Træk af sydfyn

Ved udendørs arrangementer eller kurser og fortet. Under øvelsen »Mand af hus« i skulle man med den såkaldte »store fær- 1954 opstod uoverensstemmelser mellem ge« fra Rudkøbing til Svendborg eller kompagnichef E. Gejr og afsnitslederen med Vemmenæsfærgen til Taasinge og som følge af et ildoverfald på sidstnævn- videre med Vindebyfærgen til Svend- te, hvorved han blev neutraliseret en tid. borg, hvilket mange i dag ikke tænker på. På grund af mangel på signalmidler til Ikke alle havde biler på det tidspunkt, så grupperne i felten kunne disse ikke mod- det kunne godt være besværligt at give tage nye ordrer, hvilket afstedkom en møde til tiden. stærk meningsudveksling, som udløste en afskedsansøgning fra kompagniche- I 1951 blev kompagnichef Niels Dane- fen. Episoden gav dønninger ved såvel lund afløst af Ejvin Gejr med Axel Buch distrikt, region som ved chefen for Hjem- som næstkommanderende. Gejr var en meværnet, general Jonstad-Møller. I kom- meget dynamisk og energisk kompagni- pagniet bølgede dønningerne videre, chef, og kompagniet deltog i mange øvel- men besindigheden fik overtaget og Gejr ser. Landgang af 150 fynske hjemme- fortsatte som menig radioholdfører. Frem værnsfolk i Pæregårdsbugten med til 1967 havde kompagniet ingen chefer, aktiviteter som observations- og spærreli- idet Niels Axel Buch og Peder Bay Niel- nier og gener fra en deltager i en civil sen virkede som kommandører for kom- »skovtur«, der dog blev dæmpet ned. pagniet. Buch var forpagter af Skovsgård, Afslutning på den gamle dyrskueplads hvortil mange aktiviteter blev henlagt. med the og klemmer, frembragt af D.K.B. Selv brisantskydning (skydning med den skønne sommermorgen. sprængammunition) med mortér, hvor- I øvelsen »Skandæk Mist« deltog ca. 1000 ved marken blev et mindre måneland- mand, herunder lokalforsvarsbataljonen skab, gav ikke problemer, da en harvning Gevæ rsk ytte går i stilling. 199 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

kunne jævne landskabet. Sprængnings- mand Majus Hansen og Svend Hansen kursus på Hotel Rudkøbing afsluttedes »Ølstrup«, som overtog skydeinstruk- med skarp sprængning på Henninge Nor. tørjob efter ingeniør Schultz. Begge har Sikkerhedsbestemmelserne var nok ikke udført et meget stort arbejde med skyde- så skrappe, bl.a. havde man ikke hjelme, uddannelsen. I midten af 50’erne begynd- som kunne skærme for nedfaldende jord te fungerende afsnitsleder og chef for og småsten. Hjemmeværnskompagni 4225 Sv. Aa. Thorsen at arrangere afsnitsskydninger Kammeratskabsaftener afholdtes allerede på banen ved Møllegård. Forplejningslot- fra 1951 på Ørstedspavillionen, hvor ter fra 4225 sørgede altid for en meget fin Hjemmeværnsskolens chef oberst Frigast forplejning, tilberedt under åben himmel holdt tale. Appel og flaghejsning på Bjå- ude ved »Stenhuset«. »Lottekræs«, lumhus, når vi var på kursus i Nyminde- »Døde soldater« og »Gule ærter« var nog- gab, med korte taler af oberst Frigast le af de lækkerier, der blev tryllet frem. glemmes ikke. Prisen for mad og kaffe med brød var de første år 3,50 kr. Lotterne foretog også En indberetning til Hjemmeværnsdistrik- registrering af skytter og pointberegning. tet i 1952 om kompagniets våbenbehold- Til kompagniskydningerne var fremmø- ning viste, at der ikke var mangel på det næsten altid så stort, at andre discipli- våben. Kompagniet rådede over: 97 stk. ner kunne indøves samtidig med afvik- geværer model 96, 7 stk. US-karabiner, 25 ling af skydningen. Skarpskydning med stk. Stenguns, 3 pistoler, 2 stk. Brenguns Energa foregik i mange år på Korsebølles og 1 stk. bazooka. marker, som afsnitslederen stillede til rådighed. Men en dag fik distriktslederen Fra skytteforeningen blev optaget køb- et praj fra godsets dyrlæge om, at det var Feltm æ ssig frem ryk ning. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 200

på tide at flytte disse skydninger, fordi bedt om, blev løst på en effektiv måde. køerne for ofte fik fremmedlegemer i Den første lotte med skyttemærke på vommen. Dyrlægen var for øvrigt selv pistol var fra Hjemmeværnskompagni hjemmeværnsmand. 4228. Selv om det lå uden for reglementet, at lotter måtte skyde, udtalte distriktsle- Kommandobefalingsmand Alex Jensen, deren, at »har hun skudt sig til et mærke, Rifbjerg, modtog i 1956 de store SMH skal hun også have det«. En lotte har (Sender Modtager, type H)-radiostationer bestridt pladsen som feltsikkerheds- til forbindelse med distriktet. Transporten »mand«, en anden var leder af signal- af disse tunge stationer blev løst ved, at gruppen. Lotter beviste, at de også kunne han ombyggede sin gamle fjedervogn til fungere som kommandobefalings- en »prærievogn«, satte et par gamle bil- »mand« og skydeinstruktør. hjul under og et træk, så han kunne køre i terræn med den efter sin Ferguson-trak- I midten af 1930’erne blev den frivillige tor. Trods meget ihærdigt arbejde med luftmeldetjeneste oprettet af civile borge- SMH-stationerne, var det vanskeligt at få re, der skulle melde om lavtgående fly forbindelse. Efter afprøvning af lånt radi- over hele landet. Man kunne varsle både omateriel ved 6. Regiment, hvor stationer- luftforsvar og civilbefolkning. Efter 1945 ne virkede, blev det et stærkt ønske at få blev Luftmeldekorpset oprettet efter de nye radioer. Det lykkedes først 3 år senere, gode erfaringer, som finnerne høstede i da Langeland i kraft af sin strategiske vig- vinterkrigen 1939-40 og blev udrustet tighed fik tildelt den første tildeling af med våben. Da en del medlemmer ikke radio C/PRC – 26 (Canadisk fremstillet / ønskede våben, blev resultatet, at det Portable Radio Communication, serie 26). kostede en del medlemmer. Kompagniet og luftmeldeeskadrillen Ved kompagnikommandør Niels Buchs blev således konkurrenter om at hverve afrejse fra Langeland i 1957 overtog kom- folk i det samme område. I 1950’erne søg- pagnikommandør P. Bay Nielsen kom- te kompagniet at få et samarbejde i gang pagniet, som han var fungerende kom- med mandskabet på luftmeldeposten H- pagnichef for til 1967. Uddannelse, 2. De deltog i kammeratskabsaftener og erhvervelse af nyt materiel og øvelser skydninger på Møllegård. Det viste sig, at fortsattes og en nærmere omtale af talrige der var en del, som virkelig var så interes- begivenheder må findes i kompagniets seret i skydning, at de blev hårde konkur- historie. renter. I 1958 tildelte Lottekompagni 423 et antal Det er blevet til mange lærerige øvelser lotter til Hjemmeværnskompagni 4228, igennem dette spand af år. Det var øvel- hovedsagelig fra Rudkøbing. Det var ser med englændere, amerikanere, fynbo- med nogen skepsis, at pigerne blev mod- er, lollikker og ikke mindst de lokale taget. Det viste sig snart, at de var uund- hjemmeværnskompagnier på øen. I 50’er- værlige og dygtige. Det er utroligt, at de ne blev kompagniets opgaver revideret. har løst alle de opgaver, som de blev stil- Der udarbejdedes bevogtningsplaner, og let, med et smil igennem alle disse år. overvågningslinier blev afprøvet. Det var Enkelte blev i kompagniet i over 25 år. De tradition, at man ikke holdt øvelser på de var med, når der skulle skrives nye kvitte- »rigtige« objekter af sikkerhedshensyn. I ringer; de var med på skydebanen og før- øvelsesgrundlag måtte betegnelsen te skydelister; de var med som signallot- »rødt« parti ikke benyttes. Det »røde« ter ved øvelser. Aldrig blev der kaldt blev ændret til »orange« som betegnelse forgæves på dem, og alt, hvad de blev for det fjendtlige parti. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 201

Succes’en med at føre kompagniet igen- meværnskompagni 4228, startede med en nem de vekslende vilkår med tildeling af isnende, kold fredag aften omkring nye våben, nye opgaver og vedligehol- december 1980 med en stort anlagt delse af kompagniets styrke og moral må distriktsøvelse. Bl.a. med deltagelse af tilskrives det sammenhold og gode kam- engelske SAS- og faldskærmstropper, meratskab, der er i kompagniet. – Det kan omkring 40 mand, der blev luftlandsat der ikke takkes nok for. umiddelbart nord for luftmeldepost H 4. En helt fantastisk oplevelse for såvel Perioden 1980 – 1989. grupperne i marken som for staben på kommandostationen. Øvelsen, der blev ved Knud E. Pallisgaard. en meget stor succes, viste også, hvor effektivt og velfungerende de deltagende Vi elsker vort land grupper var, idet det lykkedes at tage og med sværdet i hånd adskillige fanger, og det var tydeligt – skal hver udenvælts fjende over radioen – at høre, hvordan denne beredte os kende. succes også havde forplantet sig til kom- (Holger Drachmann) mandostationen i distriktet, også selv om et par af fangerne, næsten i ordets bogsta- Storpolitisk var vi i en rimelig stabil peri- velige forstand, smuttede som mandler ode. Ingen troede vel egentlig alvorligt mellem fingrene på gruppen, idet de nær- på, at en krig ville starte, i hvert fald ikke mest krængede sig ud af såvel udrustning mellem supermagterne USA og Sovjetu- som påklædning trods det barske og nionen, selv om de af og til raslede med kolde vejr. Men jeg tror ikke at nogen sablen. Til gengæld vogtede de nidkært frøs; det var i hvert fald en oplevelse, på hinanden og på en massiv oprethol- der længe bar på varmen og engagemen- delse af magtbalancen – og ind imellem tet til gavn for kompagniet i tiden frem- var de også ivrige bidragydere til andre efter. småstaters stridigheder. Mange kræfter blev brugt på at kigge hinanden i kortene Indadtil var perioden præget af gennem- bl.a. ved afsløringer af kompromitterende gribende ændringer, der i højeste grad spionskandaler her og der, nogle opdigte- skulle gøre kompagniet til en samlet de, andre måske mere reelle, ligesom liv- enhed, hvilket bl.a. medførte enkelte lig trafik af østmagt-ambassadekøretøjer ændringer i opgavefordelingen og rundt om i landet gav god næring hertil. omplacering af personel efter opgavernes Det var også i denne periode Danmarks prioritet og gruppernes duelighed, også troværdighed i NATO var ved at blive sat set lidt i relation til fremmøde og lignen- over styr, bl.a. på grund af 572 raketters de. Ligeledes blev kompagniet nu ansvar- opstilling i Europa (den såkaldte »dob- lig for egne enheders uddannelse og de beltbeslutning«), fodnotepolitik og utalli- pålagte opgaver, hvorimod enkeltmands- ge fredsbevægelser »for Gud ved hvad«. og specialuddannelsen overgik til distrikt Et årti, der overraskende sluttede med et og region. Grundlaget for hele denne historisk vingesus, da Sovjetunionen og strukturændring blev til ved en enhedsa- Warszawapagten med samt dens diktatur nalyse, hvor kompagniet i den grad blev og alt dets væsen, som Romerriget i sin sat under lup for at klarlægge både fjen- tid, sank i grus. dens landsætnings- og egne indsatsområ- der til lands, til vands og fra luften – så Indgangen til den periode, hvor jeg hav- godt som hver eneste sten i kompagniom- de den glæde at have ansvaret for Hjem- rådet blev vendt. Alt sammen for at få et betydeligt bedre grundlag for revurde- 202 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

ring og en langt mere grundig beskrivelse telagte øvelser. »Kan I huske«! – ofte og planlægning af pålagte opgaver samt anvendt blandt gamle soldater – og her et bedre vurderingsgrundlag for persona- husker jeg bl.a. næstkommanderende le- og uddannelsesbehov. Aage Christensens bevogtningsøvelse Så kunne det hele passe sammen og gå op med »kasernemæssig« indkvartering på i en højere enhed. Et stort projekt, der dog Broløkke, overlevelsesøvelsen ved Lan- ikke skulle klares på én gang, men som en gøvej-Bogø, krigsspil på terrænbordet på fortløbende, justerbar proces. Dog allere- Broløkke med en indlagt kraftig lydkulis- de det første år kom der et synligt resultat se og meget mere. af bestræbelserne, idet kompagniet i 1982 Endelig skal i denne forbindelse også som det første modtog en nyindstiftet nævnes den store energi, der har været pokal for sin uddannelses- og hverveind- lagt for dagen til kompagniets teoretiske sats. Ideen i hele projektet var også, at dygtiggørelse, både i form af enhedsud- kompagniet kunne få langt bedre mulig- dannelse (også internt kaldet årets grup- heder for og tid til at »skræddersy« sin peemne) og studiekredse i mange emner daglige uddannelses- og øvelsesaktivitet i lige fra signal- og sanitetstjeneste til pan- en takt, der langt bedre passede til den serkending m.fl. enkelte gruppe og netop dens opgaver. Et særligt kapitel i forbindelse med uddannelsen er skydning – men også i Ud af alle disse bestræbelser kom så selv- denne periode lidt af et smertensbarn, så følgelig en stor uddannelses- og øvelses- altså ingen roser uden torne. Desværre fik aktivitet »hjemme« som ude. skarpskydningerne på banerne ved Nor- I flæng mindes jeg mange gode øvelser denbrogård ikke den bevågenhed og med og på Langelandsfortet, med hvem interesse fra personellets side, som det i vi i øvrigt havde et fortræffeligt samarbej- sagens natur måtte berette til – idet krig jo de og mange gode minder som f.eks. da stadig føres med våben, som man sky- MOBA- og BON-øvelser, skarpskydnin- der med – på hinanden – sgu! (Men var ger med strandkanonerne med besætnin- det den tanke, der holdt folket borte?). gerne fra »Dannebrog«, øvelser med Det manglede i hvert fald ikke på skyde- Frømandskorpset, befalingsmands-pis- instruktørernes entusiasme, selv om vi tolskydninger og ikke at forglemme de desværre havde en del udskiftninger på mange timer i hyggeligt samvær på for- denne post, således at vi også ind imellem tet. Mange hærenheder har vi kæmpet måtte låne os frem såvel hos andre kom- med og imod: Fynske Livregiment, Sjæl- pagnier som ved et godt samarbejde med landske Brigade (der ved en lokalkendts luftmeldeeskadrillen, indtil vi selv kunne hjælp blev vendt den rigtige vej), 1. batte- mønstre egen skydeinstruktør. Men trods ri af 7. artilleriafdeling fra Varde (hvis alle bestræbelser var kompagniet nærme- valgsprog var »med hovedet under re bunden end toppen, når det drejede sig armen og fremad«) – samt alle de gange, om erhvervelse af skyttemærker eller hvor kompagniet har gæstet andre hjem- pokaler – måske lige bortset fra, når det meværnskompagnier, eller de har gæstet ved den årlige salonpokalskydning på os, Hjemmeværnskompagni 4225 og Humble Centralskole drejede sig om at få 4226, som de nærmeste. Men endelig skal ram på »luftmelderne«. ikke glemmes alle de større eller mindre øvelser, som de enkelte grupper / grup- Derfor mener jeg også, at det gode samar- peførere eller hjemmeværnskompagniet bejde, der på mange måder og niveauer selv har stået for, og som i indhold og har været imellem Luftmeldeeskadrille oplevelse ofte har kunnet være lige så Sydlangeland og Hjemmeværnskompag- værdifulde, som de »professionelt« tilret- ni 4228 virkelig fortjener at blive fremført HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 203

