o.s.v. De første borde og bænke var lån fra selv. Senere kunne man købe en uniform. Civilforsvaret. Senere blev der indkøbt Det var en grå kjole med hvid krave og møbler af de midler, der var fremskaffet hvide opslag på de lange ærmer. ved afholdelse af lotteri og salg i basarer. Senere kom et lokale mere til, og vi delte Hurtigt kom samarbejdet med hjemme- lokalerne med Hjemmeværnet. værnsforeningerne i gang. Lotterne fik hjælp til uddannelse og de hjalp til ved øvelser. I begyndelsen var det navnlig som forplejningslotter, et arbejde, der blev sat meget højt. Senere kunne lotterne 256 KVINDEKORPSENE

Lederuddannelsen Hermed var de privatejede uniformers æra omme, d.v.s. den grå lottedragt og Efter engelsk mønster oprettede korpset i det blå battledress. Den australske uni- 1947 egne militære lederskoler, idet erfa- form blev gennem årene udskiftet flere ringer fra de allierede lande havde vist, at gange med nye modeller ind til lotternes »kvinder bør ledes af kvinder«. fik den nuværende: blågrøn nederdel For at komme på lederskole skulle man eller bukser, samt grøn jakke ligesom være mindst 21 år og have et godt hel- mændenes. bred. Det skulle man kunne dokumentere Endvidere fik lotterne efterhånden udle- enten ved at have erhvervet idrætsmær- veret kampuniform og støvler. ket eller komme med en lægeerklæring. Fra 1947 – 1951 afholdtes lederskolerne i Den første overenskomst blev ændret i Høje Sandbjerg i Akademisk Skyttefore- 1953 og endelig en tredie gang i 1955 efter nings lejr og fra 1951 på Hjemmeværns- stiftelsen af Kvindeligt Flyverkorps til en skolen i Nymindegab. Senere – efter enslydende overenskomst for de tre kvin- oprettelse af lotteregioner – kunne grup- dekorps: Danmarks Lottekorps, Kvinde- peførerkurser afholdes lokalt i regioner- ligt Marinekorps og Kvindeligt Flyve- ne. korps. Nu fik vi endelig ligestilling med hjemmeværnet m.h.t. tjenestepligt, ud- Overenskomster dannelse, folkeretslig stilling, uniforme- ring og aflønning på kurser m.v. Den 9. marts 1951 sluttedes den første og Organisation betydningsfulde overenskomst mellem Forsvarsministeriet og Danmarks Lotte- Lottekorpset havde stadig sin egen orga- korps – Kvindeligt Hjemmeværn. Det nisation, og det var som medlem af fore- betød også oprettelse af 41 militære leder- ningen De danske Lotter, man havde fået stillinger i korpset: Korpschef, regions- og disse overenskomster. distriktslotter. Lottedistrikt Sydfyn blev oprettet 1. janu- Nu skulle man underskrive kontrakt lige- ar 1952 og dækkede Svendborg amt lige- som personel af hjemmeværnet. Det fik som hjemmeværnsdistriktet indtil opret- en del lotter til at melde fra. Endvidere telse af Distrikt Østfyn 1. januar 1962. Tre led unglotte-afdelingen et knæk, idet lottekompagnier blev oprettet på Sydfyn i aldersgrænsen fra nu af var 18 år. I tilslut- 1955 under lottedistriktet: ning til denne overenskomst blev det Lottekompagni 421 dækkede den sydøst- bestemt, at hver lotte kunne låne en uni- lige del af distriktsområdet form fra hjemmeværnets beholdninger Lottekompagni 422 dækkede den nord- (der dog først skulle opbygges). Men i vestlige del og slutningen af 1951 så vi de første prøveu- Lottekompagni 423 dækkede Langeland. niformer. De bestod af jakke, nederdel, Lotterne stod i nummer ved disse kom- hue og en kappe. Uniformerne blev pagnier og blev derfra designeret til tjene- omsyet af australske mandeuniformer, ste ved hjemmeværnskompagnierne. I der var tiltænkt hjemmeværnet, men var lottekorpsets første år blev lotterne for små til danske mænd. Lotterne var »udlånt« til Hjemmeværnet til forskellige stolte over pludselig at få en uniform, opgaver gennem respektive lottekredse. man ikke selv skulle betale. Uniformerne, Først fra 1952 kom der bestemmelser om navnlig nederdelene var ikke lige kønne. lotternes designering. Lotterne skulle Ofte var der brugt stof fra forskellige buk- have uddannelsen i orden, grundskole og ser til nederdelsbredder og de fire læg. KVINDEKORPSENE 257

Fø rstehjæ lp sud d annelse. Eva Christensen o g Lizzi Nielsen er »o fre«. (1974) funktionsuddannelse. Den 1. april 1952 men efterhånden som bestemmelserne for blev de første 4 lotter designeret til Hjem- uddannelsen blev ændret, blev grundsko- meværnsdistrikt Sydfyn. Men hurtigt lerne gennemført som ugekurser. herefter begyndte designeringen til de Denne form for grundskoler blev en suc- forskellige kompagnier. ces på Sydfyn. På grund af det gode sam- arbejde hjemmeværns- og lottedistrikt Efter den nye hjemmeværnslov i 1961 imellem fik distriktslotten lov at lede dis- blev Lottekorpset en del af hjemmevær- se grundskoler – et meget spændende net, idet der i loven er nævnt: Hærhjem- arbejde. meværnet med Danmarks Lottekorps. Det var nu ikke en betingelse at være Frivillig uddannelse medlem af foreningen, men lotterne stod fortsat i nummer i Lottekorpset. Foruden den pligtige grund- og funkti- onsuddannelse havde lotterne mulighed Lotternes grunduddannelse og befalings- for mange andre udfordringer. I de første lotteuddannelsen foregik stadig i lotte- år oprettede man på Sydfyn flere hold, korpsets regi, men funktionsuddannel- der gennemgik disciplinerne til at sen, såsom stabs-, signal-, radio- og aflægge prøve til idrætsmærke. Senere sanitetstjeneste (førstehjælp), foregik som arrangerede man 8 km. gang hvert år. regel sammen med hjemmeværnet ved Andre dyrkede terrænsport. Flere hold distrikter og kompagnier; forplejnings- har stillet op til DM og en gruppe lotter uddannelsen dog stadig ved Lottekorp- set. Senere kom en anden funktion til, nemlig ABC-tjenesten. I denne funktion blev mange uddannet i såvel spore- som rensetjenesten. Vedrørende grunduddannelsen begyndte Fæ llesvæ rnsgrund sk o le p å Langeland sfo rt 1978 vi på Sydfyn i 1975 at afholde fælles grundskoler for lotter og hjemmeværns- mænd. Kort efter kom også andre værns- grene med. Mange af fagene på en grundskole var alligevel de samme, og vi kunne bedre udnytte instruktørerne. Det var som regel aften- og weekend-kurser, 258 KVINDEKORPSENE

fra Faaborg har da også hjemført et dan- marksmesterskab. Mange lotter har også dyrket selvforsvar. Efter gennemført kursus kunne man gå op til en mærkeprøve. Mange mærker er det blevet til på Sydfyn. F.eks. har Lotte- kompagni 422 på landsplan erhvervet flest mærker to år i træk, nemlig i 1967 og 1968. Skydeuddannelsen var i mange år frivil- Øvelse i feltarbejd er p å grund sk o len 1978. lig og i lige så mange år et stort samtale- emne. Skulle lotter bære våben? I flere år havde lotterne få timers våben- lære på grundskolen. Det var pistolen, man lærte at sikre, adskille og samle igen. Få lotter turde prøve at skyde med den. Senere lærte man om maskinpistol og gevær. I nogle kompagnier fik lotterne lov til at komme med på skydebanen. Sidst i 60erne kunne lotter begynde at få udleveret et våben, hvis ellers uddannel- sen var i orden. Derfor oprettede Hjem- meværnsdistrikt Sydfyn våbenbrugskur- ser for interesserede lotter, så man var sikker på, at uddannelsen var ens for alle. Efter gennemførte skydninger kunne lot- befalede våbenuddannelse, men skulle ten, mod dokumentation fra skydein- alligevel have deres dokumentation for at struktør, lottekompagnichef og hjemme- få udleveret et våben. Det var jo frivilligt, værnskompagnichef, få udleveret et om lotter ville have våben, og enkelte føl- våben, normalt en maskinpistol, i den te sig presset fra kompagniet til at have et. udstrækning, der var våben til rådighed fra depotet. Også lotternes deltagelse i hundetjeneste, Fra 1975, hvor vi påbegyndte fælles- patruljetjeneste og i pionerenheder har værnsgrundskole, fik alle nye lotter den været til stor debat ude i enhederne. Der var naturligvis bestemmelser for disse Hjem k o m st fra terræ ntur i 1950´erne. funktioner, der skulle overholdes. Ved godt samarbejde mellem hjemmeværns- og lottedistrikt fik vi løst opgaverne. For at holde lotternes uddannelse ved lige samt for at højne kammeratskabet, kunne lottedistriktet og/eller lottekom- pagnierne afholde øvelser, stævner og konkurrencer. Det kunne f.eks. være et en felt-weekend, hvor man boede i bivuak, afholdt konkur- rencer i forskellige discipliner samt måske et mindre terrænløb. Som eksem- KVINDEKORPSENE 259

pel kan nævnes et stort stævne i Trane- kær, som lottedistriktet afholdt i 1960. Her deltog ca. 150 lotter fra Sydfyn, Taa- singe og Langeland. Efter ankomst lørdag eftermiddag og ind- Lo tted istrik tets julem ø d e p å Sø lund 1974. kvartering holdtes en times indendørs instruktion før aftensmaden. Kurset blev gudstjeneste i den lokale kirke, derefter opdelt i tre grupper efter deres specialer: frokost; senere på dagen besøg på en her- Sanitet (førstehjælp), forplejning og sig- regård, et slot eller en anden seværdig- naltjeneste. Under middagen foregik den hed. Denne dag blev meget populær, officielle velkomst ved distriktslotte navnlig de første år. Men efterhånden, Hulda Kragh. Korpschef Louise Gerlach som lotterne fik flere opgaver i hjemme- Nielsen talte og overrakte Hjemmevær- værnet, faldt interessen. Dagen blev nets Fortjensttegn til regionslotte R. Wag- arrangeret af foreningen De danske Lot- ner Nielsen, Odense. Aftenen blev ter. anvendt til lektioner i eksercits og efter- En anden dag, som foreningen arrangere- følgende bålfest i Tranekærs slotspark de, var det årlige julemøde. Alle lotter på med tale af regionschefen oberst K. Kjeld- Sydfyn blev inviteret. Sådan et møde sen og underholdning af Rudkøbinglot- kunne i mange år samle 80-90 lotter. terne. Allerede næste morgen kl 05.30 startede Børneordningen man med vækning, spisning og flagpara- de, efterfulgt af instruktion i bl.a. Mens kvindekorpsene bestod, havde vi dækning og sløring ude i terrænet. Nogle en børneordning, der kunne træde i funk- fritimer blev benyttet til besøg på Trane- tion i en evt. krigssituation. Et samråd kær slot. Det store arrangement lededes bestående af medlemmer fra de tre kvin- af Hulda Kragh og E. Lund, Rudkøbing. dekorps og Danske Kvinders Beredskab Forplejningen blev ledet af lottekompag- (DKB) havde på landsplan dannet denne nichef G. Andreassen. Som instruktører ordning. På Sydfyn havde vi også denne var indkaldt kompagnichef A. S. Asmus- ordning. Lotter, der ikke havde andre sen og delingsførerne Bill Westergaard, E. muligheder for at få passet deres børn i en Nielsen, P. Nymann, O. Hvid og Leo given situation, kunne tilmelde dem. Vi Rasmussen. Meta Jensen stod for sanitet- havde aftaler med børnehjem og skoler stjenesten. Kursisterne forlod atter Lan- ude i landsbyerne. De tilmeldte børn var geland kl. 15.20 efter et særdeles udbytte- ført i kartotek, og der var udfærdiget rigt arrangement. identitetsmærker. Ordningen var for børn op til 16 år. Men vi fik heldigvis aldrig Den fynske lottedag brug for denne ordning. Lottedagen var en fridag for lotterne, nærmest en slags udflugt. Den første lot- tedag blev afholdt i Svendborg i juni 1947. Man samledes, for at lotter fra forskellige kredse kunne lære hinanden at kende og udveksle erfaringer. Lottedagen blev afholdt hvert år rundt omkring på Fyn. Dagen startede med 260 KVINDEKORPSENE

