Træk af sydfyn

Hjemmeværnskompagniernes styrke 1958-59 HJVK STYRKE + LO KC DF GF 4200 57 * 1 13 7 4201 141 23 1 7 15 4204 201 15 1 12 27 4205 80 8 1 2 13 4207 69 13 1 67 4208 93 3 1 9 12 4210 59 4 1 58 4211 116 11 1 5 12 4213 77 8 - -- 4214 67 - 1 49 4216 82 * 1 5 10 4219 57 16 - -- 4222 62 - 1 46 4225 59 41 - -- 4226 77 20 - -- 4228 65 - 0 39 4229 65 6 - -- 4231 69 6 - -- 4232 42 17 1 47 4240 75 * 1 7 10 LO * 39 HJVD 1613 230 - - - *: LO designeret til 4200-4216-4240. -: ikke oplyst. Kilder: Frigjorte mobilisable. Indberetning til generalmajor Johnstad Møllers Fond, Uddannelsesrapport 1958 HJEMMEVÆRNET 49

Hjemmeværnskompagniernes styrke 1965-96 HJVK 1965-66 1974 Tilgang 1979 1979 1979 1993 1993 1996 1996 mænd mænd i 1974 mænd kvinder i alt mænd kvinder mænd kvinder 4200 92 98 16 73 29 102 121 29 99 26 6 70 10 80 - - -- 4201 119 75 21 127 19 146 117 21 116 20 4 59 7 66 79 10 70 7 4204 127 120 10 64 11 75 57 8 55 10 18 105 23 128 88 14 87 8 4205 ca. 80 73 6 58 10 68 52 12 48 18 6 91 13 104 95 18 77 10 4210 ca. 60 57 9 55 9 64 62 8 64 13 9 58 17 75 60 13 65 11 4211 97 90 11 69 17 86 86 10 87 11 12 94 12 106 73 4 64 7 4213 68 59 7 80 11 91 83 10 74 11 - -- -- - -- 4216 78 56 4 77 6 83 62 11 56 12 3 62 15 77 49 7 48 6 4219 61 38 - -- -- - -- 12 96 21 117 87 11 84 10 4222 57 65 7 76 2 78 61 6 65 7 4225 61 71 4226 84 95 4228 66 76 4229 ca. 63 - 4230 A - 79 4231 88 79 4232 49 - 4234 - 123 4240 88 76 I ALT ca. 1338 1330 161 1314 232 1546 1232 192 1159 187 HJVK 4223 sammenlagt med 4222 15/4 1957. HJVK 4229 sammenlagt med 4228 30/9 1967. HJVK 4232 sammenlagt med 4205 1/7 1968. HJVK 4230 A oprettet 15/4 1967. HJVK 4234 oprettet 1/7 1967. HJVK 4201 sammenlagt med 4234 1/41989. Kilde: Frigjort mobilisable 1965-66 (antal ikke anført antal ). Indberettet styrke 1974, 1979, 1993 og 1996. 50 HJEMMEVÆRNET

Kompagniområder © Kort & Matrikelstyrelsen (A. 200-98) 51 HJEMMEVÆRNET

Fra arbejdsgrupper til Arbejdsgruppernes resultater frem- rådsstruktur lægges til debat i maj 1987 dog uden egentlige konklusioner, men med betragt- I november 1986 nedsatte distriktet ninger om emnerne: arbejdsgrupper blandt medlemmer af - kvalitetskontrol af funktionsuddannel- chefgruppen med opgave at udarbejde forslag til vægtning af hjemmeværnsdi- sen, striktets indsats på distrikts- og kompag- - placering og gennemførelse af grund- niplan med følgende kommissorium: læggende funktionsuddannelse, a. Mål: - stramning af aktiviteterne mod »det Arbejdsgrupperne skal udarbejde forslag til en fremtidig vægtning af aktiviteterne realistiske«, på henholdsvis distrikts- og kompagni- - krav om fysisk standard, plan. - instruktørernes forudsætninger, herun- Forslagene skal indeholde den bedst mulige udnyttelse af de rådige ressourcer der instruktører fra værnene, på øvelses- og uddannelsesområdet, - uddannelsesofficerernes arbejdsområ- såvel de ressourcer som findes ved distriktet som i kompagnierne. der, - distriktets støtte ved kompagniets øvel- b. Afgrænsning: Ved aktiviteter på distrikts- og kompagni- ser m.v. plan forstås de øvelses- og uddannelses- - ressourcer, aktiviteter, som arbejdsgrupperne vurde- - forhold vedrørende chefers og føreres rer som en nødvendighed for at kom- pagnierne kan opnå det bedst mulige selvstændighed, uddannelsesresultat og derved den størst - værdien af øvelser med fremmede mulige kamp-/og operative duelighed. Aktiviteter, der i fredstid tilsigter hjem- enheder, meværnskompagniets trivsel, skal tages - økonomien (tabt arbejdsfortjeneste med. Forholdet imellem Hjemmeværnsregio- m.v.) i forbindelse med obligatorisk nens og Hjemmeværnsdistriktets aktivi- føreruddannelse og muligheder for teter skal ikke medtages. kurser ved andre hjemmeværnsregio- Den nuværende tildeling af fast personel ner, til distriktet samt distriktets nuværende - betydningen af socialt samvær på alle budget lægges til grund for beregningen niveauer. af ressourcerne. Arbejdsgrupperne fortsatte debatten ved c. Særlige forhold: efterfølgende stævne for chef-/ næst- Arbejdsgrupperne skal i så vid udstræk- kommanderende i juni, og chefen for ning som muligt søge at udnytte erfarin- distriktet vurderede, at resultaterne skul- ger fra det daglige hjemmeværnsarbejde i le indgå i retningslinier for aktiviteterne kompagnier til dels at fremkomme med fra 1988. et forslag til opdeling af aktiviteter på kompagni- og distriktsniveau, dels at HJEMMEVÆRNET FREM TIL ÅR 2000. fremkomme med prioriteringslister for Efter påsken 1989 kontaktede distriktet hvert niveau. personel, som skulle indgå i en arbejds- gruppe i den landsdækkende debat om Hjemmeværnets fremtid. Kommissoriet lød: Arbejdsgruppen har til opgave at frem- sætte vurderinger af og forslag til Hjem- meværnets udvikling og videreførelse frem til år 2000. Vurderinger og forslag skulle baseres på 52 HJEMMEVÆRNET

den forventede udvikling i samfundet stabschefen for Hjemmeværnet, chefen generelt. Udviklingen skulle søges klar- for informationsafdelingen, en officer fra lagt gennem overvejelser af de tendenser, hjemmeværnsstaben, chefen for Tjeneste- der kunne forventes i den enkelte borgers stedskorpset, chefen for Hjemmeværns- behov for aktivitet, engagement, hold- skolen, en repræsentant for chefen for ning og stillingtagen. Hjemmeværnsregionen og en frivillig Arbejdsgruppen analyserede i denne for- repræsentant for hvert regionsråd. bindelse, hvilke målgrupper som måtte forventes at have interesse for deltagelse i I 1992 havde rådene til opgave at behand- det frivillige forsvar. le emnerne: - Aktiviteter i 1993 (orientering) og 1994 Emnet blev behandlet indgående i hele landet, og resultaterne blev sammenfattet (forslag) og vurderet af hjemmeværnets landsråd - Generelle hjemmeværnsforhold, nu og i først i 1990’erne. Uddrag af holdningerne er refereret i afsnit XIV. fremtiden - Holdninger, udvikling og forslag. HJEMMEVÆRNETS RÅDSORGANISATION Det første rådsmøde i distriktet afholdtes er etableret i henhold til hjemmeværnsbe- 21. september 1992, hvor udbygning af og stemmelse (HJVBST) 200-1 i 1992 med: opgaver for rådet blev fastlagt. 1) UNDERAFDELINGS-RÅD Flyverhjemmeværnet med kompagnichef (fmd.) og leder for oplysningsudvalg som »fødte medlem- FRA LUFTMELDETJENESTE TIL mer« og 4-5 repræsentanter for kompag- LUFTMELDEKORPS. niet. Den 30. november 1934 oprettedes »Den frivillige Luftmeldetjeneste«, som funge- 2) DISTRIKTS-RÅD, rede indtil 29. august 1943 og nedlagdes i med chef for Hjemmeværnsdistriktet den kendte skikkelse ved et møde den 27. (fmd.), uddannelsesofficer og informati- juni 1945. Genoptagelse af aktiviteterne onssekretærer som »fødte medlemmer« skete efter forhandlinger 25. oktober 1948 samt en kompagnichef valgt af og blandt i foreningsregi. Den 24. september 1949 kompagnichefer og en repræsentant fra tiltrådte Forsvarsministeriet, at Hærens hvert underafdelingsråd. Flyvetropper skulle deltage i retablerin- gen med henblik på, at luftmeldetjene- 3) REGIONS-RÅD sten senere henlagdes under det kom- med chefen for Regionen (fmd.), stab- mende luftvåben, hvilket skete pr. 20. schefen for Regionen, chefen for O-sektio- december 1950. nen og konsulenten som »fødte medlem- mer«. Derudover en repræsentant for I perioden 1950-52 reduceredes luftmel- chefen for distriktet, en kompagnichef deposternes antal fra ca. 700 til ca. 400 samt en frivillig repræsentant fra hvert med regionale samlecentraler (Aalborg, distriktsråd. Aarhus, Viborg, Kolding, Odense, Køben- havn, Nykøbing F og Rønne). Over- 4) LANDS-RÅD: enskomst mellem forsvarsministeren og chefen og Den kommitterede for Hjem- foreningen »Den frivillige Luftmelde- meværnet, inspektøren for Marinehjem- tjeneste« om oprettelse af »Luftmelde- meværnet og for Flyverhjemmeværnet, korpset« godkendtes 6. september 1951. Den 23. april 1952 stadfæstede kongen HJEMMEVÆRNET 53

ændringsforslag til loven om Hjemme- våbnet, har korpset nu i 50 år udført selv- værnets ordning. Luftmeldetjenesten samme funktion – og er dermed et slåen- blev som Luftmeldekorps en del af Flyve- de bevis for teknologiens grænser: Alle hjemmeværnet (FHV) og placeredes i nok så avancerede elektroniske varslings- hjemmeværnet som en enhed svarende til systemer til trods er luftmeldeposten en region. Dermed indtrådte luftmelde- »ankeret« i varslingen – og således også tjenestens medlemmer efter begæring om kompagniets uerstattelige sikring mod optagelse til frivillig tjeneste i Flyver- den tiltagende fare fra luften. hjemmeværnet. Som et selvfølgeligt og naturligt udslag af Dette medførte, at medlemmerne blev våbenbroderskabet indgår samarbejde til iklædt, bevæbnet, udrustet og uddannet gensidig gavn og dygtiggørelse. Det er let som det øvrige hjemmeværnspersonel. at koordinere indsatsen – især, da delin- Danmark blev opdelt i 8 luftmeldedistrik- ger med fordel kan oprette stade ter, hvoraf Fyn indgik som ét distrikt med (»kommandopost«) i nærheden af luft- kaptajn W. Görnandt som første chef. Ved meldeposterne. Og hvilken styrkelse af organisationsændring i 1974 blev landet overvågningen er det ikke, at øjne fra tår- opdelt i 6 lavvarslingsområder med hver net spejder vagtsomt ud over området – en lavvarslingscentral (LAVAC), hvorfra en kendsgerning, specielt udenlandske direkte forbindelse med egne fly kan enheder regelmæssigt overser under oprettes. øvelser. Med held har vi koordineret felt- mæssig uddannelse med afholdelse af På Fyn oprettedes lavvarslingsdistrikt luftmeldeøvelser. Og hvilken realistisk Odense med flg. luftmeldeeskadriller: dimension får en nok så traditionel Bogense, Odense, Kerteminde, Nyborg »infanteriøvelse« ikke derigennem. og Assens og i Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns område: Sydlangeland (H), Også om den teoretiske uddannelse sam- Nordlangeland (G), Ærø (J), Svendborg arbejdes der efter muligheder – udfra (I), Faaborg (K) og Ringe (F), hvor bog- devisen om at udnytte hinandens specia- stavbetegnelsen indgår i betegnelsen af ler. For til stadighed at være orienteret om luftmeldeposterne (LMP), som er placeret planer og aktiviteter udveksles øvelses- i hjemmeværnskompagniernes områder. programmer m.v. og efter behov deltager I 1973 oprettedes Hjemmeværnskom- eskadrille- og kompagnichef i planlæg- mandoen, og Flyvehjemmeværnet indgik nings- og befalingsmandsmøder hos hin- som en integreret del. For nærmere detal- anden. Vort samvær udbygger også vores jer og oplysninger om luftmeldetjenesten kammeratskab. henvises til litteraturen herom. Samarbejdet mellem eskadrille og kom- Om samarbejdet mellem Hærhjemme- pagni er vokset naturligt frem i erkendel- værnet og Luftmeldekorpset skriver che- se af ikke blot de åbenlyse og umiddelba- fen for Hjemmeværnskompagni 4204 re fordele, men også i bevidstheden om, Ringe, kaptajn K. Veltzé (1984): at øvelse gør mester. Vi har ikke ladet det blive ved samarbejdsaftalen – vi samar- »Solidt plantet i den danske muld står bejder. luftmeldekorpsets umiskendelige tårne – Meget er nået, men mere forestår«. som et håndgribeligt tegn på dansk for- svarsvilje. I sin grundkonception oprettet som var- sel mod den yngste våbengren, luft- 54 HJEMMEVÆRNET

Luftm eld ep o st Charlie 1 (Hjem m evæ rnsblad et). DET MARITIME HJEMMEVÆRN flotille 42-15, Svendborg. H. O. Gether- Straks efter krigens afslutning blev der Caspersen fungerede samtidig de første oprettet private hjemmeværnsforeninger år som næstkommanderende for og sideløbende hermed blev der også distriktslederen, kaptajn Axel Christian- dannet marinekompagnier og -flotiller sen. Straks efter oprettedes en flotille 42- bl.a. af personel med tilknytning til 16 i Faaborg (og på Ærø). I løbet af 1950 Søværnet eller med andre maritime inter- blev der oprettet 22 flotiller landet over. esser. Den 19. august 1948 stillede Søvær- net kommandør E. M. Dahl til rådighed Ved kundgørelse af 13. marts 1952 etable- »med henblik på varetagelse af forhold redes en stab for »Det maritime Hjemme- Søværnet vedrørende i forbindelse med værn« (DMH) og denne fik personelfor- gennemførelse af lov om Hjemmevær- valtning i sommeren 1953. Fra 21. juni nets ordning«, der trådte i kraft 1. april 1961 blev betegnelsen »Marinehjemme- 1949. værnet« (MHV) officiel. I efteråret 1953 blev marinehjemmeværnet selvstændig Eksisterende flotiller blev administrativt materielforvaltende myndighed, overtog underlagt hjemmeværnsregioner og -dis- materiel fra Hjemmeværnsregion IV og trikter, men var i taktisk henseende forestod forvaltning af skibsmateriel. underlagt søværnskommandoen (mari- Marinehjemmeværnet var herefter en nedistrikterne). De første 7 flotillechefer regulær gren af hjemmeværnets tre blev udnævnt 4. marts 1950, blandt dem værnsgrene. Samtidig blev flotillenumre Hans Otto Gether-Caspersen som chef for fra januar 1953 ændret således, at de i HJEMMEVÆRNET 55

Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn værende togter til Sverige, Norge, England og de flotiller fik numrene: 310 for Faaborg – seneste år også til Baltikum. Ærø og 313 for Svendborg – Nyborg. Med oprettelse af marinedistrikterne i 1973 For nærmere oplysninger om Marine- blev flotillenumrene ændret igen. hjemmeværnet henvises til litteratur om Nu, i 1995, er betegnelserne: flotille 243 denne tjenestegren. Faaborg, flotille 244 Svendborg og flotille 245 Ærø. Endvidere oprettedes »Hjem- Samarbejdet mellem Hærhjemmeværnet meværnskommandoen« (HJK) i 1973 og og Marinehjemmeværnet er udbygget i marinehjemmeværnet indgik her som en lighed med det øvrige samarbejde mel- integreret del. lem værnsgrenene. Talrige øvelser er gen- nemført med landgangsoperationer med Marinehjemmeværnet har i mange år deltagelse fra Marinehjemmeværnet. Flo- anvendt kursusejendommen »Slips- tillernes kommandoorgan og frivagt for havn«. Den 13. juli 1956 blev komman- besætningerne er normalt i hjemsteds- dantskabsforvaltningen overdraget fra havnen, hvor der også påhviler Marine- Søværnet til Marinehjemmeværnet. Slips- hjemmeværnet opgaver bl.a. med havne- havn, der nu er en del af Hjemmeværns- kontrol og et begrænset områdeansvar. I skolen, benyttes som kursussted af alle sagens natur er der udarbejdet nøje sam- hjemmeværnsgrene og havde i 1991 i alt arbejdsaftaler for løsning af disse opga- 174 kurser med i alt 3575 elever. Flotiller- ver. ne har deltaget i talrige konkurrencer og Marinehjem m evæ rnsk utter MHV 91 går til k aj (1981). HJEMMEVÆRNET 56

AFSNIT V Hjemmeværnets Informationstjeneste Den civile afdeling internt for personellet. Omtale i pressen – oplysning og hvervning har været stærkt benyttet. Hvervebetone- de arrangementer som hjemmeværnsud- HJEMMEVÆRNETS stillinger og forsvarsudstillinger ved KONSULENTTJENESTE dyrskuer og messer, udstillingstog, film- Chefen for Hjemmeværnet og den kom- arrangementer, foredrag, våben- og mate- mitterede for Hjemmeværnet tegner i fæl- rieldemonstrationer, dagligstuemøder og lesskab det samlede Hjemmeværn med demonstrationer af specialer m.v. har dets forskellige tjenestegrene. Den kom- været brugt i forskellige udgaver. mitterede udnævnes i åremål blandt Fol- Hjemmeværnets deltagelse i markering ketingets medlemmer og er ansvarlig for af nationale og historiske mindedage har oplysningsaktiviteter. ligeledes givet positivt stof til pressen. En Drivkraften i de lokale områder er et stor del af disse arrangementer er gen- antal hjemmeværnskonsulenter, som er nemført med hjælp fra »den civile afde- ansat med ansvar for én til flere regioners ling«. forskellige tjenestegrene. Konsulenterne hjælper enhedernes op- For at give et indtryk af de meget forskel- lysningsudvalg med løsning af mangear- ligartede opgaver, som er gennemført tede opgaver, såvel internt som eksternt, lokalt mange steder, kan af større arrange- og har specielt opbygget en ekspertise i menter i Svendborg eksempelvis nævnes: etablering af oplysende udstillinger og foredragsvirksomhed. 1950: Udstilling og våbendemonstration (alle frivillige værn) I den fynske region har følgende konsu- lenter virket: 1951: Hjemmeværnsuge afsluttede med fakkeltog. Charles Nielsen (fra 1951) Jens P. Pedersen, Farendløse (til 1954) 1953: Propaganda-uge i februar med Arne Skovmand (1954 – 1956) udstillinger, biograf, hjemme- Asbjørn Nielsen (1956 – 1957) værnsorkester og march i byen. Jørgen Larsen (1958 – 1961) Vøgg Ramming (1961 – 1986) 1956: »Åben sangtime« arrangeret i Preben Petersen (1986 -) Forsamlingsbygningen af Statsra- diofonien med lektor Frits Haase, Som hjælpere for konsulenterne har København. 40 minutters udsen- distrikterne fra sidst i 1960’erne tilknyttet delse i radioen. Overskuddet gik informationssekretærer til at varetage de til Hjemmeværnsfonden. løbende aktiviteter i distrikternes områ- der. Der er ydet en stor indsats for oplys- 1964: Udstilling i Borgerforeningen, ning såvel udad til befolkningen som demonstration og »opvisning« på Thurø-Rev. 1966: Stor realistisk sanitetsøvelse (førstehjælp) i ruinerne af Hotel Wandall, som var ved at blive revet ned. HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 57

Musik k o rp s sp iller ved hjem m evæ rnsuge 1953. Lo tted eling p å ind m arch til p arad e p å To rvet. HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 58

har ofte været store »tilløbsstykker«. Under snekatastrofer har hjemmeværnet assisteret med opretholdelse af forbindel- ser med civile myndigheder (»snebered- skab«) og været lokale vejvisere ved udbringning af mad til ældre f. eks. med pansrede mandskabsvogne, når sneen har lukket for alle andre muligheder. Ved talrige stævner, udstillinger og sport- sarrangementer har hjemmeværnets personel hjulpet med radio- og sanitet- stjeneste (førstehjælp), brandvagt og tra- fikregulering. Til de største arrangemen- ter hører den årlige Midtfyns Festival i Ringe (med op til 60.000 deltagere) samt Landsstævnet 1994 i Svendborg, hvor over 40.000 blev hjulpet til en god ople- velse og gennemførelse af stævnet. I disse situationer har hjemmeværnet fået stor ros. Bo rgm ester Ejner Halberg o g d istrik tsled er k ap - Foredrag tajn Axel Christiansen taler ved p arad en. Under Ungarnskrisen 1956 kom mange 1968: Koncert med 120 mands orkester henvendelser fra folk, som gerne ville fra Pequannock, New Jersey. optages i hjemmeværnet. Situationen gav mange anledning til at tænke alvorligt 1969: »Åbent hus« på hjemmeværns- over tingene. Man overvejede en landsan- gården »Sølund«. noncekampagne, men veg tilbage for evt. uheldige virkninger i en spændt situati- 1995: Rekonstruktion af våbenmodta- on. Det blev pointeret, at det var den gelse ved Skjoldemose. personlige henvendelse til den enkelte mand, der var brug for nu. Det angik 1996: Totalforsvarsudstilling på Valde- specielt de folk, som tidligere havde mars Slot. brugt undskyldningen: »Vi skal nok kom- me, når der er brug for os« og mange Derudover har hjemmeværnets deltagel- andre. Det, der før var et argument, var i se i konkurrencer, terrænsport, skydning 1956 en kendsgerning for alle: At en kri- og Nijmegenmarchen m.v. givet god pres- tisk situation kan komme uventet og seomtale. Specielt har hjemmeværnet udvikle sig så hurtigt, at hjemmeværnet ydet en stor indsats ved eftersøgning af ikke får tid til at optage og iklæde nyt eftersøgte personer. Den mest omfangsri- mandskab. ge og omtalte eftersøgning var ved »Mona- sagen« i 1964. (Se omtale under I 1963 udsendte Regionen bestemmelser Hjemmeværnskompagnierne 4200 og for oplysningsudvalg ved kompagnier og 4240) distrikter. Kompagniernes udvalg sam- mensættes af tre personer, hvoraf mindst Hjælp ved sprængning af skorstene, betonfundamenter, issprængninger m.v. HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 59

én skal være lotte. Udvalget skal tilrette- uddeling af 10-års tegn. Vejret bevirkede, lægge al hvervnings- og oplysningstjene- at lotter fra Ærø måtte melde afbud. ste, administrere »hvide mødebefalinger« (ikke-mødepligtige ved mobiliseringsen- Hjemmeværnets 20 års jubilæum for heder) samt mindst én gang om året til- oprettelse af det statslige hjemmeværn rettelægge et oplysningsmøde med uden- blev fejret på distriktsplan ved en festlig- rigs- og forsvarspolitiske emner. Der holdelse i Ringehallen den 12. april 1969 tilrettelægges udstillinger og oprettes og havde samlet ca. 700 deltagere fra det kontakter til foreninger og organisationer meste af Svendborg Amt. med tilbud om foredrag og film. Regio- Hjemmeværnsregion IV’s musikkorps og nen udsender en liste med oversigt over sangerinden Grethe Sønck underholdt. foredragsholdere, der er til rådighed, og Efter chefen for Hjemmeværnsdistrikt som indeholder en snes foredragsholde- Sydfyn, oberstløjtnant M. K. Sørensens re. Oplysningsudvalgenes medlemmer velkomst overtog eskadrillechef, sogne- uddannes ved kurser i elementær oplys- præst Anton Christoffersen, dirigent- nings- og hvervevirksomhed samt uden- hvervet. Festtaler ved skoleinspektør rigs- og forsvarspolitik på Hjemme- Damgaard Petersen, Ringe og chefen for værnsskolen i Nymindegab. Militærregion IV, oberst H. J. F. Freisle- ben. Fhv. chef for Hjemmeværnsregion Filmtjenesten IV, oberst K. Kjeldsen foretog overrækkel- se af 20-års tegn. har indkøbt, vedligeholdt og distribueret Der blev ikke arrangeret større landsdæk- et utal af film af oplysende eller instruk- kende markeringer af jubilæet. tivt indhold. Det er et stort antal film, som er kørt ved talrige møder. Fremvisningen Lottekorpsets 25 års jubilæum fejrede er foretaget på 16 mm. filmapparat, admi- man på Sydfyn, som den Fynske Lotte- nistreret af distriktet og med autoriseret dag, i Svendborg lørdag den 3. maj 1971, operatør. netop på dagen for Svendborg Lottekreds oprettelse 25 år tidligere. Ud over de foran nævnte områder har Man mødtes til festgudstjeneste i Vor Den civile Afdeling medvirket ved socia- Frue Kirke kl. 1000, herefter frokost i Bor- le sammenkomster, herunder også kom- gerforeningen for 125 lotter plus gæster. pagnifester og jubilæer. Disse aktiviteter Seks lotter fra Sydfyn fik, som jubilarer, har også medvirket til at udbrede kend- overrakt et erindringsbæger. skabet til det frivillige forsvar. Efter frokosten kørte vi til Hvidkilde Slot, hvor greveparret viste rundt. Dagen slut- Jubilæer tede på Sølund med kaffebord. På gårds- pladsen blev vi mødt med festlig musik af Hjemmeværnsregion IV’s orkester. Lottedistrikt Sydfyn fejrede Lottekorp- Hjemmeværnets sets 20 års jubilæum i Lunde Sognegård i 25 års jubilæum (1949-1974) en forrygende snestorm den 13. april 1966. Afholdtes som distriktsarrangement lør- Festtalen holdtes af regionslotte R. Vag- dag den 30. marts 1974 i Taasingehallen, ner Nielsen, Odense og afsluttede med en hvor 1000-1100 gæster og hjemmeværns- præsentation af lotteuniformer gennem folk med ledsagere fra alle tre værnsgrene tiderne. Chefen for Hjemmeværnsregion IV, oberst K. Kjeldsen talte og foretog 60 HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE

Ca. 1000 d elto g i hjem m evæ rnets 25 års jubilæ um sfest i Taasingehallen. og kvindekorpsene deltog. Fra Ærø del- lering og adgangsvagt ved hallen. tog ca. 70 personer, som fra færgen i Gæsterne førtes til pladserne af deres Svendborg blev transporteret med bus til »værtskompagnier«. festsalen, og hjemturen foregik med ekstrafærge. 29 af deltagerne var jubila- Ved festen var gæsterne fordelt til de rer. Fra Langeland kom 36 jubilarer, og enkelte hjemmeværnsenheder med bord- festdeltagerne herfra fyldte adskillige kort til chefer, jubilarer og gæster på de busser. Fra hele distriktsområdet mønst- festligt pyntede borde. Programmet var: redes henholdsvis: Hærhjemmeværnet 131, lotterne 11, marinehjemmeværnet 18 Kl. 1730 Hallen åbnes og flyverhjemmeværnet 27 eller i alt 187 Kl. 1800: Gæsterne ankommer og går jubilarer. på plads. Koncert ved Kl. 1830: Hjemmeværnsregion IV´s I anledning af jubilæet var fremstillet: musikkorps under ledelse Jubilæums P-skiver, tændstikæsker, mær- af dirigent Arne Kærslund. kater og jubilæumsplakater. Hjemme- Velkomst ved chefen for værnsbladet udsendte et jubilæumsskrift. Hjemmeværnsdistrikt Syd- TV- og radio-udsendelser beskæftigede fyn, oberstløjtnant M. K. sig med jubilæet. Svendborg Bryghus Sørensen. fremstillede en »Hjemmeværnsbryg«, Fællessang som også kunne erhverves efter jubilæet (Langt højere bjerge). for 55 kr. pr. kasse. Festtale ved dr. phil. Politikompagni 4230 forestod trafikregu- Jørgen Hæstrup. HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 61