i denne sammenhæng – også fordi det af Som led i en længerevarende uddannelse mange på et tidspunkt blev anset for blev 23 soldater, fortrinsvis officerer fra noget enestående. Men grundlæggende det britiske regiment The Royal Green skal vi jo nok søge årsagen hertil i de vel Jackets i nattens mulm og mørke den 23. gennemførte og godt arrangerede »kam- februar 1987 læsset af forskellige steder meratskabsaftener«, der igennem årene på Langeland, hvor de skulle forestille at er blevet afholdt ude i sognegården med være undvegne krigsfanger på flugt. stor tilslutning, suppe med »peber- Uden at vide hvor de var blevet læsset af, rodskød« og et bragende humør hos del- eller hvor længe øvelsen ville vare, skulle tagere fra begge enheder. Således har vi de søge til forskellige kontaktpunkter, også omkring den mere alvorlige del af hvor de af nogle stedlige kontaktpersoner hjemmeværnsarbejdet kunnet hjælpe og ville blive orienteret om deres forhold, støtte hinanden, som f. eks. da hjemme- modtage mad etc. Men ellers var de hen- værnskompagniet manglede skydein- vist til selv at skulle – naturligvis af al struktør, eller når nogle unge brushove- kraft – undgå at blive fanget, fordi det ved der af et par »luftmeldere« trængte til en en tilfangetagelse ventede dem et endda tur gennem mudderet på en øvelse med overordentlig skarpt forhør. Imod sig en gruppe fra kompagniet. Eller vi fore- havde de faktisk alt og alle, idet der igen- nede kræfterne omkring undervisning af nem aviserne var udsendt signalement af os selv og hinanden, samt når vi mødtes i og opfordring til at anmelde dem, foru- kappestrid om årets salon-skydepokaler. den at de blev jagtet af 100 professionelle Og alligevel var der aldrig tale om ubillig »hunter-force«-soldater med helikopter konkurrence. Hver formåede vi at bevare og med bistand fra de lokale hjemme- vort særpræg til glæde og gavn for vore værnsenheder med hunde – døgnet respektive enheder og hjemmeværnet. rundt, og rigtig koldt var det tillige i disse Øvelse gør som bekendt hjemmeværnet februardage. Først torsdag lykkedes det bedre, og øvelserne var således aflæselige at fange et par stykker, og yderligere et facit af alle de mange timers indsats i teor- par stykker blev forstyrret så meget ved ilokalet. Der skal ikke herske tvivl om, at et checkpunkt, at de ikke fik de nødvendi- Hjemmeværnskompagni 4228 blev anset ge oplysninger, at øvelsen ville slutte om for – og efter min vurdering var – et end- lørdagen den 28. Men ved en lynalarme- og særdeles velfungerende og effektivt ring af såvel 4228 og luftmeldeeskadrillen kompagni. Men endnu en ting bør næv- kl. ca. 11.30 om lørdagen, lykkedes det i nes, når hjemmeværnets effektivitet skal løbet af 11/2 times tid at få opstillet de måles: »Er vi også hurtige nok, når det første tre eftersøgningspatruljer. På grund gælder«? Svaret – eller beviset om man vil af hjemmeværnets gode lokalkendskab – har kompagniet fået ved de årlige alar- samt god hjælp fra personalet på Lindelse meringsøvelser, der ofte blev holdt på en Plejehjem og ved en hurtig udrykning hverdag i maj måned, og hvor kompagni- med englændernes køretøjer fik vi lokali- et stort set var operationsklart inden for 3 seret de sidste »undvegne«, således at de timer – og med kontakt til alle øvrige alle ved ca. 15-tiden i snesjap og kulde og i kompagnier, således at alle kunne være åbne lastbiler kunne begive sig den lange »på plads« på ikke over 6 timer. Et meget vej tilbage til Celle i Tyskland. Vi var i flot resultat – hvert år. kompagniet blevet en kæmpeoplevelse og erfaring rigere. En flot indsats af 4228, der Som et sidste bevis på kompagniets store dermed på ny viste sin store duelighed. effektivitet vil jeg nævne endnu en stor og særdeles spændende øvelse – også med Med dette indlæg, der ingenlunde er udenlandsk islæt. dækkende for alle de gode oplevelser, jeg 204 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

har haft, og de prægtige mennesker, jeg temperamentsfulde signalmænd, som har mødt, vil jeg slutte mit bidrag til en mange gange gjorde situationen mere mosaik af Hjemmeværnskompagni 4228 kompliceret. Hvis lotterne kunne løse et og ønske, at hjemmeværnskompagniet eller andet teknisk problem m.h.t. appa- fortsat må være en aktiv og velfungeren- raturet, og mændene inderst inde var de del af det danske forsvar. imponerede, så skjulte de det i hvert fald godt. Demokrati er ikke en selvfølgelighed, men en proces, du altid har ret til at for- Der blev mange spændende opgaver at svare. varetage. Der var indlagt sanitetsopgaver i mange øvelser. Lotterne blev uund- Kompagniets lotter værlige medhjælpere ved alle skydnin- ger, hvor de førte skydelister og kartotek Ved Anne Grethe Knudsen. over skydningerne. Det var vigtigt at have, når der skulle udtages skytter til I 1957-58 blev en halv snes nyudklække- konkurrenceskydningerne, bl.a. ved de lotter designeret til Hjemmeværn- distriktet. De var også altid med ved skompagni 4228, som var under ledelse af afsnitskydningerne i de første mange år kompagnikommandør Peter Bay Nielsen. på Møllegården i Longelse. Herude fik Allerede fra grundskolen havde lotterne lotterne assistance af forplejningslotterne fået et alsidigt kendskab til de forskellige fra Hjemmeværnskompagni 4225 Rud- funktioner, hovedsagelig signal- og sani- købing, der mødte op med feltkogegrej. tetstjeneste, og var godt bekendt med at Så blev der kogt gule ærter eller »lotte- betjene våben, almene tjenesteforhold og kræs«! som var en kraftig sammenkogt de pligter, som beslutningen om at være ret. Det duftede så dejligt, og besynderligt med i hjemmeværnet indebar. Så det var nok skinnede solen næsten altid til bestemt nogle gode, alsidige medlemmer, afsnitsskydningerne. Der var højt humør, som Lottekompagni 423 på Langeland og det gode kammeratskab blev mere og under ledelse af lottekompagnichef Thea mere grundfæstet. Ahlefeldt-Laurvig stillede til rådighed for kompagniet. Kompagnistaben var uhyre Også ved munderingseftersyn medvirke- opsat på at inddrage lotterne i kompag- de lotterne. På Strynø skulle der også hol- niets arbejde, og lotterne kom virkelig til des munderingseftersyn, og det var at føle, at de var et vigtigt led i hel- meget muntre ture. Da der skulle iklædes heden. De mødte glade og gerne og med nye kampuniformer og diverse tilbe- deltog med megen entusiasme i alle øvel- hør, nye paksække, remtøj, gasmaske, ser. spade o.s.v. viste det sig ret kompliceret at få det hele »samlet«. Man fandt ud af, at Ca. halvdelen af lotterne valgte at gå ind i det måtte bindes sammen på skuldrene, signaltjenesten og den anden halvdel i hvilket udløste lotternes kreativitet, idet sanitetstjenesten. For signallotternes ved- sejlgarn blev farvet kaki, så »det kunne kommende var det langt fra altid optimis- stå til« uniformen og se nydeligt ud. me, der prægede dem, når de kom tilbage fra øvelser i de første år. Signalmateriellet Den første store øvelse, lotterne deltog i, – SMH’erne (Sender/Modtager, radioty- var »pinseøvelsen«, hvor kommandosta- pe H) – havde overhovedet ikke været til tionen var indrettet i fortets bunker på at få til at fungere. Vi havde nogle meget Føllesbjerg. Kompagniet blev »sat på rare, men også højtråbende, bandende og plads« (indtog den krigsmæssige grund- opstilling) et døgn tidligere end forven- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 205

tet, men desuagtet var fremmødet stort – hjemmeværnsgård på Broløkke. Vi gik også af lotter. De modtog og sendte signa- alle i krig med de forberedende aktivite- ler, førte journalerne, bryggede kaffe ter. Der blev gjort rent, malet, syet gardi- o.s.v. Pinsemorgen derude blev en uforg- ner, pyntet op o.s.v. Snart fremstod Bro- lemmelig oplevelse, solen stod blænden- løkke som en meget velfungerende de op og blev hilst velkommen af os, der hjemmeværnsgård. Til de fleste møder og befandt os derude. Afsnitsleder Kaj Ahle- aktiviteter her var lotterne i sving med at feldt-Laurvig dukkede op i sin jeep med brygge kaffe, smøre madder m.v. Vi fik da et skønt morgentraktement, bestående af også hen ad vejen lært vores mænner en stor junge med varm kakao og et hav kunsten at vaske op – eller i hvert fald at af spegepølsemadder. Den pinsemorgen hjælpe med. glemmer vist ingen af deltagerne. Igennem alle årene var vor årlige kamme- Lottegruppefører Anne Grethe Knudsen ratskabsaften en dejlig anledning til sam- blev udnævnt i 1958 og havde bl.a. til men med Luftmeldeeskadrille Sydlange- opgave hvert kvartal at indsende journal land at mødes sammen med vores til Lotteregionen ad kommandovejen: ægtefæller. De første år foregik festen i Lottekompagnichef Thea Ahlefeldt-Laur- Longelse Forsamlingshus og senere på vig, via distriktslotten til Regionen. I jour- Lindelse Kro. Begge steder stod lotterne nalerne berettedes om alle de aktiviteter, for det kulinariske traktement. Økono- som lottegruppen havde deltaget i, om misk skulle det jo kunne balancere, så vi samarbejde mellem lotter og kompagni, havde diverse forberedende møder med uddannelse af lotter o.s.v. Samarbejdet beregninger af, hvor meget der skulle blev meget ofte påtalt i lottedistrikt og bruges af det forskellige. På selve dagen lotteregion og helt op til Lottekorpsets mødte vi så op fra morgenstunden og chef. Det fik god afsmittende virkning, smurte hundredvis af stykker højt belagt når det blev fremhævet rundt omkring og smørrebrød, dækkede borde m.v. godt på chefstævner. Mange hjemmeværns- hjulpet af hjemmeværnsmændene. Forud chefer havde på dette tidspunkt ikke for- var udsendt inspirerende indbydelser og stået betydningen af at acceptere lotterne forfattet sange. Der gik ry om disse afte- fuldt ud. ner, og tilslutningen blev større og større. Så startede vi på at leje Lindelse Sogne- Igennem årene skete der naturligvis en gård, hvor der var alle gode faciliteter, og til- og afgang af lotter i kompagniet. Flere vi kunne få råd til hjælp i køkkenet. Så lotter gennemgik lottegruppeførerkurser, stod menuen traditionelt på suppe og og lottegruppeførerne var selvfølgelig »peberrodskød«, kaffe og kage. Altid var deltagere i alle befalingsmøder, var med i det en dejlig aften med musik, sange og tilrettelæggelse og udarbejdelse af kom- muntre indslag, ikke mindst når Peter pagnibefalingerne, og vi blev altid Bay optrådte på »slap line«. betragtet som et led i helheden, hvad vi virkelig også var. Årene løb af sted med utallige aktiviteter og yderligere uddannelse, stadig med I de første mange år, hvor kompagniet den gode ånd og det gode samarbejde ikke havde fast samleplads, foregik befa- bibeholdt – bestemt også med kompagni- lingsmandsmøderne på skift hos befa- cheferne Ulrik Ahlefeldt og Knud Erik lingsmændene. Det var da meget hygge- Pallisgaard som ledere af kompagniet. ligt at komme rundt i hinandens hjem. Men det var alligevel rart for alle parter, I 1973 blev der udgivet en bestemmelse, da der blev mulighed for at indrette en hvori indgik, at lotter og hjemmeværns- 206 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

mænd blev ligestillet, hvad angår uni- Indbydelse til kammeratskabsaften: form, uddannelse, aflønning og stillinger. Lotterne kunne nu være gruppeledere for Vi traditionen følge vil både mænd og kvinder, kunne få udleve- og atter i år invitere til ret våben og opbevare det hjemme. Kom- en hyggelig aften på Lindelse kro, pagniet fik lotte Kirsten Jørgensen vi ved, at stemningen bliver go’, uddannet som signalholdfører, lotterne når I vil komme – samt jeres koner. Dorrit Christensen og Lise Andersen blev For traktementet hver bøder 5 kroner, sanitetsgruppeførere. Yderligere blev men så vil I også få at smage Yvonne Marquard som den første lotte i både sild, postej, ost samt kaffe og kage. landet uddannet som skydeinstruktør og Hertil må øl og snaps I købe. ledede i en lang periode alle skydninger Lad os så samtidig lige røbe, ved kompagniet og var instruktør ved at underholdning vi gerne vil lave, hjemmeværnsdistriktets grundskoler og men dertil må vi talenter have, undervisning i skydning i øvrigt. så kan du noget, så ta’ og sig frem. Siden danser vi og »twister« måske, I 1971 blev Anne Grethe Knudsen skriv nu et »ja« og send kortet te’ udnævnt til lottekompagnichef for Lotte- kompagni Langeland og betingede sig Ingeborg Fabricius, Krogsbjerg senest ved udnævnelsen at kunne vedblive at den 25. ds. være designeret til Hjemmeværnskom- Vi mødes så med et godt humør og sang- pagni 4228, hvilket blev accepteret, og bog på hun virkede som chef til 1978, hvor lotte- Lindelse kro den 1. december kl. 18.30 kompagnierne under Lottedistrikt Syd- fyn blev nedlagt. Anne Grethe Knudsen Hjem m evæ rnsk o m p agni 4228 fortsatte i hjemmeværnet til 1986, og fuld- – sign. P. Bay Nielsen. førte 30 års dejligt virke. I 1989 blev Danmarks Lottekorps nedlagt, og herefter er der jo egentligt ikke noget, der hedder lotte mere. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 207

Hjemmeværnskompagni 4229, Næstkommanderende BAGENKOP. Lø jtnant J. U. N. B. Hansen Oprettet 1/1 1950 af sognene: Humble, 3/1 1950, Tryggelev, Fodslette, Magleby, i alt 94,44 Lø jtnant H. O. Hansen km2. Overført til Hjemmeværnskompag- 1/3 1954. Afsked 11/5 1960, ni 4228 den 30. september 1967. Lø jtnant Sim o n Greve Ped ersen 11/5 1960. Afsked 30/6 1966, Chef Prem ierlø jtnant Ulrik B. Ahlefeld t-Laur- vig 1/7 1966. Afsked 30/9 1967. Kap tajn V. Lehm ann Sim o nsen Styrke Kompagnikommandør 1/1 1950. Udnævnt kaptajn 23/10 1950. Afsked 1953 53 mand + 22 lotter, i alt 75, 30/11 1952, 1958 65 mand + 6 lotter, i alt 71, Ko m p agnik o m m and ø r H. B. Hansen 1966 63 mand (excl. lotter). 1/10 1951 til 31/12 1951, Ko m pagnik o m m and ø r H. M. Hansen 30/11 1952. Afsked 1/11 1953, Kap tajn Fro d e A. Olsen Kompagnikommandør 1/11 1953, udnævnt kaptajn 1/10 1954. Afsked 30/9 1967. 208 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4229, som toldembedsmand ordre fra marine- BAGENKOP. stationen i Sønderborg om, at alle tyske fiskekuttere i dansk territorialfarvand Kilder: P. Bay Nielsen, Aage Christensen skulle meldes. Kutterens betegnelse var og Hjemmeværnsafsnit Langelands arkiv. »STRA 11«, hvilket kunne betyde Stralsund (altså Østzonen, det nu fhv. Den sydligste del af Langeland udskiltes DDR). Olsen undersøgte muligheder for fra Hjemmeværnskompagni 4228 som et at kunne tage et toldeftersyn på kutteren, selvstændigt kompagni 4229 den 1. janu- men kunne ikke skaffe en båd. Imidlertid ar 1950 med et område på 94 km2. I 1953 var ingen både sejlklare ved Marinestati- var styrken på 75 mand, hvoraf 22 lotter. on Korsør, der satte sig i forbindelse med Ved luftmeldeposten var der 40 mand. I Bælternes Marine Kommando (BMK) i forhold til områdets befolkning var det en Aarhus ved kaptajnløjtnant Sander Lar- tilslutning på 2,16%, altså væsentligt sen. Olsen fik her – som delingsfører i mere end gennemsnittet i distriktet. hjemmeværnet – ordre at videregive til hjemmeværnskompagniets chef, at der Kompagnichef, fabrikant V. Lehmann snarest skulle etableres en vagtstyrke på Simonsen afløstes af to kompagnikom- en gruppe ved Fakkebjerg og udleveres mandører, indtil toldassistent F. A. Olsen skarp ammunition. En marinekutter ville tiltrådte 1/1 1953. Olsen mindes endnu snarest blive dirigeret til Bagenkop, så et med »ejendomsuniform«, blankskygget kombineret marine- og toldeftersyn kun- hue og skrårem. Han gjorde virkelig ne foretages. meget for at dygtiggøre sig til opgaven, bl.a. deltog han flere gange i 6. Regiments Klokken 23.08 blev kompagnichefen alar- (senere Fynske Livregiment) øvelser som meret og gav Olsen ordre til at alarmere 3 tilkommanderet efter en særlig ordning, mand, hvoraf den ene skulle direkte til hvor hjemmeværnets befalingsmænd Føllesbjerg for at observere. Han var på kunne deltage i felthærens aktiviteter plads kl. 23.40. Kompagnichefen alarme- over 8 eller 14 dage. Olsen var mester i at rede 8 mand og mødte selv med 5 mand kende samtlige reglementer og tjeneste- på Fakkebjerggård og var på plads kl. bestemmelser og gjorde flittig brug deraf. 23.48. Der blev etableret patruljer om Kompagniet havde en god støtte i Fakkebjerg og observation på Følles- delingsfører Simon Greve Pedersen, som bjerg. BMK meldte, at marinekutteren har varetaget de fleste funktioner i kom- »Alholm« kunne være fremme fra Søn- pagniet, specielt i den tid, hvor kompag- derborg mellem 0200 og 0300. Kl. 0030 niet skiftede chefer. blev distriktet underrettet. »Alholm« kom kl. 04.30 efter at have været dirigeret Der foreligger en »fægtningsberetning« til Flensborg med norske soldater, der fra kompagnichef V. L. Simonsen om en havde været på orlov i Danmark. Kl. episode den 29. juni 1951: 04.50 afsejlede marinekutteren til den tyske kutter, som hed »Magdalene«, men Ved middagstid ankrede en tysk fisker- efter målebrevet skulle hedde »Marian- kutter op ud for Føllesbjerg, ca. 1 km. fra ne« og være hjemmehørende i Strande kysten og holdtes under observation fra (Kielerbugten). Navnet var delvis udra- Keldsnor fyr. Da den stadig lå på samme deret på målebrevet. Kutteren blev benyt- position med tændte ankerlanterner om tet til bjergning og havde kontrakter med aftenen, tydede dette på, at den agtede at engelske firmaer. Ligegyldighed blev blive liggende natten over. Olsen havde angivet som årsag til disse uoverensstem- melser. Kl. 08.00 var marinekutteren tilba- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 209

