Træk af sydfyn

opstilles en våbensektion f.eks. udrustet Hjemmeværnets med middeltunge morterer. Opgaven vil faglige enheder være at yde ildstøtte ved indsættelse af reaktionsstyrker til sikring af udpegede Områdedepoter med forsyningsgrupper, objekter. sanitetsgrupper (med læger) og vedlige- holdelsesgrupper, der kan organiseres Marinehjemmeværnsflotiller med far- selvstændigt eller indgå i regioners og tøjer, der indsættes til tyngdedannelse i distrikters stabskompagnier. overvågning og kontrol med skibsfarten, og som gennem deres uddannelse er i Hjemmeværnets stand til at operere i farvande og fra hav- overvågningsstyrke ne, hvor Marinehjemmeværnet normalt ikke er repræsenteret. Det må overvejes, Områdekompagnier og luftmeldeeska- om marinehjemmeværnets fartøjer skal driller samt marinehjemmeværnets flo- tillægges politimyndighed til søs, hvilket tiller med fartøjer og kommandostatio- vil kræve en endnu mere omfattende ner udgør kernen i hjemmeværnets over- uddannelse af fartøjsførere og besæt- vågningsstyrke. Overvågningen af terri- ningsmedlemmer, end vi kender i dag. toriet er et grundlæggende krav, som enhver suveræn nation skal kunne opfyl- Hjemmeværnets de, og denne opgave er derfor en meget specialenheder væsentlig del af landets suverænitets- hævdelse. Hver underafdeling har en Stabskompagnier og -eskadriller ved kommandodeling efter behov. I hjemme- regioner, distrikter og lavvarslingscen- værnets overvågningsstyrke indgår også traler skal støtte respektive stabe og cen- de mindre enheder, der deltager i traler. beskyttelsen af nøglepunkter af betyd- ning for det lokale samfund. I hjemme- Pionerenheder skal kunne gennemføre værnets overvågningsstyrke indgår arbejder med ubrugeliggørelse af veje og kystudkigsstationer, der er bemandet af broer, udlægning af panserminer, marinehjemmeværnet, anløbskontrol og sprængningstjeneste, ammunitionsryd- havneobservationstjenesten. ning, A & C – sporing, A & C – rensning m.v. Hjemmeværnets politikompagnier støt- Uddannelsen i fremtiden ter politiets indsats og deltager i beskyt- telse af udpegede objekter. Hjemmeværnets indsats vil i fremtiden være præget af langt større fleksibilitet i Flyvestationskorpsets og Tjenestesteds- anvendelsen af enhederne end i dag, korpsets enheder og personel støtter for- ligesom den grundlæggende enhed for svarets myndigheder med personel til de reaktionsstyrkerne er delinger med sekti- højere stabe og enheder til bevogtning af oner til støtte herfor. Uddannelsen må flyvestationer og lufthavne. derfor i langt højere grad være enheds- uddannelse, hvor hver enkelts tilstede- Virksomhedshjemmeværnets enheder værelse er nødvendig, for at alle øvrige skal sikre opretholdelse af samfundsvig- kan få et tilfredsstillende udbytte. Det vil tige installationer. stille store krav til kvalitet af uddannelse EPILOG 299

og aktiviteter, der skal gennemføres. I Aktivitetsniveau hjemmeværnet er det kun det ansatte militære personel eller personel fra det Hjemmeværnskommandoen har vurde- øvrige forsvar, der er i stand til at plan- ret behovet for uddannelse af f.eks. en lægge, tilrettelægge og gennemføre deling i reaktionsstyrkerne, der skal kun- enhedsuddannelse i delings-, sektions- ne indrette, besætte og kæmpe fra en og evt. underafdelingsramme. Det bety- kampstilling. Hjemmeværnskommando- der, at hver deling og sektion i reaktions- en har foreløbigt vurderet, at med 100 styrkerne må have en instruktør tilknyt- timers uddannelse om året kan uddan- tet, som er den person, der gennemfører nelsen nå et tilfredsstillende niveau. 100 uddannelsen. Ser vi på de enheder af timer lyder af meget, men aftales aktivi- reaktionsstyrkerne, som er direkte teterne for et år ad gangen for at blive underlagt distrikterne, f.eks. kompagni- indarbejdet dels i hvert enkelt medlems er, spejderdelinger, våbensektioner m.v. og i et distrikts aktivitetsplanlægning, er det distriktschefen, der skal være kan uddannelsen f. eks. koncentreres på øvelsesleder og gennemføre kontrol og 4 weekender på et år. Dermed vil uddan- tilbagemelding til enhederne. Frivillige nelsesbyrden for mange kunne overkom- kan ikke løse disse opgaver, med mindre mes. Vi stiller altså krav om at komme til de har en baggrund som linieofficerer stede for at »være med«. Kravet til os er eller evt. reserveofficerer. til gengæld, at uddannelsen, som vi laver, er relevant og sjov med mulighe- der for at dyrke kammeratskabet i enhe- den. Ellers vil medlemmerne ikke blive ved med at komme til de næste aktivite- ter. 300 EPILOG

Skulder- og ærmegradstegn for Hær-hjemmeværnets befalingsmænd 1. april 1949-1. juni 1962 Regionsleder ligestillet med oberst Regionsleder ligestillet med oberstløjtnant Distriktsleder ligestillet med kaptajn Kompagnichef ligestillet med kaptajnløjtnant Delingsfører ligestillet med sergent Gruppefører ligestillet med korporal GRADSTEGN OG MÆRKER I HÆREN 301

Sid en 1962 bæ rer hjem m evæ rnsp erso nel æ rm em æ rk et »HJV« p å hø jre o verarm . 302 GRADSTEGN OG MÆRKER I HÆREN