Bø rneo rd ningen fungerer und er ø velse. Organisationen »tilpasses« 2000. På denne baggrund vil man udar- bejde handleplaner gældende fra 1987. Et Lottekompagnierne 421 og 422 blev ned- stigende pres for modernisering og ratio- lagt den 30. juni 1975 og indgik i Lotte- nalisering dels fra politisk hold og dels fra distrikt Sydfyn. Lottekompagni 423 blev hjemmeværnets egne rækker er baggrun- nedlagt den 31. maj 1978 og indgik lige- den for, at hjemmeværnet har udarbejdet ledes i lottedistriktet. udkastet til perspektivplanen. Lottedistrikt Sydfyn blev nedlagt den 30. september 1989, og endelig blev Dan- De tre hovedemner er: marks Lottekorps nedlagt den 30. novem- – et krav om ligestilling af mænd og ber 1989. En epoke var slut. kvinder overalt, – et ønske om, at hovedvægten skal Perspektivplan – ligestilling lægges på hjemmeværnskompagniet, Distriktschefens orientering ved befa- – et ønske om mere rationelle og hen- lingslottemøde 15. oktober 1986: sigtsmæssige arbejdsgange, således at »Perspektivplanen er den overordnede kræfterne kan samles om de egentlige målsætning for hjemmeværnet frem til år opgaver. Organisationsændringerne udmøntes i følgende områder: – ligebehandling af mænd og kvinder, KVINDEKORPSENE 261

– entydigt tilhørsforhold, nel, som gjorde tjeneste disse steder, gik – reduktion af paralleladministration, med ind i en ny samlet organisation – størst mulig forenkling, under Hjemmeværnsregion og Hjemme- – bedst mulige udnyttelse af kræfter, værnsdistrikt. I hjemmeværnskompagni- – færrest mulige kræfter til administrati- et indgik lotter på lige fod med mændene og uden nogen form for begrænsning i ve opgaver. lotternes anvendelse. Kun den enkeltes kvalifikationer og fysik vil være afgøren- I distriktets område udgør lotterne 13.4% de for funktionen i hjemmeværnet. af den samlede styrke pr. 1. oktober 1986. Stillingen som kommandobefalings- Mænd og kvinder udrustes og uddannes mand/kommandobefalingshavende er ens. I hjemmeværnsdistriktets indsendte for 47% vedkommende besat med lotter. I bemærkninger til den foreslåede perspek- graderne oversergent/sergent/korporal tivplan er bl.a. anført: er 13.3% af styrken lotter. Under de gæl- dende vilkår må den nuværende repræs- »Det for hjemmeværnsdistriktet mest entation af lotter betragtes som rimelig«. mærkbare vedrørende organisation er gennemførelsen af ligestilling mellem For lotternes vedkommende betød orga- mænd og kvinder. Hjemmeværnsdistrik- nisationsændringen, at Lotteregionen og tet finder denne ligestilling naturlig og Lottedistriktet blev nedlagt, og det perso- Po k alo verræ k k else p å Sø lund . Fv.: Anna Jensen, Mette Ærenlund , d istrik tslo tte Else Hansen o g Anny And ersen. Fo to : Finn Jø rgensen 262 KVINDEKORPSENE

ser med glæde frem til, at den bliver gen- Kvindeligt Marinekorps nemført. Hjemmeværnsdistriktet ser ingen problemer i de foreslåede organisa- blev stiftet 22. juni 1946 som en forening i tionsændringer inden for hærhjemme- lighed med Lottekorpset. På Sydfyn har værnet, og distriktet forventer, at en mere Kvindeligt Marinekorps haft medlemmer lønsom udnyttelse af ressourcer kan bl.a. i Svendborg, Faaborg, Rudkøbing og opnås«; samt: på Ærø – altså i kystbyer, hvor der fandtes »Hjemmeværnsdistriktet skal sluttelig marinehjemmeværn. anføre, at det er personellets håb hurtigt at se organisationsændringer, regelfor- I Svendborg fik man de første medlem- enkling og delegering gennemført til mer ved et møde på »Borgen« den 29. gavn for det daglige hjemmeværnsarbej- september 1951. Der mødte 22 kvinder, de ved kompagnier og distrikt«. og alle 22 startede på grundskole allerede 3 dage senere. Grundskolen varede 150 Lotterne indgik nu direkte i hjemmevær- timer, der skulle gennemføres på 3 måne- nets enheder til glæde for nogle og fortry- der. Den indeholdt bl.a. tjenesteforhold, delse for andre. Lottenavnet måtte behol- medborgerlære, orientering, militær des, men nogle tager det som en anstand, pistolskydning og roning m.v. fornærmelse: man hedder nu »kvindeligt Endvidere skulle man tage samariterkur- hjemmeværnspersonel«. sus og idrætsmærke. Foreningen »De danske Lotter« fortsatte, men med svigtende medlemstal. Det var Man havde ingen kvindelige befalingsha- den eneste måde, lotter fra forskellige vende, men der kom instruktører fra enheder kunne mødes på under hyggeli- København. Der gik et årstid, inden man ge former, bl.a. ved det årlige julemøde. fik uddannet nogle her på Sydfyn. De Men også her kneb det efterhånden med første ledere i Svendborg var Patsy Juel- interessen. Den yngre generation har nok Brockdorff, Lis Sørensen og Paula Schwa- i deres arbejde i hjemmeværnskompagni- nenflügel. Kvindeligt Marinekorps fik erne. overenskomster med Forsvarsministeriet på lige fod med Danmarks Lottekorps. Foreningen »De danske Lotter« blev opløst med udgangen af 1995. I modsætning til Lottekorpset havde Kvindeligt Marinekorps medlemmer ude i landet kommandoforhold direkte til ledelsen i København. Men efter den nye organisation i 1973 med oprettelse af 3 distrikter i Kvindeligt Marinekorps, blev tilhørsforholdet Distrikt 2, hjemmehøren- de i Korsør. Den første chef var Grethe Schulin. Kvindeligt Marinekorps blev nedlagt 31. oktober 1989, hvorefter med- lemmerne på Sydfyn blev organiseret i marinehjemmeværnet. KVINDEKORPSENE 263

AFSNIT XII Hjemmeværnets anerkendelser Hjemmeværnets Fortjensttegn er stadfæstet af Hans Majestæt Kongen efter Forsvarsministeriets indstilling og den 11. februar 1959. Tildeling af for- foregår ordentligvis årligt den 4. maj. Teg- tjensttegnet sker ved kongelig resolution net er tildelt: 1959 Kaptajn Axel A. L. Christiansen (chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn), Forstander Th. Rosenstand (distriktsudvalget), Kompagnichef/kaptajn K. B. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig (Afsnit Langeland), Kompagnichef/kaptajn Svend Kyhl (HJVK 4204), Kompagnichef/kaptajn Erik Mourier (HJVK 4210), Kompagnichef/kaptajn F. L. Billing (HJVK 4219), Kompagnichef/kaptajn S. Aa. Thorsen (HJVK 4225), Delingsfører, løjtnant N. Kr. Hansen (HJVK 4204), Delingsfører, løjtnant P. Johs. Hansen Aaskov (HJVK 4213), Delingsfører, løjtnant Rasmus Jensen (HJVK 4216), Lottekompagnichef Hulda Kragh (distriktslotte for Lottedistrikt Sydfyn), Lottekompagnichef Thea lensgrevinde Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (Lottekompagni 423), Lottegruppefører Ellen Barfod (Lottekompagni 421). 1960 Udskrivningschef Viggo Ramm, Svendborg (HJVK 4240), Delingsfører, løjtnant Gregers Juel (HJVK 4208). 1961 Kompagnichef/kaptajn A. M. Wognsen (HJVK 4226). 1962 Kompagnichef/kaptajn K. Berner-Sørensen, (staben ved HJVD), Kompagnichef/kaptajn Vagn Christensen (HJVK 4213), 1963 Kompagnichef/kaptajn Kaj Ejner Nielsen (HJVK 4211), Kompagnichef/kaptajn Axel Kaj Larsen (HJVK 4222), Halvkompagnifører, premierløjtnant Reiner Friis Lund Mortensen (HJVK 4226). 1964 Kompagnichef/kaptajn Uffe Holmgaard Graversen (HJVK 4240), Kompagnichef/kaptajn Peder Meinert Mortensen (HJVK 4231), Kompagnichef/kaptajn Frode Anthony Olsen (HJVK 4229). 1965 Menig Anders Johannes Vous (HJVK 4229). 264 HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER

1966 Borgmester Svend Aage Andersen (distriktsudvalget). Kompagnichef/kaptajn Jens Otto Mathias Rasmussen (HJVK 4205), Halvkompagnifører, premierløjtnant Hardy E. Kristensen (staben ved HJVD), Delingsfører Vagner Nielsen Aagaard (HJVK 4201). 1967 Halvkompagnifører, premierløjtnant Peter Emil Bay Nielsen (HJVK 4228), Lottekompagnichef Gudrun Andreassen (Lottekompagni 422). 1968 Halvkompagnifører, premierløjtnant Magnus Johannes Ravn Lindegaard (HJVK 4211), Lottegruppefører Elna Mortensen (Lottekompagni 423), Lotte Meta Jensen (Lottekompagni 423). 1969 Kompagnichef/kaptajn A. S. Asmussen (staben ved HJVD), Distriktslæge/kaptajn E. Holst-Jensen (staben ved HJVD), Distriktslæge/kaptajn Kaj Petri (staben ved Hjemmeværnsafsnit Langeland), Halvkompagnifører, premierløjtnant Jens Peder Jensen (HJVK 4222), Delingsfører, løjtnant Knud Mogensen (HJVK 4226), Menig Niels Møller Isaksen (HJVK 4234). 1970 Halvkompagnifører, premierløjtnant Anders Anker Andersen (HJVK 4231), Delingsfører, løjtnant Egon Jørgensen (HJVK 4204), Delingsfører, løjtnant Ole Kristian Petersen (HJVK 4240), Kompagnichef/kaptajn Ole Wessel Fyhn (HJVK 4234). 1971 Kompagnichef/kaptajn Børge E. Jørgensen (Hjemmeværnsafsnit Svendborg), Delingsfører, løjtnant Niels Verner Bødker (HJVK 4219), Delingsfører, løjtnant Otto Vyum (HJVK 4210), Delingsfører, løjtnant Harald Aage Larsen (HJVK 4205), Halvdelingsfører/Oversergent Svend Hansen (HJVK 4228), Menig Laurits Johannes Hovmand (HJVK 4213), Menig Frede Kristian Andreassen (HJVK 4211), Lottekompagnichef/kaptajn Else Hansen (Lottekompagni 421), Lottedelingsfører, løjtnant Hedvig Margrethe Malmstrøm (Lottekompagni 421), Hjemmeværnskonsulent Vøgg Ramming (Hjemmeværnsregion IV). 1972 Kompagnichef/kaptajn Børge H. Kragerup (HJVK 4219), Delingsfører, løjtnant Arthur Hansen (HJVK 4222), Delingsfører, løjtnant Herman Aksglæde Larsen (HJVD 42), Halvdelingsfører/sergent Valdemar S. Haar (HJVK 4219), Menig Alfred Laurits Larsen (HJVK 4211), Halvkompagnifører, premierløjtnant Gerhard I. Poulsen (HJVK 4201), Orlogskaptajn Knud Marquard Pedersen (Langelands Marinedistrikt). HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER 265

1973 Kompagnichef/ kaptajn Helge Falk Hansen (HJVK 4216), Delingsfører, løjtnant Paul Jacobsen (HJVK 4204), Halvdelingsfører/Oversergent Martin Kristian Hansen (HJVK 4226), Lotte Johanne M. Juul (Lottekompagni 422). 1974 Kompagnichef/kaptajn Preben greve Ahlefeldt-Laurvig (Hjemmeværnsafsnit Langeland), Menig Axel greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn (HJVK 4231), Delingsfører, løjtnant Børge Erik Andersen (HJVK 4228), Gruppefører/korporal Axel Frits Petersen (HJVK 4200), Menig Henry Munch Christensen (HJVK 4210), Distriktslotte/kaptajn Ingrid Edith Hansen (Lottedistrikt Sydfyn), Lottehalvkompagnifører, premierløjtnant Elsebeth Margrethe Lund (Lottekompagni 423). 1975 Kompagnichef/kaptajn Poul Heine Jensen (uddannelsesofficer ved HJVD), Kompagnichef/kaptajn Carl Christian Jørgensen (HJVK 4240), Kompagnichef/kaptajn Marinus Børge Andersen (HJVK 4204), Kompagnichef/kaptajn Kaj Flemming Drostrup (HJVK 4234), Halvdelingsfører/sergent Axel Villiam Poulsen (HJVK 4205), Lottekompagnichef/kaptajn Ninna H. Jensen Andreassen (Lottekompagni 422). 1976 Kompagnichef/kaptajn Alfred Pedersen (uddannelsesofficer ved HJVD), Kompagnichef/kaptajn Jørn Fornais Andersen (HJVK 4205). Kompagnichef/kaptajn Preben Josias Feddersen (HJVK 4213), Delingsfører Svend Aage Hansen (HJVK 4240), Delingsfører Hans Laurits Svend Albjerg (HJVK 4219), Halvdelingsfører Tage Gunnar Petersen (HJVK 4211). 1977 Kompagnichef/kaptajn Ulrik Benedict greve Ahlefeldt-Laurvig (HJVK 4228), Kompagnichef/kaptajn Svend Ove Hansen (HJVK 4210), Delingsfører, løjtnant Laurits Søften Skovby (HJVK 4226), Delingsfører, løjtnant Hans Kristian Albert Hansen (HJVK 4213), Gruppefører/korporal Aage Thade Petersen (HJVK 4204), Lottegruppefører/korporal Elna Stockholm Hansen (Lottekompagni 421). 1978 Lotte/kontorassistent Esther Pave (HJVD), Delingsfører, løjtnant Hans Korsholm Frederiksen (HJVK 4200), Lotte/menig I. Husfeldt (Lottedistrikt Sydfyn). 1979 Gruppefører/sergent Carlo Johannes Hansen (HJVK 4225), Gruppefører/sergent Edmund Leo Henry Fransson (HJVK 4216). 266 HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER

1980 Kompagnichef/kaptajn Esger Iver Sehested Juul (HJVK 4201), Gruppefører/sergent Poul Evald Henriksen (HJVK 4213), Gruppefører/korporal Niels Aage Møllegaard (HJVK 4210), Lottedelingsfører, løjtnant Anne-Grethe Knudsen (Lottedistrikt Sydfyn). 1981 Kompagnichef/kaptajn Aage Elef Axelsen (HJVK 4240), Halvkompagnifører, premierløjtnant Poul Weel Krammer (HJVK 4213), Halvdelingsfører/Oversergent Hans Langæble (HJVK 4211). 1982 Kompagnichef/kaptajn Ejgil Lorentz Hjelholt (HJVK 4231), Halvdelingsfører Karl Valdemar Hansen (HJVK 4222). 1983 Lottegruppefører/korporal Margrethe Egelund Rasmussen (HJVK 4205), Halvdelingsfører/Oversergent Svend Aage Hessellund Ovesen (HJVK 4200), Halvdelingsfører/sergent Henning Jensen (HJVK 4216). 1984 Assistent Inge Frederiksen (HJVD), Assistent Karen Marie Vestergaard (HJVD), Byrådsmedlem Jens Jensen (distriktsudvalget), Oversergent Knud Klemmen Christensen (HJVK 4204). 1985 Oversergent Kaj Eshøj (HJVK 4226), Korporal Robert K. Ibsen (HJVK 4225). 1986 Kaptajn Niels Aage Mygind Petersen (HJVK 4234), Oversergent Rasmus Peder Pedersen (HJVK 4219), Menig Arne Keld Nielsen (HJVK 4200). 1987 Menig Mogens Ougaard (HJVK 4200), Oversergent Per Trane Jensen (HJVK 4200), Oversergent Leo Bernhard Drost (HJVK 4201), Oversergent Kaj Erik Riise Petersen (HJVK 4204), Kaptajn Jens Marius Jensen (HJVK 4216), Kaptajn Karlo Banke (HJVK 4226), Oversergent Thorkild Nielsen (HJVK 4234), Oversergent Karen Jensen (Lottedistrikt Sydfyn). 1988 Kaptajn Knud Erik Rosengren Pallisgaard (HJVK 4228), Løjtnant Louis Orry Bendtzen (HJVK 4201), Oversergent Hans Niels Vestbæk Andersen (HJVK 4200). HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER 267

1989 HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER Kaptajn Klaus Jørgen Veltzé (HJVD), Oversergent Poul Frederiksen (POKMP 4230 A), Sergent Louis Bent Jensen (HJVK 4213). 1990 Korporal A. Bentsen (HJVK 4211), Premierløjtnant Aage Christensen (HJVK 4228), Kaptajn Finn E. Jensen (HJVK 4205), Kaptajn Orla M. Rasmussen (HJVK 4211). 1991 Menig Bent Mogens Florczak (HJVK 4204), Kaptajn Peder A. Lauritsen (HJVK 4222), Sergent Svend N. N. Solhøj (HJVK 4219). 1992 Kaptajn Knud Bjerring Hansen (HJVK 4231), Kaptajn Finn Prip Pedersen (HJVD), Løjtnant Sv. Å. Petersen (HJVK 4205), Kaptajn Finn Helmuth Chr. Trapp (HJVK 4234). 1993 Korporal Fl. Holst Knudsen (HJVK 4200), Menig Peder J. Nielsen (HJVK 4204), Korporal Ejv. Rasmus Skov (HJVK 4219), Oversergent Poul Thygesen (HJVK 4231), Heine Grøndahl (distriktsudvalget). 1994 Løjtnant Ove B. L. Veng (HJVK 4205), Løjtnant Kenneth Klingenberg (HJVK 4231). 1995 Løjtnant Bo Engstrøm Lauridsen (HJVK 4216), Kaptajn Kurt Petersen (HJVK 4225), Sergent Jens Henning P. Hansen (HJVK 4226), Sergent Frits Jørgen Dehn (HJVK 4226). 1996 Oversergent Arne Frederik Nielsen (HJVK 4234) Sergent Nielsine Aadahl Christiansen (HJVK 4213) Korporal Karl Flemming Knudsen (HJVK 4204) Menig Hans Jørgen Lassen (HJVK 4234) 1997 Premierløjtnant Torben Justesen (HJVK 4200) Oversergent Aksel Henriksen (HJVK 4211) Oversergent Teddy Wolff Kristensen (HJVK 4228) 268

Oversergent Jens Jacob Larsen (HJVD) Sergent Benny Sørensen (HJVK 4228) Assistent Lene Kristensen (HJVD) 1998 Kaptajn Flemming Hedegaard Rasmussen (HJVK 4200) Oversergent Carl Erik Hansen (HJVK 4204) Korporal Ole Vagn Jensen (HJVK 4213) Stabsbootsmann Peter Wulf, Verteidigungsbezirkskommando 11, Schleswig 25 års tegn o verræ k k es 1. ap ril 1979 til: Preben Thuelund (4201), Lis Lind egaard o g Svend Arne Han- sen (4204 begge rep r. ved k o m p agnichef M. B. And ersen »Salle« 4204), Hans Jensen o g Fro d e Nyho lm (4213), So fus Vald em ar Nielsen, Niels E. Olsen, Gunnar Ped ersen o g Henry Po ulsen (4219), Alfred Bam sk o v No gel (4226), Id a Bertelsen o g Astrid Jensen (4213), sam t Jø rgen Bugge (4240) af che- fen fo r Hjem m evæ rnet generalm ajo r J. And reassen. Ej tilsted e: So fus Vald em ar Nielsen, Id a Bertel- HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER 269

50-års jubilarer i 1999 I jubilæumsåret 1999 forventes tildelt 15 stk. 50-års tegn, 13 stk. 40-års tegn og 31 stk. 25-års tegn. 50 års jubilarer er: Oversergent Svend Aage Hessellund Ovesen (4200), Menig Rasmus Andersen (4204), Menig Poul Jacobsen (4204), Menig Egon Jørgensen (4204), Menig Axel Villiam Poulsen (4205), Sergent Lars Ejner Hansen (4210), Menig Finn Aage Jensen (4210), Menig Kaj E. Nielsen (4211), Sergent Henning Jensen (4216), Menig Jens Arne Jensen (4219), Menig Carlo Johannes Hansen (4225), Menig Ejnar Delfs Jensen (4225), Menig Svend Aage Thorsen (4225), Menig Vagner Nielsen Aagaard (4234), Menig Torben Banke (4234). Jubilarerne i 1999 fordeler sig således i aldersgrupperne: Alder 50 års jubilarer 40 års jubilarer 25 års jubilarer 80-90 år 7 0 0 70-80 år 8 6 0 60-70 år 0 7 3 50-60 år 0 0 6 40-50 år 0 0 22 I alt 15 (Fra 1949) 13 (Fra 1959) 31 (Fra 1974) 270 HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER

Hjemmeværnsdistriktets Sp arek assen fo r Svend bo rg o g Om egns pokaler 125 års jubilæ um sp o k al Uddeles af Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Mange enkeltpersoner, foreninger, firma- Tildeles den lotte, der opnår højeste er eller institutioner m. fl. har stillet mid- pointtal i duelighedsskydning på et af føl- ler til rådighed for distriktet, så man er i gende våben: maskingevær, gevær, stand til at præmiere medlemmer af maskinpistol, pistol. hjemmeværnet, som har præsteret særli- Udsat første gang 1976. ge ydelser. Præmierne er ofte vandrepo- Erindringsbæger indgraveret: kaler, som tildeles enkeltpersoner eller HJVD Sydfyn/skydning lotter/årstal. enheder. Ved næste års uddeling modta- Kan vindes til ejendom. ger vinderne en erindringspokal, og van- Fra 1989 benævnt drepokalen tildeles nye vindere. Pokaler- Lo k alsp arek assens Lo ttep o k al ne kan være evigt vandrende eller kan Udsat for bedste resultat i dueligheds- erhverves af modtagerne, oftest hvis den skydning på et af følgende våben: GV vindes 3 år i træk, 5 gange i alt eller flest M/75, Maskinpistol, maskingevær. gange inden for 10 år. Pokalerne omfatter Erindringsbæger indgraveret: (1997): HJVD Sydfyn/lottepokal/årstal. Oberst K. Kjeld sens Vand rep ræ m ie And elsbank ens Vand rep o k al Uddeles ved Hjemmeværnsdistrikt 42. Tildeles bedste skytte ved HJVD Sydfyn, Kan tildeles den skytte blandt det frivilli- der har opnået højeste resultat i duelig- ge personel, der har opnået bedste resul- hedsskydning på gevær M/75 eller tater i duelighedsskydning med maskin- M/66. gevær M/62. Den blev uddelt første gang Uddeltes første gang i 1976. Ny pokal i 1968 og kan ikke vindes til ejendom. 1986. Kan vindes til ejendom. Såfremt MG/62 måtte blive erstattet med Erindringsbæger indgraveret: HJVD Syd- et nyere våben, overgår præmien til due- fyn/GV (gevær)-pokalen/årstal. lighedsskydning med dette våben. Mask inp isto lp o k alen Hjem m evæ rnsd istrik tets Blev tildelt fra 1976 til 1979. vand rep ræ m ie Derefter afløst af: Uddeles for flest opnåede dueligheds- skydninger til den skydeinstruktør, der Bik ubens Vand rep o k al procentvis har gennemført det største Uddeles af HJVD Sydfyn for bedste resul- antal duelighedsskydninger. Den blev tat i duelighedsskydning på maskinpi- udleveret første gang 1974 og vundet til stol. ejendom 1982. Tildelt første gang 1980. Erindringsbæger indgraveret: Træ lastens vand rep ræ m ie HJVD Sydfyn/MP (maskinpistol)-poka- Tildeles for flest opnåede dueligheds- len/årstal. skydninger; erstattede hjemmeværnsdi- Kan vindes til ejendom. striktets pokal fra 1983. Erindringsbæger indgraveret: Salo nsk yttep o k aler HJVD (Hjemmeværnsdistrikt) Sydfyn Tildeles et kompagni for bedste resultater BD (duelighedsskydning) skydningspo- opnået ved distriktets holdkapskydnin- kal. Årstal. ger. Første gang tildelt i 1976. HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER 271