ge i Bagenkop, og den alarmerede styrke overblik over, hvad der er sket, må en blev hjemsendt. Ved afmelding til BMK episode af nævnte art hurtigt meldes til blev der kvitteret og udtrykt tilfredshed nærmeste foresatte myndighed (her med det udførte arbejde; der medfulgte afsnitslederen). Reglerne siger imidlertid en hilsen til mandskabet. også, at senest 24 timer efter aktionens afslutning skal fægtningsberetning frem- I efterfølgende orientering til distriktets sendes. At dette ikke skete, skal ikke kompagnier skrev distriktslederen (lidt lastes kompagniet, der har været uviden- forkortet): de om nævnte regel. Dette være altså her- med fastslået. »Som anført i pressen er dette første Langelands beliggenhed og natur sand- tilfælde i landet, hvor en kompagnichef synliggør i høj grad, at man meget let kan har brugt sin bemyndigelse til at sætte blive udsat for lignende eller andre episo- hele eller dele af sit kompagni »på plads« der, der kræver konduite og hurtig ind- (indtage den krigsmæssige opstilling) i sats. Det er derfor distriktet magtpålig- anledning af ovennævnte episode. gende, at d’herrer kompagnichefer nøje Distriktet udtrykker sin anerkendelse af lægger sig det anførte på sinde, så deres den handlekraft, som kompagniets dis- eventuelle indsats kan blive lige så hurtig positioner er udtryk for. som 4229’s og tillige fuldt korrekt. Selv om der tilsyneladende ikke var A. Christiansen. grundlag nok for at opbringe den opan- krede kutter, tillægger distriktet alligevel Således blev ris og ros tildelt kompagniet. episoden den allerstørste betydning både Et samspil mellem delingsføreren, der i indad- og udadtil, da den har bevist, at kraft af sit job som toldembedsmand – og hjemmeværnet er vågent og klar til at hvis forholdsordre som sådan gav kon- gøre den indsats, det i det daglige søger at takter til fyrvæsen og søværn – og kom- dygtiggøre sig til. pagniets chef, resulterede i en indsats. Med datidens fjendebillede var episoden Uden at dryppe malurt i glædesbægeret fuldt forståelig. Den blev også instruktiv vil distriktet gerne af rent saglige og kom- for andre kompagnichefer. mandomæssige grunde fremsætte nogle bemærkninger: Gruppen på Strynø indgik i Hjemme- værnskompagni 4228 område og blev - Afsnitslederen har til opgave at koordi- ikke »glemt« med øvelser. I 1956 blev nere de rådige kræfter med henblik på en Strynø forsvaret mod landgang med per- samlet eller delvis indsats. Det var en sonel fra Hjemmeværnskompagni 4228. principiel fejl, at afsnitslederen ikke blev Forstærkningen af forsvaret var taget til underrettet. Strynø med færgen. Angriberne fra Hjem- - Bælternes Marine Kommando kan i rea- meværnskompagni 4229 blev sejlet fra liteten ikke og har ingen myndighed til Ristinge med en fiskerkutter med et antal uden om hjemmeværnets kommandoin- joller på slæb. Derved skabtes mulighed stanser at disponere over disses landstyr- for landgang flere steder på øen. ker. I nærværende tilfælde er alt ganske Imidlertid blæste der en rigtig grim vist forløbet udmærket, og fremgangsmå- kuling op, og alle kammeraterne fra 4229 den må vel ses på baggrund af »hellere var mere eller mindre gennemblødte. risikere at gøre noget forkert end slet intet Selv F. A. Olsens store cigarer var blevet at gøre«. våde. Da øvelsen var slut, samledes man - Af hensyn til regionens og distriktets til kaffe og øvelsesgennemgang på 210 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Afholdshotellet. Men nu havde forsvarer- forsøg. Dønningerne var ret store, så det ne fra 4228 deres vandgang tilgode. var nogle klamme »hjemmeværnere«, der Blæsten havde ganske vist lagt sig, men steg i land i Rudkøbing den mor- til gengæld var der blevet meget lavvan- genstund. Man åndede lettet op, da der det. var fast grund under fødderne. Men geværerne, som havde ligget i bunden af Man skulle afskibes fra en privat bro på jollerne, så ikke så godt ud på grund af nordsiden af øen i joller, der skulle slæbes saltvandet. til Rudkøbing af en motorbåd. På grund af lavvandet kunne denne ikke gå ind til Frem til sammenlægningen med Hjem- broen. Når motorbåden sejlede forbi, meværnskompagni 4228 forløb kompag- skulle mandskabet i jollerne kaste en tros- niets dagligdag som ved andre hjemme- se over, og det lykkedes først efter talrige værnskompagnier. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 211

Hjemmeværnskompagni Næstkommanderende 4230 A (Politikompagni) Lø jtnant Kaj Nielsen Oprettet 15/4 1967 som halvkompagni. 15/4 1967. Afsked 30/3 1970 Kompagnistatus 1/4 1970. Område Lø jtnant J. S. H. Hansen Svendborg Politikreds 24. 1/4 1970. Afsked 31/7 1976 Prem ierlø jtnant F. H. C. Trap p Chef 1/8 1976. Afsked 1/11 1980 Prem ierlø jtnant E.H. Ped ersen Kap tajn Peter Bruhn 1/11 1980. Afsked 31/12 1982 Fg. kompagnichef 15/4 1967, udnævnt Lø jtnant L. M. And ersen kaptajn 1/4 1970. Afsked 31/3 1973, 1/4 1984. Afsked 31/12 1989 Kap tajn Erik Dagø Prem ierlø jtnant N. Grø nnegaard Ped er- Fg. kompagnichef 1/4 1973, udnævnt sen kaptajn 1/1 1975. Afsked 31/12 1982, 1/1 1990. Afsked 31/3 1992, Kap tajn E. H. Ped ersen Prem ierlø jtnant Carsten Berg Rasm ussen 1/1 1983. Afsked 31/12 1989, 1/1 1993. Afsked 30/5 1997, Kap tajn Lars Mø ller And ersen Lø jtnant Jan Sigurd Ped ersen Udnævnt Kaptajn 1/1 1990. Afsked 31/3 1/6 1997 1992, Kap tajn Niels Grø nnegaard Ped ersen Styrke Fg. kompagnichef 1/4 1992, udnævnt kaptajn 1/6 1992. Orlov 1/6-30/11 1997. 1973 88 mand (excl. lotter) Afsked 30/11 1997, 1974 79 mand (excl. lotter) Prem ierlø jtnant Carsten Berg Rasm ussen 1979 77 mand og 6 lotter, i alt 83 Fg. kompagnichef 1/6 1997. Afsked 31/5 1998, Lø jtnant Jan Sigurd Ped ersen Fg. kompagnichef 1/6 1998. 212 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni var flyttet til byen, kom der gang i sager- 4230 A ne. Fisker omtalte, at der efter samtale med distriktsleder Axel Christiansen Kilde: Poul Frederiksen skulle forsøges opstillet et politikompag- og kompagniets arkiv. ni i Svendborg i lighed med det kompag- ni, han blev overflyttet fra. I en periode, Oprettelse hvor Fisker undersøgte muligheder for at hverve polititjenestemænd og andre Der har været tænkt på løsning af politi- egnede emner, samledes en lille styrke mæssige opgaver allerede først i 1950’er- som en politideling, der midlertidig ind- ne, hvor der fandtes politidelinger ved gik i Hjemmeværnskompagni 4200 Stabs- Hjemmeværnskompagni 4240, Svend- kompagniet. Her begyndte man straks borg. I oktober 1964 blev der oprettet en enkeltmands- og skydeuddannelsen. politideling ved Hjemmeværnskompagni Hvervningen lykkedes så godt, at et A – 4225, Rudkøbing. Aftaler mellem For- halvkompagni kunne opstilles 15. april svars- og Justitsministeriet om opgave- 1967. Grundstammen var en styrke på 45 løsning, kompetencer og ansvar mellem mand, hvoraf 9 var polititjenestemænd, hjemmeværnet og politimyndighederne og 4 af disse var uddannede som befa- blev dog reelt først afklaret tilfredsstillen- lingsmænd. de medio 1960’erne. Tilsvarende oprettedes PO Hjemmeværn- Ved iklædning af kriminalassistent Jens P. skompagni 4234, Faaborg som halvkom- Fisker (den senere amtsborgmester), som pagni 1. juli 1967 og med kompagnistatus fra 15. juli 1967. Po litik o m p agni A 4230’s lo k aler p å Po litigård en: Ko m p agnichef E. Dagø , d istrik tsled er o berstlø jtnant S. S. Mathiasso n o g p o litim ester Ak sel Sø rensen. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 213

Uddannelse og opgaveløsning en særdeles fin PR-effekt og har under- streget kompagniets uundværlighed som I den efterfølgende periode blev der støtte til løsning af politiopgaver. arbejdet ihærdigt med uddannelse i løsning af såvel militære som politimæs- Den løbende uddannelse af befalings- sige opgaver. En hverveperiode i 1973 mænd og specialister på Hjemmeværns- gav 21 nye folk i kompagniet, som nu skolen og Julebæk Uddannelsescenter kunne mønstre 88 mand. har lagt beslag på mange timer. Uddan- I 1976 blev der indrettet mødelokaler i nelse af enkeltmand på våben, skydeud- »Gartnerboligen«. I august 1979 indvie- dannelse, opgaver i vejkontrol og andre des nye lokaler på Politigården. I øvrigt feltmæssige samt politimæssige opgaver har kompagniet benyttet lokalerne på er fulgt op. Kompagniet står godt rustet Sølund. til at løse pålagte opgaver, og der findes et godt forhold til politietaten, hvilket er Kompagniet har deltaget i mange udtrykt gennem skiftende politimestres arrangementer, specielt trafikregulering udsagn i perioden. og parkeringsanvisning samt kontrol ved ruter som benyttedes af musik- Særlige begivenheder korps, sportsarrangementer, hubertusjag- ter, messer, marcher og lignende. Det Ved nytårsparolen 10. januar 1983 over- største arrangement var ubetinget drog Danmarkssamfundets repræsen- »Landsstævne 94« i Svendborg. Mange tant, fhv. salgschef Rich. Schmidt, Oden- takkebreve har givet udtryk for, at kom- se, en fane til kompagniet. Samtidig pagniet løste opgaven godt. afleverede kompagnichef Erik Dagø Samtidig har disse arrangementer givet Trafik reguleringsgrup p e k lar til ud ryk ning. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 214

»Ko m p agniets sanitetstransp o rtk ø retø j« p ræ senteret af våbenm ester Po ul Fred erik sen, Mo gens Niel- sen o g Erik Dagø kompagniet til den nye chef Helmuth ret, så fritagelse for registreringsafgift og Pedersen. vægtafgift blev bevilget til dette specielle I 1984 opnåede to af kompagniets hunde- formål. Autoforhandler Nic. Kjær levere- førere at få kåringsbevis for hundenes de en Ford Transit 150 årgang 1976, som duelighed. Ved Svendborg Håndværker- havde tjent Fyns Telefon, for godt 3.000 og Industriforenings »Svendborg Messe kr. Det økonomiske blev klaret ved Spare- 84« stod politikompagniets vagttjeneste kassen for Svendborg og Omegns mel- for hele udstillingen. Hjemmeværnet var lemkomst. også udstiller på messen. Kompagniets veltjente folk Poul Frede- Den 26. marts 1985 blev der skrevet histo- riksen, T. V. Nielsen, Mogens Nielsen og rie, idet »Danmarks første sanitetstrans- Claus Christoffersen kunne så gå i gang portkøretøj« i hjemmeværnsregi blev med ca. 100 timers arbejde i weekender »holdt over dåben«. Efter knap 5 års og aftener for at klargøre og male køre- udveksling af skrivelser mellem diverse tøjet, så det var klar til syn og indregistre- administrationer og væsner, blev para- ring. Køretøjet gjorde derefter god tjene- graffer i »Registreringsafgiftslov nr. 221 af ste i kompagniet til det blev afmeldt 23. 26. maj 1971 om motorkøretøjer« accepte- september 1992. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 215

Hjemmeværnskompagni 4231, Næstkommanderende VESTER SKERNINGE. Lø jtnant N. P. Jensen Oprettet 15/5 1950. 20/6 1952. Afsked 30/9 1964, Område: Sognene V. Åby, Hundstrup, Lø jtnant K. J. Lø ve Ulbølle, V. Skerninge, Ollerup, Egense og 1/10 1964. Afsked 31/3 1967, Ø. Skerninge. Områdeændring 23/11 Prem ierlø jtnant E. L. Hjelho lt 1951: V. Åby og Åstrup blev overflyttet til 1/4 1967. Afsked 30/9 1977, Hjemmeværnskompagni 4232, Stenstrup Lø jtnant P. C. Kastbak og flyttet tilbage til Hjemmeværnskom- 1/10 1977. Afsked 31/7 1979, pagni 4231 igen 1/7 1968. Prem ierlø jtnant K. B. Hansen Senere er de to sogne afgivet til Politi- 1/11 1980. Afsked 31/12 1982, hjemmeværnskompagni 4234 A, Faaborg. Prem ierlø jtnant K. Klingenberg 1/5 1986. Afsked 31/7 1993, Chef Prem ierlø jtnant Rene Ove Engelbrecht Olsen 1/8 1993. Afsked 31/7 1997, Kap tajn Axel Ahlefeld t-Laurvig-Lehn Styrke 15/5 1950. Afsked 27/5 1952, Ko m p agnik o m m and ø r Regner Jø rgensen 1953 61 mand (excl. lotter), 28/5 1952. Afsked 30/9 1953, 1959 69 mand og 6 lotter, i alt 75, Kap tajn Ped er Meinert Mo rtensen 1966 88 mand (excl. lotter), Kompagnikommandør 1/10 1953, 1974 79 mand (excl. lotte ), udnævnt kaptajn 15/6 1954. Afsked 1979 62 mand og 15 lotter, i alt 77. 31/10 1977, Kap tajn Eigil L. Hjelho lt Fg. kompagnichef 1/10 1977, udnævnt kaptajn 1/3 1982. Afsked 31/12 1982, Kap tajn Knud B. Hansen Fg. kompagnichef 1/1 1983, udnævnt kaptajn 1/4 1987. Afsked 31/5 1996, Prem ierlø jtnant Allan Bryd e Fg. kompagnichef 1/6 1996. Afsked 30/6 1997, Prem ierlø jtnant Henning Sk o v Fg. kompagnichef 1/7 1997 216 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4231, Børge Granhøj siger, at en af de ting, han VESTER SKERNINGE. har været glad for ved at være i hjemme- værnet, var ligheden mellem folk, greve Ved Eigil Hjelholt. eller arbejdsmand. De var ligemænd, og der blev aldrig »talt politik«. Ved oprettelsen blev Hjemmeværnskom- Det var sagen, forsvaret af Danmark og pagni 4231 udskilt fra stamkompagniet kammeratskabet, det drejede sig om. 4216, Svendborg med et område på ca. 145 km2. Området Åstrup og Vester Åby, Motororienteringsløb som blev overflyttet til Hjemmeværn- skompagni 4232 i 1951, omfattede 35 km2. Motororienteringsløb var længe en disci- Hundstrupområdet har haft skiftende til- plin, der samlede mange deltagere. Vi hør ved de to hjemmeværnskompagnier startede i årenes løb fra forskellige lokali- og omfattede 41 km2. teter i kompagniområdet. I mange år var Kompagniets første chef var grev Axel startstedet Ø. Skerninge forsamlingshus. Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, Hvidkilde, som Vi har også benyttet Idrætsforeningens blev overført fra chefpost ved Hjemme- klubhus i Ulbølle, »Røde Mølle« ved Hvi- værnskompagni 4216, Svendborg. Ved dkilde og Skytternes hus i Ollerup. Jeg oprettelsen af Hjemmeværnskompagni mener at huske, at vi har været oppe på 30 4232, Stenstrup i 1951 opstod en hård startende biler til et sådant løb. konkurrence om områder og hvervning af mandskab. I 1953 udgjorde mandska- Disse orienteringsløb har ganske afgjort bet 1,27% af indbyggerantallet i området, givet deltagerne indsigt og rutine i kort- lidt mindre end distriktets gennemsnit på læsning, kompasbrug, afstandsbedøm- 1,57%. melse og naturligvis har det udvidet per- sonellets lokalkendskab. Der blev på Vi var alle ens startstedet udleveret køreordre, kort og kalke (skitse). Man fik et kontrolkort, Gårdejer Børge Granhøj, Dragsmosegård, hvor kodeord eller tal fra posterne skulle V. Skerninge, der blev 75 år den 26. febru- noteres. Også klokkeslæt blev noteret. Vi ar 1995, fortæller: blev sendt af sted med fem minutters Ret efter jeg var kommet i hjemmeværnet, mellemrum. mødte jeg til en øvelse. Stillepladsen var Posterne langs ruten kunne være et flag Vester Skerninge forsamlingshus. Hjem- med postens nummer og et kodeord, eller meværnet var måske i starten lidt mere det kunne være en person, der så notere- »adeligt« end nu. Grev Axel Ahlefeldt- de klokkeslæt på kontrolkortet. Ruten, vi Laurvig-Lehn, Hvidkilde var kompagni- kørte, var gerne omkring 30 km. Vi måtte chef. En af de menige var baron Johan dog gerne ud at gå en tur i fædrelandet, Schaffalitzky de Muckadel, Rødkilde. som regel efter en opgivet kompasret- Efter diverse taler og ordrer blev der ning. Der kunne også på en post være kommanderet »Tobakken bort«. Baron opgivet den næste post ved hjælp af en Johan havde lige fået tændt sin cigar og afstand og en kompasretning. Det kunne smed den ærgerlig væk på jorden. Efter volde enkelte store problemer. yderligere øvelsesgennemgang blev der sagt: »Der må ryges«, og så lød det tem- Ved hjemkomsten, start- og slutsted var meligt højt med baronens forsorne og alli- altid identiske, fik man strafpoint for en gevel kultiverede stemme: »Hvor fa’en for langsom eller for hurtig kørsel. Mang- blev nu min cigar af«. lende poster eller forkert rækkefølge gav HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 217