AFSNIT XV Appendiks Historiske oplysninger 1567. Om originalen til dette segl endnu eksisterer, vides ikke, men en afstøbning i om Hjemmeværnsregion IV’s bronze findes i Fyns Folkemuseum. mærke I februar 1952 blev det bestemt, at alle lan- Dette segl afløstes af det smukke sølvsig- dets militære afdelinger – derunder også net, som borgmester Hans Cholenbruun hjemmeværnet – skulle forsynes med forærede byen 1642; opbevaret i et cisele- afdelingsmærker med et symbol, der hav- ret sølvskrin beror det ligeledes i Folke- de relation til deres historiske baggrund. museet. Hjemmeværnsregion IV antog Odense- Oprindelsen til byens våben vil næppe liljen – det symbol, som var det ældst kunne fastslås nærmere, end det her er kendte med tilknytning til øen og fastsat sket. Thiset gør opmærksom på, at den af heraldikerne som værende et sær- gule lilje på rød baggrund – eller som præget historisk symbol. Historien om Danske Atlas siger på blå baggrund – er afdelingsmærket er følgende: byens egentlige våben. »Den skrævende Hellig Knud er kun at betragte som en Der findes aftryk af et lille segl fra Odense slags skjoldholder i en mindre smagfuld 1535, som viser en lilje med omskriften: stilling til selve mærket«. SECRETV. CIVITATIS. OTN. I Pontoppidans Danske Atlas III er der på Det har været formodet, at liljen skulle et kort over Odense afbildet et andet nye- have en særlig forbindelse med Skt. re med samme mærke og med omskrif- Knud, at den skulle fremstille den spyds- ten: SIGILLVM. CIVITATIS. OTTONIEN- od, hvormed Knud den Hellige blev SIS 1567. I de offentlige samlingers dræbt. Dette er næppe rigtigt. Historike- historiske afdelinger findes endvidere et ren, dr. phil. Henry Petersen fremsatte i lille blysignet, som ligeledes viser liljen 1889 den forklaring, at liljen hentyder i med et årstal, der vist nok skal læses 16 – middelalderens symbolik til Jomfru 84 og med omskriften: SIGILL. OTTHO- Maria. Til Guds Moder var stadens NIENSIS. hovedkirke indviet, og tilbedelsen af Vor Frue spillede i hele middelalderen en Ved siden af våbenet med liljen har byen fremtrædende rolle i Odense. Det var ført et større og smukkere våben med først, da byen engang i Erik af Pomme- Kong Knud som byens helgen. Den dan- rens tid (1397 – 1439) fik skåret et nyt sig- ske heraldiker, arkivar A. Thiset skrev net, at man optog den kongelige helgen herom, at 1589 lod byen sig stikke et nyt som mærkesmand stående med byens lil- stadseligt signet visende nederst liljen, jebanner i hånden. derover Knud Konge i fuld harnisk og med krone, holdende et liljebanner i den Det kan endnu nævnes, at der i Folke- højre og rigsæblet i den venstre hånd, på museet findes en malet glasrude, som hver side af ham ses kirker og andre byg- indtil ca. 1800 skal have siddet i byens ninger i byen og derover cifrene 15 – 84, gamle rådhus. Det viser i en ret plump medens omskriften er som i sigillet fra fremstilling byens våben 1610. Man ser APPENDIKS 303

den skrævende Kong Knud klædt i mør- Skjoldet blev senere indført ved Hjemme- keblå rustning med overkroppen dækket værnsdistrikterne 41 og 43 (HJVD 41 med af en rødbrun kappe. Han har langt hår rød pæl og HJVD 43 med blå pæl) og gylden krone på hovedet. I højre hånd holder han liljebanneret, der er blåt med Funktioner og grader en klar lilje – dens oprindelige farve kan ikke mere ses. I venstre hånd holder han Gradsbetegnelserne er ændret en del i rigsæblet med et gyldent kors. Imellem tidens løb. Funktioner og gradsbetegnel- benene er der ligeledes en klar lilje. ser for det fastansatte (fuldtids-) personel har stort set fulgt hærens hierarkiske Baggrunden er foroven rødbrun, forne- system: den klar. Underskriften lyder: INSIGNIA CIVITATIS OTT Den øverste militære chef for hjemme- (sign. Chr. M. K. Petersen – 30. december værnet har rang af generalmajor (GM): 1936). 2 store 6-takkede guldstjerner. – Regionschefer er oberster (OB): 3 mel- Der er ikke tvivl om, at Kong Knud blev myrdet i 1086 af de oprørske vendelboer, lemstore 6-takkede guldstjerner. og byen blev centret for hans helgendyr- – Distriktschefer kan være oberstløjtnan- kelse. Meget tidligt efter hans død danne- des der i byen et Knud Konges Gilde, der ter (OL): 2 mellemstore 6-takkede var så anset, at ingen måtte blive guldstjerner, men er normalt majorer købmand i byen uden at være medlem af (MJ): 1 mellemstor 6 takket guldstjerne. det. Der dannedes desuden også Sankt Knuds Gilder i adskillige andre byer. I Ved etablering af det statslige hjemme- disse gilders meget ensartede segl ses i værn fandt mange af forsvarets officerer almindelighed kongen holdende et scep- vej til fastansættelse i hjemmeværnet. ter, der ender i en lilje. Of f ice rsg rup p e rne : Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns – oberstløjtnanter, kaptajner, premierløjt- våbenskjold nanter af linien eller reserven, 1. juni 1977 blev Hjemmeværnsdistrikt – løjtnanter af reserven, eller Sydfyns skjold godkendt af oberstløjtnant – overofficianter og officianter af special- S. S. Mathiasson og indført som ærme- mærke. gruppen indgik ofte efter en hjemsen- Motiv: »Den fynske lilje« omgivet af delsesperiode som fuldtidsansatte, humleranker, alt skjoldlagt. – sekondløjtnanter, som i forsvaret var Symbolik: Liljen refererer til regionsmær- delingsførere, var oftest værnepligtige ket og dermed til Fyn; humleranken til en befalingsmænd. typisk fynsk plante. Skjoldfarven er hjemmeværnets våben- Den frivillige befalingsmandsgruppe har farve, og pælefarven er farven for 2. skiftet gradstegn og benævnelser nogle enhed. gange. Ved hjemmeværnets oprettelse Beskrivelse: På sort bund grønt skjold med fandtes: hvid pæl belagt med gylden heraldisk lilje Kompagnichef, delingsfører, gruppefører omgivet af to gyldne humleranker. og menig. Skulder- og ærme-gradstegn jf. planche side 301. Senere er såvel funktioner, uddannelse som gradsbetegnelser blevet mere diffe- rentieret: 304 APPENDIKS