Lio ns Club Svend bo rgs Vand rep o k al Ved lige kvalifikationer går personel med Uddeles af HJVD Sydfyn for salonhold- pioner- og/eller sprængningsuddannelse kapskydning. Tildelt første gang 1979. forud. Erindringsbæger indgraveret: Erindringsbæger indgraveret: HJVD Syd- HJVD Sydfyn/Pionerpokalen/årstal. fyn/Salonholdkap./årstal. Erhvervet til ejendom. Sk o vnbrynets Vand rep o k al Ny pokal udsat af oberstløjtnant B. Hess i Uddeles af Hjemmeværnsdistrikt 42, 1986. Erhvervet til ejendom. Sydfyn. Ny pokal udsat af Oversergent Per Trane Tildeles efter distriktschefens bestemmel- Jensen, HJVK 4200 i 1997. se et kompagni ved HJVD Sydfyn, der har gjort en særlig indsats i forbindelse med Hjem m evæ rnsk o m p agni 4205 Stenstrup s hvervning, uddannelse eller øvelse. Den Vand rep o k al blev uddelt første gang 1981. Pokalen er Tildeles for 4 bedste resultater sammen- vandrende til 1999 (50 år for hjemmevær- lagt på 1/4 figur ved salonholdkapskyd- nets oprettelse), hvorefter den overgår til ninger i Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. ejendom til det kompagni, der har mod- Såfremt det vindende kompagni, som her taget den flest gange. har vundet salonskyttepokalen, også har Erindringsbæger indgraveret: Skovbry- de bedste resultater på 1/4 figurer, tilde- nets Vandrepokal/årstal. les pokalen kompagniet med det næst- bedste resultat på 1/4 figur. Pokalen er Pio nerernes Panservæ rnsp o k al evigt vandrende og blev udsat første Skænket af delingsfører Axel Petersen, gang 1986. pionerdelingen, Hjemmeværnskompagni Såfremt salonskydning tages af program- 4200. met, vil Hjemmeværnskompagni 4205 Tildeles det hjemmeværnskompagni ved Stenstrup afgøre, hvilket våben/hvilken Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn, der pro- disciplin pokalen skal udsættes til. centuelt i forhold til styrketal har haft det største fremmøde af uddannede panser- Syd fyns Disco nto bank s Vand rep o k al værnsskytter til hjemmeværnsdistriktets Kompagnipokalen tildeles det kompagni og Hjemmeværnsregionens panser- i distriktets område, der har haft størst til- værnsskydninger. gang til kompagniet sammenholdt med Den blev uddelt første gang i 1981. afgangen. Pokalen er evigt vandrende. Blev udsat første gang 1976. Erindringsbæger indgraveret: Pionerer- Erindringsbæger indgraveret: nes Panserværnspokal/årstal. HJVD Sydfyn/Kompagnipokalen/årstal. Kan erhverves til ejendom. Instruk tø rernes Patruljep o k al Tildeles den gruppe, der har opnået bed- Pio nerp o k alen ste resultat ved hjemmeværnsdistriktets Evigt vandrende pokal udsat af delings- patruljeøvelse. Tildelt første gang 1985. fører Axel Petersen, pionerdelingen/ Erindringsbæger indgraveret: HJVD Syd- Hjemmeværnskompagni 4200. fyn/Patruljepokalen/årstal. Kan tildeles såvel kvindeligt som mand- Kan vindes til ejendom. ligt personel ved HJVD Sydfyn efter flg. kriterier: – skal være en god kammerat, – have en alsidig uddannelse inden for hjemmeværnet, – gå helhjertet ind for hjemmeværnet. 272 HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER

Sem co s Vand rep o k al Albani Po k alen Tildeles bedste skytte og hjælper på dyse- Indstiftet ved hjemmeværnets 40-års jubi- kanon Carl Gustav M/65. læum 1. april 1989. Tildeles den skytte og hjælper, der ved Uddeles til en hjemmeværns- Distrikt Sydfyn har opnået bedste resultat mand/kvinde, der i det forløbne år som ved distriktets panserværnsskydning. hjælper har gjort en særlig uegennyttig Tildelt første gang 1986. indsats i forbindelse med gennemførelse Erindringsbæger indgraveret: HJVD Syd- af distriktets uddannelsesvirksomhed fyn/DYKN – pokalen/årstal. og/eller øvelser. Kan vindes til ejendom. Udsat første gang 1989. Pokalen er evigt vandrende. Po k alo verræ k k else p å Sø lund 24. januar 1979. Fv.: Ud d annelseso fficer k ap tajn Mo gens Jo hannsen, A.S. Asm ussen, Klaus Veltzé, Fred erik Nielsen, Tho rk ild Nielsen, Karen Jensen, Else Hansen. Knæ - lend e Fv.: Arne G. Knud sen, Per Thrane Jensen, Herm an Larsen o g Kaj And ersen. (Fo to : Fred e Christensen) HJEMMEVÆRNETS ANERKENDELSER 273

AFSNIT XIII Mødelokaler, depoter og skydebaner Allerede 15. april 1949 ansøgte distriktet Senere kom supplerende beholdninger om tildeling af en træbarak (»tyskerba- samt ny mundering og udrustning til. rak«), som forventedes opstillet med vel- Kravene til opbevaringsforholdene blev vilje fra byrådet på en lejet grund centralt skærpet. I marts 1950 tilgik der 52 ammu- i Svendborg. Det var vanskeligt at frem- nitionsskabe, som blev fordelt til distrik- skaffe lokaler til møder og undervisning tet og 13 underafdelinger. De 38 kunne på kommunale skoler, da der var et blom- placeres på depoter, mens 14 skabe blev strende foreningsliv i vinterhalvåret. »udstationeret« hos mandskabet og uden ekstra husleje. I Svendborg var Hjemmeværnskompagni 4216 og Flotille 42-15 opstillet. Med en god I Svendborg fandtes depot- og mødeloka- tilslutning og deraf følgende stor mand- le i ejendommen Brogade 15 (indtil 1964). skabsstyrke var opstilling af nye enheder Radio- og signalmateriel var opmagasi- (Jernbanehjemmeværnskompagni 4234, neret i Sct. Nicolaigården. Kompagni Hjemmeværnskompagni 4231 Vester 4240 havde depot i Møllergade 80. Først i Skerninge og Hjemmeværnskompagni 60’erne kom der yderligere mundering, 4240 Svendborg By) under overvejelse. udrustning, våben og specialmateriel. Projektet blev dog aldrig gennemført. Nyt pionermateriel (gruppe- og delings- pakninger) og supplerende sanitets- og De lokale hjemmeværnskompagnier hav- signalmateriel stillede krav om gode de nødtørftigt løst depotplaceringer i opbevaringsforhold. Ved udrykning til april 1950: feltforhold var det vanskeligt at skulle samle alt materiel fra mange og dårligt 7 hjemmeværnskompagnier med depot beliggende depoter til transport. hos private, 3 hjemmeværnskompagnier med depot i For Svendborg-områdets vedkommende kommunale bygninger, blev depotproblemerne løst, da uddan- 1 hjemmeværnskompagni med depot i nelsescentret Sølund kunne tages i brug i arresthus, 1964-65. Ligeledes løste etablering og 1 hjemmeværnskompagni med depot i modernisering af hjemmeværnsgårde i toldbygning. området en del opbevaringsproblemer på forsvarlig måde. Der er skiftet depotlokaler mange gange. Der er talrige indberetninger om ændrin- Fra iklædningens start var det oftest kom- ger og forbedring af depotforhold i pagnichefen, som måtte opbevare de for- distriktets kompagnier, og det er næppe holdsvis små mængder depotemner og muligt at opstille en fuldstændig rapport. oftest på egen bekostning. I Svendborg blev etableret et områdedepot i »Maxim« fra 15/6 1950 til betjening af byens styrker med delingsfører P. R. Jørgensen som depotbestyrer. 274 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

I mødeprotokoller fra 1963 og 1968 findes flg. indberetninger: HJV-gård Tranekær Leje 1963 Mdl. benyttelse Leje 1968 Mdl. benyttelse HJV-gård Staldgården antal gange antal gange HJV-gård Broløkke 1200 1500 HJV-stue Egeskov 1700 3 1800 4 HJV-gård Haagerup 420 6 (360) 4 HJV-gård Sødinge 600 2 360 3 HJV-gård Hytten 720 4 720 2 Lottereden 600 3 1200 2 Brogade 15 360 4 1200 4 0 1 4 (priv. -ophørt 1963) 4 – Navigationsskole – 0 – HJV-gård Ulveholm 0 – 1800 8 Sølund – 8 0 4 – – 20 – Mødelokaler 1997 Lokale Årlig leje m2 Bruger Ejer HJV-gård Sølund 1100 – 2.1 ha 4200-4216-4240 Forsvarsministeriet 220 HJV-gård Sødinge 25.000 320 4204 HJV-foreningen 100 HJV-gård Stenstrup 140 4205 Forsvarsministeriet HJV-gård Gærup 1.800 67 4210 Faaborg Kommune 100 HJV-gård Hellebjerg 25.465 200 4211 Forening Hellebjerg 100 HJV-lokale GOG 20.890 102 4213 GOG-huset I/S – HJV-gård Hytten 14.855 200 4219 HJV-forening 105 HJV-gård Ulveholm 230 4222 Ærøskøbing Komm. CF-bunker Rudkøbing 5.000 4225 Rudkøbing Komm. HJV-gård Tranekær 15.857 4226 Tranekær Komm. HJV-gård Broløkke 6.656 4228 Privat HJV-lokaler PO-gård 4230 Svendborg Politi HJV-gård Ollerup 26.830 4231 G & I-forening HJV-lokaler Faaborg 12.672 4234 Faaborg Komm. Derudover er yderligere lejet 7 depotlokaler, hvoraf 5 er hos private og 2 er hos kom- muner. MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 275

Distriktslokaler ningslokale. Den 17/2 1953 blev »Ekser- cerhuset« indviet i Svendborg Navigati- Den første distriktsleder Jørgen F. C. Jør- onsskoles kælder, der på lejebasis blev gensen har haft kontor i Wiggers Gård fra benyttet til indendørs instruktion og sal- 16/4 1949. Ved Axel A. L. Christiansens onskydning. tiltrædelse oprettedes midlertidigt kontor I nævnte lokaler var standarden ret lav. på Slipshavn ved Nyborg (8/6 – 9/9 Nedslidte og dårligt vedligeholdte rum, 1951), da der blev gennemført kurser her. ofte kun opvarmet ved elektriske ovne og Der blev oprettet lejekontrakt om to kont- generelt møbleret med kasseret kaserne- orlokaler i Wiggers Gård fra 10/9 1951. inventar. Det var ikke særlig hyggelige Senere blev der udvidet med endnu to lokaler for mandskabet at tilbringe deres lokaler, og disse benyttedes indtil 13/6 fritid i under den teoretiske undervis- 1971, hvor »Sølund« blev taget i brug fra ning. Konkurrencen til den hjemlige stan- 14/6 1971. dard med TV og dybe lænestole har for- modentlig holdt mange hjemme. Der var undervisningslokaler og depot- Depotforholdene var primitive og mindre rum spredt rundt i Svendborg. Det første gode at flytte udrustning og materiel til kommunale lejemål var i etablissementet og fra. Først i 1960-erne kom der yderlige- »Maxim« ved siden af den gl. brandstati- re specialmateriel og bedre udrustning, on. Senere fulgte lokaler i »Lottereden« som det var vanskeligt at opbevare bet- ved »Anne Hvides Gård« og på øverste ryggende og rationelt. Derfor opstod hur- etage på Navigationsskolen. Ved depotet tigt ønsker om at finde bedre egnede i Brogade 15 fandtes også et undervis- lokaler og depoter. Ind vielse af o m råd ed ep o tet 1983. Fv.: Materielfo rvalter Jens Jaco b Larsen, assistent Kirsten Hvid t- feld t, m aterielfo rvalter Ho lm o g fo rvaltningsled er E. C. Mad sen (to sid stnæ vnte fra HJVR IV Dep o t i 276 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

»Sølund« Først i 60-erne købte Svendborg Kommu- ne ejendommen Sørupvej 31 ved navn »Sølund« af Carl og Karen Andersen for at kunne tilgodese kommende byudvik- ling. Bygningerne var kommunen ikke interesseret i. Landboforeningen forpag- tede jorden og etablerede central til vask og snitning af fabriksroer, først i porten (nu Svendborgstuen) og senere i sydlige ende af østfløjen (nu kontorer). Forenin- gen overvejede at indrette laboratorium og kontorer i stuehuset, men turde ikke påtage sig denne opgave. I stedet bygge- des de nødvendige faciliteter på Sørupvej 29, som blev taget i brug 1/9 1964. Stabskompagniet brugte en overgang Ko stald en fø r o m bygning. Sølund som mødested og markerne som eksercerplads. Kompagniets chef, A. S. udarbejdet af ingeniør P. A. Christensen. Asmussen og halvkompagnifører til Staten bevilgede den flotte sum af 40.000 rådighed ved hjemmeværnsdistriktet, kr. til projektet. Lejeaftale med kommu- Hardy Kristensen, fandt hurtigt ud af, at nen blev oprettet for 20 år på betingelse de ledige lokaler havde en fremtid som af, at staten foretog ombygning og indret- depotrum og måske også var anvendelige ning, mens kommunen påtog sig den som teorilokaler, hvis de blev sat i stand. udvendige vedligeholdelse. Staten ind- Denne tanke blev forelagt distriktsleder tjente hurtigt beløbet i sparede lejemål. Axel Christiansen, som sammen med borgmester Svend Aage Andersen gik ind på tanken. Så blev Sydjysk-fynske Byg- ningsdistrikt ved oberstløjtnant Ole Han- sen involveret, og planer for indretning Oberstlø jtnant Axel Christiansen (»Farm and «) Første etape begyndte 10/1 1965 med, at ved svinestald en i januar 1965. civilforsvaret huggede cementgulvet i kostalden op, og frivillig arbejdskraft blandt hjemmeværnets folk gik i gang med at »rense ud«. Svinehuset blev ind- rettet som mødelokale og pionerdepot. Så gik det slag i slag med ommuring af yder- mur og skillerum, opretning af lofterne, som hang i elegante buer efter mange års brug. Der blev installeret et fyr i roerum- met og varmerør og radiatorer, så der senere kunne sluttes mere til. MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 277