også strafpoint. Der blev uddelt præmier per. Det var kompagniradioen med for- til vindende hold, og de, der blev num- bindelse mellem kompagni og distrikt. mer sidst, brokkede sig over et elendigt Radioen var et stort uhåndterligt skrum- løb, men sådan er det jo! Der var altid mel, der havde siddet i en kampvogn mulighed for at købe en kop kaffe på under 2. verdenskrig. Man sagde, den mødestedet, og så gik snakken. Socialt havde virket i Afrika i Montgomerys 8. samvær var et meget vigtigt element i armé. Vi fik, trods besværet, altid forbin- øvelsen. Som årene gik, blev deltagelsen delse. Morten Skov og undertegnede var mindre og mindre, og de sidste år, jeg var en kort overgang radiomænd udrustet i hjemmeværnet, havde vi ikke motorori- med noget, som vel må betegnes som enteringsløb. grupperadioer. Modtager/sender var en - Det var en skam! aflagt model fra forsvaret og i to dele båret på ryg og mave. Vi havde en del Trådløse øvelser med afprøvning af teknikken. kommunikationsmidler Kalibreringen (finindstillingen) var meget besværlig, og man måtte til sidst Radioforbindelserne ved kompagniet har nærmest bruge huden for at få den sidste voldt mandskabet store vanskeligheder hundrededel millimeter på skalaen til at ligesom sikkert også ved andre kompag- passe. nier. Mit første møde sidst i 50’erne med radioer var i Ollerup, Østre Stationsvej 5. Vi havde komponeret en hjemmestrikket Martin Hansen var operatør, jeg var hjæl- kode, Morten var TULIPAN og jeg var TOBAK. Jeg erindrer engang, vi gik på en mark med få hundrede meters afstand. Vi Carl-Gustav-sk ytte o g hjæ lp er: Lad k ano n! HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 218

fik ikke forbindelse med hinanden, men Pilen havde nær afsløret os pludselig hørte vi Big Ben slå. Vi fik Lon- don ind, men ikke Ollerup. Senere kom Vi ved jo, at en tålmodig og omhyggelig der bedre radioer både til forbindelser observatør kan afsløre en fjende og hans mellem kompagni og distrikt samt mel- aktiviteter. Et glimt af et våben, en hjelm, lem grupper og delinger/kompagni. Men et kogekar eller, ufortalt, også cigaretglø- først da vi fik de sidste nye radioer sidst i der. Hjemmeværnsfolk er ikke ligefrem 80’erne, blev det virkelig professionelt. berømte for lydløs og uset bevægelse. Vagn Bro, Ollerup, var en årrække chef Denne lille beretning viser, at også helt for radioholdet. Han blev afløst af Vagn andre ting kan afsløre en fjende. Madsen. Radioholdet med tilhørende Ved en bevogtningsøvelse på en transfor- kontorlotter og journalførere virkede som mer blev mandskabets årvågenhed regel godt. Mandskabet mødte flittigt op afprøvet, ved at jeg havde fremskaffet en til de jævnlige øvelser. stor papkasse. Den blev anbragt på områ- det forsynet med diskrete kighuller og så Kast med håndgranater ret uskyldig ud. Men jeg begik den fejl at forsyne den med et par pile, som marke- Disciplinen »Kast med håndgranater« rede, hvad der var opad. Bevogtnings- blev også gennemført i kompagniet, om gruppens fører bemærkede pilene ved ikke hvert år så dog af og til. Vi benyttede ankomsten til objektet, da han kendte mig i mange år en mark, tilhørende godset og min »skilteskrivningskunst«. Men Skjoldemose. I en af gårdens vognporte hans underbevidsthed reagerede ikke var to skærme – fremstillet af svære plan- med nærmere undersøgelse af papkas- ker – opmagasineret. Bag den ene skærm sen. kunne det ventende mandskab være i sik- Ved øvelsesgennemgangen kunne vi kon- kerhed, og bag den anden lidt mindre statere, at det er godt at observere, men skærm stod instruktøren og kasteren lidt der skal også reageres på informationer- derfra. Hele området var sikret ved ne. udsatte poster i nogle hundrede meters afstand. Kompagniet var luftbåret Arbejdet med at transportere og opstille plankesikringerne var tungt og tidrøven- Gennem min »hjemmeværnstid« – 30 år – de. Det foregik dog altid uden sure miner. har jeg naturligvis deltaget i mange øvel- Det siges jo, at arbejde adler. Her gav det ser. Nogle var arrangeret af kompagniet, et vist sammenhold andre af distriktet eller højere instanser. Det var også med til, at vi lærte hinanden Øvelserne skulle afprøve vor kunnen. bedre at kende. Kammeratskabet blev i Det var ikke hver gang, vi bestod prøven, hvert tilfælde ikke dårligere af det hårde men lærte hver eneste gang lidt, og øvel- slid. serne var med til at cementere sammen- Banen – kasteområdet – blev sløjfet, og vi holdet. Ved øvelser på kompagniplan begyndte at køre til Langeland, hvor der samledes vi i mange år et centralt sted, var et fast anlæg. Dette lettede os for det f.eks. ved V. Skerninge forsamlingshus og tunge slid, men vi fik så til gengæld en Skerninggårds gårdsplads. På et tids- meget lang transporttid. punkt besluttede vi i planlægningen at indføre gruppevise stillepladser. Det hav- de den fordel, at gruppen var nærmere indsatsstedet, og et fjendtligt angreb kun- ne ikke udslette hele kompagniet på én HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 219

gang. Det betød så til gengæld, at en sam- På vej til natkvarteret organiserede vi et let ordreudgivelse var umulig og medfør- parti brugte papirsække til at forbedre te den ulempe – i hvert fald i fredstid – at vor bivuak med. Alligevel frøs vi bravt et ringe fremmøde kunne reducere en den nat og konstaterede, at vi mangler gruppe så meget, at én eller to mand stod overlevelsesudstyr. alene i fædrelandet. Man kunne let føle Det er altid vanskeligt at forstærke en sig forladt. enhed, og der opstår problemer med Der kan skrives mange historier om kom- mødested, identifikation og tidspunkt. To pagniets øvelser. Jeg vil nøjes med én spe- mand kunne først møde senere på afte- ciel: Vi fløj i »krig«. Selv om vi ikke blev nen. De var selvtransporterende til flyve- uddannede faldskærmsjægere ved den pladsen på Taasinge, hvorfra de blev lejlighed, gav det os dog – i dobbelt fløjet til »nedkastningsområdet« og skul- betydning -» luft under vingerne«. le støde til kompagniet. De fandt os Hærens små maskiner, både fastvingede aldrig! Efter timers forsøg opgav de og og helikoptere, fløj os fra en mark i Ulbøl- søgte – med taxa – tilbage til flyveplad- le til en mark ved en lille skov på Taasinge sen, hvor deres bil var parkeret. Imidler- og satte os af i små hold. Vi rekognoscere- tid var deres beholdning af kontanter de for »fjendens« tilstedeværelse og egne begrænset. Taxaen kørte så langt, som der overnatningsmuligheder. Under efter- var penge til, og de uheldige krigere måt- søgning af »fjenden« kom vi til et forsam- te gå det sidste stykke. lingshus, hvor man holdt sølvbryllup. Vi De kom ikke i »krig«, men de fik da en forsøgte at købe øl (fy!), men det var en flyvetur. privat fest, så det kunne vi ikke. Vi var dog heldige: Sølvbrudeparret gav en omgang. 220 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Fra Hjem m evæ rnsk o m p agni 4204’s d eltagelse i d en internatio nale m ilitæ rk o nk urrence »Elbe-Stö r- Marsch« august 1998. (Fo to : Preben Petersen, Hjem m evæ rnscenter IV, Fyn): Fv: Kenneth Po ulsen, Finn Nielsen, Carsten Mo rtensen o g Jo hnny Scharff: Dyb k o ncentratio n ved d iscip linen hånd granatp ræ cisio nsk ast. 4204’s »NATO« – ho ld m ed f.v. Heid i Sø rensen, Christian Hansen, Claas Sanner (Fo rbund svæ rnet, und er båren) o g Bjø rn Bratås. En »såret« bæ res gennem fo rhind ringsbane; fo r at sik re næ nso m trans- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 221

Hjemmeværnskompagni 4232, Næstkommanderende STENSTRUP Lø jtnant O. C. Knuth Udskilt fra Hjemmeværnskompagni 4205 1/4 1952. Afsked 20/10 1953, som en selvstændig deling 25/7 1951. Lø jtnant Ove Jø rgensen Oprettet som Hjemmeværnskompagni 1/7 1956. Afsked 1/5 1959, 4232 den 15/8 1951 med område: Lø jtnant J. F. And ersen Hundstrup, Kirkeby, Stenstrup, Lunde. 1/5 1959. Afsked 31/5 1968. Områdets areal i 1953 var 109,51 km2. Tilslutning til hjemmeværnet i 1953 var Styrke 2.60% af områdets indbyggere. Sammenlagt med Hjemmeværnskom- 1953 109 mand og 12 lotter, i alt 121, pagni 4205 den 1/7 1968. 1959 42 mand og 17 lotter, i alt 59, (Se også Hjemmeværnskompagni 4205). 1966 49 mand (excl. lotter). Chef Kap tajn Per Christian Ulrich Kompagnikommandør 15/8 1951, udnævnt kaptajn 15/10 1951. Afsked 30/4 1956, Kap tajn Jens Otto Matias Rasm ussen Kompagnikommandør 1/5 1956, udnævnt kaptajn 1/11 1956. Afsked 30/6 1968, Lø jtnant J. F. And ersen Fg. kompagnichef 1/6 1968, Afsked 30/6 1968. 222 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hjemmeværnskompagni 4232, aldrig bliver brug for mere end højest ét STENSTRUP nummer mere. Kilde: sign. A. Christiansen«. Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns arkiv. Kompagniet holdt flere store oplysnings- Oprettelse møder i 1956 og 1964 med foredrag af kaptajn A. Christiansen og folketings- I hjemmevænsdistriktets skrivelse U.sf. mand Jørgen Peter Hansen. I 1957 kunne 317/51 indstilledes om bemyndigelse til en kammeratskabsaften trække godt 100 at oprette kompagni 4232, Stenstrup i ste- deltagere til Lunde forsamlingshus. Kom- det for at oprette kompagni 426 (4206) pagnichefen, førstelærer J. O. Rasmussen, Gislev. havde et større indlæg om hjemmeværnet Det trak imidlertid ud med oprettelsen af i dagspressen i 1964. Kompagniet kunne i kompagni 426 Gislev, fordi det ikke var mange år stille et dygtigt hold til konkur- lykkedes at finde egnede emner til befa- rencer i terrænsport. lingsmænd. Flere generationer I skrivelsen hedder det bl. a.: »Når distriktet i stedet for 426 Gislev kun- En af kompagniets gamle veteraner fra ne ønske at få oprettet et kompagni 4232 modstandskampen var snedker Aage Stenstrup, er det, fordi der i de sidste Larsen, der var delingsfører og skydein- måneder har været så stærk vækst i dette struktør i kompagniet. Han havde delta- område, at en udskillelse fra Kværndrup get i våbenmodtagelser på Langeskov er aktuel. Gods og berettede gerne om oplevelser- Stenstrupfolkenes tilslutning skyldtes i ne. høj grad, at de havde fået lov til at være en Han udtaler bl.a.: »Vi har en forpligtelse selvstændig deling. over for NATO til at opretholde de frivil- Delingsføreren, P. Ulrich, har gjort et stort lige værn herhjemme, som tæller ca. og resultatrigt arbejde for tilgang på 70.000 mand. Her i Stenstrup er vi 63 egnen og vil meget snart kunne forøge mand, som er aktive, og af dem er de 17 det halvkompagni, han i dag har, til et unge«. helt. Kompagni 425 (4205), Kværndrup, Frede Rasmussen repræsenterede de der ved en oprettelse af et kompagni 4232 unge og stod for at skulle indkaldes til Stenstrup, vil miste ca. 30 mand, står da militærtjeneste. Han fortalte: »Jeg var pa- tilbage med ca. 50 mand, men der er for truljefører, da jeg var spejder. Da jeg var øjeblikket god udsigt til at få flere med i 18 år gammel fik jeg lyst at være aktiv områdets nordlige del, så kompagniet har inden for hjemmeværnet. Det var især god mulighed for hurtigt at nå sin tidlige- sanitetstjenesten (førstehjælp), der havde re styrke. min interesse. I begyndelsen var jeg ikke Af hensyn til at der senere skal være glad for at vise mig i uniform, da de andre plads til kompagni 426, og dette er det kiggede noget, men nu rører det mig ikke. sidste ledige nummer i intervallet 424- Der er endda flere andre unge, som er ble- 427, har distriktet foreslået at benævne et vet interesserede. Vi unge kommer i kam- eventuelt Stenstrup kompagni 4232, idet ppatruljen, som stiller store krav til den området ligger mellem 425 (4205 ) og fysiske træning. Vi har lange marchture 4231, i hvilket sidste område der sikkert og overnatter under åben himmel, men vi tager det som en slags sport. Nu glæder jeg mig til, at jeg skal indkaldes til foråret, HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 223

for jeg står jo ikke fremmed overfor det« Stenstrup – kompagniets oprettelse. sluttede han. »Hvorfor? – Ja....e, det lyder måske nok lidt mærkeligt, men jeg vil nu gerne have Interview m ed en hjem m evæ rnsfam ilie i en ærlig chance for at blive slået ihjel i ste- 1964 (lid t fo rk o rtet): det for at blive deporteret et eller andet sted hen, hvis det skulle gå så galt! Men »Min kone? – hun synes da, det er forresten er det, der daglig spiller en rolle, udmærket! – Og når hun ikke selv er med nok så meget kammeratskabet og – ja, i hjemmeværnet tillige med sin mand, hele ånden i hjemmeværnet. Der er ikke sine to døtre og den yngste søn, er det tale om snobberi. Om man er lille eller udelukkende, fordi der skal jo være ét stor på den ene eller den anden måde, er menneske hjemme på gården hele tiden«. lige meget, når vi er med dér.« Så er det børnene. Den yngste af døtrene Således var indstillingen hos familien hedder Julie: »Og jeg meldte mig som lot- Madsen i Pavegyden i Lunde. Gårdejer A. te, fordi far var med i hjemmeværnet. Vi C. Madsen kom selv med i 1949, blev har jo haft det hele så nært inde på livet. iklædt i Kværndrup i forbindelse med Og så var jeg med til et par møder for at Fam ilien Mad sen: A. C. Mad sen, Ingrid , Julie, Jø rgen o g fruen. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE (Fo to : Fyns Tid end e 18/ 10 1964). 224

se, hvad det hele drejede sig om. Og det Hvad siger en »veteran« til, at der kom- synes jeg altså om.« mer så mange unge med i hjemmevær- Senior faldt ind i samtalen: »Jeg har ikke net? propaganderet herhjemme. Det hjælper »Det er afgjort rigtigt, at det er sådan. Det ikke at presse nogen ind. Den slags holder er jo dem, der er mobile. Og så gør jeg for ikke. Hvis de kommer af sig selv, er det, mit vedkommende, hvad jeg kan, så de fordi de virkelig vil være med – og er får mest muligt ud af det«. Ingrid: »Vi var meget mere stabile.« mange unge i Svendborg, og jeg mærkede Den ældste datter hedder Ingrid: »Jeg aldrig noget til, at der var forskel på ældre kom ind som radiolotte i Svendborg sam- og unge«. Julie: »Vi har det da, som om vi men med en veninde. Her i Stenstrup er alle sammen var unge. Der er ikke noget der aktivitet, og jeg er blevet sanitets- med, at man skal ses an. Man bliver (førstehjælp)lotte«. »Hvad siger man- behandlet venligt og kammeratligt med den«? »Jeg tror faktisk gerne, han ville det samme«. Jørgen: »Det er godt at være være med, men han har været soldat og på øvelse med de ældre. Der er i hvert har mødepligt der. Det samme skyldes fald ikke noget modsætningsforhold, og husets ældste søn. – Men den dag den de ældre gør jo da også, hvad de kan«. A. »hvide mødebefaling« (at der ikke ved C. Madsen: »Det er stadig tonen i hjem- mobilisering var mødepligt ved Hæren) meværnet, det kommer an på. Jeg har selv kommer, er de såmænd også med«. været gruppefører, men er nu efter eget Den yngste søn Jørgen har været med et ønske trådt tilbage og er maskinge- års tid og er medlem af kamppatruljen. værskytte. Efter min opfattelse skal en »Det har jeg haft lyst til, og jeg synes, det gruppefører nemlig være mobil, altså skal er interessant. Lidt drøjt, men det er til at det være en af de yngre«. holde til.« Jørgen har en ganske bestemt opfattelse af, at hans mangesidede nyer- Det skinner igennem alle disse udtalelser, hvervede kundskaber vil komme ham til at det ikke var forloren »hurra-nationalis- gode, når han skal »ind at springe sol- me«, der var baggrunden for denne hjem- dat«. meværnsfamilies indmeldelse i det frivil- Han har til hensigt at gå videre inden for lige værn. forsvaret, hvis det er muligt. Det var almindelige menneskers sunde vurdering, der lå bag. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 225