Ko m p agnich e f: Næ stk o m m and erend e: Hjemmeværnets første underafdelings- Hjemmeværnets betegnelser for en chefer var – og havde graden – kompag- underafdeling (kompagni) er afhængig af nichef i hjemmeværnet (KC) med grads- enhedens styrke: Et kompagni har over tegn: Tre 4-takkede pyramider, hvoraf 75 mand (M/K). Er styrken under 75 den midterste var mindre. Ansættelse- mand (M/K), betegnes enheden et halv- sperioden var tre år for de tidligst kompagni. Generelt har et halvkompagni udnævnte. Senere ændredes graden til ikke »ret« til en næstkommanderende. kompagnichef »med tillagt grad af kap- Udviklingen er som anført under kom- tajn«. pagnichef. I begyndelsen fungerede en Fra 1. juni 1962 benyttedes samme grads- delingsfører (DF) som næstkommande- tegn som i Hæren (tre små 5-takkede rende evt. ved siden af sin øvrige tjeneste, metal-guldstjerner). derefter ansattes en næstkommanderen- Senest blev man udnævnt til kaptajn de (NK) som halvkompagnifører (HKF) (KN) i hjemmeværnet. og senest som premierløjtnant (PL) med En nyansat kompagnichef blev betegnet to 5-takkede stjerner som gradstegn. Den- som kompagnikommandør (KK), indtil ne grad benyttes også for specialister og den endelige ansættelse som chef for et forbindelsesofficerer (FO) til militære kompagni forelå fra Forsvarsministeriet. enheder. Kriteriet for udnævnelse til kompagni- Næstkommanderendes opgaver er: Sted- chef er, at uddannelsen er ført ajour, og at fortræder for kompagnichefen, normalt den kommende chef opfylder en række ansvarlig for uddannelsen og den faglige betingelser og krav til tjenesten. tjeneste (vedligeholdelse og forsyning) Senere har man benyttet betegnelsen fun- samt den »daglige tjeneste«. gerende (fg.), indtil udnævnelse og an- sættelse har fundet sted. Denne funkti- Delingsfø rer: onstid er ofte benyttet til at ajourføre Gradstegn skifter i takt med ovenstående: uddannelsen med de kurser, som gav Delingsfører (DF) blev ændret til løjtnant kompetence til udnævnelse som kom- (LT) med en 5-takket stjerne. Graden pagnichef. I praksis er delingsførere eller benyttes normalt for førere af 2 eller flere oftest næstkommanderende »rykket op« grupper i kompagniet, kommandobefa- og har overtaget chefposten i hjemme- lingsmand/-havende, instruktører (IN) værnskompagniet. I få tilfælde er med- eller førere af specialgrupper eller -sektio- lemmer af hjemmeværnet med tilsvaren- ner, skydeinstruktører efter en uddannel- de eller højere militær uddannelse direkte se, som er målrettet for funktionen. udnævnt til kompagnichef, men som Arbejdsområder er hjælper for chefen og oftest efter en meget kort periode i hjem- virket som instruktør. meværnet. Chefens arbejds- og ansvarsområder er i Halvd elingsfø rer: hovedtræk ansvaret for hvervning, - er af nyere dato i hjemmeværnet. Over- uddannelse, operativ ledelse (opgave- sergent (OS) kendetegnes med 3 sparrer løsning), udrustning og materiel samt og 2 buer. Buen betegner »frivillig tjene- personellets velfærd og moral. Han har ste«. dertil en række hjælpere (næstkom- Arbejdsområder er (ud over hjælpere for manderende (NK), kommandobefaling chefen) som specialister, våbenmestre, mand/-havende (KBM/KBH) [»haven- hundeførere, førere af en til flere grupper de«, såfremt kvinde], skydeinstruktør (halvdelingesfører, HDF) m. v. og under- (SKIN), våbenmester (VM), delingsførere tiden også som delingsførere. (DF), oplysningsleder (OPL)). APPENDIKS 305