Ko stald en fo rvand les til »Guld salen«. »Farm and « d irigerer ud vik lingen. Derefter blev resten af vestlængen indret- randørerne af materialer var også flinke tet med to depotrum, signalrum og til at fremme projektet. Værdien af det undervisningsdepot (UMAK). samlede projekt er beregnet til godt I sydlængen fortsattes med to undervis- 150.000 kr. ningsrum, køkken og toiletter. Stuehuset Blandt andre givere skænkede naboen blev samtidig renoveret til bolig for sig- Grev Axel Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som nalofficer Bill Westergaard, som havde til- var tidligere kompagnichef, skovens flot- syn med ejendommen. teste gran til flagstang. Smedemester Chr. Arbejdsstyrken var i begyndelsen på 10- Corfitzen en håndsmedet baldakin til 12 mand. Senere kunne styrken udvides, så i alt 60-70 mand deltog i projektet. Der Sø lund s gård sp lad s 1965. blev arbejdet i weekenderne og ofte 2-3 gange om aftenen i ugens løb. Der var mange håndværkere i arbejdsstyrken: murere, elektrikere, smede, tømrere, snedkere ud over hobbyfolk og andre medhjælpere. Specielt påtog »murersjak- bejs« Tom Andersen sig et stort arbejde, hvorfor han nød den ære at få et lokale opkaldt som: »Onkel Toms Hytte«. Sammenlagt er ydet en arbejdsindsats på omkring 6000 arbejdstimer eller godt og vel svarende til 2 enfamilieshuse. Leve- 278 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

hoveddøren, og skiltemaler N.O. Fred- Ind vielse af lo k aler i stuehuset 1. ap ril 1979. holm leverede navneskilte til lokalerne. Fv.: Bo rgm ester Svend Aage And ersen, chefen Frøhandler Andersen leverede græsud- fo r Hjem m evæ rnet generalm ajo r J. And reassen læg til udsåning på »Fælleden« vest for o g o berstlø jtnant S. S. Mathiasso n. gården. Som nævnt fik lokalerne navne: Det største lokale fik navnet »Guldsalen« 1979, 30 år efter hjemmeværnets oprettel- efter den store sal i Borgerforeningen. se. Fhv. borgmester Svend Aage Ander- »Svendborgstuen« var til brug for Svend- sen og Hjemmeværnets chef, general- borg-kompagnierne. major Jørgen Andreassen »klippede Lokalet »Onkel Toms Hytte« blev opkaldt snorene« ved henholdsvis hoveddør og efter vor ihærdige murer Tom. entredør. Efter talrige lykønskninger var Denne første etape af uddannelsesstedet »Danmarks bedste hjemmeværnsgård« »Sølund« blev indviet og taget i brug den klar til ibrugtagning under navnet 26/11 1965 under stor festivitas. »Sølund«. Afleveringen foretoges af bygningsdi- striktets chef oberstløjtnant Ole Hansen, Således blev såvel distriktets stab, under- hvorefter splitflaget blev hejst af den 73- visningslokaler, depot- og opbevarings- årige aldersrepræsentant i stabskompag- rum samlet og er siden benyttet ikke blot niet, Peter Marius Nielsen. I højtidelighe- af Svendborg-kompagnierne, men også i den deltog endvidere: chefen for vid udstrækning af distriktets øvrige Hjemmeværnet generalmajor O. C. Per- kompagnier. min, chefen for Hjemmeværnsregion IV, Fyn, oberst K. Kjeldsen, stabschef ved Skiftende distriktsledere har foretaget Hjemmeværnet oberstløjtnant J. Andreas- supplerende indretninger, flyttet konto- sen, chefen for Fynske Livregiment, rer og tilpasset etablissementet på for- oberst A. D. Danhus, borgmester Svend skellig vis. Senere er supplerende lokaler Aage Andersen, repræsentanter fra blevet fornyet og installeret til skiveværk- byråd, Langelandsfortet, Marinehjemme- sted, og teori m.v. værnet m.fl. samt distriktets kompagni- chefer og den frivillige arbejdsstyrke. I anden etape 1967 blev sydlængens korn- lade indrettet til et rimeligt stort under- visningslokale, som fik navnet »Ørnere- den« efter en tidligere regionschef (Kjeldsen), hvis »kælenavn« var »Gamle Ørn«. I begyndelsen var det ideen at ind- rette sovesal i denne længe, så udenøs kursister kunne overnatte. Men denne tanke blev droppet. Den nordlige del af østlængen blev indrettet til opbevarings- og depotrum og den sydlige del til konto- rer for distriktsleder, instruktører og kon- torpersonale. Distriktets kontorer flyttede fra Wiggers Gård 13/6 1971. Stuehuset blev indrettet til samlingsstue og yderligere undervisningslokaler og var klar til indvielse søndag den 1. april MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 279

Belægning på Sølund 1972-1977 HJVR HJVD 4216 4230 4231 4240 LO LME HVF I ALT *** 4200 timer 1972 46 0 10 0 13 0 2387 Arrangem. 0 1663 – 123 – – 27 574 – 22 Mandtimer – 11 – 35 – – 9 26 Gennemsnit – 1973 26 1 14 1 0 22 0 2847 Arrangem. 1 1236 24 1061 40 – 252 126 – 26 Mandtimer 108 13 8 20 16 – 18 33 – Gennemsnit 27 1974 38 0 3 0 0 0 0 0 Arrangem. 0 Mandtimer – 2699 – 389 – – – – – 3088 Gennemsnit – 33 – 33 – – – – – 29 1975 28 1 14 0 10 0 2 Arrangem. 1 1341 39 1272 – 105 – – 496 3316 Mandtimer 63 14 13 22 – 30 – – 16 31 Gennemsnit 18 1976 28 12 15 0 14 1 0 0 Arrangem. 0 Mandtimer – 1134 663 1479 – 790 137 – – 4203 Gennemsnit – 13 19 29 – 18 39 – – 39 1977 27 17 11 0 9 0 0 0 Arrangem. 0 Mandtimer – 1952 1468 1293 – 784 – – – 5497 Gennemsnit – 23 21 31 – 22 – – – 51 Total Mandtimer 171 10025 2194 5617 40 1679 416 700 496 21338 % 0,8 47 10,3 26,3 0,2 7,9 1,9 3,3 2,3 100 Kilde: Mødeprotokol for SØLUND. ***: Antal personer à 3 timer ugentlig. 280 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

Mødeprotokollen fortæller om antal at personellet værdsætter Sølund som arrangementer, deltagerantal, og hvilke samlingssted. enheder som har benyttet lokalerne. Ud fra nævnte oplysninger fremgår mandti- Sølunds fagre have mer (MD-tim.), undervisningsholdenes er Svend Ovesens værk størrelse (antal deltagere), det samlede mandtimetal i perioden over 6 år, og i Af Bjarne Gregersen. hvilket omfang enhederne har brugt loka- Fyns Amts Avis lerne. Nogle kompagnier har i perioden også haft rådighed over andre lokaler. Uden Svend Ovesens indsats havde vi Regionens brug indskrænkede sig til få bare haft en ucharmerende græsplæne; kurser, distriktet og Stabskompagni 4200 nu har vi et smukt parklignende anlæg, har forholdsvis små hold som følge af som bliver brugt til afslapning i kursernes mange specialistkurser med få deltagere. pauser og til sommerfester for lokalkom- Område- og politikompagnier havde haft pagnierne, siger chefen for Hjemme- større hold. Ved omregning er til sam- værnsdistrikt Sydfyn, major M. Schou- menligning (***) anført, hvor mange Hansen. mand, der har benyttet lokalerne i 3 timer Svend Ovesen er uddannet inden for pr.(arbejds-) uge. Det ses, at benyttelsen land- og skovbrug og ved således, hvad er mere end fordoblet i perioden. han har med at gøre, og det sætter sine Da næppe alle møder er registreret i pro- spor i haven ved hjemmeværnsgården tokollen, må angivelserne betragtes som Sølund på kanten af Sørup Sø. Siden 1979 »mindstemål«. De fire mest aktive kom- har den 74-årige hjemmeværnsmand pagnier (4200, 4216, 4230 og 4240) har i brugt omkring 400 timer årligt på etable- gennemsnit brugt ca. 14 undervisningsti- ring og vedligeholdelse af anlægget. mer pr. mand pr. år på Sølund i 1976-77. Det må erindres, at mange udendørs akti- Ovesens domæne. viteter (skydninger, enhedsuddannelse, konkurrencer, øvelser m.v.) har lagt Den daværende chef for hjemmeværnsdi- beslag på hovedparten af tjenestetiden. striktet spurgte, om Ovesen ville give at nap med, og det endte med, at haven blev - Men også mødeprotokollen afslører, at hans domæne. Arealet ned til søen var etableringen af »Undervisningscenter blot en skråning, men der blev kørt jord Sølund« har været en god investering, og på fra Levnedsmiddelkontrollens nærlig- gende byggeri, så der nu er en plan flade, Afslø ring af m ind ep lad e fo r d istrik tsled er, o ber- som er brudt af bede med mange smukke stlø jtnant Axel A.L. Christiansens Mind ep lad e planter og blomster. Der er anlagt gange 5. juni 1969. mellem træerne, der står ned til søen. Gangene snor sig, så de også kan bruges til hjemmeværnsfolkenes øvelser! I alt råder hjemmeværnsgården over tre tdr. land. Den sidste kom til for fire år siden, da hjemmeværnet overtog gården efter at have haft den til leje af Svendborg Kommune. En del af den nyerhvervede jord er beplantet med skovtræer, ligesom der efter Svend Ovesens tegning er anlagt MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 281

Svend Ovesen i Sø lund s have. (Fo to : Heid i Fo k d al) MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 282

en hundetræningsbane. Der er plantet og vi gik i vore stillinger kl. 6. De befandt træer i flotte formationer, og når de er sig bag levende hegn m.m, fordi vi jo ikke groet op, vil hjemmeværnsgårdens have havde skyttegravene. Vort kompagni var blive en af landets smukkeste. med til at støtte den gruppe, der trak sig Svend Ovesen siger, at han har ladet sig tilbage fra kampene ved Hokkerup. Vi inspirere af parkerne ved de herregårde, var på cykler, men havde også nogle hvor han har tjent. Han var bl.a. forvalter enkelte motorcykler, der var forsynet på Hvidkilde i en årrække og havde 50 med en 20 mm. maskinkanon, som var mand under sig. I seks år var han ansat yderst effektiv. Der blev lagt harver med ved Svendborg Kommunes parkafdeling, tænderne opad ud på vejene og det stand- så han ved, hvad han har med at gøre. De sede faktisk i hvert fald tre tyske kamp- fleste af hjemmeværnsgårdens planter vogne. Ingen i vort kompagni blev såret, har Ovesen selv hentet rundt omkring men én i nabokompagniet blev dræbt. eller fået formeret, så staten ikke har haft Han blev ramt af tyske fly, som var de store udgifter ved anlægget af den smuk- værste. Tyskerne kom i tætte kolonner og ke have. havde ikke regnet med at møde mod- Svend Ovesen meldte sig ind i hjemme- stand, og derfor gjorde vi faktisk nogen værnet i 1949 ved dets oprettelse og har skade. Jeg har ladet mig fortælle, at der virket som våbenmester og skydeinstruk- blev dræbt og såret 300 tyskere, men det tør. I 1983 fik han Hjemmeværnets For- er noget, vi aldrig senere har hørt noget tjensttegn og 40 års tegnet i 1989. om. Kun har jeg fået at vide, at tyske offi- cerer senere har talt om, at de aldrig før Kæmpede 9. April. havde mødt så hård modstand fra så få tropper. Når du har set dine kammerater falde i Vrede og reaktion. kamp, er der ingen tvivl om, at du vil for- svare dit land, siger Svend Ovesen som Først omkring middagstid den 9. april begrundelse for sin indmeldelse i hjem- kom en motorordonnans og fortalte om meværnet i 1949. Han var nemlig en af de kongens og regeringens ordre om at soldater, der den 9. april 1940 tog kampen standse al modstand. Regeringens beslut- op mod tyskerne, da de overskred den ning var ellers taget tidligt om morgenen. danske grænse. Det var vi vrede over, for husk på, at vi Ovesen blev indkaldt til Fynske Livregi- var højt oppe og unge dengang. Nu kan ment i 1939. I julen blev han og hans kam- jeg godt se, at der ikke var andet at gøre, merater forlagt til Sønderjylland. Han siger Svend Ovesen. Han kan huske, at blev indkvarteret på en gård ved Lund- han og hans kammerater ikke på noget tofte. Han fortæller: tidspunkt var bange under selve kam- »Vi ville gerne have gravet skyttegrave, phandlingerne: Det kom først om afte- men det måtte vi ikke, for Danmark hav- nen, da vi sad og drak kaffe hjemme på de jo en ikke-angrebspagt med Tyskland. gården. Så havde vi også mavepine i en Vi var i løbet af marts 1940 godt klare uges tid bagefter, mindes han. over, at der snart ville ske noget. Natten Nu pusler han med den mere fredelige til den 8. april havde vi været på øvelse, have på Sølund efter et langt livs indsats og da vi kom hjem, sagde manden på for hjemmeværnet. gården, at vi nok hellere måtte skrive et brev hjem til vore forældre, for vi kom sikkert snart i kamp. Han fik ret, for kl. 5 den 9. april kørte tyskerne over grænsen, MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 283