Hjemmeværnskompagni 4234, Næstkommanderende FAABORG. Prem ierlø jtnant H. J. Lassen Oprettet 1/7 1967 med halvkompagnista- 15/7 1967. Afsked 30/9 1971, tus. Lø jtnant F. E. Nissen 15/7 1967, status som politikompagni 1/10 1971. Afsked 30/10 1972, (A). Oversergent Niels Aage Mygind Ped er- 1/4 1969, Holstenshus-deling i operativ sen ledelse (O/L) af Hjemmeværnskompagni 1/11 1972. Afsked 30/6 1976, 4210 (med henblik på at koordinere ind- Lø jtnant C. H. Jensen satsen omkring hindrelinien Silke Å). 10/7 1976. Afsked 31/12 1978, 1/2 1977: Områdekompagni med 1 politi- Lø jtnant Jo hannes Bo ysen deling (sydøstlige del af Faaborg kommu- 1/4 1979. Afsked 30/9 1982, ne). Sek o nd lø jtnant K. Hø jgaard 1/4 1989: Sammenlagt med Hjemme- 1/8 1984. Afsked 31/1 1989, værnskompagni 4201 til Hjemmeværns- Oversergent Id a E. Rasm ussen kompagni 4234. 1/2 1989. Afsked 31/10 1989, Prem ierlø jtnant Jan Bræ nd eho lm Ped er- Chef sen 1/10 1990 – 31/7 1993 og 1/12 1993 – afsked 31/1 1994, Kap tajn Kaj F. Dro strup Prem ierlø jtnant Rene H. And ersen Fg. kompagnichef 1/7 1967. Udnævnt 15/5 1994. Afsked 30/6 1996, kaptajn 16/8 1968. Afsked 31/3 1972, Lø jtnant Bent Karl Jø rgensen Prem ierlø jtnant Niels Aage Mygind 1/5 1997. Petersen Fg. kompagnichef 1/4 1972 – 30/9 1972, Styrke Kap tajn Kaj Dro strup 1/10 1972 – 30/9 1976, 1/3 1967 7 mand, Kap tajn Niels Aage Mygind Petersen 1/7 1967 45 mand, Fg. kompagnichef 1/7 1976, udnævnt 15/7 1967 75 mand, kaptajn 1/1 1977. Afsked 30/9 1982, 31/12 1967 103 mand, Prem ierlø jtnant Jo hannes Bo ysen 31/12 1971 159 mand, heraf 28 lotter, Fg. kompagnichef 1/10 1982. Afsked 1/12 1972 152 mand, heraf 27 lotter, 30/9 1983, 15/12 1975 146 mand, heraf 28 lotter, Kap tajn Niels Aage Mygind Ped ersen 1/4 1989 115 mand,* 1/10 1983. Afsked 31/3 1991, 31/12 1992 105 mand. Kap tajn Finn H. Trap p 1/4 1991. Afsked 31/1 1994, *: 4201: 24 mand + 4234 91 mand, i alt 115 Prem ierlø jtnant Jan Bræ nd eho lm Ped er- mand. sen Fg. kompagnichef 1/2 1994. Afsked 31/7 1996, Kap tajn Steen Ellegaard Jensen 1/8 1996. Udnævnt kaptajn 1/8 1996. 226 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Politihjemmeværnskompagni Hotel, hvortil politikredsens sognefoge- 4234 A, FAABORG. der var indbudt og skulle medtage 1-2 »gode« mænd til at gå ind i et hjælpe- Ved: H. J. Lassen. korps for politiet under hjemmeværnet. Det var et stort møde, der meldte sig 2-3 Efter forhandlinger mellem rigspolitichef mand til enheden. Heide Jørgensen og Hjemmeværnsstaben i 1966 skabtes klarhed over politiets dis- Man var nu klar over, at skulle en enhed positionsret over »A-enheder« i en kritisk op at stå, måtte det ske ved hvervning. situation, herunder den operative ledelse Kompagniet måtte ikke få folk fra 4201’s af indsatsen. Hornedeling. Dog overflyttedes 4 mand – tidligere kompagnichef Ole Fyhn, halv- Allerede den 1. november 1950 var de delingsfører Georg Nielsen, menig Isak- første politikompagnier blevet oprettet sen og menig, politiassessor Strøbæk. under politimesterens operative ledelse, Senere overflyttedes menig Hans Morten- men der herskede nogen tvivl om ordnin- sen og menig Kaj Brandrup. De overflyt- gens ordlyd. Efter aftalen i 1966 var der tede var alle over 55 år. ikke mulighed for misforståelse. Dansk Politiforbund gik ind for forhand- Som deling under 4201 skulle alt godken- lingsresultatet og hjalp med løsningen af des af kompagnikommandør Poul Niel- de tjenstlige problemer i arbejdet i A- og sen, som var travlt engageret i kommu- B-enhederne (se herom i afsnit IX). nalbestyrelse m.v. Det varede ikke længe, før samarbejdet knirkede. A-delingen Af den grund blev der i november 1966 havde fået godkendt 30 mand til iklæd- holdt et internt møde på Faaborg Politi- ning ved våbenmester Kjærulf den 13. station med deltagelse af politimester april 1967. Dahl Madsen, politiassistent Kaj Dro- Den 6. april bremsede Hjemmeværnsdi- strup, politibetjentene Chr. Jensen og striktet ved en skrivelse udviklingen med Hans Jørgen Lassen. Emnet var oprettelse påstande om, at 4201 efter chefskifte og af et politihjemmeværn i Faaborg Politi- ændringer i kommandoforhold m.v. hav- kreds nr. 30. I Svendborg havde man de »behov for ro til at finde sig selv«. Man siden 1952 haft en A-deling ved Hjemme- frygtede, at en hurtig opbygning af A- værnskompagni 4240, som i 1965 blev delingen ikke kunne holde, og opbygnin- samlet og udbygget ved stabskompagni- gen måtte foregå under loyalitet mod et, indtil Politihjemmeværnskompagni 4201 og hjemmeværnsarbejdet i alminde- 4230 blev oprettet 15. april 1967. lighed, herunder hjemmeværnets vigtig- K. Drostrup havde været i hjemmeværnet ste regel: at sagen altid måtte gå forud for siden dets oprettelse og i flere år været personer. delingsfører i Hjemmeværnskompagni 4201. Chr. Jensen og H. J. Lassen var ikke Dette vakte selvfølgelig harme og resulte- iklædt, men efter en måneds betænk- rede i korrespondance med Hjemme- ningstid skrev man begæring og blev værnsdistriktet samt møde med politime- iklædt ved Hjemmeværnskompagni steren. H. J. Lassens og 17 nyhvervede 4201, hvor A-delingen indgik i begyndel- mands »mandater« blev stillet frit til sen. Ugen efter deltog de ny iklædte i »sagen« var afklaret. Efter samtale med gruppeførerkursus i Nymindegab. regionschefen, oberst K. Kjeldsen, frem- sendte distriktet ved kurer et beklagende Mandag den 23. januar 1967 kl. 1930 blev brev med undskyldning. der afholdt et møde på Rasmussens Som tidligere planlagt samledes 30 mand HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 227

til iklædning – den største samlede iklæd- sanitets-(førstehjælp), forplejnings-, for- ning på Fyn siden hjemmeværnets start. synings-, signal-, »charme«-grupperne Før iklædningen talte oberstløjtnant A. samt hundegruppen (hovedsagelig Poli- Christiansen, kompagnichef Krogh tihundeforeningen), som var den største Jensen (Kleberg) fra Politiregionen og på Fyn under ledelse af Gunnar Jacobsen, regionsleder, oberst K. Kjeldsen, som senere fællestræner ved hjemmeværnsdi- kunne meddele, at det nye politihjemme- strikt og region. værnskompagni ville få nr. 4234. Som det ses af styrkeoversigten, præsterede hjem- Ved udgangen af 1967 havde kompagniet meværnskompagniet en hvervning af 103 erhvervet 78 skyttemærker og erhverve- mand fra 1. marts til 31. december 1967. de »Peter Heering pokalen« for første A-delingens samarbejde med »værts- gang som det hjemmeværnskompagni i kompagniet« var yderst ringe, idet der Danmark, der havde erhvervet flest skyt- ikke var nogen aktiviteter på øvelsespla- temærker i forhold til kompagniets nen for A-delingen frem til maj måned. størrelse: 75,76% af hele styrken. Der kan Distriktet afholdt møde på »Sølund« 10. kun skydes 2 skyttemærker pr. mand på 2 maj 1967 med planlægning af grundskole forskellige våben. Pokalen blev forsvaret og forberedelse af en instruktionsøvelse og erhvervet til ejendom i 1970. 27.-28. maj med deltagelse af personel fra Hjemmeværnskompagni 4234 A. Øvel- I oktober deltog hjemmeværnskompagni- sen omfattede overvågning og samarbej- et i en øvelse sammen med marinehjem- de med politimestrene. Det var derfor meværnsenheder fra Kolding, Ærø, hjem- med stor tilfredshed, at hjemmeværn- meværnskompagnierne 4210 og 4222 skompagniet blev selvstændigt den 15. med forsvar af Faaborg havn og efterføl- juli 1967. Halvkompagnifører K. Dro- gende opklaring, fremrykning og ildover- strup var chef, løjtnant H. J. Lassen næst- fald. 91% af kompagniets styrke deltog i kommanderende, sergent Kr. Jensen den samlede øvelsesstyrke på 150-200 kommandobefalingsmand, menig Top mand. Det var første gang kompagniet Christensen våbenmester og sergent var vært ved en fællesøvelse, og ved øvel- Knud Aage Gori skydeinstruktør. Ved sesgennemgang på Bjørnshøj fastslog den indberetning om skydeuddannelse på kritiske gennemgang, at øvelsen var en gevær M/53 (17) i august 1967 erhverve- succes. de kompagniet 5 sølvmærker og 20 bron- Efterårets våbeneftersyn gav en dråbe zemærker. malurt i bægeret: Eftersynsrapporten anførte en rengøringstilstand som »til- På dette tidspunkt havde kompagniet fredsstillende« med undtagelse af 14 kun 5 befalingsmænd. Midlertidigt ansat- våben, som lige var udleveret fra depotet tes folk med en militær grad som befa- til ny iklædt mandskab med betegnelsen lingsmænd, men der skete en stor »mindre tilfredsstillende« (snavset og udskiftning de første 3-4 år. Ved enkadre- dårligt vedligeholdt). Uddannelsen af ringen (»opdelingen«) oprettedes Faa- mandskabet kunne i 1967 notere 64 mand borgdelingen med Ymer-, Sandegyde- og på grundskole og 14 mand på befalings- Pugesøgrupperne. Hvedholmdelingen mands- og specialistkurser samt 8 mands med Horne-, Bjarne-, og Falsledgrupper- deltagelse i brevkurser. ne. Holstenshusdelingen med Diernæs-, Gærup- og Ulbølle/V. Skerninge-grup- perne. Gelskovdelingen med Højrup/ Espe- og Broby- grupperne. I kommando- delingen samledes kompagnipatrulje, 228 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

Hund etræ ning Lokaler Svanninge Sognegård. I sognegården, på Landmandshotellet (gildestuen) og Fel- Iklædning under 4201 foregik fra kom- tens Rist på Rasmussens Hotel holdtes pagnilokalerne på Odensevej. Den store befalingsmandsmøder, hvor næsten alle iklædning foregik fra et tømrerværksted deltog, 25-30 personer. Et bødesystem for på Færgevej 4. Kompagniet fik indrettet at komme for sent eller for ikke at møde eget våbenkammer på loftet over den uden afbud eller gyldig grund sikrede gamle byrådssal på Torvet – op ad en fuld deltagelse. meget smal trappe, hvor det var svært at Delings- og gruppemøder blev holdt pri- komme op og ned med udrustningen. vat hos de enkelte enheder. En gruppe Stabsmøder blev holdt på politistationen købte sågar 3-benede malkeskamler til på torvet, hvor 2 små lokaler til venstre siddeplads i garagen. Lokalespørgsmålet for indgangen var stillet til rådighed. blev løst ved erhvervelse af Diernæs skole Møderne måtte ofte afbrydes, når der i 1971. kom »kunder«, idet politiarbejdet og udrykninger skulle passes samtidig. Ved befalingsmandsmøde 13. maj 1971 Signalkurser afholdtes i Diernæs Forsam- blev lokalerne på Diernæs Skole besigti- lingshus. Sanitets (førstehjælp)kursus i get, og man vedtog at starte istandsættel- kælderen på Faaborg Sygehus eller på sen. Den 16. maj begyndte 3 lotter at skov- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 229

le skidt ud og rydde op, så malingen kun- verdenssituation kan have haft indflydel- ne begynde. Hver eneste gruppe i kom- se på hvervningen, da ingen kunne være pagniet har efter tur stillet mandskab til tryg ved udviklingen. rådighed, i alt ca. 700 timer. Der blev gået til sagen. Skolen blev indviet den 2. Forsvarsviljen var tilsyneladende stor i august 1971 med åbningsfest og spisning, Faaborgområdet. Hvervning til kompag- hvor over 90% af kompagniet deltog. niet gik let. Det virkede ofte, som om Hjemmeværnskompagni 4234 havde den kompagniets repræsentanter var vente- sydlige ende med 2 skolestuer og gang de. En del meldte sig selv for at komme (våben- og radiorum). 4201 havde den med, og man har endog bebrejdet kom- nordlige ende med 1 skolestue og depot. pagniet, hvorfor man ikke forlængst hav- Arbejdet med klargøring af skolen fore- de henvendt sig for at få de pågældende stod Erik Nissen, Elly Jensen og Else med som kammerat i kompagniet. To Poulsen. Erik Nissen skrev: gruppeførere hvervede selv deres grup- per. Med disse lokaler er afhjulpet et savn, A-enhederne havde stor fremgang over jeg håber de kommer kompagniet til hele landet – det var måske et modefæno- gavn. men? Det er mit ønske, der kommer en tid, hvor disse lokaler bliver vidne til flid, Politiets personel lærte også familierne at at de om morskab må danne rammen kende, idet man ofte under patruljer om godt kammeratskab, når vi er sam- holdt ind og fik »en sludder«. Tjenstligt men. gav det samtidig et stort lokalkendskab. Beboerne på landet lærte også, at politiet Lejemålet med kommunen ophørte til ikke bestod af »bussemænd«. Det var udflytning 1. november 1990. I februar ellers en udbredt opfattelse, at når politiet 1991 fik kompagniet hjemmeværnsgård- kom på besøg, var det forbundet med en »Damtoften«, tidligere »De gamles noget ulovligt. hjem« i Faaborg. Der blev holdt åbent hus den 5. februar Grundskolen i 1968 blev afholdt af 1991. distriktet og med distriktets instruktører fra 18. januar til 24. marts. De første lotter Kompagniets arbejde blev iklædt 8. februar, og 5 lotter deltog i Lotteregion VI’s daggrundskole i Melby- Ved udgangen af 1967 var der iklædt 103 lejren. Lotterne var i uniform, og dermed mand. Nr. 100 var Flemming Sørensen, havde de hilsepligt ved vagten, som blev Horne, som fik overrakt en erindring. bestredet af personel fra felthær eller Den politiske arena i den vide verden marine. opviste megen uro og drastiske hændel- Ved ankomsten til lejren observeredes en ser i 1966-67: Kulturrevolution i Kina, befalingsmand, som havde »guld på strid i Kashmir, krig i Vietnam, grænseuro skulderen« ved lejrens indgang. mellem Kina og USSR. Også i Europa ske- Af frygt for påtale for ikke at hilse, hvilket te uroligheder: Statskup i Grækenland, de endnu ikke havde lært, flygtede de alle forsøg på afspænding mellem DDR og ind i en købmandsforretning og gemte Tyskland, den »kolde krig« kørte videre sig, til befalingsmanden var forsvundet. på lavt blus, uroligheder i Spanien. Men Derefter gik de nikkende og smilende trods alt tegn på opblødning af fronterne igennem vagten. mellem vest og øst og meget mere. Denne Som kompagniets forbindelsesled til 230 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

mandskabet påbegyndtes udgivelsen af tifikat. Derudover deltog 55 af personellet bladet »Ymer« med oplysningsmanden i forskellige kurser i 1969. og journalisten Bjarne Bekker som redak- tør. Hjemmeværnskompagni 4201, Faaborg I februar 1968 havde kompagniet 13 havde så mange opgaver, at den mand- mand på delingsfører- og gruppefører- skabsstyrke, der var til rådighed, ikke var kurser på Hjemmeværnspolitiskolen. tilstrækkelig, hvilket gav anledning til Forhindringer begyndte allerede under forhandling mellem distriktet og de to udrejsen ved kommunegrænsen til Bra- Faaborgkompagnier. Hjemmeværnskom- hetrolleborg, hvor den ene bil kørte i grøf- pagni 4234 tiltrådte, at en gruppe ført af ten. Al bagage måtte omlæsses til efterføl- gruppefører Åge Preben Olesen med 7 gende bil og mandskabet blev sendt med mand blev overført til Hjemmeværns- bussen. Bilen med bagage kørte til kompagni 4201. Samtidig blev det aftalt Knudshoved for at standse den foran- at støtte med instruktører, hvor sådanne kørende. Det lykkedes på færgen, og ikke fandtes i 4201. resten af mandskabet ventede i Halsskov. På færgen opdagede »rutebilpassagerer- Skydning ne«, at deres tegnebøger med penge lå i en bil på en anden færge. De måtte vaske Blandt indberetninger om gennemførte op, til de øvrige kom og indløste dem. skydninger fra distriktets enheder indta- Den tur var med til at skabe sammenhold. ger Hjemmeværnskompagni 4234 en særstilling, idet antallet af erhvervede Kompagniet benyttede ofte 4-dages kur- skyttemærker er væsentligt over gen- ser til afvikling af pligtig tjeneste. Kurset nemsnittet. 21.-25. februar 1968 afholdtes i Katterød Et ihærdigt arbejde fra skydeinstruktører- forsamlingshus med 75 deltagere og blev ne var medvirkende til dette. Skydein- inspiceret af hjemmeværnets chef, gene- struktører var K. A. Gori (15/7 1967 – ral O. Permin, oberst K. Kjeldsen Hjem- 31/12 1969) og Thorkild Nielsen (fra 1/4 meværnsregion IV, oberstløjtnant A. 1970). Sidstnævnte fejrede i 1995 25-års Christiansen Hjemmeværnsdistrikt Syd- jubilæum som skydeinstruktør, hvilket fyn, regionspolitileder Lønborg, Odense, kun få oplever. De første år fejredes tri- og politimester E. Dahl-Madsen, Faaborg. umfer med erhvervelse af »Heeringpoka- Under middagen med gule ærter var der len«, som forsvaredes og blev ejendom i ros til kompagniet fra generalen, specielt 1970. at et par politifolk på mindre end ét år havde skabt et af landets bedste politi- Over 15 år, i tiden 1970-1991 opnåede hjemmeværnskompagnier og havde hjemmeværnskompagniet i gennemsnit opnået en så god uddannelsesstandard. årligt 56 mærker, hvoraf 29% var guld-, 33% sølv- og 38% broncemærker. Der Den 19. juli 1968 fik 7 af kompagniets blev i gennemsnit skudt 2-3 dage måned- mandskab tildelt »Fortjenstkors for ligt på bane ud over træning på salon- marchdygtighed« ved Nijmegenmar- baner. Ikke blot kvantiteten, men også chen: Halvkompagnifører K. F. Drostrup, kvaliteten bevistes, ved at hjemme- halvkompagnifører H. J. Lassen, og værnskompagniet ofte deltog med op til 3 menig P. Hermann på regionens hold og mand ved landsskyttestævner. Der blev V. Drostrup, E. G. M. Jørgensen, B. L. Las- opnået gode placeringer ved holdskyd- sen og I. Poulsen på lotteregionens hold. ninger og ved konkurrencerne som regi- I 1969 afsluttedes sprængningskursus, ons- og landsskytter. hvor 13 mand opnåede sprængningscer- HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 231