Kl. 0100: Fællessang Hvervning (Når pligterne kalder). Hyldest til jubilarerne ved Til behandling og afgørelse af ansøgnin- chefen for Hjemmeværnsre- ger om frivillig tjeneste i hjemmeværnet gion IV, oberst P. S. Kristian- udpeges i hvert distrikt for tre år ad gan- sen; overrækkelse af 25 års gen af forsvarsministeren et udvalg på 5 tegn. medlemmer, jf. hjemmeværnslovens § 10. Tale ved Den kommitterede Disse indstilles af Den danske Købstads- for Hjemmeværnet, MF forening og De samvirkende Sogneråds- Poul Søgaard. foreninger, senere af Kommunernes Spisning: Jubilæumsplatte. Landsforening. De nærmere regler for Dans, herunder forskellige udvalgenes nedsættelse fastsættes af for- hjemmeværnsindslag. svarsministeren. Retræte. Fællessang (Altid frejdig, når du går). Distriktsudvalgenes opgave er »at sige god for« det personel, som ønsker opta- Påklædning: Tjenesteuniform med gelse i hjemmeværnet og har skrevet dekorationer. optagelsesbegæring. I nogle tilfælde må også hjemmeværnslægen træde til med Musik: TEWOS orkester. en vurdering af ansøgerens egnethed. Endvidere kan ansøgeren være mobilisa- Toastmaster: Robert Juul. bel og af denne grund være forhindret i at deltage i hjemmeværnet. Det var en højtidelig, festlig og uforglem- Kompagnierne må højest have 10% af melig aften for alle deltagerne. mandskabet som mobilisable. Orienteringsbesø g p å Hjem m evæ rnssk o len. Fv.: d istrik tsled er o berstlø jtnant M. K. Sø rensen, k o nsu- lent Ak sel Ped ersen, k o nsulent A. S. Asm ussen, bo rgm ester Svend Aage And ersen, fuld m æ gtig Ego n Ho ffm ann (alle fra Svend bo rg). Ko nsulent Vø gg Ram m ing, sk o lechefen o berstlø jtnant Strip o g en 62 HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE

I en opgørelse fra Hjemmeværnsregion Den seneste udvikling i samfundet har IV i 1973 anføres mandskabsstyrken at medført, at selvstændige erhvervsdriven- være 3963 mand, hvoraf 383 er mobilisab- des andel er blevet mindre. Dette har le (9.66%). Årets tilgang er i alt 121 mand medført, at en række lederemner blandt og »udskiftningen« ca. 10%. disse ikke er til stede. Der er opstået et større behov for lederuddannelse i hjem- Af årets 472 begæringer om optagelse var: meværnet. Traditionelt savnes også 37 afvist af distriktsudvalgene (7.8%) »modent personel« i alderen 30-40 år, 16 afvist af hjemmeværnslægen (3.4%) hvilket ligeledes kan henføres til udvik- 28 ønskede ej iklædning (5.9%) lingen i samfundet. Specielt selvstændige 7 var udskrevet til CF (1.5%) erhvervsdrivende i denne aldersgruppe 4 manglede lægeattest (1.0%) har travlt med at etablere og konsolidere 92 i alt. deres virksomhed. Netto var 380 optaget i hjemmeværnet. Afslåede begæringer var 12.2% i 1973 mod 5.7% i 1972. (Kilde: Uddannelsesrapport 1973) Erhvervsstatistik Som eksempel på den erhvervsmæssige PR-virk so m hed . Hjem m evæ rnsd istrik tet sp o n- fordeling af hjemmeværnets personel so rerer cyk elho ld fra Svend bo rg i »Danm ark anføres her en statistisk opgørelse for Langeland (1 by- og 3 landkompagnier) 1/11 1954 Erhverv/HJVK 4225 4226 4228 4229 i alt % Arbejdere 3 16 5 7 31 11,5 Handlende/fabrikant 11 2 9 7 29 10.7 Funktionærer 14 8 4 8 34 12.6 Håndværkere 11 14 6 6 37 13.8 Lærere 3 2 0 3 8 3.0 Tandl./apotekere 3 1 0 2 6 2.3 Sagførere 2 0 0 0 2 0.8 Andre tjenestemænd 4 0 3 4 11 4.1 Præster 0 2 2 1 5 1.9 Skovfogeder 0 2 0 0 2 0.8 Fiskere 1 1 0 2 4 1.5 Gårdejere 0 27 21 12 60 22.2 Landmænd 5 18 12 5 40 14.8 I alt 57 93 62 57 269 HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 63

Den frivillige kompagnichef Kompagnichefen i historisk perspektiv: I perioden 1945-49 valgtes nye kompagni- Ved J. M. L. Schou-Hansen chefer fra modstandsbevægelsens ræk- ker. Mange fortsatte i det statslige hjem- Kompagnichefens hverdag og opgaver: meværn efter 1949. Den vigtigste opgave for kompagniche- I perioden 1949-70 valgtes ofte lokale fen er at holde sammen på kompagniet. erhvervsledere, ledere i offentlige stillin- De nærmeste hjælpere er befalings- ger og selvstændige. Folk der var anset på mandskredsen. Kompagnichefen må der- egnen, og som igennem deres daglige vir- for være accepteret af denne kreds. ke havde erfaring med ledelse. Kompagniets trivsel og udvikling kan Efter 1970 havde den almindelige sam- næsten altid henføres til kompagniche- fundsudvikling med rationaliseringer, fens engagement og beslutsomhed, idet øget effektivitet og administration den det forventes, at han som mødeleder og uheldige indvirkning, at lokale ledere inspirator sammen med befalingsmæn- ikke mere var i stand til at afse tid til et dene formulerer hjemmeværnskompag- tidskrævende hjemmeværnsarbejde niets visioner i form af årsplaner, akti- Hjemmeværnet havde en tro på, at vi vitetsoversigter og såvel skrevne som igennem uddannelse kunne tilføje mang- uskrevne regler (normer) i hjemmeværn- lende ledelsesmæssige forudsætninger, skompagniet. men måtte nok erkende, at uddannelses- Samtidig forventes det også, at kompag- tiden var for kort. nichefen selvstændigt kan træffe hen- Rekrutteringen er derfor fortsat det pri- sigtsmæssige beslutninger som fører og mære. Kursusvirksomheden på Hjemme- leder af hjemmeværnskompagniet samt værnsskolen kan kun være et nyttigt sup- være dets talsmand (også uformelt). plement til kompagnichefens evner og viden på det ledelsesmæssige område. Kompagnichefen skal: - kunne overskue opgaven, Kompagnichefen i fremtiden: - kunne delegere til befalingsmændene Decentraliseringen i hjemmeværnet vil medføre en større frihed til hjemmeværn- (turde bruge befalingsmanden og skompagniet og derfor stille øgede krav acceptere andre løsninger end sine til kompagnichefen og hjemmeværn- egne), skompagniets stab. - kunne motivere personellet, Hjemmeværnet består af en frivillig og en - kunne lytte til personellet, militær organisation. Disse to størrelser - kunne skabe sammenhold, kan ikke altid forenes og kan benævnes - være ordholdende og ærlig. som hjemmeværnets dilemma. Kompagnichefen må have forståelse her- Ovennævnte krav forudsætter bestemte for og situationsbestemt lede/føre sit evner hos kompagnichefen. Evner der hjemmeværnskompagni derefter. ofte er fremelsket og forstærket igennem civil uddannelse og arbejde, og som kun LEDERUDDANNELSE. få kan nå at tilegne sig under den korte I 1987 indkaldte Hjemmeværnskomman- uddannelsestid på Hjemmeværnsskolen. doen »profilen« for personel der er tillagt Chefen for hjemmeværnsdistriktet udpe- grad som kaptajn (KN), premierløjtnant ger den nye kompagnichef i samarbejde (PL) og sekondløjtnant (SL) i 1986. Besva- med hjemmeværnskompagniets befa- relserne agtes anvendt som en del af lingsmænd, hvis accept er særdeles vig- grundlaget for overvejelser om lederud- tig. vælgelse og lederuddannelse. 64 HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE

UDDANNELSESFORLØB: Antal år i hjemmeværnet før opnåelse af højere grad. MG KP SG OS SL PL ÅR I ALT Kaptajn, gårdejer, 42 år, ingen militær uddannelse: 6.1 - - 3.1 1.8 4.1 15.1 Kaptajn, skoleinspektør, 43 år, militær uddannelse sergent/oversergent: 0.5 - 0.8 - 0.9 0.8 3.0 Premierløjtnant, arbejdsleder, 31 år, ingen militær uddannelse: 9.8 3.1 2.5 1.1 1.0 2.1 Premierløjtnant, måletekniker, 40 år, militær uddannelse sergent/oversergent: 3.1 - 0.5 1.1 0.9 5.6 Premierløjtnant, automekaniker, 25 år, militær uddannelse menig: 3.6 1.2 0.8 - 0.8 6.4 Premierløjtnant, smedemester, 39 år, militær uddannelse menig: 12.0 1.3 0.8 1.8 8.1 - Sekondløjtnant, klejnsmed, 30 år, militær uddannelse som menig: 3.1 8.3 - - 11.4 Sekondløjtnant, ejendomsmægler, 39 år, militær uddannelse som 0.1 premierløjtnant af reserven: 0.1 - - - Sekondløjtnant, smedemester, 39 år, militær uddannelse som menig: 11.9 1.3 0.8 1.7 8.1 HJEMMEVÆRNETS INFORMATIONSTJENESTE 65

AFSNIT VI Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn Chefer ved AXEL ANDERS LINDBERG Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn CHRISTIANSEN Chef fra 1. april 1951 til Efter vedtagelse af lovforslaget om det 5. juni 1968. statslige hjemmeværn den 1. juli 1948 og Axel Christiansen var kongens underskrift 16. juli blev den sergent 1936 til 1940 og landsdækkende ledelse af Hjemmevær- udnævntes efter offi- net udnævnt den 29. august 1948. Den 4. cersskolen til sekond- februar 1949 udnævntes oberstløjtnant løjtnant i februar 1940 Kristen Kjeldsen til leder af den fynske og premierløjtnant i Hjemmeværnsregion. De første 33 distriktsledere udnævntes 15. februar november 1941. Efter artilleriskolen blev 1949. han leder af et sprængningskommando på Fyn, som uskadeliggjorde forsagere og Følgende distriktsledere har gjort tjeneste flybomber. Med dette arbejde som dække ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn: organiserede han modtagegrupper på Fyn og udførte transport af »varerne« i JØRGEN FREDERIK CHRISTIAN sprængningskommandoens biler. Han JØRGENSEN planlagde og udførte en række sabotage- Chef 15. februar 1949 til aktioner og blev ofte tilkaldt af tyskerne 1. april 1951. for at vurdere skaderne bagefter. Jørgen Jørgensen var velkendt i Svendborg. 29. august 1943 »udvandrede« premier- Fra tjeneste som offici- løjtnant Christiansen til Sverige og gjorde ant fik han job som tjeneste ved Den danske Brigade som politimand i Odense og instruktør i skydning, sprængning og kriminalbetjent i Kerte- huskamp. Ved befrielsen blev brigaden stationeret ved grænsen, hvor han også minde. Efter forflyttelse til Svendborg var fungerede som sprængningsofficer. Efter han med til at oprette den illegale efterret- juli 1945 attacheredes han den britiske ningstjeneste. Efter befrielsen arbejdede militærmission og deltog i optælling og han med de politiske sager, som afslut- oprydning af tyskernes efterladenskaber ningen af besættelsestiden nødvendig- af sprængstof og ammunition i Jylland og gjorde. I 1947 var han politisagkyndig i på Fyn. 1. november 1945 hjemsendtes feltsikkerhedstjenesten ved den militære Axel Christiansen og blev driftsleder på politistyrke i Tyskland og senest dennes Svendborg Kotillonfabrik, som faderen chef med kaptajnsrang. ejede. Den 1. april 1951 forflyttedes Jørgen Jør- gensen til stillingen som distriktsleder for Premierløjtnant Axel Christiansen blev distrikt 9, Søborg, i Region VI (Storkøben- udnævnt til kompagnichef (kaptajnløjt- havn). nant) og adjudant for Hjemmeværnsregi- Udnævnt til oberstløjtnant 1. oktober on IVs chef, oberstløjtnant K. Kjeldsen, 1961 ved Hjemmeværnsregion VI. den 6. april 1949. Udnævnt til kaptajn af reserven 6. september 1950 og fungeren- 66 HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN

de distriktsleder for distrikt Sydfyn 1. dedistrikt Kolding). 1953 ansat som fg. april 1951. Udnævnt til distriktsleder og distriktsleder for Luftmeldedistrikt Kol- kaptajn pr. 1. juni 1951. Da han var lærer ding. 1956 udnævnt til kaptajn og chef for ved kurser på Slipshavn, oprettedes hans Luftmeldedistrikt Kolding. 1961 ud- første distriktskontor på Slipshavn indtil nævnt til oberstløjtnant med tjeneste som 1. september, hvorefter distriktskontoret stabschef ved Flyverhjemmeværnsstaben blev indrettet i lokaler i Wiggers Gård, i Vedbæk. 1968 ansat som chef for Hjem- Svendborg, der var blevet indrettet den 1. meværnsdistrikt Sydfyn. 1977 udnævnt november 1949. til oberst og ansat som chef for Hjemme- Efter 8. november 1949 bevilgede Svend- værnsregion II i Viborg. borg byråd leje af lokaler i »Maxim« til Formand for den selvejende institution møde- og undervisningslokaler. Hærvejsmarchen 1978 – 1983. Formand for Hjemmeværnets Bedømmelsesråd Axel Christiansen ansattes som tjene- 1979 – 1990. 31. oktober 1990 afskediget stemand 1. juni 1954, udnævntes til major p.g.a. alder. 1962 og oberstløjtnant 16. maj 1963. Axel Christiansen afgik ved døden 5. juni Hjemmeværnets Fortjensttegn 4. maj 1968. 1962. Forsvarets Hæderstegn for god Tjeneste Uddannelsesofficer, kaptajn P. H. Jensen, 11. maj 1977. fungerede som distriktsleder fra 8. maj Ridder af Dannebrog 22. september 1976. 1968 til 30. september 1968. Ridder af 1. grad af Dannebrog 4. oktober 1982. MOGENS KJÆR SØRENSEN Kommandør af Dannebrog 4. oktober 1989. Chef fra 1. oktober 1968 Udenlandske ordener: til 31. maj 1977. Ne. Fb. Lo. Fk (Nederlandske Forbund til Født 31. oktober 1923. Legemsopdragelse: Fortjenstkors.) Uddannet ved land- Ne. Fb. Lo Mm (Nederlandske Forbund bruget, landvæsens- til Legemsopdragelse: Tjenestemindeme- elev, underforvalter og dalje.) forvalter. Idrætshøjsko- le 1941/42, Lyngby STEN STURE MATHIASSON Chef fra 1. juni 1977 til Landbrugsskole 1943/44. Kursus m.h.p. 30. september 1979. optagelse på Polyteknisk Læreanstalt. Født 9. oktober 1931, Medlem af modstandsbevægelsen i realeksamen juni 1946, København. Indkaldt i 1945 til 1. Feltartil- landmandsuddannelse leriregiment. Kornet 1946, sekondløjtnant Dalum Landbrugssko- 1947, løjtnant af reserven 1948. Tjeneste le 1950/51. Værneplig- som delingsfører og næstkommanderen- tig 16. maj 1951 til 4. de ved underafdelinger under 4. Artilleri- november 1951, kor- afdeling. I forbindelse hermed 1/2 år ved transportkompagni og 1949/50 leder af net/sergentskole 5. november 1951 til 25. transportkontoret ved Den danske Briga- april 1952. Kornet/sergent, oversergent de i Tyskland. ved Bornholms Værn 26. april 1952 til 5. 1952 til tjeneste ved »Inspektoratet for juli 1953. Reserveofficersskole ved artille- den frivillige Luftmeldetjeneste« (senere riet 6. juni 1953 til 11. november 1953. Løj- Luftmeldekorpset) med opgaver at tnant af reserven 12. november 1953. Pre- opbygge og organisere luftmeldetjene- mierløjtnant 1. december 1959, kaptajn 1. sten inden for Region III (senere Luftmel- maj 1964. Kompagnichef/kaptajn 1. HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN 67