Grup p efø rer: funktion, indgår som befalingsmand på Sergent (SG) med 3 sparrer og en bue eller et lavere trin eller fortsætter som menig. korporal (KP) med 2 sparrer og en bue. Arbejdsområder er uddannelse og føring I hjemmeværnet er graden knyttet til af en gruppe (oftest 5 – 12 mand), eller funktionen. Hvis man afskediges fra en virket som gruppens næstkommanderen- funktion, bortfalder den erhvervede grad de. også. De nævnte funktioner besættes ikke altid Ud over gradstegn kendetegnes hjemme- af den dertil svarende grad. Dels kan værnets personel også af et ærmemærke, mangel på mandskab med lederevner, regionsmærker, distrikts-ærmemærke, manglende uddannelse eller manglende våbenknapper, udmærkelsestegn og tid til det frivillige forsvarsarbejde bevir- undertiden også kompagni-ærmemærke. ke, at en række funktioner bestrides af Bestemmelser for anvendelse af uniform, personel med en »afvigende« grad. Lige- gradstegn, mærker og kendtegn er ned- ledes er det almindeligt, at personel, der fældet i et særligt uniformsreglement. ønsker at »trappe ned« fra en ansvarsfuld 306 APPENDIKS

Anvendte forkortelser og militære udtryk 6. Regiment Senere Fynske Livregiment A Administrativ ABC Atomar, biologisk, kemisk ABC spore- og rensegruppe Gruppe, opsporer, beregner intensitet af anvendte ABC-våben ABC-rensestation Sted, hvor personel og materiel renses efter ABC- angreb A-DEL Politideling AL Afsnitsleder ASS Assistent BAZOOKA Panserværnsraket Befalingslotte Lotte – befalingshavende BLÅ Betegnelse for egne styrker CB Civilt Beredskab (eksisterede under krigen og var for- løber for Civilforsvaret, senest Beredskabstjenesten) CF Civilforsvar CH Chef CPX-ØV Command Post Exercise = »Papirøvelse« DEL Deling DEPARB Depotarbejder Designere (På forhånd) udpege en person til en stilling/funktion DF Delingsfører DF t. r. Delingsfører til rådighed Distriktsudvalg Et af hjemmeværnet uafhængigt udvalg der kontrolle- rer ansøgeres »værdighed« (»vandel«/straffeforhold DKB m. v.) til medlemsskab af hjemmeværnet Danske Kvinders Beredskab; udførte under besættel- DL sen civilt, socialt hjælpearbejde DLO/DSTLO Distriktsleder DLÆ Distriktslotte DSTVBMEK Distriktslæge DSTUDV Distriktsvåbenmekaniker DYKN Distriktsudvalg Dysekanon E Efterretning Energa – granat Panserbrydende granat der blev afskudt fra en granat- stol monteret på et gevær. Enkadrere Inddele (i militære enheder) FA Feltaffutage (benyttes til maskingevær) FHV Flyverhjemmeværn FLT Flotille APPENDIKS 307

FSIK Feltsikkerhed (sikkerheds- og kontra- efterretningstje- neste») GF GRP Gruppefører GRST Gruppe GV Granatstol Gevær HDF HHV Halvdelingsfører Hjemmeværnsforening Hærhjemmeværn Forløber for det senere hjemmeværn, eksisterede indtil HJV 1949 (hvor det statslige hjemmeværn blev grundlagt) HJVA Hjemmeværn HJVD Hjemmeværnsafsnit Hjemmeværnskonsulent Hjemmeværnsdistrikt Hjemmeværnskonsulenten varetager PR og informati- HJVK onsvirksomheden HJVR Hjemmeværnskompagni HKF Hjemmeværnsregion HTH Halvkompagnifører HU-IN Hæderstegn for god tjeneste i Hæren HVF/FLT Hundeinstruktør HQ Flotille Headquarters (hovedkvarter) IN Instruktør Kampgruppe Militær enhed, f. eks. sammensat med bestemt opgave- KBM løsning for øje Kommandobefalingsmand (varetager de administrati- KBH ve opgaver i kompagniet) KC Kommandobefalingshavende KC t. r. Kompagnichef KK Kompagnichef til rådighed Kompagnikommandør (betegnelsen anvendtes, når KN kompagnichefen ikke var udnævnt til kaptajn. Fra KP sidst i 1960-erne anvendes betegnelsen fg. (fungeren- KTASS de) kompagnichef. Kaptajn LAVAC Korporal LAW Kontorassistent LFT Lavvarslingscentral (luftmeldecentral) LFBTN Light Anti-tank Weapon: Rekylfri, færdigladet panser- LMG nærbekæmpelsesvåben til afskydning af eet skud (engangsvåben). 308 Langelandsfort Lokalforsvarsbataljon Let maskingevær APPENDIKS

LMK Luftmeldekorpset LMP Luftmeldepost LO Lotte LOGF Lottegruppefører LOKC Lottekompagnichef LT Løjtnant LVKN Luftværnskanon Mathelev (ung) mand, der frivilligt havde søgt optagelse i for- svaret og var under uddannelse. (Betegnelsen variere- MATFORV de gennem årene og havde ikke nødvendigvis samme MD betydning i de 3 værn). MG Materielforvalter MHV Mand MOBA Menig MP Marinehjemmeværn MT Mobil afdeling, flådens landbaserede støttestrukturer Maskinpistol NK Morter O Næstkommanderende OB OK Operation OL Oberst OPMAP Orlogskaptajn Orange Oberstløjtnant ORDO Opgavemappe OS Betegnelse for modstanderen (fjenden) OVL Ordonnansofficer OPL Oversergent Overvågningslinie Patrulje Oplysningsleder P PIAT Patruljen er en (meget) mobil enhed i hjemmeværnet PI/Pioner Pistol Projektor infantery antitank PIO Soldat uddannet til sprængningtjeneste m. v. (jf. PNÆV hærens ingeniørsoldat) PL Pionerofficer PO – KMP Pansernærbekæmpelses våben På plads Premierløjtnant Politikompagni RDO krigsmæssig grundopstilling indtages RGN RS Radio Region APPENDIKS Raketstyr 309