Over 25 år fra 1969 til 1994 vandt kom- Øvrige uddannelse pagniet 7 holdskydninger i regionen og 15 vindende regions- og 10 landsskytter. Personellet deltog i mange kursustyper Skydeuddannelsen blev suppleret ved på Hjemmeværnsskolen, Politihjemme- »udrykninger« til skydeterræn i Borris og værnsskolen i Julebæk, ved distriktet Tranum. I mange konkurrencer blev pla- eller i kompagniet. Funktionskurser og ceringerne belønnet med pokaler, såvel til specialistkurser på mange relevante enkelte skytter som til hold. Som eksem- områder dækkede det uddannelsesbe- pel kan nævnes, at Hans Elmer Niels hov, som kan tilgodese et veluddannet Andersen, Korinth i en alder af 60 år blev hjemmeværnskompagni. Hold og enkelt- landsskytte på gevær M/75 i 1994 i hård mand deltog i talrige konkurrencer og konkurrence med en halvt så gammel mærkeprøver. Fire lotter blev i 1975 dan- kammerat fra Ringkøbing. Derudover marksmestre i terrænsport. Selvforsvars-, erhvervede Hans Andersen guldmærke sanitets (førstehjælp) – og signalmærke- på gevær, maskinpistol, maskingevær og prøver m.fl. er bestået af en stor del af pistol. Ligeledes er det velkendt, at sky- personellet. Flere har deltaget i de større deinstruktør Thorkild Nielsen også selv marcharrangementer i Nijmegen og på har hjemført et større antal pokaler. Hærvejsmarchen. Den gode opslutning om kompagniets kurser og andre aktiviteter skyldes for en dels vedkommende en omhyggelig plan- lægning og motivering af mandskabet. Grup p etest 1980 (helt til hø jre Helm uth Petersen, 4230). HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 232

Befalingsmandsmøderne blev nøje plan- Der stilledes store krav og gå-på-mod for lagt af staben. Alt som skulle drøftes blev at være en effektiv befalingsmand. Som gennemgået, og tid afsat til emnerne. eksempel kan nævnes, at næstkomman- Ingen unødvendig snak – man var ikke derende over to år deltog i 7 kurser af samlet for mødets skyld, men alle skulle mindst én uges varighed ved siden af den have noget med hjem. Kompagnichef løbende tjeneste. Udviklingen i både tak- Drostrup kunne have besvær med at bli- tik og våben har løbende stillet krav til ve færdig med at tale til den aftalte tid, ajourføring af uddannelsen. Generations- men det var et krav om samarbejde. Ved skiftet i personellet medvirkede ligeledes mødet blev der holdt pause i 20 minutter til, at uddannelsen er en stadig procedu- med kaffe og socialt samvær. re, som skal køres igennem. Sidste del af mødet blev brugt til under- visning: 5-punkts-befaling, terrænbord Ud over 4-dages-kurser og interne grup- med ildoverfald, bevogtning, angreb, pe- og delingsøvelser har hjemmeværns- patruljetjeneste, kortlære m.v. I befalings- kompagniet haft mange veltilrettelagte mandsmøderne deltog 30-35 mand, og øvelser i kompagniramme, lokalt sam- der krævedes disciplin, hvilket bødesy- men med andre hjemmeværnskompagni- stemet også medvirkede til. Bøderne gik er, felthæren, marinehjemmeværnet eller til hjælp for indkøb til næste befalings- i distriktsramme. En nærmere omtale af mandsmøde. disse øvelser, som reelt er en afprøvning af hjemmeværnskompagniets formåen, Kompagniet har gjort meget for at »pleje resultater af uddannelsen og kompagni- hjemmefronten«: der blev afholdt jule- ets moral, må findes i Hjemmeværns- marcher, fastelavns-, kompagni- og jubi- kompagni 4234’s interne optegnelser. læumsfester, hvor familierne ofte kunne Men kompagniets målsætning og slogan deltage. 10-års jubilæet holdtes 27. august fra oprettelsen: 1977 i Diernæs forsamlingshus, 20-års »Hvor der er vilje er der vej«, jubilæet 20. juni 1987 afholdtes i Katterød er stadig gældende. forsamlingshus. 25-års jubilæet var plan- Hjemmeværnskompagniet har igennem lagt til 5. september 1992 i Diernæs for- årene vist, at målsætningen var rigtig. samlingshus, men måtte aflyses p.g.a. for lille tilmelding. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 233

Hjemmeværnskompagni 4240, Næstkommanderende SVENDBORG Lø jtnant Hard y Kristensen Oprettet 15/8 1952 som stabskomapagni 15/9 1952. Afsked 1/4 1953 (DF med: F-DEL=føringsdeling (Kommando- t.r./HJVD) stationsdeling, hundegruppe, signal- Lø jtnant U. H. Graversen gruppe, ordonnansgruppe og designere- 1/4 1953 – 1/10 1953 de lotter), P-DEL (PolitiDeling), EL-DEL Lø jtnant B. E. Jø rgensen (Elværkspersonel) og T- 1/10 1953. Afsked 31/3 1957 DEL(Telepersonel). Lø jtnant Ole Petersen 15/4 1957 ændrer 4240 status til område- 1/4 1957. Afsked 1/4 1959 kompagni (bykompagni). Lø jtnant B. E .Jø rgensen 1/4 1959. Afsked 30/11 1960 Chef Lø jtnant C. C. Jø rgensen 1/12 1960. Afsked 31/3 1966 Kap tajn Berner-Sø rensen Prem ierlø jtnant Aage E. Axelsen 15/8 1952 (KC t.r. 15/9 1952). Afsked 1/4 1966. Afsked 31/6 1976 30/9 1953, Prem ierlø jtnant Palle Christiansen Kap tajn Uffe Ho lm gaard Graversen 1/7 1976. Afsked 31/12 1985 Kompagnikommandør 1/10 1953. Lø jtnant Jan Nø rregaard Udnævnt kaptajn 1/2 1954. Afsked 31/3 1/7 1985. Afsked 31/7 1990 1966 Lø jtnant Franz Lüthi Kap tajn Carl Chr. Jø rgensen 1/1 1992. Afsked 31/5 1992 Fg. kompagnichef 1/1 1966, udnævnt Prem ierlø jtnant Maj-Britt Rasm ussen kaptajn 1/4 1966. Afsked 30/6 1976, 1/6 1992 Kap tajn Aage E. Axelsen 1/7 1976. Afsked 31/12 1984, Politideling Kap tajn Palle Christiansen 1/1 1985. Afsked 30/4 1987, A. O. Hansen Kap tajn T. Justesen 15/8 1952. Afsked 1/9 1952 1/5 1987. Afsked 31/5 1992, P. Brix-Jansen Prem ierlø jtnant Franz Lüthi 1/9 1952. Afsked 30/10 1953 Fg. kompagnichef 1/6 1992 Harry Ped ersen 1/11 1953 Styrke 15/4 1957 afgives 22 mand ved opret- telse af HJVK 4200 STKMP 1958 75 mand (excl. lotter) 1965 88 mand (excl. lotter) 1974 76 mand (excl. lotter) 1979 76 mand og 2 lotter, i alt 78 234 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

4240 – Distriktets bykompagni EL-delingens folk dannede til hverdag og fest grundstammen Ved Palle Christiansen. Starten til kompagniet blev givet den 15. august 1952. Kompagnikommandør fra Et nyt kompagni så dagens lys den 15. denne dato var lektor K. Berner-Sørensen. august 1952, og den officielle skrivelse Grundstammen i den nye enhed var per- lød således: sonel fra stabselementet i Hjemmeværn- skompagni 4216. Delingsfører B. E. Jør- » I henhold til Hjemmeværnsregion IV’s gensen og hans 15-16 mand fra skrivelse af nr. T./853 af 7/8 1952 har »EL-delingen« udgjorde grundstammen i hjemmeværnet bemyndiget Regionen til det nye kompagni. Mandskabet bestod af at oprette kompagni 4240 Svendborg fra ansatte fra Svendborg Elektricitetsværk. 15/8 1952. Elværksbestyrer Svend Jensen var også Ko m p agnik o m m and ø r K. Berner-Sø ren- med i arbejdet. sen, B. E. Jørgensen ledede delingen, dels i Næ stk o m m and erend e Hard y Kristensen, kraft af sin tidligere løjtnantsrang i for- KBM (KommandoBefalingsMand: den, svaret og dels p. g. a. sin ansættelse ved der varetager administrative opgaver) og elværket. Delingen bestod af 2 grupper. våbenm ester K. J. Bro né, Den ene havde Villy »Måler« Nielsen som GF (GruppeFører) Laurits Knud sen 4216 gruppefører. EL-delingens primære er overflyttet til 4240 – til rådighed for opgave var bevogtning af elværket, og uddannelse af ny iklædt mandskab ved hertil kom nu den almindelige hjemme- 4216 og 4240. [..] værnstjeneste i 4240: Skydninger, øvelser, Depotet i Møllergade 32 vil snarest m.m. muligt blive bragt i orden. Vel mødt til arbejdet ved kompagni 4240 og til et for- Arvefjenden var Billings håbentlig godt samarbejde. Og skal vi så tropper være enige om hver især at bidrage til kompagniets vækst, så vi inden alt for B.E. Jørgensen fortæller, at »arvefjenden« lang tid kan nå vort mål: et fuldtalligt på øvelserne dengang var guldsmed Bil- stabskompagni. lings tropper fra Taasinge-kompagniet. Øvelserne var nogle drabelige dyster. – Vi Venlig hilsen. K. Berner-Sø rensen« skød med gevær 53/17 (den militære betegnelse for geværmodellen), fortæller Svendborgs eget bykompagni B.E. Jørgensen, og på øvelserne benyttede vi træprojektiler, som set med nutidens Hjemmeværnskompagni 4240 er Svend- øjne – rent sikkerhedsmæssigt – lod borgs eget bykompagni. Utallige svend- meget tilbage at ønske. Men ingen kom borgensere fra alle sociale lag har været dog til skade alligevel. Uniformeringen med til det store idealistiske arbejde for var aflagte, australske uniformer med sagen igennem de forløbne næsten 50 år. korte battledressjakker. Støvlerne og Kendte forretningsfolk og erhvervsfolk skjorten leverede vi selv. Så det kunne af fra byen har trukket på samme hammel og til være en blandet uniformering. Men som de mere anonyme idealister. Og alle det lagde man ikke så meget vægt på i har været med til at sikre, at 4240’s fakkel hjemmeværnets pionertid, blot man hav- blev bragt videre til de næste generatio- ner af hjemmeværnsfolk. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 235

de den rette ånd. Kammeratskabet var hvil under hele kongemodtagelsen. udmærket. Gennemsnitsalderen lå vel Måske havde kongen ventet, at vi præs- omkring de 40 år, så det var modne krige- enterede gevær, men i hvert fald sagde re i uniform. Foruden EL-delingen blev han venligt, henvendt til fløjen: »Tak fordi der også koblet en politideling på under I kom!«. Trods alt var det jo gået som ledelse af A. O. Hansen, samt en TELE- planlagt, og vi havde haft en herlig dag. deling fra Telefonhuset. Stabsdelingen omfattede kompagnistaben samt en hun- Specialkommando: degruppe, signalgruppe og ordonnanser. Kulissemaling til operette: Alt i alt var det nye kompagni enkadreret (»opstillet«) som et stabskompagni. Byens kendte personer På forsamlingsbygningen i Vestergade var med: skulle opføres en operette i 1950’erne. Hvad var så mere nærliggende end at få Mandskabslisten kunne mønstre mange det lokale hjemmeværnskompagni til at kendte navne: Apoteker Lassen, slagter hjælpe sig med at male kulisserne? Ohm, tidl. borgmester Svend Aage Uransageligt af hvilke årsager blev opga- Andersen, elværksbestyrer Svend Jensen, ven stillet til 4240. Og hermed udkom- bager Victor Bihlet, skoleinspektør Nimb. manderet til Foldager Larsen, John Ben- Ja, listen kunne blive meget længere. dixen og en mand mere, som vi ikke husker navnet på. 1953: Svendborgs 700 års Foldager Larsen: – Opgaven med at male jubilæum – Kong Frederik kulisserne skulle foregå på Svendborg blev modtaget af kompagniet: Statsgymnasium, Viebæltet. Vi skulle male på kæmpestore maskinpapirsark, Allerede året efter starten kastede kom- og opgaven blev skam løst tilfredsstillen- pagniet sig ud i en stor opgave: At modta- de. Kompagni 4240’s mandskab med ge kong Frederik den 9. med følge på hav- damer overværede operetten i Forsam- nen i Svendborg. Kongeskibet anløb ved lingsbygningen. Der sluttedes af med honnørkajen på Holmen i anledning af musik og dans. En rigtig kompagnifest. 700 års jubilæumsfestlighederne. Svend- borg stod på den anden ende i flere dage. En kedel kogende vand Festligheder som siden kun er overgået af gjorde underværker: Landsstævnet i 1994! Gevær 53/17 var enhedens våben i 50’er- Johs. Folke Olsen beretter: 24 mand fra ne; Foldager Larsen husker arbejdet med kompagniet var trådt an i velpudsede og blår, olie og rensepind, når geværerne nystrøgne uniformer, nypibede støvlega- havde været i funktion. Det kunne f. eks. mascher og skinnende geværer. Jeg stod være i forbindelse med de legendariske nær fløjen, og bag mig stod arkitekt Niel- øvelser ved Enghytten i Syltemade Ådal, sen. Tropperne blev ledet af næstkom- eller ved Skovhytten på Thurø Rev. En manderende, Uffe Holmgaard Graver- uofficiel, men forbudt kur var at hælde en sen. Da vi ikke var særligt trænede i kedel kogende vand gennem det snoede eksercits, måtte vi beholde geværerne i løb. Når vandet fordampede, var løbet pænt. Og så var det klar til våbeneftersyn på Navigationsskolen. Også dengang 236 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

omfattede det en grundig eksamination grundigt gennemtrampet sit korn i en af geværerne. halv dags tid. Det var sporene af eftersøg- ningsholdenes lange kæder af folk og Vi var parate under hunde. En samfundsopgave der krævede Ungarns-krisen i 1956: en fælles indsats. Eftersøgningen i det nævnte område var resultatløs. Monas lig blev fundet ved Nørresø. Danmark gjorde sig rede til at klare even- De unge kommer: tuelle uforudsete følger af Ungarns-kri- sen. Man var dengang bange for, at kon- 1960’erne var en brydningstid. De helt flikten ville brede sig helt op til de danske unge begyndte at melde sig til rækkerne i kyster. begyndelsen af årtiet. Kompagnichef i Hjemmeværnet og dermed også 4240 var 4240 Uffe Holmgaard Graversen mærke- klar til at løse sine opgaver! Folke Olsen de også lidt til de nye tider. Kompagniet stod bl.a. vagt ved Christiansmindestien havde 88 medlemmer. Heraf var der nu og spejdede ud over Svendborgsund. kommet 4 helt unge på 19-20 år: Hans Men som bekendt, så skete der heldigvis Dam Jørgensen, Per Graversen, Palle ikke de store ting på vore breddegrader. Gjedved Jørgensen og jeg, Palle Christi- Hjemmeværnet fik både tilgang og ansen: afgang i anledning af Ungarns-krisen. Jeg modtog et velkomstkort fra KBM Svend A. Hansen, som i civil havde sin 4240 blev områdekompagni forretning i Møllergade 106. Udrustnin- i 1957: gen skulle hentes på kompagnidepotet, som lå i baghuset over gården, Møllerga- Ud fra kompagniets enkadrering, var de 80, tæt på det sted, hvor »Terningen« 4240 et stabskompagni. Men fra den 15. er opstillet i dag. Til udrustningen hørte april 1957 blev dette ændret, så 4240 blev kakiuniform M/44 plus en kæmpestor et almindeligt områdekompagni. Kom- feltkappe M/44 til de kolde vinterdage. pagnichefen var Uffe Holmgaard Graver- Desuden en meget lang bajonet, korte sen (siden 1954). Næstkommanderende brune støvler og stålhjelm med net. Også Ole Petersen. Det nye område omfattede et gevær M/53/17, som jeg med stor for- den indre by i Svendborg (ca. 4 km2). sigtighed tog i øjesyn. Der var vist en del mere, som jeg skulle kvittere for. Våben- Mona-eftersøgningen var en mester Aage Axelsen stillede den tunge samfundsopgave: papkasse på bordet. Jeg var klar til hjemmeværnstjenesten! Arkitekt Folke Olsen beretter: – Alle mand var af hus i 1964. Også kompagni Kommandoråb i 4240. Civile og næsten alle grene af total- Stævneskoven: forsvaret deltog også i eftersøgningen af den forsvundne pige. Kompagniet fik til- Grunduddannelsen i begyndelsen af delt et eftersøgningsområde fra Faabor- 60’erne foregik hovedsagelig lokalt i gvej og gennem markerne op til Kirke- kompagnierne med skydninger, kurser byskoven. Grev Axel på Hvidkilde fik og teori. I øvrigt suppleret med distriktets tilbud. Ude bag Linkenkærsvej ligger HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 237