november 1965. Distriktsleder/major 11. HQ UNFICYP og generalinspektøren for december 1968. Distriktsleder /oberstløj- forsyningstropperne. 1967 overført til tje- tnant 1. maj 1975, oberst 1. juli 1988. neste ved Hjemmeværnsregion II/Viborg Befalingsmand ved Bornholms Værn/ som signalofficer. 1969 forflyttet til hjem- artilleriet 26. april 1952 – 31. oktober 1962, meværnsstaben på Sorgenfri Slot og sene- afbrudt 1. maj 1955 – 5. august 1957 som re til Hjemmeværnskommandoen. I den- forretningsfører for landbrugsmaskinfir- ne periode tjeneste som T- officer, chef for ma. datagruppen og chef for materielsektio- Tjeneste ved Bornholms Hjemmeværn og nen. Udnævnt som kompagnichef /kap- Hjemmeværnsskolen 1. november 1962 tajn 1971 og distriktsleder/major i 1975. til 31. marts 1966. Sagsbehandler ved T- Den 1. december 1979 udnævnt til oberst- sektionen ved hjemmeværnsstaben 1. løjtnant og chef for Hjemmeværnsdistrikt april 1966 – 31. december 1968. Sydfyn og stedfortræder for chefen for Major til rådighed ved Hjemmeværnsre- Hjemmeværnsregion IV. gion VIII/Nykøbing Falster 1. januar Den 1. april 1991 forflyttet til Hjemme- 1969 til 30. juni 1970. værnsskolen som chef for uddannelsesaf- Sektions- og afdelingschef i hjemme- delingen og i 1992 udnævnt til oberst og værnsstaben 1. juli 1970 – 31. maj 1977. chef for Hjemmeværnsskolen. Chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn og næstkommanderende ved Hjemme- United Nations Force Cyprus 18. septem- værnsregion IV 1. juni 1977 til 30. septem- ber 1964. ber 1979. Hjemmeværnets Fortjensttegn 4. maj Forflyttet som chef for Hjemmeværnssko- 1977. len/kommandant i Nymindegablejren 1. Hæderstegnet for god Tjeneste ved oktober 1979 til 31. oktober 1992. Hæren 26. september 1984. Pensioneret 1992. Ridder af Dannebrog 6. juli 1989. Afgået ved døden 15. januar 1998. Ridder af 1. grad af Dannebrog 4. oktober 1994. Hjemmeværnets Fortjensttegn 4. maj Kommandør af Dannebrog 4. oktober 1973. 1997. Hæderstegn for god Tjeneste ved Hæren 26. september 1982. KNUD ESKILD SØRENSEN Ridder af Dannebrog 6. juli 1988. Chef fra 1. april 1991 til 31. december Ridder af 1. grad af Dannebrog 6 juli 1992. 1992. Uddannelsesofficer, kaptajn Mogens Født 27/12 1933. Johansen fungerede som distriktsleder Uddannet inden for 1/10 1979 til 30/11 1979. handel og revision. Indkaldt november BIRGER HESS 1954 til Jyske Luft- Chef fra 1. december 1979 til 31. marts værnsregiment. Ser- gent 1955, løjtnant af 1991. reserven 1956. Indkaldt til Hæren Tjeneste som halvbatterifører samt afde- 1959, sergent 1960, løjt- lingssignalofficer. Premierløjtnant juni nant af reserven 1961, 1962. Maj 1963 overført til Hjemmeværns- premierløjtnant 1964. region VI som uddannelses- og signaloffi- Forrettede i Hæren tje- cer. neste ved Sjællandske Marts 1965 til november 1969 kursusleder Trænregiment, Force og faglærer ved Hjemmeværnsskolen. 68 HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN

Udnævnt til kaptajn 1. september 1967. Alm. rådighedstjeneste ved Sjællandske November 1969 til april 1971 næstkom- Telegrafregiment 1. juli 1971 – 31. septem- manderende ved Hjemmeværnsdistrikt ber 1979. Askov Højskole 1971/72. IV, Amager og chef for operationsafdelin- Ansættelse i Radioingeniørtjenesten i gen ved Hjemmeværnsregion VI. Post- og Telegrafvæsnet 1972-1976. Udnævnt til major 8. juli 1970. Løjtnant af reserven 1. februar 1974. Pre- Maj 1971 til november 1975 næstkom- mierløjtnant af reserven 1. februar 1976. manderende ved Hjemmeværnsskolen. Uddannelsesofficer ved staben Hjemme- December 1975 til august 1979 chef for værnsregion IV fra 1. oktober 1976. Hjemmeværnsdistrikt 25 Silkeborg. Tjeneste ved Hjemmeværnsdistrikt Syd- September 1979 til august 1980 chef for fyn 1. maj 1977 – 31. juli 1986. Halvkom- Hjemmeværnsdistrikt 53 Midtsjælland. pagnifører/premierløjtnant 1. oktober Udnævnt til oberstløjtnant 1. september 1979. Kompagnichef/kaptajn 1. februar 1979. 1981. September 1980 til marts 1991 chef for Lærer ved Hjemmeværnsskolen 1. august uddannelsesafdelingen ved Hjemme- 1986. værnsskolen. Major 1. december 1988 og chef for April 1991 til december 1992 chef for Uddannelsessektionen/Hjemmeværns- Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn. Januar skolen. 1993 stabschef ved Hjemmeværnsregion Chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 1. IV. januar 1993. Hjemmeværnets Fortjensttegn 4. maj Hjemmeværnets Fortjensttegn 4. maj 1973. 1987. Forsvarets Hæderstegn for god Tjeneste 26. september 1988. Instruktører Ridder af Dannebrog 6. juli 1989. Ridder af 1. grad af Dannebrog 6. juli Mange tjenstgørende eller hjemsendte 1994. befalingsmænd har virket som instruk- tører ved distriktet på ulønnet eller lønnet JENS MICHAEL LUDVIG basis. Eksempelvis havde Regionen i 1953 SCHOU-HANSEN godkendt følgende som instruktører og udbetalt godtgørelse til: Chef fra 1. januar 1993. Født 6. april 1947 på Kaptajn E. H. Jensen, Svendborg, Langeland. Realeksa- Kaptajn A. Toftager Hansen, Faaborg, men i 1964, uddannelse Kaptajnløjtnant (specialgruppen) J. Løk- som radiomekaniker kegaard, Odense, 1964/69. Løjtnant (reserven) J. N. Pedersen, Svend- Medlem af Hjemme- borg, værnskompagni 4228 i Løjtnant (reserven) E. F. Kjeldsen, Odense, perioden 1. december 1966 – 7. november Overfenrik F. L. Thorndal, Odense, 1971. Fenrik G. Madsen, Odense, Værnepligtig ved Sjællandske Telegrafre- Sekondløjtnant E. W. Hauge, Ringe, giment fra 2. juli 1969. Sekondløjtnant O. W. Fyhn, Faaborg, Sergentskole 1969/70. Sergent ved Sjæl- Sekondløjtnant P. F. Jacobsen, Rudkøbing, landske Telegrafregiment 1970. Sekondløjtnant J. Wieth-Seidelin, Svend- Reserveofficersskole ved Telegraftrop- borg, perne 1970. Udnævnt til sekondløjtnant af reserven 31. december 1970. HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN 69

Sekondløjtnant W. J. Glarup, Prem ierlø jtnant Kent Mik k elsen Rudkøbing, 1/4 1990 – 31/3 1995 Overfenrik Alf Pedersen, Kap tajn Jo hn Bünger Langelandsfortet, 1/1 1993 – 30/6 1996 Sergent J. V. Kragh, Faaborg. Prem ierlø jtnant René Sø nd ergaard Nø tt- rup 1/1 1995 – 31/7 1998 Uddannelsesofficerer Prem ierlø jtnant Erik R. Schm alfeld t 1/4 1995 – 14/5 1995 Efter lovændring i 1961 blev stillinger Prem ierlø jtnant Mo rten Hed elund Ho u- som faste instruktører ved Hjemme- gaard 1/8 1995 - værnsregionen og hjemmeværnsdistrik- Kap tajn Bjarne Lø gstrup Ped ersen tet opslået til besættelse fra 1962. I begyn- 1/5 1996 - delsen ansattes instruktørerne ved Prem ierlø jtnant René Bø gehø j Hjemmeværnsregionen og senere beor- 1/6 1998 – dredes til tjeneste ved hjemmeværnsdi- strikterne, ofte på skift over en 3-årig Civilt ansat personel turnus. Instruktørerne havde endvidere turnus på Hjemmeværnets Befalings- KONTORPERSONALE mandsskole i Nymindegab. I takt med A. L. Svenning Hansen større krav til uddannelse i brug af nyt og 15/7 1949 – 30/ 4 1952 mere avanceret materiel og våben gjorde To ve Weber (vik ar) instruktørerne som fagfolk og specialister 28/4 1952 – 15/6 1952 god fyldest ved at aflaste kompagnierne Margrethe Jensen med at løse uddannelsesbehovet. Senere 1/6 1951 – 31/3 1959 blev stillingsbetegnelsen instruktør er- Esther Pave stattet af betegnelsen uddannelsesofficer. 1/10 1957 – 31/10 1986 Følgende instruktører/uddannelsesoffi- Inge Fred erik sen cerer har gjort tjeneste ved Hjemmeværns- 1/4 1959 – 30/9 1963 og distriktet: 1/3 1978 – 14/4 1988 Alm a M. Ditlevsen Prem ierlø jtnant Hans Henning Jensen 15/9 1963 – 31/12 1977 2/11 1963 – 31/12 1970 Lene Lisberg Kristensen Kap tajn Po ul Heine Jensen 21/2 1977 - 4/11 1966 – 31/10 1974 Kirsten Do ns Kap tajn Alfred Ped ersen 1/11 1986 – 31/1 1996 1/11 1970 – 30/4 1977 29/8 1994 – 30/4 1995 (orlov) Kap tajn Mo gens Jo hansen Nielsine Christiansen 1/11 1974- 30/11 1980 1/1 1988 – 30/4 1993 Kaptajn Jens Michael Ludvig Schou-Hansen 1/5 1993 – 30/4 1995 (vikar) 1/5 1977 – 31/7 1986 1/2 1997 - Prem ierlø jtnant Keld Lo hm ann Hansen Marianne Knud sen 1/8 1980 – 31/8 1987 1/10 1992 - Kap tajn Carsten Strø m Carstensen 15/1 1994 – 4/6 1995 (orlov) 1/8 1986 – 31/3 1990 1/12 1995 – 31/1 1997 (orlov) Prem ierlø jtnant Claus Bo lt Dalstrø m 1/6 1998 – 31/5 1999 (orlov) 1/9 1987 – 31/1 1992 Mo gens Ougaard Kap tajn Finn Prip Petersen 15/8 1994 – 4/6 1995 (vikar) 1/8 1990 – 31/12 1994 1/12 1995 – 31/1 1997 (vikar) 70 HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN

Elsebeth Ped ersen øvelsesleder udover den daglige tjeneste 1/6 1998 – 31/8 1998 (vikar) ved distriktets stab. Afsnitsleder til rådighed anvendes i DEPOTARBEJDERE krigstid som leder af et afgrænset områ- Aage Saabye de, hvor kamp forestår eller finder sted. 1/11 1966 – 30/4 1981 Afsnittet vil typisk indeholde 3-4 hjem- Jens Jaco b Larsen meværnskompagnier. 15/5 1981 – 28/2 1983 Ole Oest – Jaco bsen Distriktslægen kan have rang af kaptajn 15/4 1983 - og fungerer som distriktets læge med ansvar for uddannelse og ledelse af sani- RENGØRINGSASSISTENTER tetstjenesten (førstehjælp), herunder også Karen M. Vestergaard evakuering af sårede. 1/6 1956 – 30/6 1990 Helga Em m i Jensen Gruppen af delingsfører til rådighed 27/2 1984 - varetager flere opgaver, f.eks. som spe- Axeline Christina And ersen cialinstruktører (for signal-, pioner-, 25/3 1985 – 30/11 1994 skyde- eller hundeføreruddannelsen) ved distriktet. Ofte har denne gruppe samti- OMRÅDEDEPOT 42 SVENDBORG dig haft ansvar for distriktets specialma- (oprettet 17/5 1983). teriel. Materielfo rvalter Jens Jaco b Larsen Håndværkergruppen omfatter signal- og våbenmekanikere, som tidligere var til- 1/3 1983 – 30/9 1996 knyttet vedligeholdelsessektionen ved forsyningsektionen (T-sektionen). I dag Assistent Kirsten Hvid tfeld t er gruppen underlagt Områdedepotet. 1/5 1985 – 30/4 1988 KAPTAJN TIL RÅDIGHED OG AFSNITSLEDERE Assistent Nielsine Christiansen Kap tajn Kaj B. Ahlefeld t-Laurvig Udnævnt til kompagnichef 1/4 1949/ 1/9 1988 – 30/4 1993 afsnitsleder for Afsnit Langeland 1/9 1953, afsked 7/1 1964. Dep o tarbejd er Claus Engelbrecht Jensen Kap tajn V. L. Lo m ho ltz Udnævnt 1/4 1949, kompagnichef for 1/4 1993 – 30/9 1996 Hjemmeværnskompagni 4216 og adjudant ved Hjemmeværnsdistriktet. Materielfo rvalter Claus Engelbrecht Kap tajn Kaj Larsen Fungerende fra 15/6 1950, udnævnt til Jensen 1/10 1996 - kaptajn til rådighed 15/10 1951, afsked 31/5 1952. Dep o tarbejd er Hans-Henrik Nissen Kap tajn Kaj Berner Sø rensen Udnævnt til kaptajn til rådighed 1/6 Knud se n 1/11 1996 - 1952, afsked 31/12 1966. Kap tajn B.E. Jø rgensen Assistent Birgit Brand t Udnævnt til kaptajn til rådighed 1/4 1957, afsnitsleder for Afsnit Svendborg 20/5 – 30/6 1996 og 12/8 – 31/5 1997 1/12 1960, afsked 30/4 1974. Assistent Therese Sø rensen 15/8 – 31/12 1997 Stab – Frivilligt personel Stabens frivillige personel har oftest stået i nummer ved stabskompagniet. Kaptajn til rådighed er specialuddannet i stabsarbejde og kan være designeret (udpeget) som afnitsleder. Kan anvendes som chef for lokale kompagnier i over- gangsperioder eller som instruktør og HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN 71