Skydebaner hjemmeværnsforeninger (Nyborg og Korinth Hjemmeværnsforeninger) havde Til gennemførelse af skydeuddannelsen egne baner. Med etablering af det statsli- kræves egnede og helst lokale baner. Der ge hjemmeværn overgik mange lokale fandtes ingen militære baner i hjemme- baner med tiden til hjemmeværnets eget værnsdistriktets område. I hjemme- regi. 24. maj 1949 blev det antal baner værnsforeningstiden aftaltes lejemål for opgjort, som hjemmeværnet foreløbig benyttelse af skytteforeningsbaner. To regnede med at få brug for: Kompagni Skydebaner Antal 4201 Jordløse, Bøjden, Faaborg og V. Åby 4 4204 Lombjerge, Trunderup og Årslev 3 4207 Kogsbølle, Ørbæk, Aunslev, Skalkendrup og Saaderup 5 4210 Korinth og Allested 2 4213 Oure og Vormark 2 4216 Rødme, Svendborg, Egense og Thurø (Godk. til aut. våben) 4 4222/23 Urehoved, Leby og Marstal 3 4225/28 Rudkøbing, Tranekær og Humble 3 Banerne ønskedes godkendt til skydning brug, og skydehuset, som forblev skytte- med automatiske våben. Som argument foreningens ejendom, fik hjemmeværnet blev anført, at transport af alle kompagni- råderet over, mod at skytteforeningen sta- er til Thurø, som var eneste bane god- dig kunne gøre brug af banen. »Revlau- kendt hertil, ville andrage ca. 7.608 kr. get« stillede grunden til rådighed mod en årligt mod ca. 1620 kr. hvis automatisk årlig leje af 250 kr. Hjemmeværnsdistrik- skydning kunne udføres på lokale baner. tet og Forsvarets Bygningstjeneste gik i I 1950 anførtes, at distriktet benyttede 31 gang med at reparere og udvide den for- skydebaner. På grund af den langsomme- faldne bane. lige behandling af baneetableringer og godkendelser truede mandskab med at I januar 1950 blev der udfærdiget »brugs- melde sig ud i flere kompagnier, hvor der ret« og leje af skytteforeningsbaner i ikke var skydebaner til rådighed. hjemmeværnsdistriktets område. Skyde- uddannelsen var i gang i hjemmeværn- Uddannelsesammunition var endnu ikke skompagnierne 4201, 4204, 4205, 4207, tilgået kompagnierne i oktober 1949. 4210, 4213 og 4216. Hjemmeværnskom- Enkelte hjemmeværnskompagnier var pagni 4219 manglede bane, og de lange- henvist til at påbegynde uddannelsen landske kompagnier havde gennemført med den såkaldte »beredskabsammuniti- forberedende uddannelse, men ikke onen« (2 kasser pr. hjemmeværnskom- baneskydninger. Hjemmeværnskompag- pagni) mod, at de senere blev fyldt op nierne 4222 og 4223 begyndte først igen. uddannelse i november 1949. Generelt anførtes banerne at være i dårlig Banen på Thurø Rev blev anlagt af det stand, og der var endnu kun uddannet 3 danske militær 1942-43 og blev veder- skydeinstruktører i distriktet. lagsfrit overladt til Thurø Skyttekreds efter krigen. Skydebanen med to dæknin- Lejemål og etablering af nye baner blev ger blev overdraget til hjemmeværnets forhandlet med Snøde, Tranekær, 284 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

Andemosegård, Møllegård, Nordenbro- En indberetning fra 1949-50 anfører antal gård og Strynø. På Taasinge søgte man skud på banerne: om tilladelse til at oprette en bane på Monnet. Ejerforhold Bane Antal skud Skud i alt 1) Hærens baner 0 2) Skytteforeningers baner: Thurø 588 Kværndrup 400 6909 3) Hjemmeværnsforeningers baner: Gislev 1608 728 Ringe 3016 Vejstrup 615 Rudkøbing 682 Nyborg 500 Korinth 228 I alt 7637 Med en styrke på 675 mand i hjemme- Materialet er omfangsrigt, og ovenståen- værnsdistriktet er gennemsnitlig skudt de uddrag må stå som en beskrivelse af 11.3 skud pr mand. skydeuddannelsens opbygning samt af baneskydningerne. I april 1956 blev der indberettet om antal skytter, skydedage m.v. til Skydeskolen Perioden igennem er der sket nedlæggel- for Håndvåben ved Infanteriskolen på ser eller udbygning af baner. Senere blev Kronborg. Af 27 baner tilhørte 7 baner skydeuddannelsen suppleret med felt- og Hjemmeværnet. I 1968 tilhørte 17 af i alt kampskydninger i skydeterræn (Borris). 23 baner Hjemmeværnet. Der blev stadig Et væsentlig indslag i skydeuddannelsen renoveret baner og foretaget nyetablerin- er udtagelses- og landsskyttekonkurren- ger (Sallinglunde, Møllegård, Navigati- cerne samt de pligtige (dueligheds-) onsskolen, Tørvelung, Ulveholm m.fl.). skydninger. Men historien afslører, at det De periodiske tilsyn ved Skydeskolen for har kostet mange anstrengelser for at Håndvåben/Infanteriskolen og Syd- optimere skydeuddannelsen – og at der jydsk-Fynske Bygningsdistrikt berettede ikke er slækket på sikkerheden ved skyd- om banernes tilstand og ændringer i leje- ningerne. mål m. v. MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 285

Skydebaners benyttelse 1955-56 Antal Antal skydedage Udgift til trans- skytter Bane Hverdage Helligdage port i kroner Avernakø 12 2 30 2 10 150 Andemosegård 40 2 30 4 40 Bjørnø 10 6 20 130 3 7 300 Brahetrolleborg 50 1 5 160 4 60 Møllegård (LAL) 125 11 11 450 9 70 Nordenbrogård 55 4 11 360 2 30 Rødme (Svendborg) 50 0 12 150 3 30 Strynø 12 6 13 160 15 8 80 Thurø 280 16 7 0 5 80 Sdr. Broby 70 5 90 5 40 Taasinge (Monnet) 60 8 12 180 0 90 Marstal 16 4 80 1 9 180 Ærøskøbing (Ulveholm) 65 4 9 200 2 20 Ellinge 35 7 60 Ulbølle 65 Tranekær (Lejbølle) 40 Svendborg (Røddeledsvej) 250 Gudbjerg 30 Oure 70 Vejle (Allested) 40 Nyborg 135 Ringe 160 Jordløse 20 Gislev 40 Bøjden 30 Snarup 75 Sundet (Faaborg) 75 286 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

Udendørs skydebaners benyttelse 1975 og 1998 Bane Max Skydedage *(1975) I alt Skydedage *(1998) I alt afstand A B C D E 1975 A B C D E 1998 Bøjden (4201) 200 5 6 30 31 67 23 3 25 51 8 40 3 1 52 Kaleko (4201) 25 1 3 1 1 39 66 6 6 5 6 23 Sundet (4201) 200 4 2 4 10 12 4 16 1 89 Lombjerge (4204) 200 1 19 11 5 28 49 1 17 3 3 17 41 1 4 1 38 Brahetrolleborg (4210) 200 5 18 13 36 5 7 5 5 22 4 4 14 18 36 Sallinglund (4211) 100 1 3 48 8 7 36 16 59 Tørringe (4211) 200 1 4 20 8 22 48 Oure (4213) 200 Thurø Rev (4216) 300 Monnet (4219) 200 Ulveholm (4222) 300 Lejbølle (4226) 200 Strynø (4228) 200 Nordenbro (4228) 200 22 15 13 23 19 92 Ulbølle (4231) 200 3 3 3 4 10 39 1 40 Rødeledsvej 200 I alt 445 247 Skydedage *: fordelt på: A: Hverdage 7-18, B: Lørdage 7-14, C: Aften, D: Søn- og helligdage 7-18, E: Lørdage 14-18 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER 287

Skydebaner 1997 Bane Årlig leje Bruger Ejer Langd istancebaner (200 m eter): HJVD m.fl. Privat 4211 Skytteforening Nordenbro 7.633 4213 m.fl. Privat 4219 Monnetlaug Tørringe 3.211 4222 Ærøskøbing Kommune 4226 m.fl. Privat Oure 10.539 4234 m.fl. Privat Monnet 1.900 HJVD Svendborg Kommune 4234 m.fl. Idrætscenter Ulveholm 0 4211 Selvejende institution 4228 Privat Lejbølle 5.000 4219 Svendborg Kommune 4225-26 Skytteforening Faaborg, Bøjden 10.538 Salo nbaner: 3.000 Svendborg Idrætshal 3.000 Horne Idrætscenter 1.068 Brobyhallen Broløkke 30 kr./time Taasingehallen 30 kr./time Tullebølle Benyttelse af tildelte skydedage udendørs i 1997 Bane Brugere Skydedage Lejbølle 11 Oure 4225 (2), 4226 (8), 4240 (1) 18 Monnet 4200 (1), 4213 (8), 4216 (9) 8 Nordenbro 4219 (8) HJVD (4), 4200 (7), 4205 (3), 4216 (1), 50 Bøjden 4228 (4), 4230 (4), 4240 (1), FHV (4), MHV (4), PO (18) 57 Tørringe 4204 (7),4205 (3), 4210 (7), 4231 (7) 0 Ulveholm 4234 (10), MHV (9), FHV (14) 14 i alt 4211 158 4222 288 MØDELOKALER, DEPOTER OG SKYDEBANER

AFSNIT XIV Epilog Det foreliggende skriftlige materiale, Hjemmeværnets 50-årige historie må som er grundlag for denne publikation, også ses i dette perspektiv. Fremtiden vil er ret omfattende. Derfor må udvalget kræve nytænkning, specielt for mindre erkende, at periodens sidste år ikke kan nationer, hvis tekniske og økonomiske behandles særlig indgående. formåen ikke kan måle sig med større Det er yderligere vanskeligt at vurdere nationers, endsige alliancers. Derfor må nutidige hændelser – store eller små – hjemmeværnets idealer baseres på sam- under en historisk vinkel. Vil aktuelle arbejde mellem ideologisk ligesindede. udviklingsforløb, hændelser eller adfærd Trusler kan måske afværges ved forebyg- »sætte spor i historien«? gende alliancer, globale institutioner, Effektuering af skiftende målsætninger diplomati eller mulige fredsbevarende kan først reelt vurderes over en passende aktioner. periode. Hjemmeværnets rolle er langt fra udspil- I det efterfølgende forsøges derfor en let, selv om scenariet ændrer karakter. opfølgning af de seneste års hændelser Historien viser også: »...at aldrig kan et eller stof, som afviger fra det billede af folk forgå, som ikke vil det selv.....«. Vil- hjemmeværnet, som er skildret tidligere. jen til at kæmpe for sin egenart og sine livsværdier forældes aldrig, men kræver Sammenfatning den nødvendige offervilje. Derfor er debatten om at revurdere og Udviklingen i »krigskunsten« er en fort- modernisere hjemmeværnets opgaver og løbende proces. Historien afslører, at teo- måden at løse opgaverne på særdeles rier og koncepter fra tidligere ufredstider aktuel. ikke kan anvendes til effektiv løsning af kommende konflikter. Dette fremføres Der er udført mange planlægninger og vel vidende, at tidligere strateger som forberedelser til at imødegå diverse situ- f.eks. Carl von Clausewitz (1780-1831) ationer igennem hjemmeværnets 50 år. har udledt konklusioner, som stadig er Dette har tvunget aktørerne til at gen- gældende. Men den teknologiske udvik- nemtænke mulige hændelsesforløb og ling og formåen vil kuldkaste mange af minimere »overraskelserne« til det de erfaringer, man har indhøstet i tidli- mindst mulige. Kort sagt, at kunne imø- gere ufredstider. degå tænkelige situationer med størst Vilkårene under kamp er ændret ubøn- mulig effekt på ethvert kommandotrin. hørligt fra 1864-krigen til verdenskrigene i 1914-18 og 1939-45. Den tekniske ud- Med et ændret fjendebillede, der dog må vikling på godt og ondt accelererer vurderes meget kritisk, er en revurdering uhyggelig hurtigt, og krige kan føres på aktuel og denne debat er løbende midt i lang afstand i dag. Ydermere har tekno- 90-erne. Langt den overvejende del af logien muliggjort anvendelse af masse- hjemmeværnets 742 underafdelinger har ødelæggelsesvåben, hvis facts og følger deltaget i debatten, og ca. 30.000 af hjem- tydeligt fremgår af historien. meværnets 68.000 medlemmer har givet deres meninger til kende og derved EPILOG 289