Stævneskoven. Dengang fandtes her en Fra juli 1962 kunne alle se det nye gule »kødfoderfabrik«. På pladsen foran – og i ærmemærke »HJV« for Hjemmeværnet det nærliggende, bakkede skovterræn – syet på uniformen. lærte vi de grundlæggende, militære fær- digheder af vore gruppeførere. Det gjaldt Før Sølund havde man både os nye samt de »gamle« veteraner, »Lottereden«: som kom for at genopfriske deres viden. Alle fik en god søndag formiddag sam- I gården ved Anne Hvides Gård lå »Lotte- men. Vi lyttede og lærte. Gartner Erling reden«. I folkemunde kaldtes bygningen Åmands klare kommandostemme gjalde- for »Musereden«. Det var en faldefærdig de ud over skovbakkerne. to-etagers bygning, som nu er revet ned. Det sydfynske hjemmeværn afholdt kur- Krudtrøg i kælderen: ser og møder her. Lotterne havde altid travlt i køkkenet med kaffebrygning og Skydninger foregik udendørs dels på smøring af ostemadder. Thurø Rev og på skydebanen på Røde- Jeg deltog bl.a. i et radiokursus med den ledsvej. Men salonskydningen indendørs store SMH (Sender / Modtager, type H). foregik i kælderlokalerne under Svend- Det var svært at lære den stramme og høj- borg Navigationsskole. På øvelsesplanen tidelige radioprocedure og at »kalibrere blev stedet kaldt »Eksercerhuset«. Skyde- squelch’en« for os nye. instruktør Ole Petersen – populært kaldet Befalingsmandsmøder holdtes også i »Skyde-Ole« – var dygtig til at lære os at »Lottereden«. Det nye maskingevær, som holde rigtigt på geværerne og at »tage det afløste »Jomfru Madsen-geværet«, lærte bløde aftræk«. Han var pedel på Østre vi at kende et andet sted i byen. Det var skole og havde den fornødne myndighed på kleinsmedeværkstedet i baggården til og pædagogiske sans. Brogade 15. Alle aktiviteter bar præg af, Luftudsugning i kælderen fandtes ikke. at pionertiden først rigtig sluttede, da Man tænkte ikke så meget i de baner. Så Sølund kom ind i billedet. Så kunne det mens vi lå og skød – med de gamle tan- hele foregå i samlet regi, men det var først gmadrasser som underlag – så sved efter 1965. krudtrøgen godt i næsen. Svendborg Torv Afsnitsøvelse med SMH var fast mødested: i Holmdrup: Bortset fra salonskydningerne på Naviga- Efter teoridelen i »Lottereden«, skulle det tionsskolen udgik næsten alle arrange- hele prøves i praksis på en weekendøvel- menter fra Torvet ved Wiggers Gård. se i januar 1963. Det foregik ude på mar- Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn havde sit kerne ved Holmdrup. Vældige antenner kontor på 1. sal; det var ved indgangen blev rejst med stramme barduner i bak- hen mod rådhuset (dengang ved Werner kerne. Arbejdet krævede en ihærdig ind- Kuhrs sportsforretning). Kun få havde sats. Når bilerne kørte forbi ovre på nemlig bil i starten af 1960’erne. Således Nyborg landevej, skete det sommetider, var det almindeligt at se hjemmeværns- at bilradioernes musik fra flere af disse folk i fuld feltmæssig udrustning i den køretøjer gik ind på nettet. SMH-statio- indre by. nerne var ellers funktionsdygtige, men 238 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

samtidig nogle uhåndterlige giganter. Frank Grønlund, Ole Petersen, Peter Især set med en begynders øjne. Vore Henriksen, Aage Saabye, Dorvil, Stærke, aktiviteter blev i øvrigt også hæmmet af slagter K. E. og mange flere. Vi unge var de fodlange og tunge feltkapper, model nærmest med som en slags appendiks på M/44, som vi bar. selskabet. Kædedansen fortsatte ombord Mortérskydning på Tranekær på Vindebyfærgen: i oktober 1963: 4240’s legendariske kompagnifester hold- Hjemmeværnet havde et spændende tes, traditionen tro, altid i februar. F. eks. i våben i 1960’erne: 51 mm. mortér med 1963 var der torskespisning i restaurant betegnelsen M/45. Både til røggranater Borgens festlokaler på 1. sal, med over 50 og brisante (spræng-) granater. deltagere. Harmonikamusikken blev 4240 stillede med det største antal delta- leveret af Ottesen fra Odensevej. Alle gere (14), da distriktet inviterede til skyd- hjemmeværnsfolk mødte i den kakifarve- ning på Tranekærs marker med mortér og de og nypressede M/44 uniform og maskingevær M/62. 14 mand på ladet af damerne i festtøj. lastbilen fra Henningsens bådeværft i Som faste gæster var næsten hvert år Rantzausminde kørte til Langeland. Mor- oberst Kjeldsen fra Regionen med frue genkaffen ventede på hjemmeværnsgård- samt distriktsleder A. Christiansen (»Far- en i Tranekær. Skydeterrænet var marker- mand«) med frue. ne vest for Slotsalléen. 4226 fra Langeland Når den kogte torsk og saltmadderne var leverede 4 stk. 51 mm. mortérer. fortæret, talerne for damerne afsluttet og Efter klargøring lød ordrerne: »Lad mor- festsangene sunget, så blev der spillet tér, lav elevation, røggranat. 400 meter!« banko under festlige former. 2 gennem- Granaterne landede ude i det bakkede gående plader var standarden, og der terræn, og det var interessant at se røgfa- blev sagt mange vittige bemærkninger nerne, når granaterne landede derude. under spillet. Selskabet blev grundigt Hele 10 sydfynske kompagnier deltog. rystet sammen. Unge og gamle havde Alle fik udleveret varm middagsmad på mange fælles oplevelser. hjemmeværnsgården i den gamle sukker- Ottesen på harmonikaen fik stemningen fabrik ved Tranekær. op på sit højeste, og alle deltog i dansen. Der blev dannet lange kæder. Anført af Nye uniformer, harmonikaspilleren dansede alle helt ned T/67, T/68, T/69: på gaden. Ja, sågar i 1963 helt ombord på Vindebyfærgens dæk og tilbage igen, kun Kompagniet kørte uændret sine gode fordi det var for koldt at tage med til Taa- aktiviteter, nu under Chris Jørgensens singe uden overtøj. ledelse. De gamle og veltjente M/44 uni- Festen fortsatte ud til de små timer, og det former blev udskiftet med de tjenesteuni- var kutyme at fortsætte ude hos gartner former, vi kender i dag, kombineret med Åmand til den lyse morgen. De var der den grønne kampuniform. En virkelig alle sammen fra dengang: Chris Jør- revolution i påklædningen. gensen, Børge Bihlet, Iglemose, Carl Wil- En ny model med kort uniformsjakke og de, Aage Axelsen, Svend A. Hansen, Her- skråhue faldt ikke rigtig i god jord. Det luf Ostemand, Erling Åmand, August Kleckers, maler Hundstrup, Alf Lund, HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 239

blev som bekendt de lange uniformsjak- arrangeret weekend-øvelse i bykamp i ker, der vandt. Årstallet var 1968 – 69. Nymindegablejrens ruinby, Sønder-Mal- Samtidig blev den mørkegrønne baret ling. standard. 1973 var aktivitetsniveauet stadig på ful- de omdrejninger og med en mødeprocent De unge gik i aktion i 1972 tæt på 100. Generationsskiftet havde bidt sig fast på det gamle kompagni. Ved et møde i Vestergade 161 hos Palle Kompagnifesten i 1973: Christiansen den 18. januar 1972, blev grunden lagt til de grupper, som er aktive Her er to udvalgte vers. i dag. Ca. 10 unge medlemmer af 4240 Melodi: Katinka Katinka: besluttede at starte med stribevis af akti- viteter i et hæsblæsende tempo. På Sølund blandt venner er stemningen Det resulterede i 19 aktiviteter i gruppe- go’ ramme, inden året 1972 sluttede: 11 grup- ja særligt når »Fyrre« har gilde. pemøder, 3 øvelser, marchture og teoriaf- For her er du velkommen, det kan du tro, tener. 1. gruppe under ledelse af Palle vi skaber os alle som vilde. havde følgende med: John Daly, John De veltjente basser med kondi på NUL »Iris« Christophersen, Ib Larsen, Arne og dem, som der altid er ladet med kul Olsen, Per Saabye, Kjeld Kronborg, Cha- de mænger sig sammen, og alle er tro, las, »Pibe-Jan« og Ove Franker Nielsen. ja, særligt når »Fyrre« har gilde. Allerede i september måned blev der Chef- o g næ stk o m m and erend esk ifte 30. juni 1976. Fv.: Afgåend e k o m p agnichef Carl Chr. Jø rgensen (»Cris«), tiltræ d end e chef Aage Axelsen, tiltræ d end e næ stk o m m and erend e Palle Christiansen. Yd er- ligere ses fra HJVK 4234: Ko m p agnichef Aage Mygind Petersen o g næ stk o m m and erend e Chr. H. Jensen. Oberst P.S. Kristiansen fo retager d e cerem o nielle ud næ vnelser. 240 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

De nye i flokken har tempo og fart, 1., 2., 3. og 4. gruppe og kræver et møde om dagen har fart på: desuden hver søndag, for ingen er sart, jo, de gør skam noget ved sagen. De efterfølgende år op imod 1980’erne En langhåret kriger i kampuniform var præget af videre fremdrift. Bykam- er blevet en ganske almindelig norm. pøvelsen i Nymindegab, øvelse »City 75«, Så lad os nu feste og ha’ det lidt rart, ja mindst én øvelse pr. måned, selvarran- og kæmpe for hjemmeværnssagen! geret. Kompagniet fik en tilgang på hele 12 nye, unge mænd i 1975. Vokseværk! Kompagnichef Carl Christian Jørgensen (bedre kendt som »Chris«), takkede af pr. Stille og roligt voksede den unge gruppe 30/6 1976 og Aage Elef Axelsen blev ny til 16-17 mand, og nye begæringer var chef fra samme dato. Næstkommande- undervejs. Tiden var inde til at ændre på rende Palle Christiansen, kommando- gruppeinddelingen. Den 18. juni 1974 befalingsmand Svend A. Hansen, våben- blev den nye organisation præsenteret. mester Aage Saabye. I 1976 blev det Stamgruppen fra 1972 blev udskilt i 4 nye gevær M/75 udleveret til »mænner- grupper: ne«. 1. gruppe med 7 mand. GF Svend Buch, Nytårsskydning 1977: 2. gruppe med 6 mand. GF Regner - havde en meget speciel ordlyd i indby- Rasmussen, delsen: »Vi har nogle rædselsvækkende 3. gruppe med 5 mand. GF Allan Christi- spændende skydekonkurrencer for hele familien. Der er råhygge med kaffe og ansen, småkager i skydekælderen ved Svend- 4. gruppe med 5 mand. GF Jan Nørrega- borg Idrætshal. Vi skal have tjenesteuni- form på, og pigerne kan jo bare komme i ard. det tøj, de nu engang går i. Delingsfører for de 4 grupper: Palle Chri- Efter at have skudt nytåret ind, ca. kl. 17, stiansen. tager vi hjem, skifter uniformen ud med den civile mahognihabit, smører et par De glemsomme tyggede på rå klemmer, hanker op i konen og madkur- rabarberstængler: ven og møder på Sølund kl. 19.00. Præmi- euddeling til eftermiddagens heldige Flotille 244 sejlede hele den nyorganisere- skytter. Herefter hornmusik, kvinder og de deling på øvelse ovre på Drejø i som- dans, lige til vi finder det på tide at finde meren 1974. Enkelte mente ikke, at de hjem til det »firbenede sovemateriel«. behøvede at fylde vand i feltflaskerne Behøver vi at fortælle, at der kom mange? hjemmefra. Men enhederne blev placeret ude ved kysten, og feltrationen til mor- Jubilæumsåret: genkaffen var pulverkaffe. De »glemsom- me« måtte gå på rov efter rå rabarber- Kompagni 4240 kunne fejre 25 års jubi- stængler for at få lidt væde. Aldrig mere læum den 15. august 1977. Kompagnichef tomme feltflasker. Fjenden var 4219 fra Aage Axelsen holdt åbent hus på Sølund i Taasinge. 4240 blev i øvrigt taget »på sen- kompagnilokalerne »Svendborgstuen«. gen«, sovende under regnslag. Det var en øvelse, som gav gode erfaringer i krigs- håndværket. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 241

Tidligere chef Uffe Holmgaard Graversen Aage Saabye skydeinstruktør: skænkede en vandrepræmie, som udde- les én gang årligt til kompagniets bedste Pr. 1. december 1979 blev Aage Saabye hjemmeværnskammerat, énstemmigt kompagniets skydeinstruktør, og John valgt af befalingsmændene. Endvidere Høhrmann blev udnævnt til ny våbenme- skænkede tidligere chef Chris Jørgensen ster. et jubilæumsfad for årets bedste duelig- hedsskydning på GV/75; det var ligele- Rødeledsvej-dysterne: des en vandrepræmie. Kompagniet mod- tog også mange hilsener og blomster på Aage Axelsen, tidl. kompagnichef for dagen. 4240, fortæller om sin tid som chef for kompagniet: En vigtig del af vores fælles Ny kommandobefalingsmand: dagbog er historien om de mange skyde- konkurrencer på Rødeledsvej i 1970’erne. Svend A. Hansen søgte pr. 31. august sin Alle byens skydende foreninger plus afsked som kommandobefalingsmand hjemmeværnets lokale enheder mødtes efter en årrække på posten. Han blev for at skyde på 200 meter banen. Selve afløst af Ivar Møller Jensen. arrangementet blev koordineret af Hjem- meværnsdistrikt Sydfyn. Der var udsat Store øvelser på programmet: en vandrepokal til det vindende hold. Skyttekredsen havde en lang tid fordel af 1978 blev også et stort år, rent øvelses- at skyde med deres Otterup banegeværer, mæssigt. Nævnes kan en bivuakøvelse i hvorimod vore folk skulle benytte de Gudbjerg Skov, en øvelse på Ærø og øvel- udleverede geværer M/53/17. Da vi syn- sen »Bøsøregård 78« ved kysten ud for tes, at kampen var lidt ulige på grund af Hesselager. Traditionen tro blev der i gen- skydevåbnene, var vi et par stykker, som nemsnit holdt én øvelse pr. måned i kom- meldte os ind i skyttekredsen også. Hvor- pagniet, og dette fortsatte ind i 1980’erne. efter vi især gjorde os gældende ved præmieuddelingen. Forenkling af begreberne: En af skytteforeningens hårdeste konkur- renter var den navnkundige »Rasmus Pr. 1. august 1979 blev enkadreringen Jet«. Både Åmand og jeg dystede hårdt (inddelingen) forenklet. De oprindeligt 4 med ham, men det lykkedes af og til at tri- grupper var alligevel i et stykke tid 1./3. umfere. Jeg er faktisk den dag i dag med- gruppe og 2./4. gruppe, altså reelt to lem af Svendborg Skyttekreds, slutter grupper. Nu blev de benævnt 1. gruppe Aage Axelsen, og fortsætter: under ledelse af GF Knud Erik Kristensen En anden historie, som jeg husker fra min og 2. gruppe under ledelse af GF Steen tid i kompagniet, var, dengang vi etable- Mørk. Det var ikke en væsentlig ændring, rede de såkaldte »samvirkeaftaler« med blot en forenkling af begreberne. Man gik naboenhederne. Det foregik på en pudsig fremtiden i møde med to gode og aktive måde: Først var der aftalen med Svend- 10-mands grupper. borg Civilforsvar. Vi var på besøg en aften for at se deres lokaliteter og kommando- central. Her opdagede vi, at de havde udkigspost i selv samme silo ved havnen, som vi havde. Det var ikke blevet konsta- teret i vores planlægning og ville give sto- 242 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

re problemer, hvis »ballonen gik op« Skydningen foregik på 200 meter bane (militær jargon for et krigsudbrud). Gan- med gevær M/75: 3 prøveskud, 10 gæl- ske enkelt ville vi tro, at det var fjender, og dende skud. Fri skydestilling uden måske skyde på dem. Det blev dog heref- anlæg. Max. 100 point. Hurtigskydning: 5 ter ordnet på bedste vis, ved at vi samar- skud liggende uden anlæg mod 1/4 figur bejdede og fik kendskab til hinandens skiver, skydetid 25 sekunder. Max. 25 planer. point. Ingen prøveskud. Af et hold på 5 Parallelt hermed blev der lavet aftaler mand talte de 4 bedste resultater. I 1979 med Flotille 244 Svendborg og øvrige vandt 4216 pokalen med 434 points, nr. 2 nære »naboer«. Det krævede en hel del blev 4240 med 392 points. papirarbejde, slutter Aage Axelsen. Veteranskydeinstruktør Ole Petersen var initiativtager og sponsor til pokalen. Ole Skydning om Oles vandre- var af alder oppe i 70’erne, men kom cyk- pokal for 11. gang i 1979: lende fra sit hjem i Kobberhaven i Svend- borg og over til Thurø Rev, hvorefter han Oktobersolen skinnede en tidlig lørdag deltog i skydningen og cyklede hjem morgen ned over Thurø Rev. Travle igen! mænd og kvinder i grønne kampunifor- mer var ved at gøre skydebanen klar til Jens Kurup Andersen, 25 år, fik i 1979 Oles pokalskydning. Nøglen til revleddet Graversens vandrepokal, valgt som årets var blevet hentet, skovstier skulle af- bedste hjemmeværnskammerat. Kort spærres og poster etableres ved stranden efter døde han af leukæmi. – Æret være og i skoven; desuden skulle ballonmasten hans minde. hejses (hejst ballon angav, at der blev skudt), markørgraven blev åbnet, og på Bøsøregård – øvelse 1980: standpladserne ved skydehuset skulle der udlægges madrasser. Hidtil største arrangement hvad angår Felttelefonkablerne blev rullet ud mellem antallet af deltagende enheder. Se bare standplads og markørgrav. Skydekort deltagerlisten: ORANGE (»fjenden«): blev klargjort, resultattavler ophængt. 4200, 4216, 4225, 4230 samt Flotille Ærø. Samtidig krævede markørfolkene BLÅ (»egne styrker«): 4213, 4240, flotiller- instruktion, og helt nye og friske skyde- ne fra Odense og Svendborg. skiver måtte placeres på de 6 stativer i dækningen. Radiofolk hjalp »Fyn Rundt« Vi måtte advisere Flotille 244’s afviserfar- sejladsen. tøj. Ved standpladsens lille skydehus blev I den kendte 3-dages sejlads Fyn Rundt der rejst en observatørpost, et højt træsta- deltog 4240’s radiofolk som hjælpere ved tiv, som forøgede observationsfeltet ud signalforbindelserne under sejladsen. over vandet. Ledet af signalgruppeførerne Michael 1000 småting og mere til måtte være klart, Frende og Erik Hjortø. inden de første tilmeldte skytter ankom kl. 09.00. Herefter uafbrudt drive-in- ankomst til kl. 15.00. 18 skydehold à 5 mand. Holdene kom fra 4200, 4216, 4240, luftmeldefolk, Flotille 244, lotter og kvin- delige marinere. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 243