SAN Sanitet (førstehjælp) SG Sergent SGO Signalofficer SKIN Skydeinstruktør SIGREP Signalreparatør SKLT/SL Sekondløjtnant ST Stab STKMP Stabskompagni TELE-kompagni Kompagni, hvis medlemmer er ansat i/har tilknytning til televæsenet. Opgaven er at sikre televæsenets T arbejdsmuligheder i krig/krigslignende situationer Transport/forsyning UMAK Undervisningsmaterielkontor VM Våbenmester ØV Øvelse 310 APPENDIKS

AFSNIT XVI Hjemmeværnets historiske organisation og virksomhed Det historiske arbejde udføres igennem arkivalier samt opretholder / vedligehol- hjemmeværnets organisation og støttes af der hjemmeværnets centrale historiske private tiltag. Det organisatoriske arbejde forskningsarkiv. Udøver endvidere prak- -»Hjemmeværnets historiske Samlinger«- tisk rådgivning og bistand, udstillings- udføres igennem: virksomhed og arbejder snævert sammen med Sammenslutningen af Lokalhistori- 1. Hjemmeværnets historiske Kommis- ske Arkiver m.v. sion Det forventes, at Museumsmagasinet (HJV MUSMAG) placeres ved Informati- 2. Hjemmeværnets Museumsmagasin onsafdelingens Uddannelses- og Udstil- (Hjemmeværnsmuseet) lingssektion i Nymindegab, men den sel- vejende institution Hjemmeværnsmuseet 3. Hjemmeværnets historiske udvalg i Frøslev forventes fortsat at have en eks- med lokale, historiske samlinger. tern udstillingsvirksomhed. Tilskud til denne virksomhed afgøres dog efter årli- 1. Hjemmeværnets historiske Kommission ge evalueringer. Da hjemmeværnet som I henhold til Forsvarsministerens skrivel- statsinstitution ikke må drive muse- se nr. 1.kt 93-931-1/0046 af 10. januar 1994 umsvirksomhed, afvikles det tjenstlige og hjemmeværnsbefaling nr. 49 af 3. okto- engagement i Frøslevlejren med udgan- ber 1994 er historisk arbejde organiseret gen af 1997. med Hjemmeværnets historiske Kom- mission (HHK). Denne udpeges af hjem- 3. Hjem m evæ rnets histo risk e Ud valg meværnsledelsen med følgende repræ- er oprettet ved hjemmeværnsregioner/ sentationer: hjemmeværnscentre (materielforvaltende – formand, myndigheder) jævnfør hjemmeværnsbe- – Tøjhusmuseet (TMK)og Orlogsmuseet, stemmelse 331-1. Efter behov er/kan – Hjemmeværnskommandoen (HVK), udvalg oprettes ved hjemmeværnsdi- – chef for M(Materiel)-afdelingen ved strikter, underafdelinger (kompagnier) og dele af hjemmeværnet, som har et geo- Hjemmeværnskommandoen, grafisk, organisatorisk eller andet speci- – den selvejende Institution Hjemme- fikt afgrænset historisk samhørsforhold. I Region IV blev det første møde holdt værnsmuseet (HJVMUS), Frøslev, den 19. april 1995; det var sammensat af: – Hjemmeværnets Landsråd (frivilligt Hjemmeværnskonsulenten, repræsen- tanter fra Hjemmeværnsdistrikterne 41, personel). 42 og 43, regionskompagnierne, Marine- hjemmeværn, Flyverhjemmeværn, Tele- Kommissionens arbejde er i hovedtræk at kompagni og Jernbanekompagni samt være ledende organ for den historiske Det Historiske Selskab i Hjemmeværnsre- virksomhed med reference til Hjemme- gion IV. værnskommandoen. 2. Hjem m evæ rnets Museum sm agasin er hjemmeværnets centrale depot for museumseffekter med tilknytning til hjemmeværnet, registrerer effekter og HJEMMEVÆRNETS HISTORISKE ORGANISATION OG VIRKSOMHED 311