Kap tajn Vø gg Ram m ing FORBINDELSESOFFICERER, Afsnitsleder for Afsnit Horne 1/12 1960, DISTRIKTSLÆGER M.M. afsked 1961. Prem ierlø jtnant Jo hn Grice Kap tajn N.Kr. Hansen Forbindelsesofficer, udnævnt 1966, Uddannelsesbefalingsmand 1/2 – 31/3 afsked 31/12 1981. 1961, udnævnt til kaptajn og afsnitsleder Prem ierlø jtnant Ulrich B. Ahlefeld t-Laur- for Midtfyn 15/2 1962, afsked 31/10 68. vig Kap tajn Preben Ahlefeld t-Laurvig Forbindelsesofficer, udnævnt 1/4 1981. Afsnitsleder for Afsnit Langeland 1/1 Prem ierlø jtnant Mo gens Ougaard 1964, udnævnt til kompagnichef 16/1 Forbindelsesofficer, udnævnt 1/9 1987. 1964, afsked 31/1 1986. Prem ierlø jtnant Henrik J. Po ulsen Kap tajn A.S. Asm ussen Forbindelsesofficer, udnævnt 1/6 1982. Udnævnt til kaptajn 15/19 1959, kaptajn Prem ierlø jtnant Sten Ellegaard Jensen til rådighed fra 1/1 1968, afsked 30/6 Forbindelsesofficer, udnævnt 1/1 1996. 1982. Kap tajn Finn H. C. Trap p Distrik tslæ ge E. Ho lst-Jensen Afsnitsleder til rådighed 1/11 1980 – 15/7 1957, afsked 31/12 1976. 31/7 1984 og 1/4 1989 – 31/3 1991. Distrik tslæ ge Kaj Petri Udnævnt til kaptajn 1/4 1982. Distriktslæge for Hjemmeværnsafsnit Kap tajn Ib Weber Larsen Langeland fra 1/2 1958, afsked 30/6 Kaptajn til rådighed 1/7 1982, afsked 1972. 28/2 1985. Distrik tslæ ge H. Pilegaard Sø rensen Kap tajn To rben Justesen Distriktslæge for Hjemmeværnsafsnit Kaptajn til rådighed 1/12 1985, udnævnt Langeland fra 1/12 1972, afsked 31/10 til kaptajn 1/9 1985, afsked 12/5 1987, 1986. forbindelsesofficer 31/5 1992. Distrik tslæ ge Ove Clausen Kap tajn Flem m ing Hed egaard Rasm us- 1/4 1977, afsked 31/12 1989. sen Kaptajn til rådighed 1/1 1988, Distrik tslæ ge Peter Ulrik Jensen udnævnt til kaptajn 1/4 1988. Afsnitsle- 1/8 1987, afsked 31/8 1990. der til rådighed 1/4 1998. Distrik tslæ ge Klaus K. Mø ller Ped ersen Kap tajn Mette Ærenlund 1/2 1990. Udnævnt 1/4 1989 som chef for Lottedi- strikt Sydfyn, ved dettes nedlæggelse Oversergent Ejner Hansen kaptajn til rådighed fra 1/10 1989, kom- Signalreparatør 1/4 1963. Afsked 30/10 pagnichef for Stabskompagniet fra 28/2 1969. 1994. Oversergent M. Mik k elsen Kap tajn Klaus Veltzé Distriktselektronikmekaniker 1/11 1969. Afsnitsleder til rådighed fra 1/1 1989. Afsked 15/3 1992. Kap tajn Mo gens Ougaard Oversergent W. Deigaard Kaptajn til rådighed 1/4 1998, udnævnt Distriktsvåbenmekaniker 1/10 1971. til kaptajn 1/4 1998. Afsked 15/11 1974. Oversergent Steen S. Ped ersen Distriktsvåbenmekaniker 1/12 1974. Afsked 30/6 1977. Menig Flem m ing Nielsen Distriktsvåbenmekaniker 22/5 1978. Menig Po ul Hvid sten Distriktselektronikmekaniker 1/1 1993. 72 HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN

Medlemmer af 1998 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 1949-1998 1997 Udvikling i 1995 personelstyrke 1949-1998 1994 1990 1986 1983 1980 1978 1972 1966 1961 1957 1953 2000 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 1949 HJEMMEVÆRNSDISTRIKT SYDFYN 73

AFSNIT VII Hjemmeværnsafsnit (HJVA) På grund af Langelands strategiske belig- Hjemmeværnsafsnit Midtfyn med kom- genhed og etablering af kystdefensions- pagnichef Niels Kr. Hansen 15/2 1962. anlæg på Sydlangeland oprettedes Afsnit Hjemmeværnsafsnit Nyborg med kom- Langeland i 1949-1950 med fast afsnitsle- pagnichef P. J. Feddersen 1/3 1960. (1/1 der. Først den 1/9 1953 blev opstillingen 1962 overført til Hjemmeværnsdistrikt officielt godkendt. I 1960 blev det fore- Østfyn). slået at opdele Hjemmeværnsdistriktet i »faste« afsnit på forsøgsbasis: I 1961 udgav Hjemmeværnsdistriktet Der blev designeret (udpeget) chefer og bestemmelser for afsnitsledere. I 1962 personel til: blev erfaringer med afsnitsinddelingen Hjemmeværnsafsnit Horne med kom- opsummeret og indberettet. pagnichef Vøgg Ramming som afsnitsle- Såvel kommandoføring som signal- og der 1/12 1960. meldetjeneste blev væsentlig mere effek- Hjemmeværnsafsnit Svendborg med tiv. Kommandoforhold og samarbejde kompagnichef B. E. Jørgensen som med felthærsenheder blev samtidig effek- afsnitsleder 1/12 1960. tivt. Det designerede personel blev Ugegrund sk o le p å Langeland sfo rt 1977. HJEMMEVÆRNSAFSNIT 74

uddannet i stabstjeneste og kunne udføre CPX-basis (Command Post Exercise) i dette såvel i afsnits- og distriksrammer form af »papirøvelser«, hvorved hjemme- som ved oprettelse af alternative kom- værnets opgaveløsning stadig er korrige- mandostationer og forbindelsesofficers- ret. Afsnittet har forsøgt at påvirke For- hold. svarsministeriet, Søværnet, den militære region og Hjemmeværnsregion IV for at Med indførelse af det nye feltreglement fremme opgaveløsningen. H.1. blev oprettelsen af (midlertidige) hjemmeværnsafsnit gjort mere fleksibel I sidste halvdel af 1953 var installationer- og en del personel frigjort til stabs- eller ne på Langelandsfortet (det tidligere anden tjeneste. Hjemmeværnsafsnit Lan- »Holmegaard«) så langt, at Søværnskom- geland blev dog opretholdt til 31. januar mandoen kunne foretage kommandohejs- 1986. ning 15/9 1953. Det blev tilladt, at perso- nel fra hjemmeværnet blev uddannet på Hjemmeværnsafsnit mobil 40 mm kanon (luftværnskanon), og Langeland (HJVA LAL) hjemmeværnet stillede 4 kanonbesætnin- ger à 5 mand pr. november 1958. Det blev blev opstillet 1949-50 med kompagnichef slået fast, at marinehjemmeværnsperso- K. B. lensgreve Ahlefeldt-Laurvig som nel måtte anvendes i nærforsvar af søvær- afsnitsleder (AL), bestående af kompag- nets installation, når de ikke sejlede. nierne 4225, 4226, 4228 og 4229. I 1953 var der 247 mand tilknyttet hærhjemmevær- Med oprettelse af lokalforsvarsbataljon net, 140 mand luftmeldekorpset, 6 mand og Langelandsfortet opstod der proble- marinehjemmeværnet og 76 lotter. I alt en mer med mobiliseringsdepoter og op- styrke på 469 hjemmeværnsfolk. bevaring af ammunition. Da disse spørgsmål var løst, måtte de lokale hjem- Fra modstandskampens tid har afsnitsle- meværnskompagnier og hjemmeværns- deren virket som en samlende kraft i det afsnittet erkende, at et par nye bevogt- frivillige arbejde på Langeland. Fra det ningsobjekter var vitale at bevare, til statslige hjemmeværns opstilling fra 1/4 mobiliseringen var gennemført. 1949 er afsnitslederen også udnævnt som kompagnichef og har (uofficielt) fungeret I 1953 udsendte Regionen direktiv om som afsnitsleder inden den officielle etablering af bevogtning og betjening af »anerkendelse« 1/9 1953. permanente, civile telefoncentraler, helst Allerede ved de første anlæg af installati- ved nyhvervning af personel M/K til- oner ved Langelandsfortet (LFT) har knyttet landcentraler. Men generelt var afsnitslederen rekognosceret og indberet- signalproblemerne endnu ikke løst i 1959, tet om forholdsregler ved sikring af selv om afprøvning af radio SCR/300 anlæggene, herunder specielt anvendelse (Signal Corps Radio, type 300) og radio af hindremateriel og mangel på signal- AN-PRC-9 (Army/Navy – Portable materiel til hjemmeværnets opgaveløs- Radio Communication serie 9) viste, at ning. disse kunne løse opgaven tilfredsstillen- de. Etablering af »spærrelinier« og hin- dreplaner (Ø-planer) udarbejdedes. Samarbejdet med en lokalforsvarsbatal- Lokalforsvarsbataljonen blev nedlagt jon (LFBTN) er indøvet løbende, og der er midlertidigt 1/4 1959, idet mandskab og blevet afholdt øvelser med Langelands- materiel efter Vestre Landsdelskomman- fortet og lokalforsvarsbataljonen, ofte på dos bestemmelse blev anvendt til andre HJEMMEVÆRNSAFSNIT 75

opgaver. Men med en ny lov oprettedes nedistrikt (LAM) blev nedlagt i 1986, og atter en lokalforsvarsbataljon. Krigsstyr- fortet overgik til Sundets Marinedistrikt i ken på Langelandsfortet var omkring Korsør. Sidste mønstring i 1992 viste, at 1000 mand. I takt med uddannelsen ved fortet var fuldt operationsklar. hjemmevænsdistriktet og øvrige hjem- I starten var fortet bestykket med 4 stk. 15 meværnskompagnier forbedredes den cm kanoner med en rækkevidde på 25 generelle munderings- og materieludvik- km. 1962-63 blev der installeret yderligere ling på Langeland. Beredskab og opgave- 2 kanoner. Derved kunne fortet »afsende« løsning kontrolleredes gennem en række 1,8 tons ammunition i minuttet. Derud- øvelser, hvoraf kan nævnes: »Mand af over fandtes et betydeligt luftforsvar med hus«, »Skandæk Mist« (1954), planspil 40 mm. Bofors luftværnskanoner, rada- »EVA« og øvelse »Teamwork« (1955), rinstallationer og nærforsvar af installati- »Cyclone« (1956), »Guld-basse« (1957) onerne. »Do It Again« og Vestre Landsdelskom- Ved forsvarsforliget i 1992 blev det mandos øvelse »Giv Agt« (1958), CPX besluttet, at Langelandsfortet skulle ned- (papir) øvelsen »Fyns Land« og »LOLA« lægges, hvorefter kun Stevnsfortet var til- (1959) m.fl. bage som søværnets landbaserede kyst- defension. Alt blev rømmet, så flaget Vekslende interesse hos fortcheferne for kunne stryges den 6. april 1993 efter knap hjemmeværnets kanonbesætninger be- 40 års virksomhed. Derved svækkedes virkede, at betjeningsmandskaberne forsvaret af de indre danske farvande svandt ind til 7 mand i 1961; funktionen betydeligt. ophørte kort tid efter. Bygningerne overgik til indenrigsmini- steriets flygtningecenter under Røde Kors Som afsnitsledere fungerede kaptajn K.B. og blev beboet af flygtninge. Ahlefeldt-Laurvig (1949-1964), kaptajn Indtil 1993 har hjemmeværnet haft tæt Preben Ahlefeldt-Laurvig (1964 – 1977), kontakt med fortet, dels med løsning af kaptajn L. S. Skovby (1977 – 1979), kapta- operative opgaver dels også ved at kunne jn Finn Trapp (1980-1984). benytte faciliteterne til uddannelse (grundskoler) og kurser. Over en periode Lokale kompagnichefer har fungeret som havde hjemmeværnet 4.500 overnatnin- stedfortrædere for afsnitslederen. ger pr. år. Fortet var fortrinligt egnet, da der var gode indkvarteringsmuligheder, Langelandsfort (LFT) kostforplejning, velegnet terræn og sky- debaner inden for kort afstand. Både blev etableret på 66 ha. af Holmegårds Hjemmeværnsregionen og distriktet jord, der blev købt af staten for 600.000 kr. beklagede meget, at fortet blev nedlagt, i 1951. Som nævnt var installationerne da der ikke findes andre disponible og færdige, så kommandohejsning kunne velegnede uddannelsessteder i regionen. foretages 15. september 1953. Fortet kostede 11 mio. kr. i alt. Til sammenlig- Tilstedeværelse af militære enheder og ning kostede en fregat 55 mio. kr. og der installationer i et område giver et opera- skulle flere fregatter til at løse fortets tivt og psykisk rygstød for hjemme- opgaver. I starten var belægningen på 400 værnsenheder. Men tilstedeværelsen værnepligtige plus befalingsmænd, men betyder også, at hjemmeværnet må løse der kunne indkvarteres 600 personer. I opgaver til støtte for nævnte installatio- 1970’erne var kun 100 værnepligtige til ner, altså en ekstra operativ indsats. Disse uddannelse ad gangen. Langelands Mari- opgaver påtager hjemmeværnet sig dog gerne, når en »tryghed« kan opnås. 76 HJEMMEVÆRNSAFSNIT