medvirket til at formulere grundlaget for gennem opbygning af en egentlig patrul- hjemmeværnets fremtidige virke. Hold- jestruktur. ningerne er kanaliseret gennem Hjem- Der er en positiv indstilling til at påtage meværnets Rådsorganisation og sam- sig yderligere militære opgaver, såfremt menfattet i en udtalelse fra Hjemmevær- der skabes sammenhæng mellem res- nets Landsråd. Hovedpunkterne søges sourcer (personel, materiel, økonomi, sammenfattet i efterfølgende: uddannelse) og opgaver. I Gyldendals og Politikens Danmarkshi- Der eksisterer ikke for nærværende for- storie, bind 14: Landet blev by skriver nødne ressourcer til, at hjemmeværnet Henrik Nissen kan påtage sig væsentlig flere opgaver, »Hjemmeværnet søgte at fremstå for medmindre der sker en omprioritering offentligheden som modstandsbevægel- af de eksisterende opgaver eller en tids- sens arvtager. Dets militære kampværdi mæssig forskydning af opgavernes var ikke afskrækkende; men dets politi- løsning. ske værdi for tilslutningen til oprustning Hjemmeværnet skal fortsat støtte hæren, og alliancetilknytning var utvivlsom. De søværnet og flyvevåbnet i løsning af modstandere af hjemmeværnet, der tog deres opgaver i det lokale forsvar. Det er det alvorligt, kaldte det et borgerkrigs- således Forsvarskommandoen, herunder korps.« de operative myndigheder, som stiller de militære opgaver til hjemmeværnet. De Hjemmeværnet derimod definerer sit regionale hjemmeværnsmyndigheder idegrundlag som den enkelte borgers ret skal medvirke i prioriteringer og beslut- til at deltage frivilligt i forsvaret af Dan- ninger inden for totalforsvarets rammer. mark, danskernes demokratiske friheds- De militære opgaver skal principielt idealer og menneskerettighederne. løses på lokalt plan (hjemegnen, der Egnede kvinder og mænd uddanner sig defineres som underafdelingsområdet til at forsvare deres hjemegn og yder og evt. naboområdet). Dog kan specia- således et uundværligt bidrag til landets lenheder indsættes over større afstande. militære forsvar. Dette skal ske under hensyntagen til Hjemmeværnet opretholder et højt hjemmeværnets særlige vilkår med beredskab, da medlemmerne opbevarer enhedsstørrelse på gruppeniveau, dog i våben og ammunition. nogle situationer på højere niveau. I fredstid stiller hjemmeværnet sin orga- Mere omfattende opgaver kan løses i et nisation og sit personel til rådighed for udvidet samarbejde hjemmeværnsgrene- hele samfundet, ikke mindst i katastro- ne imellem. fesituationer. Hjemmeværnet betragter sin høje grad af Våben i hjemmet: militær troværdighed, medlemmernes engagement og befolkningens tillid som Opbevaring af våben og ammunition i grundlaget for sin eksistens. hjemmet jf. Hjemmeværnslovens be- stemmelser er en del af hjemmeværnets Det lokale forsvar: grundlag. Oplægning af våben m.v. vil svække Hjemmeværnet har allerede de senere år beredskabet, besværliggøre muligheder- påtaget sig nye opgaver, baseret på sam- ne for uddannelse ligesom Den Kongeli- arbejde mellem hjemmeværnet og det ge Forholdsordre ikke vil kunne efterle- øvrige forsvar. Hjemmeværnet har øget ves. I nogle enheder opbevares våben og sin fleksibilitet i mulige opgaveløsninger ammunition på tjenestestedet. Evt. kan 290 EPILOG

oplægning af ammunition ske på under- Der er tilfredshed med de nuværende afdelingens depot og efter underafdelin- betingelser for at blive optaget i hjemme- genschefens bestemmelse. værnet og med forvaltningen af værdig- hedskriteriet (om man er værdig til med- Flere civile opgaver: lemsskab af hjemmeværnet). Aldersgrænsen for optagelse (18 år) skal Hjemmeværnet løser allerede i dag et ikke ændres, ligesom der ikke bør være meget stort antal civile opgaver med en øvre aldersgrænse. For befalings- baggrund i de enkelte enheders organi- mænd skal den øvre grænse dog revur- sation, uddannelse og det tildelte materi- deres for visse funktioner. el. Mange af de allerede udførte opgaver er Disse meningstilkendegivelser er grund- ikke tilstrækkelig kendte i lokalområdet, lag for den videre behandling og revur- hverken af kommunale myndigheder dering af hjemmeværnets forhold. eller lokalbefolkningen. Hjemmeværnet er først og fremmest en Hjemmeværnscentre militær organisation med militære opga- ver, og løsning af civile opgaver må ikke Hjemmeværnskommandoen har ved påvirke dette forhold. skrivelse af 23. februar 1993 besluttet at oprette: Hjemmeværnscentre (HJC) jf. et Sociale sammensætning: overordnet direktiv nr. 1-7 af marts 1993. I Hjemmeværnsregion IV betyder dette, Hjemmeværnets sociale sammensætning at en række enheder samordnes i Hjem- findes generelt tilstrækkelig bred. Flere meværnscenter IV. Centret omfatter chef- ledere i det civile samfund burde bestri- kredsen: de lederstillinger i hjemmeværnet, og der burde være flere kvinder i hjemme- Chefen Hjemmeværnsregion IV, værnet, også på lederniveau. Stabschef Hjemmeværnsregion IV, Hjemmeværnskonsulent, Chefer for Distrikterne 41, 42, 43, Chef Marinehjemmeværnsdistrikt 2, Afsnitsleder Marinehjemmeværnsafsnit Fyn, Chef Lavvarslingsdistrikt Odense, Chef Regionskompagnier ved Region IV. Denne organisation kan sikre samarbej- de og koordination i opgaveløsninger samt medvirke til at få størst mulig udnyttelse af midlerne (personel, materi- el og økonomi). Ved Land sstæ vne 1994 stø tted e hjem m evæ rns- Realistisk uddannelse d istrik tet m ed 885 m and d ø gn, hvo raf 300 var ind k varteringsvagter o g 60-70 m and vareto g Under feltmæssige øvelser med »Løs trafik regulering i d agtim erne. Distrik tsled er J. markeringsild« er det væsentligt, at per- M. L. Scho u-Hansen o g Jø rgen Mik k elsen, k ul- sonellet respekterer virkningen af mod- turel fo rvaltning i Svend bo rg, har o verblik o ver d et nye o p visningsstad io n. (Fo to : S. Sk arby) EPILOG 291

standerens beskydning for at bevare et – helbredsmæssigt vurderes at kunne realistisk billede. I stedet for, at kamp- opnå ansættelse som tjenestemand i dommere skal »uddømme ofrene for militær tjenestemands stilling, kampen«, har man nu moderne elektro- nisk markeringsmateriel i LDS-systemet. – skal bestå en fysisk standpunktsprøve, Navnet står for Laser Duel System. Kom- – ved en lederudvælgelsesprøve vurde- battanterne udrustes med en laserlyskil- de og en impulsmodtager, der markerer res egnet til at gennemføre officers- træfning. Der er ikke længere behov for aspirantuddannelsen og til efterfølgen- debat om »kampens udfald«. Systemet de at bestride en officersstilling, samt medvirker til at respektere »ildledelsens – opfylder de neden for beskrevne krav elementer« og forbedre den feltmæssige til skoleuddannelse. optræden. Krav til skoleuddannelse: Officersaspirantuddannelsen Følgende civile skoleuddannelser er adgangsgivende: I hjemmeværnsbefaling oktober 1995 – studentereksamen, Højere Forberedel- pålægges det tjenestestederne ved opslag eller på anden måde at meddele seseksamen, Højere Handelseksamen, underafdelingerne (hjemmeværnskom- Højere Teknisk Eksamen med mini- pagnierne) om nedenstående uddannel- mumskarakteren 6 i fagene engelsk og sestilbud: matematik på C-niveau samt i dansk. »Ansættelse som officer af linien i hjem- For ansøgere til MHV tillige fysik på meværnet kræver, at der forud for minimum B-niveau. ansættelse gennemføres en officers- – bestå kundskabsprøve svarende hertil, grunduddannelse ved de respektive – »International Baccalaureate« (IB) værns officersskoler. For at kunne kom- me i betragtning til denne uddannelse Alderskriterium: skal man være uddannet sergent eller Ansøgere, der ved afslutning af officers- reserveofficer fra hæren, søværnet eller aspirantuddannelsen vil være over 29 år, flyvevåbnet. Personel som ikke har gen- vil kun i særlige tilfælde kunne påregne nemført denne uddannelse, skal gen- optagelse. nemføre officersaspirantuddannelsen. Ansøgningsblanket og brochure kan Uddannelsen er opdelt i tre retninger: 1) rekvireres ved nærmeste hjemmeværns- hærhjemmeværnet (HHV), 2) marine- distrikt, skal fremsendes ad kommando- hjemmeværnet (MHV) og 3) flyverhjem- vejen og skal tilgå Hjemmeværnskom- meværnet (FHV). Uddannelsen gennem- mandoen senest 1. januar 1996.« føres ved værnenes skoler og tjenesteste- der. Som formål med ovennævnte uddannel- se kan ses: Optagelseskriterier. – kvalificeret lederuddannelse, – pædagogisk uddannelse (instruk- Generelle krav: – dansk indfødsret, tøruddannelse), – skal kunne godkendes til behandling – sikring af effektivitet og ressourceud- af sager klassificeret HEMMELIGT, nyttelse, – krav til ansættelse som tjenestemand (fast personel ved hjemmeværnet), ensartet uddannelse og dermed »flyt- barhed« til andre tjenestesteder. – personlige kundskaber (teknisk og faglig viden). 292 EPILOG

Nævnte formål er medvirkende til, at ge, der efter mange års virke som felt- hjemmeværnet kan udnytte moderne præst ved Slesvigske Fodregiment ledelse og forbedre effektivitet i uddan- ønskede optagelse i hjemmeværnet. Efter nelse af mandskab og senere opgave- ønske fra Kjeld Burgby blev han organi- løsninger. satorisk først placeret ved Hjemme- værnskompagni 4219, Taasinge, men En knytnæve blev i 1997, efter ønske, overført til distriktsstaben under Hjemmeværn- I 1996 begyndte man forskellige steder at skompagni 4200, hvorfra han er til rådig- opstille specielle patruljekompagnier i hed for hjemmeværnsdistriktet, der efter distrikterne (eks. Hjemmeværnsdistrikt behov kan anvende Kjeld Burgby som Østfyn, her Hjemmeværnskompagni præst ved særlige arrangementer i freds- 4301). Formålet var dels at opstille, tid og i bredere forstand ved beredskabs- uddanne og anvende en veludrustet, forøgelse eller i krig. mobil udrykningsstyrke i distriktets område, dels også at øge udfordringerne Internationale kontakter og aktiviteterne for hjemmeværnets yngre medlemmer. Dermed forventede Hjemmeværnet er hjemegnens forsvar, man, at »gennemtrækket« af unge vel- og hjemmeværnet skal derfor ikke løse motiverede medlemmer kunne undgås. opgaver uden for landets grænser, men Et stærkt engagement af de unge med hjemmeværnet kan deltage i opbygnin- krav om loyalitet og vilje til at ofre den gen af andre demokratiske landes hjem- tid, der skal til, er en forudsætning for at meværn, f. eks. med tilbud om støtte til kunne opfylde målsætningen om patrul- uddannelse. jernes høje uddannelsesstandard. Derfor Denne officielle støtte skal gennemføres stilles store krav til fysiske kvaliteter og af Hjemmeværnskommandoen og Hjem- høj moral for at blive udtaget til uddan- meværnsskolen med størst mulig assi- nelse ved patruljekompagniet. stance af frivilligt personel. Derfor er etablering af internationale for- Patruljeuddannelsen er hidtil sket efter bindelser en relevant opgave. tjenestetidsnormerne til opstilling af kompagnipatruljer. Der kan stilles større Men etablering på »græsrodsniveau« af krav, når der uddannes sådanne i distrik- venskabsforbindelser med andre landes ter med personellets tilsagn om at hjemmeværn, eller hvad der måtte svare anvende mere tid. Uddannelsen kan hertil, samt aktive militære enheder kan komme i faste og krævende rammer være med til at højne standarden for de med specialinstruktører og øget aktivi- deltagende parter. tetsniveauet. For distriktet betyder Hjemmeværnets historie igennem havde opstillingen, at man kan skabe tyngde i der fundet kammeratskabsstævner og områderne ved at forstærke kompagni- -træf sted med primært hjemmeværns- erne med patruljerne – »Knytnæven«. folk fra Norge og Sverige; disse kontak- ter må ses i sammenhæng med den nor- Feltpræst diske tanke og Den danske Brigade, der blev opstillet og uddannet i Sverige. For- Funktionen som feltpræst blev mulig skellige hjemmeværnskompagnier og efter oprettelse af kontrakt i 1993 med andre havde dog også skabt personlige frimenighedspræst Kjeld Burgby, Taasin- kontakter til andre lande, herunder til Vesttyskland. Nævnes bør således FBF EPILOG 293