Det historiske udvalg ved Hjemme- med lokalhistoriske arkiver om opbeva- værnsdistrikt Sydfyn holdt første møde 5. ring og præsentation. Dog er det en for- november 1993. Udvalgets opgave var at udsætning, at mest muligt materiale ind- samle stof til publikationen »Træk af samles og registreres lokalt i historien om Hjemmeværnet på Sydfyn« kompagnierne. Der forestår et større regi- i anledning af hjemmeværnets 50-års streringsarbejde for effekter og arkivalier jubilæum 1999. Arbejdet hermed har såvel i kompagnierne som i distrikter og medført behov for sanering og registre- regioner. Til dette formål er Dansk Muse- ring af tilgængelige arkivmaterialer. ums-Index (DMI) under udvikling. Dette Da Hjemmeværnets historie er lokalhi- index skal gøre det muligt at registrere og storie, har udvalget med kompagniche- finde alle arkivalier, uanset hvor de fysisk fernes accept haft nær kontakt med flere befinder sig. Denne løbende registrering repræsentanter for respektive hjemme- forventes koordineret i hjemmeværnsre- værnskompagnier. Disse repræsentanter gionerne. / udvalg er kontaktled for det historiske arbejde mellem kompagnier og distriktet. De lokale udvalg bliver således en »tjenst- lig« gren af kompagniernes arbejde. Det Hovedparten af stoffet har rod i de lokale lokale arbejde omfatter bl.a.: kompagniområder. Derved er arbejdet i kompagnierne allerede påbegyndt. Med – Udpegning af udvalg (1-3 mand), der de indhøstede erfaringer finder udvalget er kontaktfolk til distriktets historiske det naturligt at medvirke til at sætte det udvalg med opgaverne at: fremtidige historiske arbejder i faste ram- mer i distrikt og kompagnier. – registrere arkivmaterialer m.v. i kom- Det er således det historiske udvalgs pagniet, opgave efter stofsamlingen til nævnte publikation dels at samle, sanere og arki- – modtage arkivmaterialer fra forhen- vere stoffet og dels at koordinere det værende og nuværende medlemmer af videre historiske arbejde i kompagnierne. hjemmeværnet, Hjemmevænskompagniernes udvalg – aftale om »testamentering« og/eller skal varetage arbejdet lokalt. Det er i aflevering til kompagniet, registrering hjemmeværnets enheder (kompagnier af privatejede arkivalier (mod kvitte- m.fl.), at historien om Danmarks frivillige ring) forsvar skabes og opleves. Derfor skal begivenhederne – historien – også samles – registrering af billeder samt genstande her, så den historiske viden kan foreviges, til udsmykning (hjemmeværnslokaler opbevares og senere fortolkes. Det samle- m.v.) de frivillige militære forsvars – hjemme- værnets – historie er en væsentlig og i – føre hjemmeværnskompagniets »Dag- mange henseender afgørende del af vort bog/Scrapbog« lands nationale, historiske og dermed også af vor kulturelle arv. – samle erindringer fra nøglepersonellets funktionstid (KC-NK-KBM/KBH) evt. Et samarbejde med de lokalhistoriske udvidet til øvrige personels erindrin- arkiver bliver derfor af stor betydning. En ger (DF, GF, VBM, SI), del enheder er interesserede i at bevare en del historisk materiale i enheden, andre – indsamle levnedsbeskrivelser m.v. kan med fordel arbejde tættere sammen lokalt (Hæderstegn, 40- og 50-års jubil- arer m.v.), – udtynding/sanering af arkivmateria- ler, – passe hjemmeværnskompagniets eget arkiv (hvis sådant oprettes), – holde kontakt til lokalhistoriske arki- ver. 312 HJEMMEVÆRNETS HISTORISKE ORGANISATION OG VIRKSOMHED

Hjemmeværnsdistriktet forventes at Histo riecenter Beld ringe udgive eksakte bestemmelser for dette har til huse i Beldringe Lufthavn og er arbejde. Opbevaring af arkiv eller histori- indrettet i en tidligere tysk bunker. ske materialer kan ske på våbenkamre, hvor det er under kontrol og ikke kan for- Od ense Garniso ns Histo risk e Sam ling svinde. Alt for meget materiale er gået hvis formål er: tabt ved chefskifter og uagtsomhed. Ind- – At indsamle, registrere, udstille og samling og opbevaring af arkivalier er et chefansvar. magasinere effekter med relation til fynsk militær gennem tiderne, besæt- Ud over historisk arbejde i tjenstligt regi telsestiden, modstandskampen på Fyn, findes private organisationer eller selve- danskere tjenstgørende i den engelske jende institutioner i regionsområdet: hær under og efter 2. verdenskrig, samt danskere i tjeneste uden for landets Det histo risk e Selsk ab grænser (FN-tjeneste m.v.). i Hjem m evæ rnsregio n IV – Ved udstillingsvirksomhed og filmfo- hvis formål er: revisning at bidrage til oplysning om – at være samlende organ for historiske militær- og krigshistoriske emner for garnisonens personel, hjemmeværns- aktiviteter på lokalt plan og yde støtte enheder, skoleklasser, foreninger og til disse, studiegrupper m.fl. – at være samlende organ for alle, som slutter op om hjemmeværnstanken og ønsker at yde økonomisk og moralsk støtte til det historiske arbejde samt at støtte driften af »Den Selvejende Insti- tution Hjemmeværnsmuseet« i Frøslev. HJEMMEVÆRNETS HISTORISKE ORGANISATION OG VIRKSOMHED 313

Litteraturhenvisninger Modstandskampen: Folkets oprør: modstandskamp på Amager Barfod, Jørgen H.: Frøslevlejrens Venner. Kbh.: Frihedsmuseets Venner, 1990 (Årsskrift for Frøslevlejrens Venner, 1990) Birkelund, Peter og Dethlefsen, Henrik: Faldskærmsfolk: SOE’s arbejde i Danmark 1941-45. Frøslevlejrens Venner, 1986 (Årsskrift for Frøslevlej- Bjørnvad, Anders: rens Venner, 1986) Bjørnvad, Anders: Hjemmehæren: Hovedtræk af det illegale arbejde på Sjælland og Lolland-Falster under den tyske besættel- Bjørnvad, Anders: se 1940-45. Odense Universitetsforlag, cop. 1988 (Odense Univer- Bonnesen, Hans: sity studies in history and social sciences, vol. 108) Drostrup, O. F.: Dyrberg, Gunnar: De fandt en vej: den allierede overflyvning af Dan- Eilstrup, Per og mark under besættelsen og hjælpen til nedstyrtede Lindeberg, Lars: britiske og amerikanske flyvere. Hansen, E. O.: Odense Universitetsforlag, 1970 (Odense University studies in history and social sciences; 1) Hvass, Frantz Jørgen: Faldne allierede flyvere 1939-45. 314 (Udg. af Frihedskampens Veteraner, 1978) 2. opl.: Odense Universitetsforlag, 1995 Hemmelig dansk radiotjeneste under 2. Verdenskrig. Birkerød, Hans Bonnesen 1992 Ranumkonventet: et studium i modstandsbevægel- sens politiske historie 1944-1948 Aros, 1976 Kom, maj - Samleren, 1989 De så det ske under besættelsen , 2 bd. Lademann, 1969 Midtsjælland, fra modstandsbevægelse til hjemmeværnsdistrikt Haslev, Eget forlag, 1986 Mænd i sorte kapper: træk af modstandsbevægelsens historie i Faaborg og omegn 1943-45 Styrbæk, 1969 LITTERATURHENVISNINGER