Benyttelse af forsvarets installationer til Dele af det forhenværende fort blev i juni uddannelsesformål var en sidegevinst i 1997 åbnet som et museum over »den kol- sammenligning med den operative mål- de krigs periode«. Kommandobunker (O- sætning og egnens samlede indsats for at rum) og kanonstillinger forbliver intakte. opfylde målsætningen. I området omkring installationerne for- ventes eksempler på periodens våben- Nedlæggelsen af Langelandsfortet og systemer at blive udstillet. senere nedlæggelse af Fynske Livregi- En epoke er slut og resterne indgår som ment i Odense, hvor hærens del af de i historiske emner til oplysning for efter- regionen placerede styrker forlægges til verdenen, således f.eks. Langelandsfor- andre garnisoner, betyder en forsvars- tets rolle under Cuba-krisen i oktober mæssig forringelse af »rygstødet«. Samti- 1962. dig vil det også bevirke, at hjemmevær- nets opgaver i regionsforsvaret vokser. Land sæ tningsø velse Ho rne Land 1979 77 HJEMMEVÆRNSAFSNIT

AFSNIT VIII Mundering og udrustning Ved A. S. Asmussen. Andetsteds er omtalt, at de første iklæd- fmøder at få udleveret støvler og regns- ninger var af beskedent omfang, da de lag. Slid på eget fodtøj godtgjorde Hjem- kun omfattede: en australsk uniform, et meværnet årligt med 30,00 kr. Ofte endte svensk gevær, en læderlivrem med to disse »støvlepenge« til diverse godgøren- gamle patrontasker, et par gamascher og de formål i kompagniet. 30 skarpe patroner. I mange år var det en stående bemærk- ning, som en regionsleder var forberedt På efterfølgende oversigter vises, hvor- på at svare på. Glæden var stor, da chefen dan mundering, udrustning, signalmate- kunne sætte dato for udleveringen af riel og våben er blevet udskiftet med støvler og regnslag. mere moderne materiel, og at udrustnin- gerne er blevet kompletteret efterhånden Ligeledes har der været stærk debat om i perioden. signalmateriel. Omkring 60’erne var den Oversigterne er sammendrag, som i tekniske udvikling så fremskredet på det- hovedtræk er opstillet ud fra forhånden- te område, at mange civile havde walkie- værende og ufuldstændige oplysninger. talkies. Dette gav jo en grel sammenlig- Der kan godt være forskelle i, hvornår de ning med det udlevere radiomateriel til forskellige enheder er udrustet med brug på gruppeplan. Ved et regionsleder- diverse genstande. Endvidere er anført møde på Slipshavn, havde jeg lejlighed til f.eks. våben, som kun en del af gruppen at anbefale, at walkie-talkies kunne for- har været udrustet med. Ligeledes er kun synes med et sæt »militære krystaller« og en del af de udleverede genstande medta- bruges ved forhøjet beredskab. Til trods get, hvilket giver en mangelfuld oversigt. for at regionslederen pligtskyldigst ud- Men her er et emne, der kan tages op, stu- betalte en mønt for denne »jomfrutale«, deres og belyses af særligt (teknisk) inter- fik vi først walkie-talkies i midten af esserede. 1970’erne. Hjemmeværnets personel har generelt Selvfølgelig kunne ikke alle ønsker fra været ret behersket i krav om at blive for- personellet imødekommes. Såvel låneaf- synet med diverse materiel. Ikke desto taler som nyanskaffelser skulle ske efter mindre kan historien også opvise, at budgetter, som var på finansloven. Såvel mandskabet har rejst stærke krav om hjemmeværnsstaben som de højere che- »redskaber«, som kunne forbedre effek- fer i systemet var bundet af grænser, som ten af deres indsats. I mange tilfælde var kunne være vanskelige at acceptere for det mandskab, som havde modtaget en menigmand. Alligevel har de fremførte militær uddannelse – havde aftjent vær- ønsker nok påvirket planlægningen i sta- nepligten – og derfor var bekendt med ben. militær udrustning, der fremsatte ønsker- ne. Og disse kunne være særdeles velbe- Fra begyndelsen eksisterede der f. eks. grundede. mange forskellige typer ammunition til geværer og rekyl-/maskingeværer. Man I 50’erne var det et stående ønske ved che- kunne nok leve med det i uddannelsessi- 78 MUNDERING OG UDRUSTNING

tuationer. I krig ville det betyde, at gen- hjemmeværnets kamp i form af feltregle- forsyningerne var besværlige og skulle ment H.1. kom også en nytænkning i de rumme alt for mange forskellige ammu- taktiske og operative koncepter. En ned- nitionstyper. Dette forhold blev forbedret sat gruppe til studium af guerillakamp i 50’erne, men hele problemet blev først barslede i 1971 med en betænkning om løst efter 1970’erne, hvor man påbegynd- denne kampforms vilkår og muligheder. te indførelse af enhedsgeværet til alle funktioner. Såvel uddannelse som udrustning blev indgående behandlet. Der blev formule- Et andet væsentligt aspekt var at tilpasse ret forslag om et moderne enhedsvåben våben og udrustning til løsning af de til afløsning af forældede og nedslidte enkelte gruppers opgaver. Specialgrup- geværer. Indførelsen af den svenske 84 per som pionerer (»sprængningsfolk«) og mm. dysekanon (til panserbekæmpelse) sanitets(førstehjælp) personel kunne i »Carl Gustav« hilstes velkommen og 60’erne gives gode værktøjer. Pionerpak- betragtedes som Hjemmeværnets »ryg- ninger i form af gruppe- og delingspak- rad«, selv om den er for tung til guerilla- ninger var et stort fremskridt frem for at kamp med de stadige stillingsskift. skulle rekvirere eller indkøbe disse effek- Endvidere ønskedes brisant (spræng-) ter. Og så var det hele ved hånden, når ammunition til Carl Gustav. man »gik på plads« (indtog grundopstil- Som supplement ønskedes et éngangs- ling i en krigssituation). Supplering med våben, f.eks. pansernærbekæmpelses- sanitets(førstehjælps)materiel i form af våbnet (»PNÆV’en«) LAW M/72 (Light bårer, sygehjælpertasker, gruppesanitets- Antitank Weapon). mandstornystre m.v. var ligeledes særde- Udvalget ønskede også en geværgranat les velkomne. til pansernærbekæmpelse bibeholdt. Til afløsning af 51 mm mortér blev den Med fornyelser i standardløsninger for amerikanske 40 mm. granatkaster, XM Mask ingevæ rsk ytte (7.62 m m LMG M/ 62). Carsten Ivan Larsen (4204). 79 MUNDERING OG UDRUSTNING

Carl Gustavsk ytte (Dysek ano n M/ 65). Gasalarm . Gevæ rsk ytter m ed gevæ r M/ 75, ABC-m ask er o g rad io PRC-371. (1994) 80 MUNDERING OG UDRUSTNING

203, eller lignende våben foreslået, idet vægts enmandstelte og regnslag i camou- disse ville forbedre virkninger i kampen flagefarver, hvid overtræksdragt, prak- mod dækket fjendtligt personel. Selv om tisk paksæk eller mejs, selvopladelige alle former for miner nu er til debat, var engangslygter, »koreahue« til afløsning af ønsker på dette felt også beskrevet. kampuniformshue M/58, selvlysende sigtemidler på personlige våben, nødpor- Hjemmeværnspersonellets udrustning tion/ M/60 og nødsignalpen med små gav også anledning til ønsker. Her skal signalraketter m.v. blot nævnes en række af de fremførte Forslagene var talrige; men man kan kon- emner: statere, at en del af ønskerne nu er Soveposer, alternativt termotæpper, let- opfyldt. ANTALLET AF DISPONIBLE VÅBEN VED HJEMMEVÆRNSDISTRIKTET ÅR LMG/48 FA GV/53 GV/50 GRST MP/44 P 51 MT/45 RS 1956 125 - 791 102 32 263 65 4 - 1960 143 74 1066 136 91 435 71 18 8 MG/62 FA GV/53 GV/50 GV/66 MP/44/49 P GV M/75 DYKN/65 1974 96 31 510 140 80 536 112 - 61 1994 4 1290 64 68 31 11 - 75 306 DE FORSKELLIGE VÅBENTYPERS ANVENDELSE I HJEMMEVÆRNET HÅNDVÅBEN 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 GV 96/38(S) 6.5 mm US-KARABIN MP M/45E 9 mm MP M/44 9 mm MP M/49 9 mm GV M/50 7.62 mm GV M/53-17 7.62 mm GV M/66 7.62 mm GV M/75 7.62 mm LMG M/45E 7.7 mm LMG M/48 7.62 mm LMG M/62 7.62 mm PANSERVÆRNSVÅBEN 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 BAZOOKA PIAT HU M/49 ENERGA DYKN M/65/84 PNÆV M/72 DYKN AT-4 KRUMBANEVÅBEN 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 Morter M.45E 51 mm. MUNDERING OG UDRUSTNING 81

UNIFORMER OG UDRUSTNING UNIFORMER 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 Australsk batt. dress. »Hong Kong« Batt. Dress. M/44 Kampuniform M/58 Kampuniform M/84 Fiberpels Tjenesteuniform M/69 Kappe Regnslag Støvler korte Støvler lange UDRUSTNING 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 Hjelm svensk model Hjelm amerikansk model Spade Kompas ABC-maske Basis læder Basis webbing SIGNALMATERIEL RADIOSTATION 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 SMH SM-38 SMJ C/PRC-26 (3 typer) AN/PRC-261 AN/PRC 10 DA DA/PRC-271 DA/PRC-281 DA/PRC-371 ZODIAC (A/B/C) 12/24 V Generator ST-2061 Strømfors. TELEFONMATERIEL 1950 55 60 65 70 75 80 85 90 95 00 FT (Tysk) FT M/58 10-Liniers Central (Tysk) 10-Liniers Central (OB-1) 82 MUNDERING OG UDRUSTNING

Signalmateriel 1980-90 Signalmateriel 1980 1990 Hjemmeværnets vigtigste opgave, over- Zodiac 68 0 vågning, kræver muligheder for hurtigt og sikkert at kunne afgive meldinger om Diverse observationerne. Kun ved rettidige og korrekte meldinger kan man opbygge et antenner 67 76 situationsbillede, som kan være grundlag for operative handlinger. Derfor er tilde- Telefonmateriel: 10-liniers lingen af signalmateriel – specielt radio- materiel – af vital betydning for hjemme- central 8 8 værnet. I perioden 1980/90 var be- holdningen af moderne signalmateriel i 6-liniers 6 distriktet: 91 omstillings- 50 75 kasse 6 Felttelefon M/58 96 Kabeltromle 450 meter 47 Signalmateriel 1980 1990 Kabeltromle 275 meter 68 Radiomateriel: PRC 271 18 18 Anm.: Portable eller Pack PRC 281 16 16 PRC: Radio Communication; PRC 371 0 208 tallet refererer til serien PRC 10 25 0 Zodiac: Navn på »Walkie-talkie« PRC 261 33 0 PRC 26 100 0 Feltm æ ssig rad io - o g telefo netablering i d istrik tets k o m m and o statio n. 83 MUNDERING OG UDRUSTNING

Forsyningstjeneste situation med mundering, udrustning og specialmateriel. Der er generelt opnået en Et er at fremsætte ønsker om våben og tilfredsstillende standard, som gør Hjem- materiel. Den tekniske udvikling i våbe- meværnets militære indsats troværdig. nindustrien vil naturligt over en periode frembringe nye, mere effektive og Tildeling af nye våben og specialmateriel »anderledes« våben end de kendte og har givet anledning til en »stadig« benyttede. Det er kendetegnende for fri- omskoling til dette materiel – der sker en villigt mandskab, at når man sætter sin stadig fornyelse. Derudover har tildelin- arbejdskraft og tid til rådighed, ønsker gen betydet en mindre kendt side af man også gode, moderne værktøjer til at sagen. løse de tildelte opgaver med. Det er ikke »Omsætningen« har været mærkbar og nødvendigvis et ultimativt krav, at disse givet arbejde til forsynings- og depottje- værktøjer er de mest moderne. Men nesten ved såvel region som distrikter og udviklingen er med til at bære ønskerne kompagnier. Her kan blot nævnes vedli- frem. Med de traditionelle begrænsnin- geholdelsestjenesten hos 2. echelon ger i forsvarets budgetter igennem årene (værksted og forsyning) ved våbenefter- findes vel også en forståelse for, at man syn og kontrol med våbens tilstand. må udnytte de tilstedeværende ressour- Opbygning af depoter med reservedele, cer bedst muligt. – Men mange har nok udskiftning ved ombytning og fremskaf- følt det urimeligt, at man i mange tilfælde felse af nødvendige lagre af ammunition, var henvist til at overtage materiel, som sprængstof m.v. – ikke mindst af normal- var kasseret af felthæren. Man må så også beholdninger og krigsreserver. Ikke blot konstatere, at den udvikling, som er gen- den fastansatte stab ved regionerne, men nemløbet i perioden fra 1949 til medio også forsyningstjenesten ved distrikter 70’erne har forbedret hjemmeværnets m.fl. har fået reelle beholdninger at admi- Signalrep aratø r i arbejd e p å o m råd ed ep o tet (1993). MUNDERING OG UDRUSTNING 84

nistrere. T- tjenesten (forsyningstjenesten) opstod der transportproblemer. En ved distriktsstaben har udviklet sig i takt udrykning i felten indebærer, at enhedens med den tildelte mængde »hjælpemid- beholdning skal transporteres. Hjemme- ler«. Planlægningen for indsats ved værnet er henvist til at udnytte udskriv- »Hjemmeværnet på plads« (aktivering af ning af køretøjer, d.v.s. at ejere af civile Hjemmeværnet i krig) og den dertil køretøjer forpligtes til at stille disse til hørende øvelsesvirksomhed har givet rådighed for hjemmeværnet i bestemte realistiske dimensioner. Fra opbevaring situationer. Det har været vanskeligt at få af »depotsager« hos kompagnichefen og det til at fungere og har drevet flere kom- på dennes ansvar er udviklingen gået pagniledelser til utraditionelle løsninger. over fremskaffelse af lokale depoter/ I flere kompagnier har man selv indkøbt våbenkamre og til etablering af afsnits- brugte køretøjer eller fremstil- eller områdedepoter. Det er talrige – mere let/indrettet sådanne til transport af radi- eller mindre velegnede – lokaler som har omateriel, våben, kommandostationer måttet udskiftes med jævne mellemrum i eller andet. Der er udvist stor opfindsom- alle enheder. Sikkerheden mod misbrug hed. og tyveri har stillet stadig større krav. I midten af 60’erne fik distriktet rådighed Som helhed har hjemmeværnets våben- over en bunker til oplægning af ammuni- mestre og kompagniledelser løst disse tion og sprængstoffer, hvilket betragtes opgaver på fortrinlig måde. Ved admini- som opfyldelse af ønsker om at have disse stration, opbevaring, vedligeholdelse og forsyninger inden for rimelig rækkevid- brug af tildelte effekter, må der altid reg- de. Ordningen har så også betydet for- nes med tab og spild. Men mængde og pligtelser, bl.a. har de respektive kompag- opbevaringsforhold taget i betragtning, nier måttet bevogte flere objekter. må tabene anses for at have været accep- Samtidig med øget tildeling af materiel table. Om råd ed ep o tet k lar til at m o d tage rek visitio ner (1993). 85 MUNDERING OG UDRUSTNING