(Forsvarets Befalingsmands Forening) på rence ses; størsteparten af de udenland- Fyn, der deltog i stævner i Norge, Sveri- ske hold som således blev distanceret af ge og Tyskland og også selv afholdt Hjemmeværnskompagni 4204’s hold var sådanne på Fyn. professionelle faldskærmsjægere og Men for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns infanterister. vedkommende var det i Ringe det for alvor skete, begyndende i 1980’erne; I 1993 afholdt Hjemmeværnskompagni man behøver blot at læse Hjemmeværn- 4204 det første af de efterhånden traditi- skompagni 4204’s historie for at få en onelle internationale militærstævner fornemmelse af hvilke dimensioner »Sommertræf«. Gennem disse træf vide- internationalt samarbejde åbnede. regiver man nu den »uddannelsesstafet« Man så hvorledes det militære »hånd- man selv har haft så megen gavn og glæ- værk« kunne løses – professionelt. Man de af ligesom »den internationale tanke« følte sig udfordret – og tog udfordringen udmøntes i praksis også på distriktsni- op. veau: Flere fra distriktets chefgruppe har Det resulterede i deltagelse i mange deltaget i norske eller svenske uddannel- stævner, træf og konkurrencer; mange seskurser, og gensidige besøg på kom- venskabsbånd blev knyttet, mange pagnichefplan er gennemført med våbenskjolde m. v. blev udvekslet, »Höganäs Hemvärnskrets« i Hälsing- megen inspiration blev hentet. borg. Og som den foreløbige kulmination på Distriktet var repræsenteret ved 350-års viljen til at fuldkommengøre uddannel- mindefestligheden for freden i Brömse- sen må en 7. plads af i alt 63 deltagende bro på Gotland. hold i en international militærkonkur- Vensk absbesø g ved Hö ganäs Hem värnsk rets i m aj 1995. EPILOG 294

Visbys m ure p å Go tland stud eres ved besø g i 1997. Nr. 3 o g 4 fv.: p ens. m ajo r Bengt Ahrnfeld t o g k ap tajn Ulf Hö rsne beretter. Ved talrige øvelser kan man notere kon- Kontakt til eller besøg af personel fra tid- takten med engelske SAS-styrker. For- ligere østlande er af nyere dato. Lettiske holdet mellem SAS-regimenterne og befalingsmænd har ved kurser hos Danmark er af en speciel karakter. Dette hæren besøgt hjemmeværnsdistriktet, skyldes, at danskeren, major Anders F. E. ligesom baltiske soldater under uddan- V. S. Lassen, født på Høvdingsgaard på nelse på Sergentskolen Fyn har deltaget i Sjælland, under 2. verdenskrig deltog i øvelser med distriktets kompagnier. kampene fra 1941, til han blev dræbt under et angreb på Commacchio i Italien Russeren Andr Rukavisjnikov orienteres af kaptajn den 9. april 1945. Hovedparten af tjene- O. Oest-Jacobsen (4204) om dansk hjemmeværn. sten var ved 1. SAS-regiments afdeling (Foto: S. Skarby) SBS (Special Boat Squadron). Udover en lang række hædersbevisninger er han som eneste udlænding tildelt den for- nemste dekoration af alle: »Victoria Cross«. Derfor er Anders Lassen yderst respekteret og husket specielt af SAS- regimenterne. Endvidere har amerikanske styrker, der er udstationeret i Tyskland, deltaget i mange øvelser og derigennem stiftet bekendtskab med hjemmeværnet. EPILOG 295

Visioner – Uddannelse og træning af enkeltmand til løsning af veldefinerede opgaver / Ser vi nærmere på intentionerne i det fri- specialer: villige hjemmeværns »Plan 2000«, kan en »Effekt af personelindsats«. målsætning for hjemmeværnets udvik- ling opdeles i: – Stadig tilpasning / afvejning af mål og – en primær, militær del, og midler til opnåelse af målsætningen og – en sekundær, civil del. øget kontakt /samarbejde med total- forsvarets øvrige tjenestegrene: Den militære dels elementer i målsæt- »Samspil mellem de i en situation ind- ningen kan sammenfattes i: satte kræfter«. – Opfølgning, tilpasning og ændringer i – Vedligeholdelse og fremme af infor- tildeling af våben, udrustning, materi- mation og oplysning såvel internt som el m.v., der kræver en fortsat ajour- eksternt: føring af uddannelsen: »Effekt af midlerne«. Synliggørelse af hjemmeværnet, herun- der også holdningsdannelse og udnyttel- – Uddannelse af førere, specialister og se af goodwill og »forsvarsånd« til instruktører målrettes mod opgave- hvervning og fastholdelse af frivillige. løsningen: Hertil må også henføres en mulig »inter- »Ajourføring af nøglepersonel (og national« opgave ved opbygning af kadrer)«. andre demokratiske landes hjemme- værn. Dette kan ske som støtte til uddan- nelse og igennem venskabsforbindelser. Am erik ansk e gæ ster ved Land sstæ vnet 1994 hjæ lp es. Signalo p eratø r Helle Scho u-Hansen o g ud d annelseso fficer k ap tajn Jo hn Bünger. 296 EPILOG

Den civile dels elementer: Fremtidens hjemmeværn I det omfang personel kan frigøres fra (Chefen for Hjemmeværnets bemærknin- civile erhverv og løsning af militære ger ved offentliggørelse af Forsvarskom- opgaver, må frivilligt personel af hjem- missionens rapport november 1998) meværnet kunne indsættes i særlig akut- te katastrofesituationer i fredstid. Der- De nye opgaver som Hjemmeværnet står ved kan ydes støtte med udnyttelse af over for, er nu ved at blive mere synlige. hjemmeværnets organisation, materiel og personel til politimester / bered- I korte træk går de ud på, at Hjemme- skabstjenesten efter forudaftalte samar- værnet skal stille styrker til afløsning af bejdsaftaler. en række enheder i lokalforsvaret og muligvis til supplement af søværnets og Som eksempler kan nævnes: flyvevåbnets enheder opstillet til forsva- – Katastrofehjælp i indsatsområdet: ret af flåde- og flyvestationer. Det bety- der, at Hjemmeværnet i fremtiden må Udnyttelse af hjemmeværnets special- være i stand til at opstille og uddanne uddannede personel. enheder, der kan indsættes overalt i – Tidsbegrænsede hjælpeopgaver: Efter- distrikternes områder og for de mere søgning, søredning, evakuering, mobile overalt i regionernes område. trafikregulering, bevogtning af røm- Kamp skal kunne støttes med egne ild- mede områder, afspærring m.m. støttemidler, f.eks. middeltunge morte- – Hjælp til andre civile myndigheder: rer, dysekanoner med brisant-, røg-, lys- Signaltjeneste, sneberedskab, storm- og panserværnsgranat og 40 mm granat- flodsberedskab m.v. geværer. Som supplerende bevæbning af – Diverse fredstidsopgaver: Hjælp til delinger/grupper må tunge maskin- sportsarrangementer, udstillinger m.v. geværer i feltaffutage, lette maskinge- – Oplysningsarrangementer, udstillin- værer i luftværnsaffutage, finskydnings- ger, mærkedage, fyrværkeridemon- geværer, sigteminer m.v. overvejes. strationer m.v. Der kan opregnes mange opgaver, hvor Kampstøtte skal kunne leveres af pioner- specielle situationer kan kræve en ind- enheder, der kan forestå arbejder med sats – udover de »normale« myndighe- ubrugeliggørelse af veje og broer, udlæg- ders katastrofeindsats – for at samfundet ning af panserminer, ammunitionsryd- kan fungere så godt som muligt. ningstjeneste, sprængningstjeneste, A & For hjemmeværnet vil en mulig løsning C – sporing, A & C – rensning m.v. af sådanne opgaver være medvirkende til at opnå goodwill og accept og synlig- Faglig støtte skal kunne leveres fra regio- gørelse i samfundet, hvilket vil kunne nernes stabskompagnier og udpegede være en væsentlig del af fundamentet for regionalfaglige installationer. Sanitetstje- hjemmeværnets fremtid. nesten skal kunne løse opgaver svarende til ydelse af førstehjælp tæt på skadeste- det og evakuation til nærmeste sygehus. Hvis det er muligt, bør læger indgå i førstehjælpen så tidligt som muligt. For- syningstjenesten skal kunne levere forsy- ninger i alle klasser til de enkelte hjem- meværnsenheder (alle værnsgrene) og indsatte styrker. Vedligeholdelsestjene- EPILOG 297

sten baseres på, at hjemmeværnet Hjemmeværnets bemander militære værksteder i regio- reaktionstyrker nerne eller bemander civile værksteder efter aftale med ejerne. Hele den faglige De nuværende og fremtidige patruljer er støtte er et velegnet område, hvor virk- enhederne med det højeste uddannelses- somhedshjemmeværnstanken kan ud- niveau i Hærhjemmeværnet. Patruljerne bygges. skal kunne indsættes over alt i egen regi- ons område, dels til forstærkning af Den grundlæggende disciplin i Hjemme- særligt vigtige objekter, dels i begrænse- værnet, som kræver begrænset uddan- de offensive operationer, hvor der er tale nelsestid, er fortsat overvågningen af ter- om oprensning, nedkæmpelse af mindre, ritoriet og evt. sikring af mindre nøgle- isolerede enheder m.v. punkter i lokalområdet. Marinehjemmeværnet med fartøjer del- Hjemmeværnet opstiller og uddanner tager i farvandsovervågning, farvands- inden for hver region et antal mobile patruljering og kystudkigstjeneste samt overvågningsdelinger på lette køretøjer, søredningstjenesten. Derudover yder der tilvejebringes ved udskrivning. Marinehjemmeværnet assistance til Organisation og bevæbning søges tilpas- sømilitære udrykkegrupper, foretager set hærens spejderenheder. Opgaven er anløbskontrol og overvågning af havne overvågning af store landområder, samt betjener enkelte 40 mm kanoner for objektnærsikringer til afløsning af andre søværnet. I fredstid indgår Marinehjem- enheder, tyngdedannelse ved indsats i meværnets fartøjer endvidere efter aftale kampstillinger sammen med andre enhe- med de kommunale myndigheder i red- der mv. ningsberedskabet til indsats i forbindelse med brand og forureningsbekæmpelse. Hjemmeværnet opstiller og uddanner et antal hjemmeværnsdelinger, der grund- Luftmeldekorpset overvåger det lave læggende udrustes som infanteridelin- luftrum og melder om flyaktivitet. Over- ger. Dysekanoner kan evt. indgå i enten vågningsopgaven er de seneste år blevet hver gruppe eller i delingstroppen i et udvidet til at omfatte al militær aktivitet antal af en til tre. Delingerne skal kunne inden for syns-/hørevidde på landjorden indsættes inden for eget distrikts områ- og i kystnære farvande, hvilket har styr- de, evt. inden for regionens område. ket den samlede overvågning af territori- Delingerne skal kunne indsættes i kamp- et væsentligt. stillinger til beskyttelse af prioriterede objekter, og skal kunne arbejde sammen Flyvestationskorpset og Tjenestesteds- med andre delinger, så den samlede ind- korpset støtter militære myndigheder, sættelse kan betragtes som værende på primært i flyvevåbnet med enheder og kompagniniveau. Transportkøretøjer er personel til deltagelse i overvågning, sik- enten egne biler eller udskrevne køre- ring og nærforsvar samt stabs- og sani- tøjer. På tilsvarende måde kan der opstil- tetspersonel m.v. les hjemmeværnsdelinger i Marinehjem- meværnet (våbendivisioner) og Luftmel- Baseret på ovenstående beskrivelse af dekorpset, som kan deltage i bevogtning Hjemmeværnets fremtidige opgaver kan og beskyttelse af flådestationer og flyve- jeg forestille mig den efterfølgende ind- stationer. deling. For hver 3 til 5 hjemmeværnsdelinger 298 EPILOG