Jansen, Henrik M.: Svendborg maj 1945: en mindebog Svendborg og Omegns Museum 1985 (Skrifter fra Svendborg og Omegns Museum, bd. 16) Jensen, Martin Evald: Var det dét værd? Tiden, 1980 Johnsen, Alfred: Danmark besat og befriet: 9. april 1940 – 5. maj 1945 Samleren 1965 Johannesen, Erik: »Vi bringer en særmelding...«: om våbennedkastning og sabotage Centrum, 1982 Jørgensen, A. R.: Generalløjtnant Ebbe Gørtz: en militær biografi. Frøslevlejrens Venner/ København: Frihedsmuseets Venner, 1989 (Årsskrift for Frøslevlejrens Venner, 1989) Kirchhoff, Hans: Oprøret i Svendborg august 1943. Fynske Årbøger, 1969 Koch, Palle: Verdenskrigen på Sydfyn. Gyldendal, 1982 Mosgaard, Arne: Frihedskamp – forsvarsvilje: modstandsstyrkernes opgaver og afvikling 1945: Danske Hjemmeværnsfore- ningers oprettelse efteråret 1945 Centrum, 1995 Munck, Ebbe og Danmarks Frihedskamp: skrevet af danske journali- Outze, Børge (red.): ster. Modstandsbevægelsen i landets forskellige regioner. 2 bd., Nutiden, 1948-49 Bd. 1, s. 303 – 318: journalist Palle Koch-Jørgensen: Modstandsbevægelsen i Svendborg amt Mørk Jensen, Villy: Man blev aldrig den samme. Thisted: Villy Mørk Jensen, 1991 Petersen, Ib Damgaard (red.): Faldne i Danmarks frihedskamp 1940 – 45. (Udg. af Frihedskampens Veteraner, 1970). 2. rev. udg.: Kbh, Frihedsmuseets Venners Forlags Fond, 1990) Petersen, Ingvard: Gør din pligt – kræv din ret ! En Svendborg – drengs erindringer 1913-1995 Seniorforlaget, 1996, s. 53 – 72 LITTERATURHENVISNINGER 315

De frivillige korps: Det danske Hjemmeværn Damgaard, Knud (red.): Nordens Bogforlag, 1959 Hanson, H. A. (red.): Løvschall, F.: Vore frivillige korps: samt Dansk Ungdomsforbund og vore Ungdomskorps Nordby, Ib: Kbh., Hage & Clausen, 1913 Olsen, Otto: Windfeld-Lund, Jørn: Hjemmeværnets Uniformshistorie: belyst gennem mærker anvendt af danske frivillige landmilitære korps 1946-1983 Odense, Skandinavisk Bogforlag, 1984 De frivillige korps: katalog for særudstilling i Hjem- meværnsmuseet i Frøslevlejren Hjemmeværnsmuseet, 1997 (ISBN 87-986492-0-5) Hjemmeværnsmand i kamp: taktiske problemer til overvejelse Olsen, 1959 Hjemmeværnsmand 1949 -79 Ringkøbing, Forfatterens Forlag 1978 Hjemmeværnskompagnier, erindringer og arkiver (ikke publicerede): Asmussen, A. S.: Stab og stabskompagni ved Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn En kompagnichefs oplevelser. (1989). Christiansen, A. A. L./ Avisudklip 1948-69 Husfeldt, J.: Fhv. hjemmeværnskonsulent Handels- og omkringrejsende i forsvarsvilje. Ramming, Vøgg: (1987) Hausemann Hansen, Jacob: Kompagnimappe Hjemmeværnskompagni 4219 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyns arkiv Hjemmeværnsafsnit Langelands arkiv Ibsen, Robert Kaas: Et kompagnis historie. Rudkøbing 1287-1987 Hjemmeværnskompagni 4225 (1992). Lassen, Hans Jørgen: Politihjemmeværnskompagni 4234 (1995). Nielsen, P. Bay, Knudsen, Anne Grethe m.fl.: Hjemmeværnskompagni 4228 316 LITTERATURHENVISNINGER

Studiegruppe Gerilja 71 ved Hjemmeværnsregion IV: Hjemmeværnsregion IV 1971 Danmarkshistorie: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, Landet Nissen, Henrik S.: blev by, bind 14, s. 114. Gyldendals Boghandel, Nordisk Forlag A/S & Politi- Årsskrifter: kens Forlag A/S, Copenhagen 1991. Det historiske Selskab ved Hjemmeværnsregion IV: Årsskrift 1990: »Om Hjemmeværnets opståen og de tidlige år« Årsskrift 1992: Hjemmeværns Distrikt Nordfyn 1949 – 61 Görnandt, W.: LMT 1934 -74. Luftmeldetjeneste i 40 år. Fra høretragt til edb Nymindegab, Hjemmeværnsskolens trykkeri, 1974 Hjemmeværnets landshistoriske Selskab: Årsskrift 1990: Frivillige kvindekorps 1946 – 89 (ISBN 87-89611-00-4) Årsskrift 1992: Marinehjemmeværnet 1952 -1992 (ISSN 0905-9210/ISBN 87-89611-02-0) Årsskrift 1994: Hjemmeværnets Musik- og Tambur- korps. (ISSN 0905-9210/ISBN 87-89611-04-7) Jensen, P. S. og Den frivillige luftmeldetjeneste gennem 60 år. Clausen, J.: Udg. af Flyverhjemmeværnet, uden år (1994?) (ISBN 87-985012-0-8) Odder, O. J. (red.): Marinehjemmeværnet 1952-1977. Informations Bogtrykkeri/Offset, Kbh. 1977 Sinding, E.: LMT – LMK 1934 -1984. Et varslingssystem som vir- ker. 50 års frivillig luftmeldetjeneste. Nymindegab, Hjemmeværnsskolens trykkeri, 1984. Stærmose, Christian: Årbog 1996 for Svendborg og Omegns Museum, s. 94 - 129: Spredte erindringer fra besættelsen i Svendborg- Frøslev-Neuengamme Museumsforeningen Svendborg, 1997 (ISSN 0106-2220/ISBN 87-87769-86 7) Illustratio ner m .v. Hvo r intet and et er anfø rt: Private fo to s, heraf langt d e fleste af M. Scho u- Hansen, ud lånt til Histo risk Ud valg LITTERATURHENVISNINGER 317

Præsentation af forfattere og skribenter Forord: Hvor kildeangivelse ikke findes, er Det historiske Udvalg ved HJVD Sydfyn forfatter. Afsnit 3 – 8 -10 A. S. Asm ussen – Chef for Hjemmeværnskompagni 4200 Stabskom- pagniet 1959-67 og Hjemmeværnskompagni 4219 Taasinge 1972- 5–6 77. Kompagnichef til rådighed ved distriktet 1968-82 9 J. M. L. Scho u-Hansen – Aktiv i hjemmeværnet fra 1966. Uddannel- sesofficer 1976-88. Major og chef forUddannelsessektionen på 10.00 Hjemmeværnsskolen 1988. Chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 10.01 1993. 10.04 M. K.Sø rensen – Oberstløjtnant, chef for Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 1968-77. Oberst, chef for Hjemmeværnsregion II 1977-90. 10.05 10.08 Arne K.Nielsen – Pionerofficer. Kompagnichef 1970-78 10.10 10.11 Vø gg Ram m ing – Delingsfører ved kompagnierne 4216, 4213 10.11 og næstkommanderende Hjemmeværnskompagi 4201. Afsnitsleder 10.13 fra 1960. Hjemmeværnskonsulent 1961- 1986. 10.16 10.16 Klaus Veltzé – Chef hjemmeværnskompagni 4204 1979-88. 10.16 Afsnitsleder, kaptajn til rådighed ved distriktet 1989. 318 Helge Egelund – Næstkommanderende 1958-60. Chef 1960-68 Erik Christo ffersen – Våbenmester Svend Ove Hansen – Næstkommanderende 1966-68. Chef 1968-86. Kaj E. Nielsen – Næstkommanderende 1951-52. Chef 1953-69 Magnus Lind egaard – Næstkommanderende 1953-69. Chef 1969-75 H. K. Hansen – Skydeinstruktør og våbenmester Henning Jensen – Skydeinstruktør Jens M. Jensen. – Chef 1976-90 Steen Petersen – Chef 1993 PRÆSENTATION AF FORFATTERE OG SKRIBENTER

10.19 Jac. H. Hansen – Næstkommanderende 1977. Chef 1977- 82 10.19 Harald Jensen – Radioholdfører 10.19 Svend N. N. So lhø j – Kommandobefalingsmand 10.22 Jens P. Jensen – Næstkommanderende 1952-69 10.22 Mo gens Kristensen – Periodevis fungerende næstkommanderende. Pionerinstruktør og pionergruppefører. 10.22 Bo d il Elverhø j – Signallotte, kommandobefalingshavende. 10.22 Ped er Haals – Våbenmester, signalholdfører, delingsfører 10.22 Leo Ho lm – Næstkommanderende 1990-91, chef 1992 10.25 Svend Aa. Tho rsen – Chef 1949-74 10.25 Ro bert K. Ibsen – Sanitetsinstruktør, sanitetsgruppefører 10.26 Laur. S. Sk o vby – Næstkommanderende 1967-68. Chef 1968 -77 10.28-29 Peter Bay Nielsen – Næstkommanderende 1954-57 og 1967-76 Chef 1957-67 og 1975-76 10.28-29 Aage Christensen – Næstkommanderende 1980-88. Chef 1989-90. 10.28 K. E. Pallisgaard – Næstkommanderende 1976-80.Chef 1980-88. 10.28 Anne Grethe Knud sen – Lottegruppefører 1958. Lottekompagni- chef for Lottekompagni 423 1971-78. 10.30 Po ul Fred erik sen – Våbenmester 10.31 Eigil Hjelho lt – Næstkommanderende 1967-77. Chef 1977-82. 10.34 H. J. Lassen – Næstkommanderende 1967-71 10.40 Palle Christiansen – Næstkommanderende 1976-84. Chef 1985-87. 11 Else Hansen – Lottekompagnichef for Lottekompagni 421 1961-75. Distriktslotte 1975-81. 12 Bjarne Gregersen – Redaktør Fyns Amts Avis. PRÆSENTATION AF FORFATTERE OG SKRIBENTER 319

ISBN: 87-987249-0-8

Fv. Vagn Jø rgensen o g Bo And ersen – bo rgm estrene fra Ryslinge o g Ringe Ko m m uner – gø r k lar til d et sto re o verblik fra helik o p ter ved Hjem m evæ rnsk o m p agni 4204’s so m m ertræ f 1998. (Fo to : Preben Petersen, Hjem m evæ rnscenter IV, Fyn). 320