AFSNIT IX Opgaver, uddannelse og opgaveløsning Opgaver - lokal støtte, opklaring, meldetjeneste og vejvisning. I de første år af foreningstiden sporedes ofte levn fra modstandstiden, idet man - bekæmpelse af 5. kolonne. samledes og uddannedes i grupper i ste- det for i delingsrammer. Der manglede en Som forudsætning for rettidig løsning af del i at opfylde gruppernes organisation, opgaverne blev der udgivet bestemmel- egentlig specialuddannelse på våben og ser for beredskab og alarmering. funktionsuddannelse i gruppen. Derfor var den første nødvendighed for hjem- Hvert kompagni fik tildelt opgaver i meværnet at fastlægge opgaver for enhe- bevogtning af lokale objekter, f.eks. derne og planlægge den dertil nødvendi- offentlige værker og forsyningsinstallati- ge uddannelse af personellet. oner, transportobjekter (jernbane, havne, broer), mobiliseringssteder m.v. Til støtte En række befalingsmænd var skolet på for en sammenhæng i overvågningen og kurser afholdt af hjemmeværnsforenin- hindringer udpegedes »overvågnings- og gerne, og disse dannede grundlag for den hindrelinier« langs terrænlinier på tværs første besættelse af kompagniets befa- af kompagniområderne. Hindreliniernes lingsmandsfunktioner. Den yderligere værdi for moderne terrængående køre- uddannelse af befalingsmænd og dermed tøjer skal der dog stilles spørgsmål ved. instruktører havde høj prioritet i 1949- 50, hvor regionen uddannede i alt 239 elever I begyndelsen blev uddannelsens hoved- (chefer, delingsførere og gruppeførere), vægt lagt på skydeuddannelse og våben- hvilket for distriktet svarede til 5 befa- betjening, terrænbenyttelse og felttjeneste lingsmænd fra hver af de 20 enheder (skjul, sløring, dækning, måludpegning, (kompagnier, flotille). I februar 1950 og ildledelsens elementer). Efterhånden udsendte regionen direktiv for hjemme- »krydredes« uddannelsen med terræns- værnets generelle opgaveløsning. Den port, håndgranatkast og en (nødtørftig) enkle formulering indtil da var: »at se, førstehjælpsuddannelse samt observati- melde, spærre, slås og holde forbindelse«. ons- og meldetjeneste. Forbilledet for Nu specificeredes opgaverne i: organisationen var felthærens gruppe - bevogtning af objekter, fanger, interne- med modifikationer, idet hvert kompagni kun rådede over to »rekylgeværer«. Der rede og flygtninge, blev opbygget en gruppe om hvert rekyl- - stationære kampopgaver om objekter, geværhold og resten sammensattes i - hindringer, ødelæggelser m.v. geværgrupper i det omfang, man havde - bevægelige kampopgaver ved angreb mandskab til. på og fastholdelse af landsatte mindre fjendtlige styrker. - »foruroligelses«- kampopgaver med ildoverfald, sabotage og guerillaaktio- ner. 86 OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING

I januar 1951 fastlagdes den pligtige tjene- ste ved hjemmeværnet til: - Grunduddannelse 1. år: 100 timer. - Videreuddannelse 2. og 3. år: 50 timer årligt. - Vedligeholdelsesuddannelse: 24 timer årligt. Grunduddannelsen tolkes som enkelt- Fæ llesvæ rnsgrund sk o le p å Langeland sfo rt vin- mandsuddannelse, videreuddannelse teren 1978. som funktionsuddannelse og vedligehol- delsesuddannelsen som enhedsuddan- nelse, hvorunder de pligtige skydninger også skulle afvikles. Egentlig specialuddannelse og befalings- Grund sk o len ho ld er hvil (1978). mandsuddannelsen måtte henlægges til yderligere frivillig uddannelse ud over det nævnte timeantal. Hjemsendte tidli- gere soldater havde dog gennemgået enkeltmandsuddannelsen og havde der- efter kun behov for uddannelse på våben og funktion, hvis man da havde denne Fæ llesvæ rns grund sk o le p å Ko rinth Land brugssk o le 1997. Sam m e sted blev d en fø rste grund sk o le afho ld t i 1949. OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 87

uddannelse. Den krævede uddannelses- (»enkadrering«) og dermed den enkelte og tjenestetid gav kun mulighed for en mands funktion og bevæbning fastlagdes nødtørftig uddannelse af mandskabet til ved direktiv i 1954 med en revision i 1957. at løse de pålagte opgaver. Hovedparten Frem til slutningen af 1960’erne fandtes af mandskabet har dog vist så stor inter- 13 forskellige håndvåben, fire typer pan- esse for uddannelsen og været så engage- serværnsvåben udover 51 mm. mortér ret i sagen, at man ikke har hængt sig i et (M/45E). Ligeledes omfattede det »livs- begrænset antal timer. Hvor interessen vigtige« signalmateriel i samme tidsrum manglede, eller man ikke kunne finde 6 forskellige sendere/modtagere. disponibel tid fra sit erhverv til hjemme- værnsarbejdet, fandt man også ofte en Mundering og udrustning er suppleret mindre krævende plads i organisationen, siden første iklædning og i henhold til som kunne bestrides tilfredsstillende. generalinspektøren for fodfolkets første Dog skal det ikke skjules, at en del kon- »Direktiv for føring af udrustning« fra trakter er opsagt på grund af mislighol- 1951. Faktisk blev enkeltmands- og grup- delse ved svigtende mødedeltagelse. I peudrustning kompletteret til en rimelig hovedtræk kan udviklingen beskrives: standard frem til sidst i 1960’erne. Set i bakspejlet imponeres man over, at hjem- Uddannelse meværnet har kunnet klare denne udvik- ling i et tidsrum af ca. 20 år, når man erin- Med udskiftning af våben til mere moder- drer, at den første »iklædning« faktisk ne typer opstod behov for omskoling til kun omfattede uniform, våben og ammu- disse våben. Opstilling af kompagnierne nition. Fø rstehjæ lp stjeneste ø velse »Grø nt fo rår« 1993. OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 88

Funktions- og specialuddannelse er lige- ledes opbygget over 10-15 år. Med tilde- ling af specialmateriel er bl.a.: Elementær sprængningsuddannelse sup- pleret til pioneruddannelse i 1965. Sani- tets (førstehjælp) uddannelse opbygge- des fra førstehjælp til uddannelse af gruppesanitetsmand, sanitetsgrupper og sanitetstransportgrupper. I 1957 ansattes distriktslæger som faglig ekspertise ved hjemmeværnsdistrikterne. Egenbeskyt- telse med ABC- maske (Atomar- Biolo- gisk – C[k]emisk krigsførelse) udbygge- des fra 1968 med sporegrupper og en ABC- sektion i distriktet. De første meldemuligheder var fod- og ABC-sp o rer i besk yttelsesd ragt. cykelordonnanser samt permanent tele- fon. Uddannelse af motorordonnanser udbyggedes derfor fra 1950 som supple- ment på de større afstande. Brevduetjene- sten blev af kort varighed. Signaltjenesten er særdeles vigtig for opgaveløsningen ved rettidige meldinger. Med tildeling af Grup p etest 1979: ALFA-p atrulje (4204) i fæ rd m ed sp ræ ngningso p gave. 89 Fv: To rben Engho lm , Bent Hansen, Jan Hein. OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING

de elektroniske signalmidler (radio og Hjemmeværnsdistriktet afgiver disse telefon) omkring 1953 og fremover kom styrker til politimyndigheder ved for- behov for uddannelse til betjening af højet beredskab, men beholder en meget materiellet, netning (indstilling af radio- tæt kontakt til enhederne. er), signalblanket og procedure m.v. Enheder med B-status hverves udeluk- Udbygning med mere moderne materiel kende fra politiets egne rækker til at del- krævede stadig uddannelse og træning tage i hjemmeværnets arbejde i den for at opnå et godt signalnet. udstrækning deres polititjeneste mulig- Hundetjenesten opbyggedes i 1960’erne gør det. Hvis en situation udvikler sig, så efter direktiv fra 1957 som supplement til det er umuligt at opretholde egentligt patruljer og bevogtningsopgaver. politimæssigt arbejde, vil polititjeneste- Uddannelse af politidelinger påbegynd- folkene kunne fortsættes deres indsats tes i 1957. sammen med hjemmeværnets styrker. I 1968 afklaredes forhold og samarbejds- I 1983 havde politienhederne dels politi- aftaler og man organiserede politienhe- tjenestemænd (status A og B) og dels øvri- der med A- eller B-status. ge i personelstyrken: Enheder med A-status er styrker (kom- A-deling Hjemmeværnskompagni 4225: pagnier eller delinger), der rekrutteres på 1 status A, 1 status B og 13 øvrige, i alt 15. sædvanlig vis og med polititjenestemænd som kompagnichef og delingsførere til at A-politikompagni 4230: varetage føring og den politimæssige 4 status A, 6 status B og 82 øvrige, i alt 92. uddannelse. Signalø velse p å Sø lund . OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 90

A-deling Hjemmeværnskompagni 4234: forstærkning af overvågningen med »ryt- 1 status A, 2 status B og 31 øvrige, i alt 34. teropklaring« var nærliggende, men blev aldrig ført ud i livet. Sidst i 1950’erne uddannedes kanon- Ligeledes har man forsøgt opstilling af mandskab til betjening af 40 mm. kanoner garderdelinger til specielle bevogtnings- til nærforsvar af Langelandsfortet. opgaver blandt garderforeningernes Der blev opstillet og uddannet kom- medlemmer, hvilket heller ikke kunne pagni- og distriktspatruljer omkring lykkes. 1960’erne og fremover. Stabstjenesten (E- [efterretning], O- [operativ], A- [admini- Våbenuddannelsen er en væsentlig betin- stration], og T-[forsyning]- tjenesten) i gelse for at kunne betjene og udnytte de distriktet blev udbygget løbende, moder- til rådighed værende våben effektivt og niseret og tjenestegangen rationaliseret. optimalt. Dertil kan føjes, at et vist kend- Distriktet fik ammunitionsbunker til skab til fjendens våben og deres virknin- rådighed i 1968. I 1960’erne udvidedes ger er en betingelse for at kunne bringe staben med feltsikkerhedssektion (FSIK= ens egne våben til anvendelse. Derfor er kontraefterretning) og ABC-sektionen uddannelsen på våben et vigtigt emne. (forholdsregler mod Atomar- Biologisk- Primært gælder det uddannelsen på det og C[k]emisk krigsførelse) blev udvidet personlige våben, men at kunne betjene med beregneropgaver. alle gruppens våben kan også være afgørende under feltforhold. I Hjemmeværnets første år havde man forsøgt at opstille rytterdelinger blandt Indtil indførelse af »enhedsgeværet«, GV rideklubbernes medlemmer. Ideen om M/75, var flere våbentyper med forskelli- Ud d annelseso fficer P. H. Jensen o g signalbefalingsm and Helle Scho u-Hansen styrer feltsk yd ning i OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 91

ge ammunitionstyper i brug, hvilket be- værnsdistriktet i alt rådede over 61 stk. i sværliggjorde både uddannelse og for- 1974. Dette våben var med til at »skabe syningstjeneste. rygrad« i hjemmeværnet og tiltro til en Den forberedende skydeuddannelse blev rimelig god indsats mod fjendtlige pans- fulgt op med skydeprogrammer på baner, rede styrker. Senere suppleredes panser- normalt på 200 meters afstand, men også nærforsvaret med den nyere »gruppe- 300 meter baner blev brugt bl.a. til uddan- raket« pansernærbekæmpelsesvåbnet nelse af finskytter. Ved udrykning til sky- (PNÆV) M/72 LAW, der udfases i 1998 deterræner blev uddannelsen suppleret og erstattes af et kraftigere panserværns- med felt- og kampskydninger, hvorved våben type AT-4. mål og afstande kunne varieres. Kamp- skydninger i Borris har været en væsent- Der hersker ingen tvivl om, at tildeling af lig del af gruppens enhedsuddannelse. disse (støtte-)våben har betydet meget for interessen for våbenuddannelsen og givet Også skydeuddannelsen moderniseredes en dybere mening med Hjemmeværnets fra markørgrav til selvmarkerende mål. kamp i en situation med moderne våben, Supplementet med duelighedsskydnin- kort sagt en afstivning af kampmoralen. ger (»mærkeskydninger«) har taget kon- kurrencemomentet med i uddannelsen. Uddannelse af befalingsmænd begyndte Talrige deltagere i landskyttestævner har med kurser for chefer, næstkommande- vist, at distriktets skytter har opnået man- rende og kommandobefalingsmænd m.fl. ge fine placeringer. i oktober 1949 på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab. Delingsførere og gruppe- Der er brugt mange timer for den enkelte førere uddannedes i begyndelsen lokalt til at bringe skydefærdigheden i top. ved regionerne. Uddannelse af mandska- bet var pålagt det enkelte kompagni. En særlig interesse må tillægges tildeling Hjemmeværnsskolen har siden forøget af og uddannelse med panserværnsvåben sit kursusudbud til ikke blot at omfatte al og andre former for »tunge våben«. Affu- befalingsmandsuddannelse, men også tage (»støtte«) til maskingeværet har øget specialister og instruktører. dettes anvendelse på store afstande. Udviklingen medførte, at grunduddan- I 1960 rådede Hjemmeværnsdistriktet nelse af mandskabet (fra 1965) og en ræk- over i alt 74 feltaffutager. Fra begyndelsen ke våben- og specialuddannelser foregik i var en del våben fra 2. Verdenkrig til distrikterne og på »gå-hjem-basis«. Ved rådighed i begrænset omfang: 60 mm. indvielsen af distriktets uddannelsescen- bazooka og 89 mm. raketstyr PIAT (Proje- ter »Sølund« i 1965 fik man gode rammer ctor Infantry Anti-Tank) samt den popu- for »gå-hjem-kurser«, mens internatkur- lære 51 mm. mortér M/45 E. To kompag- ser over weekends eller uger kunne afvik- nier (4207 og 4208) blev uddannet på les på Langelandsfortet fra sidst i 1970’er- nævnte panserværnsvåben. Mortéren ne. indgik ved Hjemmeværnsdistriktet med 18 stk. i 1960 og dermed kunne en del Opgaveløsning hjemmeværnskompagnier råde over 1-2 mortérer i kompagniet. blev fastlagt i opgavemappen (OPMAP) Granatstol til gevær M/50 fandtes i 1960 i fra 1957 og løbende tilpasset til løsning af et antal af 91 i Hjemmeværnsdistriktet kompagniernes og distriktets pålagte svarende til 4-5 pr. hjemmeværnskom- opgaver, herunder det militære område- pagni. Denne afløstes af dysekanon ansvar. Paradoksalt nok betød trusler om M/65, »Carl Gustav«, hvoraf Hjemme- 92 OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING

anvendelse af nukleare våben, at hjem- for at skaffe indkvartering og forsyninger meværnet fik et større »råderum« til at blev foreslået som støtte til felthærsenhe- løse sine opgaver, da større fjendtlige der ud over de »normale« støttefunktio- koncentrationer vil være oplagte mål for ner (vejvisning, sikring, og mindre opkla- disse nye våben. Mindre koncentrationer ringsopgaver m.v.). af fjendtlige styrker giver plads til og I 1969-71 nedsatte Hjemmeværnsregio- mulighed for, at mindre hjemmeværns- nen en studiegruppe til undersøgelse af styrker kan operere med stort held. muligheder for at føre guerillakamp i regionens område. Udvalget blev sam- Et nyt feltreglement H.1. trådte i kraft mensat af 3 mand fra den militære region 1960. Her blev Hjemmeværnets kamp og 3 mand fra Hjemmeværnsregionen. opdelt i flere faser: Udvalget barslede med en 142 siders rap- - bevogtningsfasen port til fremlæggelse for regionens kom- - brohovedfasen pagnichefer. - modstandsfasen - guerilla- og borttrækningsfasen og En væsentlig del af enhedsuddannelsen - fremgangsfasen. skete igennem deltagelse i øvelser, hvor- ved kompagniers og distriktets planlæg- Hver fase beskrev, hvorledes kampen ning blev afprøvet. Signaløvelser (CPX – skulle føres under de vekslende forud- papirøvelser) blev gennemført i stort sætninger. Der blev således givet et regel- omfang med det formål at afprøve signal- sæt specielt for hjemmeværnet til net, forbindelser og samvirke. De »leven- afløsning af direktiver udgivet i 1950 og de« øvelser med personel i marken har den hidtidige benyttelse af felthærens også bidraget til afprøvning af alle funkti- reglementer. oner fra alarmering til de tidligere omtal- te faser. Ofte har øvelserne omfattet Dette gav anledning til revision af opga- indkredsning og uskadeliggørelse af vemappen, og opgaverne om overvåg- engelske SAS-styrker, jægerkorps, frø- nings- (OVL) og hindrelini- mænd og piloter. Øvelserne i samvirke er/spærrelinier (SPL) ændredes i 1961 til med eller bekæmpelse af felthærsstyrker fordel for enhedernes områdeansvar. har nok givet et væsentligt kendskab til vore »med – kombattanter«, specielt når Løbende var der gennemført forsøgsord- øvelserne har kunnet foregå på bataljons- ninger og øvelser for at finde de bedste eller brigade-plan. opgaveløsninger. På grund af distriktets geografiske forhold med de sydfynske øer Udviklingen i opgaveløsningen fra 1950 oprettedes Hjemmeværnsafsnit Lange- til 1960’erne fortsatte. Der blev fremsat land allerede i 1949-50, da området er en mange teorier om, hvordan man bedst mulig landgangszone. I 1960-62 designere- udnyttede Hjemmeværnets indsats. I den des (udpegedes) yderligere personel til første periode var der en tendens til, at føring af afsnittene Svendborg, Horne, Hjemmeværnets kamp skulle foregå som Midtfyn og Nyborg som en forsøgsord- en efterligning af felthærens, hvilket ning gældende indtil 1964. Feltreglement mandskabets fysik, udrustning og H.1. åbnede muligheder for dannelse af uddannelse selvfølgelig ikke kan stå mål »midlertidige afsnit«, når en koordineret med. Hjemmeværnet egner sig ikke til at indsats ved flere kompagnier var ønskelig. kæmpe i delings- eller kompagniramme, selv om dette var foreslået i fuldt alvor. Anvendelse af G-patruljer (guerillapat- Dernæst forventedes det, at kamp i ruljer) og Hjemmeværnets muligheder delingsramme skulle kunne anvendes i OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 93

nogle tilfælde. Den begrænsede mand- slettet. Dette betyder, at man kan få en skabsstyrke, mindre mobilitet og de store bedre udnyttelse af den til rådighed kompagniområder, som ved en sammen- værende mandskabsstyrke. Samtidig vil dragning ville lægges øde for overvåg- tildelingen af områder og dermed områ- ning, satte en stopper for dette. deansvar til de enkelte grupper give bed- re muligheder for at udnytte området til Man kan anføre, at delingsføreren derved hindringer, stillinger, overlevelse o.s.v. De blev overflødig, men hans opgaver blev større og væsentlige objekter, f.eks. broer snarere ændret, dels til instruktør og dels o.l., kan stadig enten bevogtes eller øde- som kompagnichefens »forlængede arm« lægges, når efterretningsbilledet indike- til koordinering af og kontrol med indsat- rer, at den iværksættende chef kan beor- sen. Man har senere opbygget gruppen dre det. Den primære opgave for som den væsentlige kampformation, som Hjemmeværnet med overvågning (obser- ofte, efter opgaven, har kunnet forstærkes vation og meldetjeneste) samt »nålestik- med kompagnipatruljer og panserværn, staktik« er stadig en væsentlig opgave. hvorved en stadig overvågning af kom- pagniområdet og en successiv indsats om Det kan nævnes, at Hjemmeværnet afly- fjendens marchvej er gjort mulig af de ste alle aktiviteter i terrænet under mund- øvrige områdegrupper. og klovesygeepidemien i 1982. Dels var mandskab »spærret inde« i sikkerhedszo- Samtidig har en revision af hindreplaner ner, og dels var formålet at undgå smit- muliggjort, at en del hindreobjekter er tespredning mellem gårdene. Feltm æ ssig o p vask . OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 94

Forløbet af 50 år Det borger for den kvalitet og udvikling, der har været i Hjemmeværnets uddan- Ved M. K. Sørensen. nelsesprogrammer. Uddannelsen i enhederne har været Da det statslige Hjemmeværn blev en rea- målrettet mod såvel generelle som speci- litet i 1949, var der delte opfattelser af, elle opgaver og har – den rådige tid taget i hvor meget et forholdsvis svagt udrustet betragtning – som helhed levet op til de og begrænset uddannet hjemmeværn skiftende målsætninger, der har været kunne yde, hvis Danmark blev angrebet. stillet for løsning af pålagte opgaver. En meget stor del af de mange, der gik ind i Hjemmeværnet i de første år, havde en Manglende tidssvarende udrustning, grundlæggende militær uddannelse og våben og signalmateriel har ofte ved var præget af holdningen fra modstands- opgaveløsningerne været hæmmende og kampen. De var rede til at yde en indsats, utilfredsstillende for resultaterne og vir- som en angriber selv med datidens – for ket frustrerende på både befalingsmænd hjemmeværnet overlegne og moderne – og menige. Manglerne har i stort omfang materiel måtte tage i betragtning. været forårsaget af utilstrækkelige øko- Hjemmeværnet var overalt og havde nomiske midler til det samlede forsvar, lokalkendskab. og herunder hjemmeværnet. Det ville nok have været muligt at fastholde en del Tilgangen af nyt personel har flere steder gode frivillige, såfremt tidssvarende været utilstrækkelig, når det operative udrustning og materiel var tilgået på et behov skulle tilgodeses. Som helhed har tidligere tidspunkt. Der er i de senere år den kunnet udfylde de huller, der opstod, tilgået udrustning og materiel til egen når veltjente medlemmer af hjemmevær- beskyttelse og til effektiv løsning af opga- net trådte ud. I særlig truende kriser verne. under den kolde krig har der været en øget og glædelig personelforøgelse. Beredskabet ved hjemmeværnskompag- Resultater efter hvervekampagner har nierne er betydningsfuldt, og der har ofte været skuffende for arrangørerne og været megen opmærksomhed om dette de ansvarlige chefer, men nytilgangen har forhold. Erfaringerne fra afholdte alarme- nok været passende afvejet på en måde, ringsøvelser samt opbevaring af ud- så der ikke generelt er drevet rovdrift på rustning, våben og ammunition hos potentielle emner, samt at nye har kunnet enkeltmand er årsag til, at et hjemme- indsluses i enhederne. værnskompagni på meget kort tid kan Uddannelsen har undergået mange møde og gå i gang med løsning af de pål- ændringer, i takt med at der blev stillet agte opgaver. Dette er meget tilfredsstil- større krav til hjemmeværnskompagniets lende. Mødeprocenten ved en eventuel løsning af opgaver, samt at der blev opta- alarmering i en krigssituation vurderes at get en del, der ikke havde gennemført en ville være stor. værnepligtsuddannelse. Hjemmeværnskompagniets indsatsfor- Det skal bemærkes, at Hjemmeværnsdi- mer har gennem de mange år ændret sig striktet har haft flere meget dygtige og fra en indsats i kompagni- og delingsram- kompetente befalingsmænd og chefer, me til at være de allestedsnærværende der har fået hele deres militære uddannel- mindre enheders kamp (gruppens se på hjemmeværnets egne kurser og sko- kamp). Enheden – fortrinsvis gruppen – ler. De har haft evner og baggrunde, som uddanner sig til at løse netop deres tildel- hjemmeværnet har kunnet udnytte. te opgaver. OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 95

Opgaverne er blevet løst bedre og bedre, Sanitets(førstehjælps)tjenesten, der er så men der er fortsat vanskeligheder at over- vigtig for alle, har arbejdet ihærdigt, men vinde og meget, der kan gøres bedre. har ikke haft den tilslutning af personel og i perioder også materiel, som opgaven Specialfunktionerne i hjemmeværnskom- berettiger til. pagniet har krævet en særlig uddannelse, Feltsikkerhedstjeneste (»kontraefterret- og følgende skal omtales: ning«) og hundetjeneste er også vigtige funktioner ved ethvert hjemmeværn- Patruljerne og deres evner til at løse opga- skompagni, men har mange steder ikke ver har været varierende. – Der har været fået tilstrækkelig anerkendelse og tilslut- fagligt meget dygtige patruljer, og der har ning. været patruljer, som var bedst til »røvere og soldater«. Varierende materieltilde- Øvelser i samarbejde med felthæren har ling, udrustning, tid og interesse har været savnet og er blevet færre med tiden. fremmet en udvikling af sådanne mindre, Der er opnået mange gode erfaringer men slagkraftige enheder. både hos chefer for hjemmeværnskom- pagnier og hos førere i felthæren, hvor Pioneropgaver i forbindelse med hindre- flere nyuddannede officerer ikke altid har linier er blevet løst effektivt og professio- været bekendte med hjemmeværnskom- nelt. pagniet og den enkelte hjemmeværnsper- Signalpersonel har opnået gode og sons realistiske uddannelse og formåen. bemærkelsesværdige resultater ved ihær- dighed og dygtighed – ofte med mindre Hjemmeværnspersonen og hjemme- hensigtsmæssigt materiel. værnskompagniet er blevet en ganske Ud d annelseso fficer Kjeld Hansen o g d elingsfø rer Jens Petersen slø rer feltm æ ssig k o m m and o statio n. 96 OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING

Prem ierlø jtnant To rben Justesen o g k ap tajn Kurt Lisberg led er p atruljek ursus i 1984. betydningsfuld og uundværlig del af det Med den holdning, som eksisterer hos lokale forsvar takket være dets rod i mange i hjemmeværnet, vil der være lokalbefolkningen, dets allestedsnær- perioder, fra et angreb mod Danmark værende lokalkendskab og dets evne til at sættes ind, og til en opfølgestyrke tilgår, improvisere. Hjemmeværnet kan ikke og hvor hjemmeværnskompagniers enheder har aldrig skullet kunne standse en an- lokalt kan yde en ganske betragtelig ind- griber. Men hjemmeværnspersonellets sats, som vil hæmme den angribende moral og evner til at genere, sinke, lave fjendes fremrykning ganske meget. ildoverfald og baghold, må en eventuel angriber tage meget stærkt i betragtning, Hjemmeværnet har ved sit lokale virke når/hvis et angreb mod Danmark plan- placeret sig som et meget betydningsfuldt lægges. og uundværligt aktiv ved løsning af mili- Hjemmeværnets indsats i en guerilla- tære opgaver samt opgaver i totalforsva- kamp har været behandlet og øvet på ret af værdi for det lokale samfund. papiret. OPGAVER, UDDANNELSE OG OPGAVELØSNING 97

AFSNIT X Hjemmeværnskompagnierne (HJVK) Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns skjold Autoriseret: 20. september 1978. Anlagt: 10. april 1977. Motiv: »Den fynske lilje« omgivet af humleranker, alt på skjold med midter- Symbolik: pæl. Liljen refererer til regionsmærket og dermed til Fyn; humlerankerne til Beskrivelse: en typisk fynsk plante. Skjoldfarven er Hjemmeværnets våbenfarve, og pælfarven er farven for 2. enhed. Bæring: På sort bund et grønt skjold (48 X 57 mm) med hvid pæl belagt med gyl- Varianter: den heraldisk lilje omgivet af 2 gyldne humleranker, alt med sorte kon- turer. Valgsprog: Mærket bæres på venstre overærme til alle uniformer af personel ved Distriktet, på kampuniform M/84 dog på blyantslommen. a: Kendes med påskrevet grøn kompagnibetegnelse (4216) i pælens fod. b: Kendes udført i maskinbroderi i skjoldform med grøn kant (57 X 60 mm) hvorover gyldent skriftbånd med indskriften HJVD 42 i sort og med sorte konturer og schatteringer. Hvidt felt mellem skjold og skrift- bånd. Mærkets største udstrækning (71 X 80 mm). For frihed og fred. Fremstillet i båndvævning af fa. MENDA, Holstebro (a) og i maskin- broderi, (b) af fa. G.K.Pedersen, Kgs.Lyngby. 98 HJEMMEVÆRNSKOMPAGNIERNE