Veteranmøde på Sølund: Veteranerne: I marts 1981 blev der holdt et stort møde 17 veteraner med indmeldelse fra før for alle 4240 – folk med over 10 års anci- 1960 er stadig med i kompagniet (1982): ennitet i tjenesten. »Guldsalen« var Victor Bihlet, Aage Axelsen, Chr. Gunnar næsten fyldt op. Det var dejligt at se, at Clausen, R. P. Henriksen, maler Hunds- veteraner med den lange tjeneste bag sig trup, Iglemose, Hakon Jensen, B. E. Jør- stadig følte sig knyttet til kompagniet. gensen, Chris Jørgensen, Foldager, Alf Lund, Karl Peter Madsen, Niels Vagn Nymindegab-udrykning: Nielsen, Villy Valdemar »Måler« Nielsen, Børge Juul Petersen, Folke Olsen og Ole I juni 1982 tog 4240 og 4219 Taasinge i fæl- Chr. Petersen. lesskab til Nymindegablejren. Temaet var »mørkeskydning« på lejrens moderne, »Der blev skudt for meget«: elektroniske skydebane. Det var arrange- ret som enkeltmandsskydning med En øvelse i Svendborgs indre by i 1983, instruktion. Den nye øvelsesruinby, blev til et Bråvallaslag, som fik følger. Flo- Nørre Malling, blev afprøvet med hen- tillen stod som øvelsesleder, men det var blik på uddannelse i bykampens elemen- meget vanskeligt at forudse slagets gang. ter. Weekenden sluttede med feltskyd- Flotillegaster plus kompagnierne 4200, ning, reaktionsbane og Carl Gustav 4216, 4230 og 4240 tørnede sammen ved (panserbekæmpelsesvåben)-skydning. havneområdet. Det udviklede sig til lan- Aftensk yd ning p å Thurø Rev. Fv.: Aage Axelsen, Rand i Rasm ussen, Maj-Britt Rasm ussen. Mo rten Rasm ussen o g Aage Saabye. 244 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

ge skudsalver, og røgbombernes tågeban- Kompagnichefskifte: ker bølgede ned ad Brogade og generede den civile trafik. Resultatet blev, at oberst- Ved årsskiftet 1984-85 fratrådte Aage løjtnant Birger Hess udstedte følgende Axelsen som kompagnichef efter 8 år på kategoriske retningslinier, som skulle posten. Ny chef blev Palle Christiansen, komme til at gælde et tiår frem i tiden for som havde været næstkommanderende i hærhjemmeværnet. »Forbud mod anven- samme 8 år. delse af løs ammunition samt lys og røgmateriel i Svendborgs indre by«. I Ærøboer, hold øje med fjender Fyns Amts Avis lød overskriften på inter- i høstakken! viewet med oberstløjtnant Birger Hess: »Der blev skudt for meget«. En feltration anno 1984: »4240 invaderer øen i weekenden«. Sådan stod der i Fyns Amts Avis i marts 1985. Det krævede næsten en ekstra taske samt Øvelse »Tord Training 85« skulle afvikles. ekstra appetit at komme igennem På grund af isen i farvandet landsattes 1980’ernes feltration. Se bare indholdet: svendborgfolkene fra færgeklappen i Feltration F2: 2 dåser Faaborg Middags- Ærøskøbing havn fredag aften. Sneen retter (lever i løgsauce eller hjerter i flø- væltede ned, og det var koldt og mørkt. desauce), en pose jordbærgrød, 2 dåser Ærøkompani 4222 var i alarmberedskab farmerpaté, 2 små smøreoste, 1 pose kar- sammen med luftmeldefolkene på øen. toffelmelspulver, 1 brev drikkebouillon, 1 Fra Vindeballe kunne de udenøs fjender lille rulle kiks, 2 plader Guldbarre-choko- blive meldt, når civilbefolkningen så dem lade, 5 skiver Vendelbospegepølse i vacu- i terrænet. For 4240 blev det en ubehage- umpose, rugbrød, margarine, cacaopul- lig følelse at være »jaget vildt« overalt. ver, og Nescafé. Dengang behøvede man Man turde ikke spørge folk om vej og ikke ikke at have ekstra madpakke med på spørge om lov til overnatning m.v. Samti- øvelserne! dig er det en kendsgerning, at der faktisk ikke er skove på Ærø. At løbe ind i en Hverveudstilling på Sølund: masse elektriske hegn under fremrykning i baglandet tærede også på »invasions- Kompagniets folk opbyggede selv en flot styrkernes« kræfter. En god øvelse i udstilling i Guldsalen på Sølund, og den øvrigt.. blev pænt besøgt. Der udstilledes våben, radiomateriel, Sydfyns Discontobanks pokal: plancher, og hertil kom en videopræsen- tation. Resultat: 3 nye medlemmer til - gik ikke til 4240 i 1985. Men vi fik en 3. kompagniet. plads for største tilgang i distriktet. Nr. 1 4204: tilgang 31, afgang 25. Nr. 2 4228: til- gang 14 og afgang 6. 4240 Tilgang 8 og afgang 3. Kompagniets mandskabsliste talte i alt 79 medlemmer ved årsskiftet 1985-86. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 245

40-året for Danmarks Der blev optaget en videofilm af ryd- befrielse fejres: ningsarbejdet med sabel gennem folke- masserne dette første år. Traditionen leve- En række arrangementer holdtes af civile de videre i 10-året 1995. Indbydelsen i og militære myndigheder i anledning af 1986 til deltagelse i styrken lød således: maj 1945. »Saa er der atter Gammel Torvedag. Det I Svendborg kommune var der bl.a. bliver Torsdagen den 7. August 1986. udstilling på biblioteket, særforestillinger Styrken træder an i den sædvanlige i Scalabiografen, mindegudstjenester i stramme Militaire Stiil. Maalet er at til- kirkerne, algang, fakkeltog og kransened- lægge sig uvisnelig Hæder blandt Torve- lægninger. Hjemmeværnskompagni 4240 dagens Quinder, Mænd og Børn. Det vil deltog i reception på Svendborg rådhus være forbunden med stor Hæder at delta- den 5. maj 1985. ge. Og samtidig et Bevis paa stor Udhol- Kompagniet arrangerede selv ceremoni- denhed at bære de gamle Uniformer. Især elle nedlægninger af blomsterbuketter hvis Solen bager ned over Excerserterrai- med blå/hvide/røde silkebånd med tek- net. Maaske vil det snige sig op til adskil- sten: »Frihed og Fred«. Disse blev lagt lige Graders Varme under den sorte Uni- under militær honnør og iagttagelse af 2 formsbluse. Men Ro og Orden skal minutters stilhed ved frihedskæmpergra- opretholdes på Pladsen. Hvorom alting ve på Svendborg Kirkegård. Her deltog er, saa forventer vi, at ogsaa Du vil delta- en styrke på 6 mand ved ceremonierne fra ge i Aar og strax skikker din Tilmeldelse Svendborgs kompagni 4240. til Captainen for Borgervæbningen«. Æret være frihedskæmpernes minde. Et arbejdsgrundlag Svendborg Borgervæbning: udarbejdes: 4240 gik nye veje i samarbejde med Syd- Kompagniplanerne og planlægningen i fyns Centrum i 1985. Svendborgs berøm- det daglige virke var temaerne for en te Gamle Torvedag à la 1890 blev holdt for befalingsmands-weekend på Lange- 9. gang dette år. Og første gang var Bor- landsfortet i februar 1986. 15 mand plus 2 gervæbningen med. Avisen: »Svendborg lotter deltog. Kompagniet havde nu 3 Borgervæbning« blev genoplivet med aktive grupper: 1. gruppe blev ledet af folk fra det lokale hjemmeværnskompag- Knud Erik Kristensen. 2. gruppe af Orla ni iført gamle, sorte uniformer«. Saabye og 3. gruppe af Flemming Største opgave var vist at skaffe plads Rasmussen. gennem folkemængderne for cykelopto- get med væltepetere i forreste række. En NYT: Hjemmeværnsfodbold: herlig dag, hvor solskin, militær anstand, eksercits og glade smil gik op i en højere Ikke blot Borgervæbningen blev årets nye enhed. tiltag i kompagni 4240. Som en årligt til- Borgervæbningens første hold i 1985 bagevendende begivenhed aftalte 4216 bestod af: Allan Christiansen, Knud Erik og 4240 at mødes i en fodbolddyst på Kristensen, Jan Nørgaard, Flemming »Sølund Stadion«. Rasmussen, Ivar Møller Jensen, Aage Saa- Kjeld Hansen fra distriktet var den stren- bye, Helge Nielsen, Finn Larsen, Franz ge, men til gengæld uretfærdige fodbold- Lüthi og borgervæbningens kaptajn Palle dommer. Spillerne kunne blive idømt 5 Christiansen med sabel. 246 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE

minutters spil med gasmaske på ved »Vi får ikke noget foræret ureglementeret spil. Selv 4240’s heppe- gratis...«: hold blev så ivrigt, at deltagerne blev idømt 2 minutter med gasmaske på hele Kompagnichef Torben Justesen skrev på bundtet. Om vi vandt? – Nå, nej – vi var forsiden af månedsplanen i maj 1990: »Vi høflige nok til at lade 4216 vinde med 5 – må selv gøre noget. Vi må bearbejde vores 2 det første år. Det var osse ham Kjeld… eget jeg. Vi får ikke noget foræret gratis. Det hele afhænger af os. Kæden er ikke Ny kompagnichef i 4240: stærkere end det svageste led. Vi skal sæt- te os et mål for udviklingen og have et Efter 21/2 år fratrådte Palle Christiansen nyt, når det første mål er nået!« som chef for kompagniet på grund af civilt arbejdspres. Efterfølgeren pr. 1. maj Ændret kompagnistruktur: 1987 var Torben Justesen. Ud over chefen bestod befalingsmandskorpset af: Jan Næstkommanderende Jan Nørgaard for- Nørgaard, næstkommanderende, Ivar lod kompagniet. Kommandobefalings- Møller Jensen, kommandobefalings- mand Ivar Møller Jensen blev herefter mand, Morten Rasmussen, våbenmester administrativ næstkommanderende for Ove Huus, skydeinstruktør, Franz Lüthi, kurser og enkeltmandsuddannelse. Franz gruppefører, Jan Frandsen, gruppefører Lüthi blev ansvarlig for øvelser og for kompagnipatrulje, John Hem, signal- uddannelse og hermed leder af enheds- gruppefører, Allan Christiansen gruppe- uddannelsen. Maj-Britt Rasmussen blev fører, Aage Saabye sergent og Palle Chri- udnævnt til delingsfører i 2. Deling, stiansen sergent. Dorthe Møller ny oplysningsleder i kom- pagniet. Videreudvikling: Intersport ved Aage Hansen skænkede en kampbold til den årlige fodbolddyst med - blev den nye chefs nøgleord. Det resulte- nabokompagniet 4216. rede i, at kompagniet i 1989 fik tildelt Sko- Oles pokalskydning havde det svært med vbrynets Vandrepokal for en særlig ind- tilmeldinger efter nedlæggelsen af skyde- sats ved hvervning, øvelser og banen på Thurø Rev. Banen på Norden- uddannelse. bro er ikke helt på højde med Revet. I Nye ting på månedsplanen var bl. a. ori- 1990 blev den ellers traditionsrige skyd- enteringsløb, marchtræning, og skydnin- ning aflyst på grund af for få tilmeldinger. gerne foregik nu på Nordenbro skydeba- ne på Langeland. Feltskydning, sanitetsprøve og chefskifte: Nye og varme beklædningsgenstande: Ved efterårsskydningen i Borris i 1991 deltog 23 mand fra 4240. - blev udleveret til mandskabet i august Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn har så vidt 1989: Olivengrøn fiberpelsjakke M/84, vides ikke tidligere fået rapporteret føl- termojakke, regnjakke og regnbukser, gende resultat fra sanitetsprøverne: 97 kampskjorte, halstørklæde og sokker. points ud af 100 mulige. Det blev præste- Desuden grå skjorte og sort slips M/69. ret af Ove Weber, 4240. HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE 247

Efter 5 år som kompagnichef fratrådte bus. Foruden vores bus bestod kortegen Torben Justesen. Samtidig fratrådte Ivar af bus med overdækket lad samt en Lan- Møller Jensen som kommandobefalings- drover. 4240 var »klar til kamp«. Vi rulle- mand efter 15 år på posten. Ny chef fra de mod kampområdet i Svendborgs øst- samme dato blev Franz Lüthi og ny næst- lige yderkant. Alle var tavse og spændte. kommanderende Maj-Britt Rasmussen. Nær det gamle porthus ved Hallindskov- Ny kommandobefalingshavende Inge vej myldrede vi ud og styrtede ind i det Britt Lüthi. mørke skjuleterræn. Samtidig fordelte vi os efter de udstukne opgaver. Min opga- Et ødelagt traktordæk: ve var, sammen med »Rigi«, at gå på opklaringspatrulje helt ude i Store Have- Under en delingsøvelse »ABC 2« på Hel- skoven, ikke så langt fra Skårup. En legårdsvej i Svendborg fremkom følgen- ordentlig travetur. Måske gemte fjenden de særprægede markskaderapport: sin kommandostation derude, og det »Efter en markeringsskydning med løs skulle vi prøve at finde ud af ved recog- ammunition opsamledes erkendte af- noscering i skovens østlige del ind til skudte patronhylstre. Gårdejer XX kon- Nyborg landevej. staterede efterfølgende under kørsel med Stjernerne glimtede på en klar oktober- traktor i området, at et maskingevær- himmel. Vi var på vej. Først småløbende patronhylster havde kilet sig fast i trakt- og snigende. Senere i mere moderat tem- ordækket og lavet et hul i dette. Patronen po. Karlsvognen og Orions Bælte ledte os havde stået fastfrosset i jorden i lodret på vej ad Egenappevej. Det var udmar- stilling og derved forvoldt skaden på vende at løbe i skjul, hver gang en bil kør- dækket. te forbi på vejen. Ensomme huse, dystre Efter anmeldelsen af skaden foretog frugtplantager og en bevoksning med Hjemmeværnskompagni 4240 en supple- thujagraner. »2-2, her er 2-3, skift!«. Radi- rende opsamling i området. Skadens oforbindelsen var god nok. I vores fantasi omfang blev takseret til kr. 1.176,08. Vi fik lurede »fjenden« inde bag enhver busk i ingen tilbagemelding om, at kravet blev mørket. Vi skjulte os og holdt lange lytte- imødekommet. pauser, hver gang det knagede i en busk, måske blot forårsaget af blæsten! Store Øvelse »Stjernehimmel«, Haveskoven lå hist ovre bag pløjemar- oktober 1993: ken. En sort og truende væg af træer. Endelig var vi fremme. Vi gik langs skov- Fredagsøvelse en mørk oktoberaften i ter- kanten med våbnene i nærkampstilling. rænet omkring Hallindskov. 10-12 mand Fingrene frøs bravt af det kolde våben- sad og ladede magasiner til aftenens sky- stål. Pludselig faldt jeg langt ned gennem derier. Det foregik i »Svinestalden«, kom- grenhegnet. Åbenbart har vi stået på en pagniets nyrenoverede lokale på Sølund. stendigekant uden at vide det, så det blev Patroner blev sat i maskingeværbånd. et »langt trin« ned. Heldigvis skete der Sløringsstiften gik på omgang og for- ikke noget, men det kløede og stak på vandlede civile ansigter til dystre mørke- hænder og håndled af torne og brænde- mænd. nælder. Jeg spændte den 17 kg tunge feltradio på Stien var farbar igen, da vi nåede frem til ryggen og bøjede antennen ind, så det var en æbleplantage i den nordøstlige del af muligt at sidde i distriktets folkevogns- området. Vi søgte tilbage ind i skoven. Elektriske hegn er ubehagelige under fremrykning i mørke over markerne. En piskende haglbyge brød løs. Haglene 248 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE